kan ik lide min kærestes datter

Jeg er en pige på 25 og har en kæreste på 35 som har en datter på snart 4 år. vi bor ikke sammen og han har kun sin datter en garn i mellem. problemet er jeg kan vikelig og jeg mender vikelig ikke lide hans datter hun er sød hved mig og kan vist godt lide mig men undskyld mig maget hun er en forkældet mog unge hved ikke hvad jeg skal gøre kan jo ik sige til min kæreste at jeg ikke kan lide hans datter så er jeg jo ude hved hvor maget han elsker hende og vil aldri be ham om og til side sætte hende for min skyld. skal lige siges jeg er selvstenig børnepasser og har passe børn siden jeg var 17 og har utrolig godt styr på børn og opdralse og alt det der.
HVAD GØR JEG BLIVER SIND SYG OG SUR NÅR JEG SKAL DELTAGE I AKTIVITETER OG BARE SKAL VÆRE SAMMEN MED HANS DATTER.

HJÆLPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPPP

meget at gøre du er nød til at give dem en chance for hvis ikke i kan sammen så kommer det ikke til at fungere.. ens børn kommer altid først. men det er sgu da en træls situation at stå i

vi har været sammen i snart et år nu og til og state med gik det fint og syns hun var en sød pige men mere og mere som jeg har læret hende af kænde mister jeg mere og mere for hende. hved godt jeg bliver nød til og prøve vis jeg vil have mit forhold til ham skal forsætte. men skal jeg sige til ham hvad jeg føler måske bare ik så hårt som jeg har skivet det her.

Selvfølgelig skal du ikke sige, heller ikke i milde vendinger, at du ikke bryder dig om hans datter. Det er omtrent det mest sårende, du kan sige til en forælder - og da især, når denne forælder er din kæreste.
Jeg kan ikke få ind i mit hoved, hvordan man decideret ikke kan lide en 4-årig - jeg kan akkurat følge, at man ikke altid bryder sig om barnets opførsel, men "ikke lide" så lille et barn? Mon ikke, det handler om jeres relation - altså, at hun er den vigtigste i din kærestes liv?
Når du har det sådan med hende, ville jeg i dit sted skynde mig ud af forholdet. Pigen skal IKKE leve i mange år med en papmor, der er for umoden til at kunne rumme hende.
Hvad er i øvrigt selvstændig børnepasser - er du dagplejer eller hvad? Du lyder jo ikke som en professionel.

du skal fortælle ham det nej 😖 tror ikke det bringer noget godt med sig. Kun hvis det slet ikke kan fungere

hved du hvad at du ikke syns jeg er umoden er hvad du syns det kan jeg ikke tage mig af og at hun er det vikediste i hans liv er ikke noget jeg bliver jalux.
selvstændig børnepasser er i kbh komunde hvor der ikke er pasing garnti til de små trolle så kan foælder finde en som mog som godt vil passe der børn så ja ledt som dagplejer men bare i forælders hjem.
at du ikke syns jeg professioel
syns ik du skal domme mig der da du slet ikke kænde mig og hved hvad jeg laver og hvad mit arbjde gå ud på

og er bestem ikke umoden igen du skal ikke domme mig når du ik kænde mig
jeg skive her for og høre hvad man kan gøre og om der ander som har dette problem enten hvor det er barnet eller en kæreste

men syns bare heler ik det rimlig at jeg gå rundt og lade som alt er som det skal være
jeg lyver jo for ham og mig selv og har altid læret man skal snakke om tingen før man kan løse et problem.

for vil jo godt ham og selvfølig vil jeg jo et eller andet sted også dattern ellers var jeg jo ik gådet ind i dette forhold viste jo hvad jeg gik ind i med at han hade en datte.
men der er også altid prblemer med hende i børnehaven med hende opfølsel og det er der jo også når hun er sammen med sin far med at hun ik vil høre efter og snakke maget maget grimt.

snakke med din kæreste om, at der er nogle ting, som du ikke har det så godt med. F.eks. at hun snakker grimt, men du må ALDRIG få det til at lyde som om, hans datter er et problem eller sige, at du ikke kan lide hende. Eller jo, det må du godt, men så har du nok ikke en kæreste ret længe...
Men hvis du er børnepasser, må du da have nogle forslag både til, hvordan man opdrager børn, men også hvordan man siger det til forældre på skånsom måde...

over hendes stavekundskaber ????
Helt ærlig altså .. det er et barn ik !!!

Et 4-årigt barn skal ikke tages til ansvar for alle dets handlinger og væremåder, de er jo som regel afstedkommet af prægning og indtryk. Barnet er i den alder stadig ved at lære sammenhængene i den store verden.
Brug i stedet dit hjerte og dit vid på at præge barnet i en god retning, bla. ved brug af ros🙂 Før barnet i den rigtige retning sammen med dets fader, ja brug i det hele taget dine tanker og energi positivt! 🙂
godt humør og masser af kærlighed giver kloge og trygge børn, der bedre fanger nuancerne og bliver bedre til at gebærde sig.
både barnet, faderen og du vil få noget ud af det med en positiv indgangsvinkel🙂
men husk at DU er den voksne og har ansvaret for den positive energi!

han kommer til at føle sig i klemme og det kan måske gøre det hele værre.. Jeg synes du skal lade det gå noget tid og give det en ny chance og hvis det så ikke bliver bedre så ville jeg tale med ham men ikke før

har skam også prøvet og snakke med ham om det og forslag og gå skam også ind når han ikke gør men uden og være en kæling over for hende.
men min kæreste vil jo enlig heler ik lytte vis jeg sige han måske skal prøve og gøre det for en mere børnevænlig måde så hun kan få stå hvad man siger.
ja hved da godt at børn ikke lige altid snakke lige pændt men tro mig når jeg skiver at det er slemt er det fordi jeg aldri i den tid jeg også har arbjdet i børnehaver har oplevet et barn som hende
og i siste ende er det jo ik mig som skal opdrave hende men hende far og mor da jeg væreken bor sammen med ham og kan har den skod tid med hende som kan har

stavekundskaber man er nok fin på den.
kunne det falde dig ind at der noget som hedder ordblind og at jeg har sværet hved og stave som også kan ses men i det minste er jeg ærelig.

ja men det kan du jo ikke gøre for, men så er jeg da ikke sikke på at der skal være jer for det dure da slet ikke hvis du ikke kan med hans datter, hvorfor skulle du ikke kunne siger det elles komme du jo ikke nogle vejne og men kan jo godt sige det på en pæne måde, og gøre noget ved det, elles må du jo finde en ny kærste og sige at det var ikke jer der skulle være sammen vh slim

lær at stave for du kan da ihvertfald ikke hjælpe datteren i skolen. Og hvis du hader hans datter tror jeg ikke hun synes om dig. Børn ved den slags. Du må hellere stoppe det forhold nu..Eller måske skulle du sætte dig i hans sted. Tænk hvis han hadede din datter datter hvordan ville du reagerer

det umodne pigebarn, at den 4-årige både er sød ved hende og godt kan lide hende.
Hun skulle skamme sig. Ingen kan forlange hun skal elske barnet, men hun kan da i det mindste opføre sig anstændigt.
Jeg håber faderen dropper hende. Det er synd for pigen. Jeg frygter mange børn har det dårligt. Der er mange skilsmissebørn og mange "papforældre".

Jeg vil bare spørge jer om en ting: Skal dem der stammer så holde deres mund? Det er det samme som at bede en der staver dårligt om at lade være med at skrive.Stavekursus? Hvis man er ordblind er det ikke bare lige et lille kursus der skal til, og i øvrigt kan det vel for pokker ikke være det vigtigste i verden!
Jeg kan da sagtens forstå meningen i det der bliver skrevet at trådstarter, og jeg synes sådan set at det er flot at kaste sig ud i det, især når man ved alle de hånlige der kan komme.
Da jeg var 18 havde jeg en kæreste med en lille datter. Hun var sød, men i starten havde jeg godt nok helst været fri, jeg var meget jaloux. Efter noget tilvænning fik vi et godt forhold, men til at starte med var det ikke nemt. Hun var så ikke specielt forkælet, men husk altid på at det ikke er barnet der har skabt forkælelsen, det er de voksne.
Pøj pøj med dit liv!

du ihvetfald ikke har styr på, er BÅDE din stavning og værre endnu din udtryksform.
En ting er, at være ordblind - men din udtryksform tyder på at du bare er ubehjælpelig barnagtig i din udtryksform.
Jeg tror ærlig talt ikke at du har styr på noget som helst, og at det nok er dig der, både forkælet og narcistisk. Stakkels unge, som tvinges til at tilbringe tid samme med en så barnlig, egoitisk og navlepillende person, som dig!!

Grow up!
I burde være de fineste venner!
Du staver jo som en 4-årig - Måske skulle i starte sammen i børnehaveklassen om et par år!

Du siger du har godt styr på børn og børneopdragelse. Hvad mener du med det? Har du læst bøger om pædagogik eller gået på kurser, eller synes du bare selv du har et godt tag på børn?
Du lyder virkelig ikke som en, der ved meget om hvordan børns psyke er skruet sammen. For så ville du ikke afsky en 4-ÅRIG(!) for hendes handlinger, som sikkert skyldes en blanding af frustrationer over forældrenes skilsmisse og forældrenes prægning.
Hvis du er så hjertekold, at du afskyr SÅ lille et barn, så er du ganske enkelt ikke klar til at være stedmoder. Jeg er selv vokset op med en stedmoder som dig, og hvor ville jeg dog ønske, at min far havde haft ansvar og nosser nok til at forlade hende, før hun ødelagde min storebrors, min farmors og mit forhold til min far, pga. hendes ondskabsfuldheder, jalousi og kulde. Jeg håber for pigens skyld, at din kæreste har større ansvar og mod, og forlader dig, hvis ikke du selv stopper forholdet, før du skader pigen!
PS: Hvis du vil fortsætte din karriere som børnepasser, så synes jeg virkelig du skal så at få dig en pædagogisk uddannelse, det trænger du til.

at du har været lige så umoden som hende der har startet tråden 🙁
SLAP dog af det er et barn for fanden. I burde fandme da ikke være i et forhold når I selv er som små børn inde i hovedet.

Er forældrenes ansvar ikke en pige på 4.... Er du jaluox??? Hvis du ikke vil deltage i far/datter aktiviteter, må du jo melde fra... Og hvis du vil beholde din kæreste, gør du absolut klogest i ikke at sige du ikke kan lide hans datter, for du vil ALDRIG blive vigtigere end hans barn.... Ku min kæreste ikke lide min datter, ja så var det ud af vagten med det samme...

Det er ikke så ualmindeligt som vi gerne vil tro.
For du har en kæreste der har et barn som han elsker.
Og det kan godt være det ikke er poltisk korrekt. Men derfor kan en voksen (uanset hvor moden man er) være jaloux på et barn..

Og nej jeg dømmer dig ikke. Jeg kender dig ikke.
Men jeg har efterhånden måtte ligge øre til lidt af hvert. Men måske skulle du arbejde med dig selv. Du ved selvudvikling. For at finde ud af hvorfor det kan være jalousi(hvis det er ).
Igen det er en formodning. Så flip ikke tværs af arigskab. Du kender dig selv bedst til at vide om det er eller ej.

For 15 år siden var jeg en 20 årig pige, i forhold med en mand på 34, der havde en datter på 4 år.
Jeg hadede de weekender hun var hos os og betragtede hende som en forkælet dum møgunge.
Når hun var hos os, tog jeg i byen med veninderne og morede mig.
Jeg sagde til hendes far, at det var fordi jeg simpelthen ikke kunne udstå hans møgunge af en datter.
Min kæreste var så bange for at miste mig og havde det rigtig dårligt med, at jeg var i byen uden ham og måske fandt en anden mand.
Derfor tilbød han, at lade være med at have hans datter hver anden weekend og kun se hende et par timer om ugen, hvor de kunne tage i f.eks biografen sammen og så ville han komme alene hjem bagefter.
Heldigvis sagde jeg nej tak til denne aftale og valgte at flytte og bryde forholdet.
Men for mig som en ung tøs, var det noget af en sejr, at han valgt mig fremfor sin datter.
Efterfølgende tryglede og bad han mig om at kommet tilbage, og ville bryde kontakten med sin datter 100 %, hvis jeg ville flytte hjem igen.
I dag hvor jeg er blevet en voksen og moden kvinde, forstår jeg slet ikke, hvordan han kunne tilbyde det.
Han er en meget moden og veluddannet mand med eget større firma.
For alle andre, er han den store kloge forretningsmand, og ikke en type der vil lade sig styre af en yngre poptøs.
Men jeg havde ham lige hvor jeg ville have ham og kunne manipulere med hans følelser som det lystede mig.
Datteren som jeg kaldte en forkælet møgtøs, var på ingen måde anderledes end andre børn.
Det var bare mig der gerne ville have al opmærksomheden og var jaloux på både hans datter og datterens mor....uden grund.
På ingen måde var jeg moden nok til det forhold, og jeg tænker at det nok er det samme med debatindlægger.
Som ung "stedmor" kan man hurtigt selv blive den forkælede møgunge.
Rollen som stedmor hænger meget sammen med ens modenhed og livserfaring.
Idag hvor jeg er en selvsikker moden kvinde, reagerer jeg helt anderledes og accepterer en evt. kærestes fortid og kan se det som en bonus, hvis der hører børn med, istedet for at se hans fortid som en konkurrent.
For det er vel det, det i bund og grund handler om. Man bliver jaloux på partnerens fortid og finder en masse fejl ved den.
Ved at anerkende hans tidligere kærestes barn, anerkender man også hendes gener.
Og det kan man ikke, hvis man selv er umoden og usikker.

for hvis du ikke kan lide barnet skal du ikke være en del af Deres liv..sådan er det bare,for detskal ikke gå ud over et barn...find en ny kæreste ude børn..

Hvor skulle du skamme dig.at han kun måtte se sin datter så lidt..egoist er du ..føj..når det er mænd der skal gå ind til andres børn skal de bare offere sig helt,....

så går det ud over deres egne børn,fordi de ikke kan være allene....

Sikke dog en reaktion. Har du svært ved at tage imod kritik?

Hunløve prøv lige at læse anonym Q's indlæg igen.
Der står at hun sagde nej tak til det manden foreslog, så der var jo ikke noget med at han ikke måtte se sin datter særligt meget.
Du reagerer på en situation som slet ikke var der.
Mvh.
Cp-eren

Godt sagt. Jeg forstår heller ikke at man som voksen kan sige, at man ikke kan lide en 4årig. Det kan godt være barnet opfører sig irriterende eller forkælet, men alle børn har også en masse godt og sødt! Det er jo en lille unge vi taler om, ikke en halvgammel teenager! Synd for mand og barn med den attitude. Jeg synes også det lyder som et dødsdømt forhold medmindre "papmor" finder ud af præcis hvad der her handler om og får noget professionel hjælp. Iøvrigt tror jeg næppe manden vil være i en situation hvor han, presset fra kæresten, skal vælge barnet fra. Det bliver klart kæresten der vil ryge ud.

... min tanke 😉
Ja hun burde skamme sig hvis hun havde bedt kæreseten om at IKKE være sammmen med sin datter, men det gjorde hun jo netop ikke. 🙂

Mange kvinder er slet ikke modne nok til forhold SÅ tidligt som de ofte indgå dem. Mange piger er jo i virkeligheden kun børn selvom de ude på ser voksne ud. Jeg tror også at en modningsproces (på det område) hos kvinder er en længere proces end mænds.
Piger er ofte tidligt modne ... sådan fysisk ... men ikke indeni. Drenge er ofte længer om en modning ... tilgengæld er de mere moden sådan hele vejen rundt når de bliver ældre.
Det med at manden ville opgive sit barn for din skyld ... viser vel blot at mænd tænker mere med dilleren end kvinder går rundt og tror 😉 (selvom kvinden er blevet moden og har livserfaring som du skriver)

Det er for det første aldrig barnets skyld hvis det er møgforkælet. Selvom børn har deres egen personlighed - heldigvis - så er det forældrene der er ansvarlige for børnenes opførsel. Jeg tror det er en fejl at fortælle din kæreste at du ikke kan lide hans datter. Men du kan godt fortælle ham - på en pæn måde - at du oplever hun bliver overforkælet. Men når det så er sagt, så skal han også have lov til at forkæle hans datter når han kun har samvær med hende en gang imellem.
Hånden på hjertet, hvis du ikke kan lide hans datter og ikke er villig til at ændre på det - for det er kun noget du kan ændre på - så bliver du nødt til at sige farvel. Det vil under ingen omstændigheder være rimeligt for ham eller hans datter, at skulle leve med du ikke kan lide hende. Hun kan ikke gøre for at du ikke kan lide hende, og det kan han faktisk heller ikke. Jeg ved godt det er svært at have en kæreste med børn, men som voksent menneske bliver man nødt til at gøre en indsats for at alle parter er tilfredse.
Hvis man er et menneske der arbejder med børn, så ved du også at det ikke er barnets skyld du ikke kan lide hende. Det er dit ansvar at sørge for at du kan komme til at lide hende.
Jeg må indrømme at jeg bliver noget ked af at du som arbejder med børn til daglig, ikke virker som om du tænker "bagom". Hvad er grunden til hun er så forkælet? Har det været en svær skilsmisse? Bliver hun overset? At bruge tid sammen med sine børn er ikke det samme som man er nærværende. Et 4-årigt barn vil højst sansynligvis håbe på at dets forældre finder sammen, så måske skulle du se på det som et privilegie at hun godt kan lide dig. Tænk du er så heldig at barnet kan lide dig. Bare hun var lige så heldig. Måske kunne du lære noget af hende.....?
Det her med at vi ikke kan lide nogen er et valg. Hvis du ønsker at du skal kunne lide hende, så må du træffe det valg at du gerne vil hende, og så må du arbejde på det. Hvis ikke du ønsker at arbejde på det, så ville jeg mene at det var bedst at gå sin vej.
At lade være med at handle er også at handle. Det her er ikke noget der går væk af sig selv. Held og lykke

Det og gå ind i et forhold hvor der indblandet børn, det kan ofte være enten pest eller kolera, så1! enten elsker man de involverede børn, eller så hader man dem 100%
så er det jo man så skal gøre op med sig selv, om man vil denne partner, om man vil stå model til de børn, eller om man vil sige "det" her er ikke lige mig, og trække sine følehår til sig igen..
Skilsmisse børn er som er hos deres forældre, de ikke lever sammen med i hverdagen( typisk modren ) er tit og ofte også mere forkælede,de får også langt mere frihed end de normalt ville gøre hos begge forældre normalt vis ..
Du må gøre op med dig selv, om du vil din kæreste, og hans umulige barn, eller om du
vil se gennem dine fingre med det, samt se hvordan det udvikler sig, eller om det er kun en ting at gøre, gå fra ham.... hvor du fortæller ham hvorfor du vælger denne løsning .. hvilket der gør at det er op til ham, at få rettet på sit barn, hvis han vil dig og helst gerne 100%
Det er nu normalt, at når man er kærester med en der har et barn, så deltager man i de ting fælles ting de vil lave sammen, ellers må du finde på noget selv i den tid han har sit barn...

Du skulle skamme dig!
Jeg er mor til en pige der havde en stedmor som dig i 15 år. Det har sat sine spor på hende. Kvinden der n u er skilt fra min datters far har grædt og undskyldt lige siden, men det ændrer jo ikke ved at min datter oplevede at en kvinde var vigtigere for ham end hans egen datter.
Du er ALT for umoden til at være i den lille piges liv!
Hilsen en mor

Du bør droppe manden omgående. Pigen har ikke muligheden for at selv at vælge de voksne, hun omgåes. Børn tager skade af ikke at blive elsket, og din holdning til hende vil påvirke hende negativt resten af hendes liv.
Du er den eneste, der har mulighed for at rette op på forholdet, inden du får gjort (mere) skade på pigen. Vær den voksne og ansvarlige kvinde, du giver udtryk for gerne at ville være, og gør pigen og hendes far en stor tjeneste NU.
(Da manden forhåbentlig ikke opdaget din negative holdning til hans datter, vil han nok blive temmelig overrasket over din beslutning. Men jeg er sikker på, at han vil forstå dig og sætte pris på din modne beslutning)

til din vens datter, som du gør her på skrift, er det håbløst.
Tænk at en tilsyneladende voksen kvinde kan skrive den slags, og så så uhjælpeligt.