1tilføjet af

Jet til MTV-show på Rådhuspladsen

De australske retrorockere føjet til musikprogrammet. Pharrell dukker op som prisuddeler, og Kelis bliver reporter.
MTV oplyser i dag, at de australske retro-guitarrockere Jet spiller til MTV EMA-showet på Rådhuspladsen den 2. november. Jet slutter sig dermed til Snoop Dogg, Keane, The Killers og Outlandish, der hver giver 30 minutters optræden ved arrangementet på Rådhuspladsen – Jet spiller dog kun i 20 minutter, oplyser MTV. R&b-stjernen Kelis dukker op i en ny rolle som journalist og rapporterer live fra Rådhuspladsen til Justin Timberlake, der er vært i Bella Centret. Til listen af allerede offentliggjorte stjerner tilføjer MTV desuden Pharrell Williams, der vil være at finde blandt prisuddelerne i Bella Centret.
Det officielle program til MTV EMA, som det kommer til at tage sig ud på tv-skærmene, ser i øvrigt således ud:
Kl. 20.00: Red Carpet Live
Trevor Nelson er vært og modtager stjernerne ved ankomsten til MTV Europe Music Awards. Trevor vil på den røde løber få hjælp af VJ China (MTV Frankrig) og fra Rådhuspladsen af VJ Pernille (MTV Danmark). De slutter sig til alle de optrædende, prisuddelerne og de nominerede ved showet. Red Carpet Live vil også indeholde live-optræden fra Jet.
Kl. 21.00: MTV Europe Music Awards Live Show
Se alle de optrædende og find ud af hvem, der vinder årets priser. Justin Timberlake er aftenens vært.
MTV Europe Music Awards online på www.mtvema.com
Web-show: Med Juliette Lewis og The Licks som værter, der bl.a. laver live-interviews med stjernerne.
Rådhuspladsen: Følg aftenen på Rådhuspladsen i København.
MTV Europe Music Awards Live Show: Følg aftenen i Bella Centret i København.
Kl. 23.00: MTV Europe Music Awards After Show
Danske MTV VJ Pernille Fals Bahrt og engelske MTV VJ Tim Kash samler trådene og ser tilbage på en forhåbentlig begivenhedsrig aften i København..
tilføjet af

jeg misforstod overskriften :o)

Jeg troede du ville skrive en nyhed om, at alle musikere ville tage en form for jet til Rådhuspladsen, nu hvor Kbhs Taxichauffører har intentioner om at danne en massiv blokade mellem Bellacentret og Rådhuspladsen og sågar måske endda forhindre alle stjernene i at forlade Kastrup Lufthavn (jvf. konflikten om at kulturministeriet skulle have overtrumfet en overenskomstaftale, så taxichaufførerne mistede rettigheden til at transportere celebriteterne mellem lokationerne).
Så kunne en lille personlig jet jo være meget praktisk :o)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.