0tilføjet af

Jørn Ege tilbageholdt af politiet på restaurant

Artikel fra BT. 19. januar 2008. Af Torben Bagge
Jørn Ege tilbageholdt af politiet på restaurant
Den kendte og stærkt omdiskuterede skønhedskirurg Jørn Ege vil indgive klage til Rigspolitichefen, efter at han fredag blev tilbageholdt af to uniformerede politibetjente på en restaurant i København.
- Jeg føler mig udsat for helt urimelig chikane fra politiets side. Jeg har intet kriminelt gjort og er ikke længere efterlyst. Derfor må jeg kunne færdes frit uden at blive udsat for den slags ubehagelige oplevelser, siger Jørn Ege til bt.dk.
Den kendte kirurg har de seneste måneder boet og arbejdet i New York, men har de sidste uger været hjemme på familiebesøg for at fejre jul og nytår og holde lidt ferie.
Fredag aften spiste lægen, som også i folkemunde omtales som 'penislægen', middag på restaurant 'Egoisten' i Hovedvagtsgade i København sammen med en ven, og ved 23.00 tiden viste to politifolk sig i døren, gik hen til lægens bord og bad ham følge med ud i et baglokale:
- Der var tale om en klar ordre, og jeg kunne mærke, at hvis jeg ikke fulgte med, ville de anholde mig. Jeg spurgte om årsagen, men de sagde bare, 'at de havde tavshedspligt'. Der sad ca. 20 andre i restauranten, og det var virkelig pinligt for mig at opleve at blive ført ud på den måde for øjnene af de andre spisende gæster. I baglokalet måtte jeg oplyse mit CPR-nummer, og betjentene foretog diverse telefonopkald for at høre, om jeg var efterlyst. Til sidst fik jeg dog lov til at vende tilbage til bordet, men den aften var ødelagt.
- Det er muligvis en gæst i restauranten, som har valgt at alarmere politiet i den tro, at jeg stadig er efterlyst i Danmark. Småligt og ondskabsfuldt gjort, hvis det forholder sig sådan. Men politiet burde have undersøgt spørgsmålet, bør de kommer farende og hiver mig med. Jeg opfatter det som en oplagt klagesag, slutter den kendte kirurg, som stadig er sigtet for skattesvig.
Den sag kommer senere for retten.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra politiledelsen
Jørn Ege føler sig forurettet! Men:
Hvad så med alle de mange, MANGE mennesker Jørn Ege Siana har maltrakteret, sønderlemmet invalideret,lemlæstet med livsvarige helbredsskader og vansiret.
Med venlig hilsen
20 svært legemsbeskadigede kvinder fra Jørn Ege Sianas skalpel.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.