Nok bor jeg i en andelsbolig. Hvordan har katte det med at være indekat. Skal de have mere aktiviteter at lave eller kan de ligefrem gå med en sele da der ikke er langt til en lille park. Jeg er lidt bange for at sige det højt men som psykisk syg ved jeg at dyr også kan være gode "sociale" dyr.
tilføjet af kattemanden
kat
du kan roligt gå med en kat i sele den skal bare venne sig til det
tilføjet af Mariemarolle
Katte
De kan godt gå i sele, men min erfaring er at de ikke har så meget ud af det igen. Jeg gik kun ture i sele med min første kat, resten har været i sele i haven, når jeg har boet et sted hvor det har været nødvendig og ellers så har jeg lavet et indehegnet areal til dem udenfor.
Er de vænnet til at være indekat fra killing af, så har de som regel ingen problemer med det. En enekat vil kræve mere aktivering end hvis du har to. Selvom de er territoriale, så nyder de fleste katte godt af selskab og jeg vil faktisk sige, at med indekatte så er det nemmere at have to end at have en. Der er lidt mere arbejde med kattebakken og det bliver dyrere i foder osv., men jeg synes at fordelene langt opvejer ulemperne. Jeg har altid haft mindst to ad gangen og sidder faktisk med to på skriverbordet mens jeg taster dette.
tilføjet af kattegrus
Katte vil meget gerne ud
det er ypperlige kæledyr, men de skal have afløb for deres trang for at jage mus og fugle. De er meget aktive og intelligente og de bliver trælse hvis de ikke kan lukkes ud, i såfald kræver de MEGET og nærmest konstant opmærksomhed af ejeren.
Katte er MEGET sociale og i modsætning til myterne er de sociale dyr som lever i flokke når de lever vildt.
Jeg ved det for jeg har altid haft kat og har også en som nu i skrivende stund sidder her på skrivebordet og glor nysgerrigt på mine hænder der prikker ned i tastaturet. Det er næppe store matematiske problemstillinger den rummer inde i sit behårede hoved, med et eller andet foregår der.
De drømmer også...betragt blot en sovende kat🙂
tilføjet af anonym
Fik bare lyst til at fortælle.
Min søn havde en kat i en lejlighed. Han havde lavet en kattelem til den, da han boede i stueplan. Det kunne lade sig gøre, fordi der var en lille altan, som den kunne bruge Der var nogle, der klagede over katten og han fik besked om, den ikke måtte være udenfor. Den blev næsten sindssyg af at være spærret inde. Stakkels kat.
Nå, men han flyttede og katten kunne færdes ude. Den blev glad igen.
tilføjet af anonym
Jeg må give dig ret
Vi kunne ikke fordrage katte, især ikke min mand. Men så en aften, for nogle år siden, da han sad udenfor opdagede jeg han sad med en kattekilling på skødet.
Jeg blev noget forbavset, men han sagde, den kom pludselig og sprang op, så kunne jeg ikke nænne at smide den ned.
Det er vores nabos kat og den holder vi meget af nu. Vi har opdaget, at katte er intelligente og følsomme dyr. Den bor lige så meget hos os, som hos naboen.
Den har holdt os fri for mus. En dag fik jeg en gave af den. Den kom og hentede mig og fortalte tydeligt, jeg skulle komme med. En stor fed mus fik jeg. Den lå midt på køkkengulvet. Gudskelov var den død. Katten var meget stolt og jeg var naturligvis taknemmelig. Jeg spiste den dog ikke. 😉
tilføjet af Mariemarolle
Udekatte
Har en kat først været udekat, så er det sjældent muligt at gøre den til en indekat igen, men har de aldrig været vant til at gå ude, så er der som regel ikke noget problem og det er bestemt ikke sådan at de mistrives.
Jeg har nu både udekatte (der aldrig kommer ind) og indekatte (der aldrig løber frit ude) og de har det alle godt, men på hver deres måde.
tilføjet af charlie.brown.dk
Har læst kattebøger
Nok findes en del kattebøger på markedet men at læse en bog er ikke det samme som at få noget at vide fra dem som har eller har haft kat. Så er da glad for at læse om jeres råd. Men masser af spgm. om kattens helbred og hygiene. Hvornår jeg evt skulle til en dyrlæge med den m.v. Vi skal jo behandle katte ordentlig ikke som skidt
tilføjet af chinc
Internat kat
Jeg er ikke særlig meget for indekatte, men ved at det kan fungere ganske udmærket.
Hvis du har mulighed for det, vil jeg klart anbefale dig at få to. De får rigtig meget ud af at have hinanden.
Her ud over ville jeg personligt opsøge et internat, og bede specifikt om katte der ikke egner sig til at være ude.
Der er katte, der bare ikke er gode udekatte, og de ender ofte på internater.
Få dig et par voksne katte, så du rent faktisk ved at de trives som indekatte.