JP-journalist flyves ud af Pakistan
http://jp.dk/udland/asien/article1961489.ece
En dansk journalist tilknyttet Morgenavisen Jyllands-Posten bliver nu fløjet ud af Pakistan efter verbale angreb fra flere organisationer.
To pakistanske journalistorganisationer har opfordret til, at den kvindelige danske journalist bliver smidt ud af landet. Det sker, fordi Jyllands-Posten for fem år siden bragte de omstridte Muhammedtegninger.
Journalisten har rapporteret fra Islamabad, men vælger altså nu at forlade Pakistan, erfarer Ritzau.
Bekendt med sagen
Jørn Mikkelsen, chefredaktør på Jyllands-Posten, vil ikke kommentere oplysningerne og vil heller ikke oplyse, hvor journalisten befinder sig. Men han kender til sagen.
- Vi er meget opmærksomme på hendes situation. Det er korrekt, at der har været udsendt disse pressemeddelelser. Det kan jeg bekræfte, at vi nu reagerer på, siger chefredaktøren.
Han afviser, at der har været konkrete trusler mod journalisten. Alligevel har avisen valgt at få fløjet journalisten ud af Pakistan natten til torsdag dansk tid, erfarer Ritzau.
Ukendte konsekvenser
Hvad opfordringen betyder for Jyllands-Postens dækning af nyheder fra Pakistan, Afghanistan og andre lande ved Jørn Mikkelsen ikke endnu.
- Det er det for tidligt at forholde sig til. Vi kan se, at der ikke bare er tale om løse rygter, og at flere organisationer har ønsket at få hende ud af landet, siger han.
De to organisationer opfordrer samtidig til, at andre journalister fra avisen ikke får visum. Opfordringen er en reaktion på, at Jyllands-Posten trykte de omstridte Muhammed-tegninger.
Gå-på-mod
I erklæringen, der er bragt på flere hjemmesider, tager organisationerne Punjab Union of Journalists og Lahora Press Club også afstand fra den norske avis Aftenposten, der har genoptrykt tegningerne.
De to organisationer skriver samtidig, at ingen pakistansk indbygger kan tolerere, at den danske journalist er i landet.
Jørn Mikkelsen oplyser, at avisen løbende er i kontakt med journalisten. Hun er ifølge chefredaktøren præget af sit sædvanlige gå-på-mod og gode humør.
/ritzau/