Jeg fik en sen abort

Ja, abort, det er hvad lægerne kalder det.
Jeg vil til enhver tid kalde det en fødsel af et barn.
Historien er at man ved en scanning i 21. uge opdager at vores lille ønskebarn mangler kraniet og hjernen. Et af naturens luner - sket i 4-6. graviditetsuge, men af en eller anden grund ikke opdaget af min krop, som burde have aborteret spontant i 7-8. uge.
Valget var på sin vis let, der var ingen chance overhovedet for at hun ville kunne leve. Hun ville kunne dø inden fødslen eller ganske, ganske kort tid efter.
Lægerne rådede os ikke til noget - de fremlagde mulighederne og støttede os i VORES valg. Valget om at sætte fødslen igang og dermed tage afsked med vores lille pige.
Det er det værste vi nogensinde har oplevet, at skulle slå vores eget barn ihjel, at skulle skrive under på at vi godt ville have foretaget en provokeret abort, at skulle spise et par piller, som skulle standse moderkagens funktion og dermed vores lille barns liv.
Vi glemmer aldrig nogensinde vores lille barn, vi begravede hende, tog billeder af hende, har fået lavet tegninger af hende.
Til evig tid vil vi bære rundt på sorgen over at vi ikke fik lov til at beholde hende.

Det er hårdt men når man nu fortryder så er det bedst.

Som du selv skriver... "et af naturens luner"... Ingen mening i at lade hende leve det halve eller hele døgn efter fødslen....Derfor helt rigtigt at gøre som I gjorde, og smukt som I gjorde det "færdigt" med begravelse billeder osv.... Glæd dig til næste graviditet... Der skal nemlig ikke gå for lang tid for så "tør" du måske ikke.... Held og lykke..... mancph

Fortryder hvad? Fortryder at ens barn er så sygt så det ikke er "foreneligt med liv" som det så pænt hedder.
Du har tydeligvis aldrig været, hvor vi var, men i den situation vil man give ALT for at ens barn overlever.
En ting er jeg helt sikker på, du er IKKE far til 4 børn.

Tak for dine ord - de betyder mere end du aner.

jeg føler med jer, og naturligvis har i truffet den rigtige beslutning, det må i aldrig komme i tvivl om. Hvor er det heldigt at vores teknologi i nogle tilfælde kan bruges til at opdage sådanne medfødte skavanker

Hvor må det være umenneskeligt og skulle igennem.. Men lyder som en utrolig god måde i har gjort tingene på. Lavet en afslutning.
Håber at i får flere børn ;)

EEn der syntes vedkommende selv var morsom der...og een der har set udsendelse i fjernsynet...og lige syntes man skulle være morsom på andre menneskers bekostning...
Dælme ik studenterhuen der trykker på dine øre da.
tsk tsk...kan man bare sige....
og til opretteren af denne tråd...
Føler med jer...og jeres svære beslutning....som var den eneste rigtige...
Hvorfor udsætte jer og jeres barn for unødig smerte og bekymringer senere...når i kunne tage beslutningen nu....
Forstår til fulde jeres sorg...
Men i har gjort det eneste der var at gøre...nemlig det rigtige...
og til skvat navlen der syntes han var sjov.....Bandt du nu en stor knude på dingleværket....så afskar du selv din hjerne for ilt...og så kunne vi andre sidde her i fred...

gode forældre altid ønsker at gøre det bedste for deres børn! - Det var det du gjorde. Selv om det er frygteligt er det jo sandheden, at i nogle tilfælde er det bedst, at forhindre et barn i at leve. - Ja, der er intet valg.
Men jeg ved hvordan det er og forstår dine tanker. Håber du har/får andre børn, så din lille engel ikke skal være helt alene i dit univers!

hvorfor skulle jeg ikke være det??

Der er jeg helt enig med "far til 4". For hvis skyld er det at barnet kommer til verden??
Hvis der er så meget galt med barnet, at man på forhånd ved at det skal ind og ud af hospitalet, at det aldrig kommer ud fra hospitalet eller måske kun lever et halvt år. Hvem ville byde sit barn det??
Som mor, ville jeg selv have det rigtig dårligt med at kigge mit barn i øjnene og vide at jeg kunne have valgt anderledes.

serv tak... jo jeg kan godt forestille mig hvad det betyder... og netop derfor skrev jeg det...
jeg mener det af hjertet.... knus mancph ---------P.S. Du er velkommen til at henvende dig pr. mail, hvis du vil snakke mere om det... jeg er rimelig godt til at lytte.... mailadr. kan du finde ved at klikke på mancph... til min profil...

Far til 4 mener at det er ok, når man fortryder.
Vi fortrød på ingen måde graviditeten, men valgte at afbryde den, da der absolut intet håb var.

Så for vores datters skyld, for vores egen skyld valgte vi det vi syntes var mest værdigt. At give hende fred.

Man man kan jo altid komme i en situation hvor man fortryder, Feks. hvis man nu havde planlagt at få et barn sammen, og så kort tid efter går fra hinanden.
Har selv stået i den situation at skulle vælge en abort. Og er så glad for at jeg fik det gjort, selv om det gjorde ondt. Faren gik, jeg var 19 år og mit liv noget rigtig rod. Man bliver nødt til at tænke over, hvad man har at tilbyde et barn inden de kommer til verden. Hvis det der skulle have været lyserødt blev sort, så er det måske den bedste løsning.
På dette område bliver man nødt til, at handle ud fra den enkelte situation, og hvad der måske virker rigtigt for mig, virker forkert for dig.
I jeres situation, sender jeg selvfølgelig de bedste tanker, og ved godt at tingene ser anderledes, når man som i, står på den anden side!!

vælge en abort, når du var så langt henne, så du havde mærket barnet sparke, sandsynligvis havde set det flere gange på scanninger, når du ville være nødt til at føde det rigtigt, når du vidste at der var tale om et fuldt udviklet barn på måske 30 cm. og 5-600 g. som bare skulle vokse sig større???????
Jeg er bestemt tilhænger af den frie abort, ville nu aldrig selv bruge den, men det ændrer ikke min holdning.
MEN for mig går der er knivskarp grænse mellem der hvor fostret "bare" suges ud og der hvor man er nødt til at føde det.

efter at barnet er født? Eller når det er 4 år? Er det så også ok at aflive det? Uanset så er der i programmet om spanien tale om fuldt udviklede og levedygtige børn som ganske enkelt myrdes. Lige så levedygtige som et 6 mdr gammelt barn. Men det er altså - ifølge dig - ok at myrde dem, hvis man nu har fortrudt. Jeg kan forstå sene aborter midt i graviditeten når der påvises alvorlige misdannelser, men disse bekvemmelighedsdrab får det til at vende sig i mig.

at have "båret" hende så længe, og så få en så hård besked. Livet kan af og til synes urimeligt hårdt, synes jeg.
Naturligvis vil I altid elske jeres lille engel.
De varmeste tanker ...

hvad er det der gør sorgen så stor? Er det det at I har gået og planlagt alt muligt om barnet, at I har glædet jer til det komme og at du har båret rundt på det ?? Fordi eftersom I aldrig har kendt barnet, bliver sorgen ikke evig. Man må skelne her. Kender nogen der har oplevet det samme og de var også helt knuste en tid, men sorgen er væk i dag.
Jeg føler med dig og giv ikke op :0)

Nej, vi kendte hende ikke, men hun var vores kød og blod, lignede sine søskende og var uden tvivl en af vores.
Jeg tror først man forstår det, hvis man har stået i situationen og det er der heldigvis kun få der gør, men det her lille menneske betød mere end man kan forestille sig.
At stå med sit lille døde barn er ikke noget man nogensinde glemmer....måske holder man op med at tale om det fordi omgivelserne alligevel ikke forstår.
Vi lever et helt normalt liv uden "sorg", men hun vil for evigt være gemt i vores hjerter...
I øvrigt er udtrykket "I kendte hende jo ikke" nok det værste man kan sige til mennesker, som har mistet deres spædbarn. Helt på linje med "Godt det ikke var jeres levende barn/børn".
Ja, sorgen over at miste et barn man kender er nok større, men når man mister sit (ukendte) barn er DET det værste og det må man ikke glemme.

En gravid kvinde for altsaa et specielt baand til sit ufodte barn ogsaa selvom man er i uge 8... Nej man kender ikk babyen personligt men jeg vidste da at min son ikk ku li appelsiner for saa blev han helt vild inde i maven og begyndte at sparke rigtig meget...
Det er en ting maend og kvinder der ikk har vaeret gravide, aldrig ville kunne forstaa... Man elsker jo sit lille "foster".... Eller de fleste gor!!!!!

på trods af, at man aldrig nåede at lære det lille barn at kende.
Jeg har erfaret, at man ikke selv vælger om man vil elske - det er noget der bare sker.
De varmeste tanker

Hjælp - kan man få det gjort i DK? (ulovligt)Jeg har brug for at vide det..

Kære Mor til en Engel
Jeg er journalist på et stort dagblad og vil frygtelig gerne tale med dig, hvis du orker
Jeg er ved at skrive en artikel om sene aborter, om de menneskelige omkostninger, om de etiske diskussioner i forbindelse med at man kan mere og mere, og hvad stiller man op med den viden etc. I den forbindelse vil jeg gerne tale en, der har været i den situation, hvor der ikke var så meget andet at gøre.
Hvis du læser dette, vil jeg meget gerne høre fra dig - 20 19 42 33 eller på mail helle.tougaard@jp.dk