Kompromisløshed
"Små kompromisser fører til store tragedier" hørte jeg engang blive gentaget igen og igen til et foredrag kredstilsynsmanden holdt til et stævne i min tid som Jehovas Vidne. Det lyder jo meget stærkt. Spørgsmålet er, om sådanne erklæringer holder vand i virkeligheden.
Jehovas Vidner bruger ofte episoden i Malawi tilbage i halvfjerdserne til at demonstrere hvor kompromisløse JV er.
I Malawi var et kommunistisk styre kommet til magten og indførte et et-parti styre i landet. Et af de efterfølgende tiltag styret foretog var at indføre et obligatorisk partikort for folket. JV, der var erklærede "neutrale" og upolitiske, fik instruktioner fra Det Styrende Råd i New York om, at man som "sand kristen" ikke kunne gå på kompromis med sig politiske neutralitet ved at indskrive sig til at få det i Malawi obligatoriske partikort. Dette resulterede imidlertidigt i voldsomme repressalier fra styret, hvor at vidnerne i Malawi blev tortureret og dræbt pga deres nægtelse af at anskaffe sig det i Malawi obligatoriske partikort.
Dette var en event for JV tilbage i halvfjerdserne. Vidnerne blev opfordret til at sende protestskrivelser til styret i Malawi, der blev skrevet om hændelserne i Vagttårnsselskabets litteratur, talt om det til møder og stævner. Alt sammen til inspiration for vidnerne herhjemme i vesten, hvor man kunne se at vidnerne i Malawi var kompromiløse mht politisk neutralitet.
Selv fik jeg gerne historier som dreng til inspiration: "Vidnerne i afrika går gerne 100 km forbi krokodiller, løver, vildt terræn osv for at komme til møderne" Noget i den dur. Hvad så med mig? Ville jeg leve op til vidnerne i afrikas stærke kompromisløshed? Ville jeg gå gennem ild og vand for at komme til hvert et møde?
Sådan blev, og bliver stadigt, vidnerne i Afrika, specielt Malawi, brugt i de interne opfordringer hos JV. Man kan lide det dramatiske "villig til at gå i døden for sin tro (kompromisløshed)". Sådan er JV nemlig, siger man til sig selv og forsøger at fortælle andre. "Kærligheden svigter aldrig! Gør DU?". "Husker du Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego?"
Nej! Jehovas Vidner svigter ikke, selv hvis de står overfor døden. Det gav et rus hver gang dette emne blev behandlet. Dette skulle ingen modstandere, løgnere, pille ved.
Men hvad så med herhjemme, herhjemme i vesten? For nylig læste jeg en debatør, der er Jehovas Vidne, erklære:
"Det er fordi vi ikke ønsker at gå på kompromis Skrevet af ftg - Kl 20:08, 17.aug.2010
med vores tro.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217 &posting=2123350#2123350
Med venlig hilsen, ftg."
Herefter fremdrog ftg Malawi som eksempel på dette.
(debatoplægget om hændelsen i Malawi er blevet slettet)
Jeg svarede:
Jehovas Vidner som Organisation gik på kompromis i Mexico ved at lade sig indregistrere som "kulturel organisation".
Dvs. at jv offentligt overfor myndighederne har frakendt sig troen på Gud for at kunne eje egne Rigssale.
Jehovas Vidner i Mexico gik på kompomis hver gang de bestak myndighedspersoner til at give dem en falsk erklæring på de havde tjent i militæret.
Jehovas Vidner i USA (incl. Det Styrende Råd) gik på kompromis før 80'erne hver gang de underskrev den amerikanske troskabsed for at få et pas.
(Børn i skolen måtte f.eks. ikke sværge troskabseden, synge nationalsangen mm.)
Jehovas Vidner som Organisation gik på kompromis, da Vagttårnselskabet indskrev sig til at tjene som oplysningorgan for FN.
Her har Det Styrende Råd (Vagttårnets bestyrelse dengang) underskrevet og bekendt overfor FN, at de aktivt støtter og respekterer principperne i FN's charter og ville udføre oplysningsarbejde til fordel for FN's virke.
Spørgsmålet der opstår er så:
Burde JV i vesten ikke være parat til at lide de torter en kompromisløs "politisk neutralitet" bringer, på samme måde som de for jv opstemmende eksempler fra Malawi måtte?
Dvs. man f.eks. som Jehovas Vidne i USA kompromisløst undlader at underskrive troskabseden til USA og lider den tort ikke at kunne få et pas, ligesom vidnerne i Malawi ikke skulle underskrive et partikort for at kunne få arbejde?
Mit indtryk er, at man lader dem som er naive nok gå i døden for deres kompromisløshed overfor principreglerne i deres tro, sådan man kan fremhæve dem som ebbende troseksempler på kompromisløse JV. Overfor ens egen situation er man imidlertidig ikke "fanatisk" og finder gerne grunde til man selv sagtens kan gå på kompromis.
Jeg syntes, det er ret ondt.
mvh
Billen76
Jehovas Vidner bruger ofte episoden i Malawi tilbage i halvfjerdserne til at demonstrere hvor kompromisløse JV er.
I Malawi var et kommunistisk styre kommet til magten og indførte et et-parti styre i landet. Et af de efterfølgende tiltag styret foretog var at indføre et obligatorisk partikort for folket. JV, der var erklærede "neutrale" og upolitiske, fik instruktioner fra Det Styrende Råd i New York om, at man som "sand kristen" ikke kunne gå på kompromis med sig politiske neutralitet ved at indskrive sig til at få det i Malawi obligatoriske partikort. Dette resulterede imidlertidigt i voldsomme repressalier fra styret, hvor at vidnerne i Malawi blev tortureret og dræbt pga deres nægtelse af at anskaffe sig det i Malawi obligatoriske partikort.
Dette var en event for JV tilbage i halvfjerdserne. Vidnerne blev opfordret til at sende protestskrivelser til styret i Malawi, der blev skrevet om hændelserne i Vagttårnsselskabets litteratur, talt om det til møder og stævner. Alt sammen til inspiration for vidnerne herhjemme i vesten, hvor man kunne se at vidnerne i Malawi var kompromiløse mht politisk neutralitet.
Selv fik jeg gerne historier som dreng til inspiration: "Vidnerne i afrika går gerne 100 km forbi krokodiller, løver, vildt terræn osv for at komme til møderne" Noget i den dur. Hvad så med mig? Ville jeg leve op til vidnerne i afrikas stærke kompromisløshed? Ville jeg gå gennem ild og vand for at komme til hvert et møde?
Sådan blev, og bliver stadigt, vidnerne i Afrika, specielt Malawi, brugt i de interne opfordringer hos JV. Man kan lide det dramatiske "villig til at gå i døden for sin tro (kompromisløshed)". Sådan er JV nemlig, siger man til sig selv og forsøger at fortælle andre. "Kærligheden svigter aldrig! Gør DU?". "Husker du Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego?"
Nej! Jehovas Vidner svigter ikke, selv hvis de står overfor døden. Det gav et rus hver gang dette emne blev behandlet. Dette skulle ingen modstandere, løgnere, pille ved.
Men hvad så med herhjemme, herhjemme i vesten? For nylig læste jeg en debatør, der er Jehovas Vidne, erklære:
"Det er fordi vi ikke ønsker at gå på kompromis Skrevet af ftg - Kl 20:08, 17.aug.2010
med vores tro.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217 &posting=2123350#2123350
Med venlig hilsen, ftg."
Herefter fremdrog ftg Malawi som eksempel på dette.
(debatoplægget om hændelsen i Malawi er blevet slettet)
Jeg svarede:
Jehovas Vidner som Organisation gik på kompromis i Mexico ved at lade sig indregistrere som "kulturel organisation".
Dvs. at jv offentligt overfor myndighederne har frakendt sig troen på Gud for at kunne eje egne Rigssale.
Jehovas Vidner i Mexico gik på kompomis hver gang de bestak myndighedspersoner til at give dem en falsk erklæring på de havde tjent i militæret.
Jehovas Vidner i USA (incl. Det Styrende Råd) gik på kompromis før 80'erne hver gang de underskrev den amerikanske troskabsed for at få et pas.
(Børn i skolen måtte f.eks. ikke sværge troskabseden, synge nationalsangen mm.)
Jehovas Vidner som Organisation gik på kompromis, da Vagttårnselskabet indskrev sig til at tjene som oplysningorgan for FN.
Her har Det Styrende Råd (Vagttårnets bestyrelse dengang) underskrevet og bekendt overfor FN, at de aktivt støtter og respekterer principperne i FN's charter og ville udføre oplysningsarbejde til fordel for FN's virke.
Spørgsmålet der opstår er så:
Burde JV i vesten ikke være parat til at lide de torter en kompromisløs "politisk neutralitet" bringer, på samme måde som de for jv opstemmende eksempler fra Malawi måtte?
Dvs. man f.eks. som Jehovas Vidne i USA kompromisløst undlader at underskrive troskabseden til USA og lider den tort ikke at kunne få et pas, ligesom vidnerne i Malawi ikke skulle underskrive et partikort for at kunne få arbejde?
Mit indtryk er, at man lader dem som er naive nok gå i døden for deres kompromisløshed overfor principreglerne i deres tro, sådan man kan fremhæve dem som ebbende troseksempler på kompromisløse JV. Overfor ens egen situation er man imidlertidig ikke "fanatisk" og finder gerne grunde til man selv sagtens kan gå på kompromis.
Jeg syntes, det er ret ondt.
mvh
Billen76