kan ikke sige fra...
Hej
Er en pige på 25 år (fra "Nu kender jeg det..."). Min kæreste er gået fra mig, og ja, selvfølgelig er jeg ulykkelig. Prøver at blive sur på ham, for at gøre det hele lettere, men det er umuligt, idet jeg virkelig elsker ham! Troede at han var manden i mit liv, og vi har levet sammen de sidste fire år. Jeg accepterer at han har gjort det slut, men har svært ved at slukke for mine følelser!
Jeg ringer ikke og "kommer ikke tilfældigt forbi", idet jeg virkelig vil prøve at give slip. Han gjorde det klart da forholdet endte, at det aldrig ville blive os igen. Det kom som et chok for mig, og selvfølgelig blotlagde jeg mine følelser for ham (fortalte mine inderste følelser og tanker).
Men jeg græder hver aften. Savner ham og elsker ham stadig efter denne lange tid fra ham. Livet virker så uendeligt og tomt.
Så dukker han op. Og ringer. Inviterer sig selv på middag, og spørger hvorfor jeg aldrig giver lyd fra mig. Jeg forklarer at det er lidt svært for mig at se ham lige nu, idet han fortæller, at han bare vil være venner. Det kan måske også lade sig gøre. Men ikke så tæt på, ikke lige nu, mens jeg stadig har stærke følelser for ham.
Han lader ikke til at forstå.
Siger at jeg er smuk, og om han må røre ved mig og min krop. Give mig kys m.m. (IKKE sex! Men alligevel).
Det forvirrer mig! Gør mig dybt ulykkelig, og ja, gør det kun sværere for mig selv og mine følelser. Han siger hver gang at han ikke mener noget med det. Vil kun være venner, og ikke kærester eller noget.
Kan han ikke se havd han gør ved mig? Hvorfor kan jeg ikke sige fra? Hvorfor kan jeg ikke blive sur på ham? Hvorfor elsker jeg ham så højt, og hvorfor kan jeg bare ikke give slip?
Hvad vil han med mig? Hvorfor leger han med mig på denne måde? Prøver at virke uinteresseret, men det får ham bare til at ringe oftere...
Suk!
Knus Mabel
Er en pige på 25 år (fra "Nu kender jeg det..."). Min kæreste er gået fra mig, og ja, selvfølgelig er jeg ulykkelig. Prøver at blive sur på ham, for at gøre det hele lettere, men det er umuligt, idet jeg virkelig elsker ham! Troede at han var manden i mit liv, og vi har levet sammen de sidste fire år. Jeg accepterer at han har gjort det slut, men har svært ved at slukke for mine følelser!
Jeg ringer ikke og "kommer ikke tilfældigt forbi", idet jeg virkelig vil prøve at give slip. Han gjorde det klart da forholdet endte, at det aldrig ville blive os igen. Det kom som et chok for mig, og selvfølgelig blotlagde jeg mine følelser for ham (fortalte mine inderste følelser og tanker).
Men jeg græder hver aften. Savner ham og elsker ham stadig efter denne lange tid fra ham. Livet virker så uendeligt og tomt.
Så dukker han op. Og ringer. Inviterer sig selv på middag, og spørger hvorfor jeg aldrig giver lyd fra mig. Jeg forklarer at det er lidt svært for mig at se ham lige nu, idet han fortæller, at han bare vil være venner. Det kan måske også lade sig gøre. Men ikke så tæt på, ikke lige nu, mens jeg stadig har stærke følelser for ham.
Han lader ikke til at forstå.
Siger at jeg er smuk, og om han må røre ved mig og min krop. Give mig kys m.m. (IKKE sex! Men alligevel).
Det forvirrer mig! Gør mig dybt ulykkelig, og ja, gør det kun sværere for mig selv og mine følelser. Han siger hver gang at han ikke mener noget med det. Vil kun være venner, og ikke kærester eller noget.
Kan han ikke se havd han gør ved mig? Hvorfor kan jeg ikke sige fra? Hvorfor kan jeg ikke blive sur på ham? Hvorfor elsker jeg ham så højt, og hvorfor kan jeg bare ikke give slip?
Hvad vil han med mig? Hvorfor leger han med mig på denne måde? Prøver at virke uinteresseret, men det får ham bare til at ringe oftere...
Suk!
Knus Mabel