Kan penge virkelig betyde så meget??

Jeg har et problem. Jeg er næsten 20 og har været sammen med min kæreste i næsten 3 år, (dog havde vi et brud hvor vi var fra hinanden 6 måneder ca og fandt så sammen igen, men sammenlagt har vi været sammen i 3 år)
Mit problem er er at han overhoved ikk bidrager økonomisk og det kan jeg mærke er en kæmpe belastning for mig ikke kun rent fysisk i form af jeg det er hårdt at "forsørge" to, også al det mentale, med at vi ikk rigtig kan lave noget romantisk sammen som at gå ud og spise eller i biografen med mindre jeg skal betale for det.
Min kæreste er 20 gammel, han er arbejdsløs, hvilket han har været i små 2 år, han er pt han er ved at færdiggøre sin 10 klasse på vuc (hvilket han kun gjorde på kraftig opfordring fra min side, da jeg ikke synes det er okay han går og spilder tiden med ingenting) bor hjemme hos sine forældre. Den eneste indkomst han har er igennem sin SU som er små 2500 kr.
(Det skal lige siges, at det første år vi var sammen, arbejde han meget, og han gav mig rigtig mange ting ikke kun når vi var i byen men også alm dagligdag, som at tage mig i biografen osv. )
Jeg selv bor ude og har gjort det et år, har et job som kasseassistent og går samtidig på uni. Jeg har ca 10.000 kr i indkomst om måneden inkl SU. Det er godt nok min lejlighed, så det er klart jeg selv skal betale for huslejen, men han er her tit og sover 2-3 dage, og han giver ikke noget til mad overhoved! (jeg er semi vegetar, hvilket vil sige jeg kun spiser fisk og fjerkæ) men det gider han ikke altid, også vil han have noget andet, som ofte er noget jeg ikke kan spise selv, så det er enlig mad kun til ham, jeg også betaler for.
Han ryger også og har ikke råd til sine smøger selv, så det ender tit med jeg skal give ham penge til det, (han ryger ca en pakke om dagen) samt når han skal have frokost på skolen eller en sodavand i skolen. det er alle de her småbeløb der irritere mig, for det bliver sgu meget på en måned. og han kan slet ikk se problemet selv, han mener det kun er "fair" eftersom han betalte meget i starten, men så er mit spørgsmål, hvor længe kan man leve på den?? hvornår går det op for ham at det ikk er en fair måde at holde økonomi på.. han synes også jeg arbejder meget, og han kan ikke forstå at det er noget jeg bliver nød til hvis jeg også skal betale for ham. Han mener det er fordi jeg tager på cafe med mine veninder men er det ikke kun fair? det er jo mine penge?? (og når han tager med betaler jeg også for ham)
Han skylder mig pt små 2400 kr, men hvergang jeg spørger til dem, mener han kun det er 2000 (han giver altid et mindre tal end mig) og det er jeg bare så træt af.. skal han ikk bare være glad for jeg gider at låne ham?? (pt er han i RKI og kan ikk låne i banken) han kan ikk låne af sine forældre af en eller anden underlig grund og det provokere mig, for det er da ikk min opgave at sørge for han får sine smøger og lign. For den her skæve fordeling hæmmer mig også følelsesmæssigt, jeg har det som om jeg er hans mor, jeg har faktisk også svært ved at tænde på ham mere.. (han har også taget voldsomt på) er det bare mig der er for penge fikseret eller er det en berettiget vrede jeg har? (dette var også delvist grunden til vi gik fra hinanden første gang)
HJÆLP MIG!!!

Og sig til ham, at han kan komme tilbage, når han har lært at tage vare på sig selv.
Ja, okay det er hårdt sagt, men pointen er, at du selvfølgelig ikke kan leve med en, der ikke bidrager. Det er han nødt til at gøre og du er nødt til at stå fast på, at det skal han gøre.

og det er nok det spørgsmål, du skal stille dig selv, og vil du blive ved med at finde dig i det?
Din vrede er klart berettiget. Og jeg forstår godt, at du er frustreret.

For mig lyder dit indlæg som om, at du har brug for et mere sundt forhold. Og som du beskriver det, vil han ikke kunne bidrage til det.
Du er kun tyve år og at skulle være bundet i sådan et forhold vil skade dig på længere sigt.
Du skriver at han er registreret i Ribers, hvad hvis i på et tidspunkt vil have børn og gerne vil købe hus?
Din kæreste har problemer, som du ikke vil kunne løse, tværtimod så vil han blive ved med at nasse på dig.
Er det du ønsker for din fremtid? Evige økonomiske problemer? Følelsen af at blive udnyttet?
Håber du kan bruge mit svar.

Har også haft sådan en kæreste engang, få ham ud af dit liv mens tid er inden han suger al din livsglæde ( og dine penge) ud af dig! Og få så dit eget barn med en rigtig mand en dag 😉 ham her kan du umuligt tænde dig...????
Held og lykke!

Klart, de regner ham nok også som dårlig betaler, og desuden giver hans uddannelse ikke anledning til større investeringer fra deres side.

...samler på forsørgere! 🙂
Du har spildt hvert et sekund sammen med ham!
Mon ikke du skulle finde et partnerskab der matchede dig selv?
Ud med taberen - og sats på en vinder, der vil bygge en fremtid op med dig! [s]

M47
...allergisk overfor tabere!

Det kan godt være at han har betalt meget for dig i starten men er det noget du har bedt ham om? Da jeg i starten boede hos min kæreste 3-5 dage om ugen betalte jeg små 300 kr om måneden (Vi havde begge lav indkomst) Han får 2500 om måneden, nu ved jeg ikke hvor meget han giver for at bo hjemme, men det er på ingen måde fair at DU skal betale fuldt ud for hans kost og logi! 🙁 Han lyder virkelig som en der kunne finde på at kører den med at han har betalt for dig i den første tid, rigtig længe - og styrer din økonomi hvis han kan slippe af sted med det! Det er DINE penge som DU har tjent ved at arbejde, han har på ingen måde gjort sig fortjent til dem, du bestemmer selv hvad du bruger dem på, så det er kun dig der kan sige stop. Én ting er hvad han synes (og han synes åbenbart det er fair at du forsørger ham) Hvad mener du selv? Det er kun dig selv der kan trække grænsen, og jeg synes personligt at det går langt over min grænse. Det skal lige siges at min kæreste er færdiguddannet og jeg er på videregående, så jeg betaler 1/5 del mindre end ham i leje, og har sagt at jeg gerne betaler halvdelen med at vi så bliver nødt til at finde noget lidt mindre, men for ham gør det ikke noget. Vi deles om mad og ekstra regninger, men hvis han tilbyder at give mad, siger jeg sjældent nej tak (kun hvis jeg føler han i forvejen har givet meget) Men så foregår det på HANS primisser - Bemærk forskellen... Jeg finder det også foruroligende at han allerede er i RKI når han kun er 20, ikke har et job, og så alligevek føler at han har råd til en hel pakke smøger om dagen (Måske igen fordi han føler han kan nasse på dig?) Jeg ville ihvert fald snart sige stop, og så må han jo tage det som han vil, for han er helt urimelig!

den fremgangsmåde har kvinderne levet på i utallige år, også selvom de har gået derhjemme uden børn, og har brugt tiden på husholdning, vask, strygning, syltning, henkogning, bærplukning, lørdags kylling, færdig rørt fiskefars, rygning, ugeblade og venindesladder.
da jeg var 19 år var jeg lige blevet færdig med min uddandelse som sø kok, men så mødte jeg desværre en enlig mor igennem min bror's kone - jeg har en anelse om at det var planlagt - but anyway, jeg måtte stoppe med at sejle, og knokle på en hård akkord på et slagteri fra kl. 5 morgen til kl. 15.
vi havde næsten ingen penge, for jeg måtte betale både husleje og mad, og hun fik ingen børnepenge, for hun påstod i retten at hun var blevet voldtaget op af et træ til et bondebal, og hun var bange for fyren, så hun turde ikke nævne hans navn, så mødrehjælpen gik ind i sagen, og da hun så skulle føde var hun stadig jomfru ifølge lægerne, så da hun endelig nævnte navnet på fyren kunne han ikke dømmes fordi han ikke havde haft fuldbyrdet samleje med hende.
nogle gange måtte jeg stjæle mørbrader fra grisene i kølerummene, for at vi kunne få mad, og hver middag måtte jeg cykle 3 km hjem for at spise guldkorn, da vi jo hverken havde brød eller pålæg.
pludselig blev middagspausen nedsat til 15 min, så nu kunne jeg ikke nå at cykle hjem, men chefen i ekspeditionen fortalte mig at jeg kunne købe nogle billige grisehaler, hvis jeg ventede til alle var kørt hjem.
dengang var der ikke noget der hed cafe besøg eller biograf ture, så livet var faktisk kun arbejde og sove.
jeg fandt mig i det i 7 år, så tog jeg til søs igen, og naturligvis bad moderen mig om at betale hendes datters konfirmation, så jeg bestilte også et dyrt overflødighedshorn hos den lokale konditor, selvom jeg ikke var med til festen, og jeg fik hverken tak eller billeder af pigens konfirmation.
senere flyttede moderen så sammen med en anden fattigrøv, og pludselig fik jeg julekort og fødseldagskort, og hun havde endda sendt en hjemmelavet pund til pund sandkage som var 1½ år om at nå frem til skibet.
så kom det sidste og afgørende brev, hun påstod at hun end ikke havde salt til et æg, og da jeg lige var fløjet fra Lisabon til Rio i Brasilien havde jeg fået neglet mig en lille pose salt i flyet, den klistrede jeg bag på en konvolut og skrev, nu har du salt til dit æg.
du har lige den alder hvor mine problemer begyndte, så jeg synes at du skal smide fyren ud, og undgå at betale hans smøger og frokost på skolen, du vil ærge dig i det lange løb, over de 1000 kr. han bruger på smøger om måneden, og noget viser jo også at han ikke er økonomisk stabil, eller intereseret i at blive det, så brug din energi og kærlighed på en fyr der værdsætter dig, og de ting du gør.
kærlighed kan også "købes for dyrt, så find dig en fyr der deler udgifterne.
i dag mangler jeg heldigvis ikke noget, jeg er gift med en filipinsk pige der er 21 år yngre end mig, og hun har en bedre uddannelse end jeg har, selvom jeg naturligvis har mere erfaring, og hun har et godt lønnet arbejde i et rederi.
inden vi kom så langt havde vi dog skrevet sammen i 3 år, inden skibet lagde til i Cagayan de oro på Mindenao, Phil.

og ind med en rigtig fyr fra landet der kan give dig intelligent modspil.

- det er ikke pengene, det er måden!! Han er da ikke rigtig klog. Han har jo en mor i forvejen...
- Se at få ham ud af lemmen. Det var bedre med igår end i dag. Han er slet ikke noget for dig. Indse det .

synes det er svært, for elsker ham, og er bange for der måske ikke er andre der vil have mig=/

Jeg ved jeg skal ud af forholdet.. men jeg elsker ham bare stadig=/ også har jeg denne her.. alle mine venner mener det er utrolig negativ holdning/forventning, men det er fordi, jeg er bange for at ende alene.. ende uden nogen.. (vil dog ikk være sammen med en for enhver pris) men vi har jo også gode tider, faktisk er det økonomien, der ødelægger det hele.. han er ellers sød og rar, stædig (det er jeg også) men også kærlig og loyal.. og jeg er bange for jeg ikke finder en anden der vil være der for mig, hvor han virkelig har været min klippe (grundet dødsfald i min familie, stress perioder) alle mine veninder er også i forhold, og jeg har ikk været single siden jeg var 13.. og den længste periode jeg har været single var i perioden med min nuværende kæreste..
Hjælp..

og har ikke været det siden du var 13. Det er nok det min mangel på succes med noget som helst der har med kærlighed at gøre har lært mig - at acceptere mig selv, at kunne li' mit eget selskab, gøre noget godt for mig selv - og glæde andre, give mit overskud videre til folk der har brug for det - sådan overlever jeg, man kan sagtens finde en mening uden nødvendigvis at være i et forhold. Hvem siger at dine veninder er lykkelige -det kunne jo være de også var i et lidt tomt forhold lig dit??

og du bruger betydelig mindre ord på at forklare, end jeg gør, sorry.
til den mis brugte Miss, utallige mennesker lever med den forestilling at der IKKE findes andre der vil have en, og det er nok den allerstørste fejl vi kan lave, du var 17 år da du mødte ham, så han har muligvis været den første fyr du var sammen med, og derfor tror du at han er noget specielt.
jeg tror at det er meget typisk for kvinder.
jeg har også gået på en teknisk skole i 14 dage fordi jeg lige havde en ledig periode, og av min tyktarm, 35 kr. for 2 rundstykker og en kop kaffe.
dengang kostede smøgerne 33 kr. så alt i alt en udgift på 68 kr, plus frokost, som lignede noget der var blevet kørt igennem en neger tarm, de kaldte det vistnok lasagne, og så havde de den frækhed at servere pom frites til.
som teenager skal man kun pette, ikke noget med intim vold boldning, der kommer altid et betydelig bedre tilbud når man ikke lige venter det.

har ikke været single siden du var 13 år, come on baby, tænker du nogensinde på alle de mænd der arbejder på diverse baser, søfolk, boreplatforme, sporings stationer, ice stationer, sirius, og utallige andre mands samfund, i Prins Cristians sund i syd grønland arbejder der 5 mand der kun bliver skiftet ud en gang om året, og de har ingen mulighed for at forlade stedet.
på indlands isen har der tidligere været 2 DYE stationer med 40 mand, og i Kulusuq var der en flyveplads og en DYE station, de 50 mand der så aldrig et hun væsen, medmindre der kom en polar ræv forbi.

Jeg kan godt se din pointe, men mener dog ikke at det kan sammenlignes...
De eksempler du kommer med, har et tydeligt 'single-mønster' men starten af denne tråd er det direkte modsatte 🙂
Her er det det ukendte hun er bange for...
Til trådstarter:
Vil du beholde forholdet til din kæreste, er det også på tide at tage problemet op med din kæreste. Det går dig meget på og kommer ikke til at holde i det lange løb.
Jeg tror næppe at han selv kommer til at kunne se det fra dit synspunkt og ud fra hvad du har beskrevet tror jeg ikke at han reagerer på en forstående måde...
Held og lykke til dig[f]

Jeg ved jeg ikk burde være bange for at være alene, og jeg har også andre gode ting i mit liv, men det at dele hverdagen med betyder bare rigtig meget for mig.. men jeg vil prøve at snakke med ham om det også må jeg krydse fingre for det er nok..
men jeg vil naturligvis skrive udfaldet herinde..
Men tak for al jeres hjælp det betyder meget!!

nu kan jeg læse mange bare kommer med en masse lort istedet for at komme med løsninger.
hvis du elsker ham og omvendt så skal du tag fat og arbejde på forholdet.
for det første må du snakke med ham om at hvis han ville spise sammen med dig må han æde det der kommer på bordet ellers må han sgu diske op til sin egen mad.
faktisk burde han give et mindre bidrag.
du skal ikke begynde at betale hans ting som smøger ellers må han jo holde op.
lav en ordining hvor han betaler dig tilbage i mindre bider over tid og lad vær med at låne ham flere penge.
hvis han gå med til det ville du få det bedre og jeres forhold ville ændres