Tænker på at købe albummet "Sidder bare her" med Jørgen Leth, Michael Simpson og Frithjof Toksvig. Har hørt et lille klip af en af numrene, minder måske lidt om de par album som Dan Turell og Halfdan E udgav for en 15-16 år siden.
Men er der nogen her, der har hørt hele albummet og kan fortælle, om der er noget at komme efter?
tilføjet af aman72
Plat på Turel, men ok...
Hej Let(h)læser
Jeg har hørt hele albummet et par gange - det er da udmærket som baggrunds-hyggemusik på det store anlæg mens samtalen over det 4. glas rødvin er blevet sentimental og rørstrømsk 😃
MEN bare efter det første nummer, må jeg blankt erkende, at jeg følte mig temmelig stødt! Jeg synes, man får tanken af, at Leth blot har gjort som snart mange døgnfluekunstnere gør idag; tager en 15-20 år gammel idé op, som de håber, at den brede befolkning har glemt. Mit første indtryk var netop, at dette var Turel + Halfdan E plagiat, så det gør ondt. Naturligvis ikke med nær så god lyrik og lyd som albummene "Hyldest til hverdagen" og "Glad i Åbningstiden" var.
Selvom jeg gerne indrømmer at jeg med min 25 år lange næsegruse beundring og dyrkelse af Onkel Danny måske er en anelse "farvet", så vil Jørgen Leth aldrig komme op på det niveau - og på den måde heller ikke sammenlignes med Onkel Danny. De er begge to iagttagere, men på hver sin måde. Dog vil jeg sige, at man efter 2. gennemspilning bliver en kende træt af Leths messen af selvfølgeligheder. Men jeg har også været fascineret af Leth og hans nærmest "statiske" beskrivelser og iagttagelser. Så er der kun Mikael Simpsons musik tilbage.
Nej, hvis gaven skal være noget med Leth, så har jeg et forslag her: "En dag forsvandt Duke Jordan i Harlem – tekster om jazz", ref: http://www.berlingske.dk/article/20081217/boeger/712170099/