Kan han tilgive mig, eller skal vi gå hver sit?
Hejsa
Jeg har verdens mest fantastiske kæreste, og alt går perfekt.. Eller, det var ihverfald det billed jeg hade af ham og jeg indtil i går aftes.
Det ligger sådan, at jeg for ca 4 mdr siden mødte en kendt sanger igennem mit arbejde. Han var meget interesseret i mig, og der var ikke det kompliment jeg ikke fik. Hele seancen blev filmet til internettet, og blev sendt live.
Han spurgte mig flere gange om han ikke måtte få et kys på kinden, og jeg afviste ham hver gang - indtil min arbejdsgiver og kollegaer pressede mig lidt til det, da det kunne være et godt plus.
Nå, han får så sit kys på kinden og det er det.
Efterfølgende kontakter han mig på både internettet, og ringer til mig på mit arbejde. Min kæreste er ret utilfreds med dette, men da jeg står i en situation hvor min arbejdsplads kunne få brug for ham igen, prøver jeg at hentyde til jeg ikke er interesseret i noget, og opfører mig høfligt.
Jeg hører ikke fra ham længere.
Min kæreste og jeg kom ud i en del diskutioner angående dette, og jeg indrømmede at jeg nok havde lavet en ret stor fejl ved at lade mig presse til det kys han fik på kinden. Jeg lod mig bare rive med i alt hans charme og presset fra mine kollegaer. Jeg har forklaret min kæreste at jeg ikke føler mig hverken fysisk eller psykisk tiltrukket af ham, og der ikke lå noget bag.
Jeg troede faktisk alt dette var glemt..
Men desværre finder jeg ud af igår at han stadig tynges af dette, og at han ikke ved om det er noget han nogensinde vil tilgive mig for. Hans følelser har ændret sig, men han vil stadig gerne være sammen med mig.
Han har ikke sagt til mig at han elsker mig, siden dengang med sangeren.
Da jeg så sagde til ham igår at jeg elskede ham, og at han ikke burde føle sig truffet over dengang da der ikke fandtes nogle der gjorde mig mere lykkelig end ham - blev han små irriteret på mig og siger at han ikke vil have jeg skal sige sådan nogle ting.
Vi har kendt hinanden i et år nu. Jeg har haft flere seriøse forhold, men han er den første jeg har haft det godt med, og hvor alt har været noget jeg kunne se en fremtid i; hans personlighed, hans familie, hans mål i livet og alt... er det jeg har søgt efter.
Jeg vil derfor ikke give op, da jeg er sikker på at vi kunne få det godt sammen - måske ikke for evigt, men det er langt fra tid til at ende nu.
Det skal lige siges at jeg er 20 og han er 23.
Hvad gør jeg?
Har jeg virkeligt kvajet mig så meget at der intet er at gøre??
// S
Jeg har verdens mest fantastiske kæreste, og alt går perfekt.. Eller, det var ihverfald det billed jeg hade af ham og jeg indtil i går aftes.
Det ligger sådan, at jeg for ca 4 mdr siden mødte en kendt sanger igennem mit arbejde. Han var meget interesseret i mig, og der var ikke det kompliment jeg ikke fik. Hele seancen blev filmet til internettet, og blev sendt live.
Han spurgte mig flere gange om han ikke måtte få et kys på kinden, og jeg afviste ham hver gang - indtil min arbejdsgiver og kollegaer pressede mig lidt til det, da det kunne være et godt plus.
Nå, han får så sit kys på kinden og det er det.
Efterfølgende kontakter han mig på både internettet, og ringer til mig på mit arbejde. Min kæreste er ret utilfreds med dette, men da jeg står i en situation hvor min arbejdsplads kunne få brug for ham igen, prøver jeg at hentyde til jeg ikke er interesseret i noget, og opfører mig høfligt.
Jeg hører ikke fra ham længere.
Min kæreste og jeg kom ud i en del diskutioner angående dette, og jeg indrømmede at jeg nok havde lavet en ret stor fejl ved at lade mig presse til det kys han fik på kinden. Jeg lod mig bare rive med i alt hans charme og presset fra mine kollegaer. Jeg har forklaret min kæreste at jeg ikke føler mig hverken fysisk eller psykisk tiltrukket af ham, og der ikke lå noget bag.
Jeg troede faktisk alt dette var glemt..
Men desværre finder jeg ud af igår at han stadig tynges af dette, og at han ikke ved om det er noget han nogensinde vil tilgive mig for. Hans følelser har ændret sig, men han vil stadig gerne være sammen med mig.
Han har ikke sagt til mig at han elsker mig, siden dengang med sangeren.
Da jeg så sagde til ham igår at jeg elskede ham, og at han ikke burde føle sig truffet over dengang da der ikke fandtes nogle der gjorde mig mere lykkelig end ham - blev han små irriteret på mig og siger at han ikke vil have jeg skal sige sådan nogle ting.
Vi har kendt hinanden i et år nu. Jeg har haft flere seriøse forhold, men han er den første jeg har haft det godt med, og hvor alt har været noget jeg kunne se en fremtid i; hans personlighed, hans familie, hans mål i livet og alt... er det jeg har søgt efter.
Jeg vil derfor ikke give op, da jeg er sikker på at vi kunne få det godt sammen - måske ikke for evigt, men det er langt fra tid til at ende nu.
Det skal lige siges at jeg er 20 og han er 23.
Hvad gør jeg?
Har jeg virkeligt kvajet mig så meget at der intet er at gøre??
// S