Ja hvorfor egentligt leve?

Jeg er blevet afvist af nok 7-8 jeg har skrevet til på net dating (og stort set ingen skriver til mig).. i det virkelige liv er det på samme måde, fyrene ser mig og får travlt med at kigge væk - jeg må virke frastødende på dem. Måske er det mit ansigt, der fremstår lidt drenget - make-up virker i hvert fald ikke og min tøjstil må være forkert, jeg går ikke i dyrt tøj men i mærker som Vero Moda og den slags.
Jeg er 32 og føler korthuset er ved at vælte.. jeg får ikke den familie jeg drømmer om, arbejder bare og passer mine hobbies, men har kun en enkelt veninde. Prøver alt muligt socialt - at tage ud at spise med 5ibyen, tage på højskole, tage på aftenskole, alt muligt for at snakke med fremmede, men folk er simpelthen ligeglade med mig.
Jeg synes IKKE livet er ret meget værd.. det værste er at psykologsamtaler ikke hjælper og antidepressiver synes heller ikke at gøre noget for mig. Bliver sløv og får kvalme.
Jeg føler mig lidt som familiens sorte får, og har heller ikke hjemmefra fået støtte.
Hver dag tænker jeg på at mit liv bare skal slutte... hader det. Men jeg vil ikke begå selvmord, kender en der gjorde det og jeg skal leve med det... det skal min mor, min ene veninde og mine kolleger ikke opleve.

Jeg føler med dig, har prøvet nøjagtig det samme, man føler sig sat udenfor.
Jeg er så bare en mand på 51 eller noget.
Men op med humøret nu er fåråret og solen her så mon ikke der skulle dukke en op som kunne gøre dig glad 🙂 🙂
Hvis ikke så må du gøre som mig lære at leve som single
Held og lykke og god forår/sommer

Du er ikke alene, jeg forstår dig og har det selv på samme måde. Har heller ikke fået opfyldt de drømme jeg har haft i livet, hverken privat eller arbejdsmæssigt. Vil heller ikke tage livet af mig selv af forskellige årsager. Overvejer nu kraftigt at melde mig ud af samfundet og gå under jorden, (et andet sted i verden) tror heller ikke at nogen vil savne mig, det skulle lige være mine forældre. Men så kan jeg i det mindste leve i frihed og i solskin hele året, som jeg selv ønsker uden at være afhængig af andre, arbejde osv. Har tænkt længe over hvordan det skulle kunne lade sig gøre og har forskellige planer og ideér derom, som jeg regner med at iværksætte på et passende tidspunkt. Hvis livet og Gud ikke vil som man vil, må man jo selv tage affære. Er du Gud´s M/K så hjælp dig selv, er den lektie livet så bittert har lært mig. Ønsker dig held og lykke og solskin i dit liv.

Søde
du må ikke vende det indad at du bliver afvist på dating sider, det er ikke dig det er galt med, hvis du ser forholdvis alm ud, plejer og passer dig selv, og har en alm omgangstone med andre, så kommer det rigtige, jeg får at vide at jeg er en sød og pæn fyr, men tro mig jeg er også blevet afvist, og udnyttet mange gange. Der er mange derude, som ikke har hjertet med, og tror desværre at i din alder, er der mange, det er i hvert fald min erfaring, tro mig den rigtige kommer lige pludselig, find nogle drengevenner der er fuld af sjov og tag i byen med dem, hyg dig nyd livet, åben dig, du lever nu, kom igang 🙂

Jeg er blevet afvist af nok 7-8 jeg har skrevet til på net dating (og stort set ingen skriver til mig).. i det virkelige liv er det på samme måde, fyrene ser mig og får travlt med at kigge væk - jeg må virke frastødende på dem. Måske er det mit ansigt, der fremstår lidt drenget - make-up virker i hvert fald ikke og min tøjstil må være forkert, jeg går ikke i dyrt tøj men i mærker som Vero Moda og den slags.
Jeg er 32 og føler korthuset er ved at vælte.. jeg får ikke den familie jeg drømmer om, arbejder bare og passer mine hobbies, men har kun en enkelt veninde. Prøver alt muligt socialt - at tage ud at spise med 5ibyen, tage på højskole, tage på aftenskole, alt muligt for at snakke med fremmede, men folk er simpelthen ligeglade med mig.
Jeg synes IKKE livet er ret meget værd.. det værste er at psykologsamtaler ikke hjælper og antidepressiver synes heller ikke at gøre noget for mig. Bliver sløv og får kvalme.
Jeg føler mig lidt som familiens sorte får, og har heller ikke hjemmefra fået støtte.
Hver dag tænker jeg på at mit liv bare skal slutte... hader det. Men jeg vil ikke begå selvmord, kender en der gjorde det og jeg skal leve med det... det skal min mor, min ene veninde og mine kolleger ikke opleve.

Du skal stoppe tænke på alt det & tænke posetivt & finde det posetivt i livet & slippe
alt det negativt få lært dig alt det praktiske & få klaret op med fortid siden nutid i
dk det skaber fremtid det er ikke dig der er noget i vejen med menn magthaverne i >dk<.
Du skal stoppe læse aviser høre radio se tv du skal lukke omverden ude & bruge tiden i
dit liv til at forbedre sig & arbejde frem mod blive selvstændig & uafhængigt af andre
det skulle alle gøre det er sat udenfor af de etablered i skal lade sejle sin egen sø.
v.h.Hans Birgir Hansen
Torshavn/ Færøerne