og i danmarks radio
og i kristlig dagblad
JV i conflikt med racisme paragrafen.
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-70267901:jehovas-vidner-risikerer-racismesag-for-svovlpr%C3%A6dikener.html
Jehovas Vidner risikerer racismesag for svovlprædikener
Torsdag d. 25. jul. 2013 kl. 00:40 af ritzau for TV 2 Nyhederne
Afhoppere fra trossamfundet beskrives som "mentalt syge" og "Satans medarbejdere".
Tidligere medlemmer af Jehovas Vidner er som en dødsensfarlig virus.
De er slanger og skal behandles som giftig jord, der ikke må blandes med ren jord.
Så kraftige har advarslerne lydt fra talerstolen under Jehovas Vidners store sommerstævner i Silkeborg og Herlufmagle, som har fundet sted de seneste uger.
Advarslerne i prædikenerne er rettet mod såkaldte frafaldne, der er afhoppede medlemmer af Jehovas Vidner. Retorikken mod de frafaldne er så grov, at Jehovas Vidner risikerer at komme på kant med straffelovens racismeparagraf.
Det vurderer Niels-Erik Hansen, jurist og leder af Dokumentations- og Rådgivningscentret mod Racediskrimination, efter at have læst udskrift af prædikenerne, skriver Kristeligt Dagblad.
- Talerne går klart over stregen. Når man sammenligner en anden gruppe med dødbringende sygdomme og slanger, er vi ovre i kerneområdet for racismeparagraffen, siger han.
Racismeparagraffen er det populære navn for paragraf 266b i straffeloven.
Der står, at man ikke offentligt må true, forhåne eller nedværdige andre offentligt på grund af blandt andet deres race eller tro.
- Talerne er den samme slags retorik, som man hørte mod jøderne i Europa i 1930'erne. Det er præcis det, som racismeparagraffen er sat i verden for at dæmme op for, siger Niels-Erik Hansen.
Jehovas Vidner er kendt for at have en skarp holdning til de personer, der vælger at træde ud af bevægelsen. Blandt andet oplever mange afhoppere, at eksisterende medlemmer nægter at have kontakt til dem.
Alligevel er sprogbrugen ved sommerstævnet en skærpelse af deres retorik, mener Poul Dal, formand for Støttegruppen for Tidligere Jehovas Vidner.
- Retorikken er strammet de senere år, hvor de er begyndt at bruge ord som "mentalt syge" og "Satans medarbejdere" om tidligere medlemmer, der nu er imod trossamfundet, siger han.
Støtteforeningen overvejer nu at politianmelde Jehovas Vidner for brud på racismeparagraffen.
Hos Jehovas Vidner afviser talsperson Carit Stypinsky, at sommerstævnernes prædikener og udfald mod tidligere medlemmer bryder med dansk lovgivning.
/ritzau/
Citat slut
Mine markeringer.
Det er jo "hverdagskost" her på sol [sol] også selvom vi ikke er "afhoppere" !
Så sols moderatorer tillader det, som måske bliver politi-anmeldt.
Det burde de jo advares om.. 😕