Jeg græder, men vreden er størst.

Det er håbløst! jeg er håbløs! Er der ingen mennesker der bare vil holde om mig og sige det hele nok skal gå, og der også er en fremtid for mig!
Jeg er mistet min far for 3 uger siden, og nu bryder det hele sammen, jeg græder men er mest vred, vred på hele verden!
Ved ikke hvad jeg vil, tankerne kører rundt i hovedet på mig: vil bare væk, vil ikke være her mere!
Hvorfor skal livet være så besværligt!
Jeg har en kæreste, en dejlig mor og veninder.
Men ved ikke hvad jeg mangler, føler jeg søger og søger, mangler noget!
Jeg bor hjemme og skal være der for min mor, hun er det vigtigste og jeg vil ikke gøre noget der gør hende ked af det!
Kan ikke finde det menneske jeg søger, bede om den hjælp, mit råb er nok så lavt at ingen høre det!
Intet nytter!!
hvorfor???

Hvor er jeg ked af det på dine vegne. Jeg kan desværre ikke sige at jeg ved hvordan du har det men jeg kan forestille mig det. Jeg vil råde dig til at snakke med din læge om ikke han kender til en form for støttegruppe for folk der har mistet familiemedlemmer. Jeg tror måske det vil hjælpe dig at snakke med andre i samme situation. Og ellers så benyt dig endelig af andre familemedlemmer og venner til at få talt og grædt. Og tag så dagene en af gangen. Jeg ved det er en ringe trøst men husk det bliver nemmere med tiden. Jeg ville ønske jeg havde svarene, men desværre, jeg måtte bare lige skrive til dig da jeg så du ingen svar havde fået. Hold ud

Hej du, er ked af at se at der er nogen derude som har det skidt. Hvis du er studerende kan du muligvis få hjælp gennem studierådgivningen.dk. Du kan alternativt ringe til psykiatrifondens rådgivning, det er gratis og de snakker med én. Men ellers tror jeg det er godt at få snakket om tingene med dem man kender, og græde, igen og igen. Min far mistede sin far da han var helt ung, og han var også meget vred over, at hans far forlod ham,netop som han troede de skulle til at lære hinanden at kende. Men ultimativt tror jeg det er en hjælp at kunne tale med andre i samme situation som én selv, eller nogen som har prøvet det samme, og derfor kan en sorg-gruppe være en hjælp. Jeg ved de findes, ved bare ikke hvor. Prøv evt net-doktor, livlinien eller ovennævnte. Jeg ønsker dig al mulig styrke til den tid du skal igennem.

Hej
Jeg føler med dig og synes at det er rigtig flot at du prøver at få hjælp.
Der findes flere forskellige steder hvor man kan få hjælp til at tale om sin sorg, det jeg tænkte på da jeg læste dit indlæg, finder du her http://www.dr.dk/undervisning/sorg/r%C3%A5dgivning.htm
Blandt andet kan man ringe hertil.
Rådgivningen Ungekontakten i København
Østerbrogade 27, 1.sal, 2100 Kbh. Ø, tlf. 35424300
Rådgivningen er et tilbud til unge mellem 15-29 år, hvis forældre er livstruende syge eller døde. Der tilbydes personlig eller telefonisk samtale med frivillige unge, som har egne erfaringer med at have syge forældre eller som har mistet forældre. Der tilbydes også samtalegrupper med ligestillede eller professionel hjælp i terapigrupper.
Kontaktpersoner: Annette Jarmer og Preben Engelbrekt
Jeg håber at du får den hjælp du skal/har brug for, men kan trøste dig med, at med tiden bliver din sorg mindre, selvom det ikke føles sådan lige nu.
Knus fra
Cstine

Jeg tror du er ked det, af din vrede dækker kun over dette. Du skriver ikke hvor gammel du er, men hvis du har en alder hvor du kan flytte hjemme fra, jeg synes du skulle tænke over det.
Du kan stadigvæk komme hjem til din mor og hjælpe hende men du skal finde dig selv også, og det kan være lidt svært ved at du bor hjemme.
Men jeg synes du skulle snakke med din socialrådgiver om dine problemer, det kan være hun kan give dig noget støtte i en periode, hvor du har brug for det. Du kan også prøve, at skrive til nogle rådgivning tjenester her på nettet, og finde nogle andre unge der lidt lige som dig.
held og lykke, Mvh

Jeg kender dine følelser. Jeg mistede min far for 1½ måned siden. Lige nu er jeg ikke parat til at henvende mig til en psykolog eller lign. Men jeg har fundet meget styrke på www.mindet.dk.
Her har jeg skrevet rigtig mange breve med mine tanker og følelser til min far. Det lyder måske lidt tåbeligt, men du skulle prøve det. Man kommer af med det.
Hjemme kan man selvfølgelig også skrive et brev, men hvad skal man gøre ved det bagefter. På mindet kan du bare skrive og sende det afsted sammen med et lys du har tændt for din far.
Jeg ønsker dig held og lykke, og gid du snart vil finde din styrke igen.

Tro mig alt går alt går virkeligt!!
Det meget hårdt at miste - men jeg tror ikke du skal regne med at, den forsvinder pga du ikke mødt de rigtige mennesker. Hvad skulle de hjælpe? folk for del alligevel, ubevist sagen til at handle om dem selv-
Sorg er en meget personlig proces, som du best selv kan finde ud af- Du må at tale med lige sindene atlså andre, der har mistet en far eller ligende - se om der noget I kan bruge hos hinanden eller af hinandens sorg proces... Det vist det enest der hjælper.
Alt afhænger af omstændigheder selvfølgeligt.
Men en ting kan du være et hunderede og ti milioner % sikker på DET SKA SGU NOK GÅ- og du behøver ikke stikken nogen steder hen!!
knus herfra
Nice2Bme