Konkursrytter...

Vil lige høre jeres mening...
Jeg er ansat i en 3-års gammel virksomhed, som er meget tæt på konkurs. Den ene partner, har trukket sig ud, og derved er 2 i bestyrelsen faldet fra. Direktøren (D), den anden partner, er nu gået af som direktør, og dermed er det sidste medlem i bestyrelsen også væk.
Jeg ved, at D er gået konkurs med andet et par gange før, og nu nærmer 3.gang sig altså. Han er allerede ved at oprette et nyt firma - Har fået et SE-nummer, og er i gang med at danne nye aftaler med nye leverandører osv. Venter bare på, at en kreditor sender en konkurserklæring - eller at Erhvervs- og selskabsstyrelsen gør det (for så slipper D for de omkostninger), i det der ikke bliver stillet en ny bestyrelse inden for den periode, der er blevet givet.
Jeg er blevet tilbudt at gå med i det nye, men er egentlig ikke særlig stolt ved at blive ved med at arbejde for en som D. De to kollegaer, som følger med i det nye, er utrolig behagelige, og vi arbejder godt sammen.
Jeg har ikke meget til overs for sådan en konkursrytter, som jeg synes har udnyttet kreditorerne på det groveste... -nogle som jeg i øvrigt har arbejdet godt og en hel del sammen med. Heldigvis kender de til situationen og til D, så min person er som sådan ikke skadet.
Jeg har været til samtale ang. en ny og meget, meget spændende stilling, men som så først bliver oprettet til 1/3-1/4.05. -Hvis den bliver oprettet.. Faktisk er det min storkunde, som har kontaktet mig, så det er et skulderklap :-) Han siger, at bliver det til noget, står jeg først på listen... Men det kan jeg jo ike rigtig bruge til noget nu! Så har kastet mig i gang med søgningen.
Min tanke er, at sige ja til at indgå i det nye men stadig være søgende efter andet. Kan man tillade sig det? Jeg skal vel ingen skrubler have over for D!! og man er vel síg selv nærmest? Ingen ved hvornår jeg finder noget nyt, jeg vil jo heller ikke have hvad som helst.
Hvad ville I gøre? Er der noget her, som hedder moral?...
Forstår ikke, at der ikke findes nogle love og regler, så folk ikke bare gang på gang kan gentage D succes... eller mangel på samme! Men den Danske Lovgivning er vist i gang med at arbejde på det...

MVH
en fra den synkende skude uden kaptajn og styrmand... :-)

De udviser initiativ og drive. De skaber arbejdspladse (en gang imellem).
De fortjener da hyldest.

Hvad så med de kreditorer, der evt. må lukke fordi de er blevet taget ved næsen?
og de medarbejdere, som efter 6 mdr igen må på markedet? I dette tilfælde er 2 blevet fyret indenfor 6 mdr... lover dig - det er ikke sjovt for dem! OG i langt de fleste af lignende tilfælde skaber det ikke flere jobs inden det nye har existeret i mere end 2-3 år.
Argument duer ikke :-)
Medarbejderen

en konkursrytter er et egoistisk ascocial sociopatisk individ.
Det kna da umuligt være fremragende at snyde sine leverandører (kreditorer) for penge.
Det er svineri. Jeg ville skrive til Ekstra Bladet og hænge den sociopat op på forsiden.

Hvordan kan leverandørene blive ved med at levere varer, hvis
de ikke får deres penge?
Hvordan er det muligt at oprette en ny virksomhed, hvis han
har et dårligt rygte i branchen?
Hvis et firma skjuler deres ejer oplysninger, så vil de fleste
leverandører ikke levere varer. Dermed er manden jo færdig
i branchen engang for alle.

Tag det job som din direktør tilbyder dig. Hvis der skulle dukke noget bedre op, så tager du bare det. Du skylder ikke din direktør noget,- arbejdsmarkedet er gået bort fra slavehandel, så det står dig helt frit at sige ja til jobbet, og så bare vente på at storkunden har en åbning.
Du skal jo også have smør på brødet og enhver er sig selv nærmest. Du er ikke ansvarlig for de firmaer din direktør snyder, og hvis du ikke er der, kommer der bare en anden og udfylder din stilling. Jeg kan godt forstå dine skrupler over dette, men igen... du er altså ikke ansvarlig.

Leverandørerne har også sat en stopper for leveringer, men der findes en bank-garanti, som D er kautionist for...
Der er altid nye kunder og nye leverandører... og i sidste ende skifter de bare branche.gren...

1000 tak for dit svar! Dejligt en svarer på det jeg rent faktisk spørger om... :-)
medarbejderen

For jeg kender flere svindlere, men det er ikke inden
for en bestemt branche. Det må mange andre også
gøre, selvom personerne skifter branche. Et firmas
renommé er normalt knyttet til ejeren eller ejerkredsen.
Jeg undersøger altid ejeren eller ejerkredsen, hvis der
skal indgåes en aftale. På den måde kan der spares
rigtig mange penge, for alle personer har et ansigt de
ikke kan løbe fra.

så synes jeg du skal fortsætte i den stilling du har nu - og så kan du se hvad der kommer hen ad vejen.
Du hverken kan eller skal påtage dig din arbejdsgivers pligter, stå inde for hans rennome eller lign.
Du skal have et job, du skal leve med din familie, så de ubehageligheder der handler om konkursrytteri kan du ikke andet end at tage ad notam.
Måske kan du få ud af det, at næste gang du søger job, vil du bruge tid på at søge detaljerede oplysninger om firmaet og/eller den pågældende ejer.

man skal bare lade stå til.
Det er ikke megen medfølelse med denne konkursryters kereidtorer og med deres arbejdspladser.
Vor herre bevares for en omgang medløber crap.
Manden skulle knaldes på forsiden af Ekstra Bladet, det er det eneste den avis er god til.
Han er en asocial sociopat den arbejdskøber og han skulle fandme skamme sig. Konkursryttere har to gange i mit liv kostet mig mit job.
De skulle fandme bag tremmer eller i det mindste i behandling for at være sociapatiske aociale psykopater.
Det er for langt ude at råde manden til bare at lade stå til.
Hvad fanden er danskerne ved at udvikle sig til?
En saming asociale egoistiske tøsedrenge med kugler som indtørerede ærter.

Man må først tænke på sig selv. Så kan man tænke på andre bagefter, hvis der er tid og overskud til det. Så selvfølgelig skal man da bare "hænge på" jobbet så længe kuglerne falder hver den første.

fra 20'erne og 30'erne for at de førte danmark frem mod afgrundens rand, hvor socialisme ogtårnhøje skatter er blevet resultatet?
Nej - ved Gud, Verden havde været bedre foruden dem

at udøve betonkommunisme m.m., så er du velkommen.
Vi andre har forpligtelser som gør, at lønnen er nødvendig hver den sidste dag i måneden.
Jeg har endnu ikke oplevet at kunne gå til bageren og købe et franskbrød for min medfølelse eller 2 teboller for min indlevelsesevne.
Jeg har heller ikke lyst til at have kreditorer efter mig fordi min medfølelse er årsag til at jeg ikke har et arbejde og derved ikke kan betale mine regninger.
Hvis du er så heldig stillet at du kan leve af din medfølelse og indlevelsesevne, er det dig velundt - men jeg og mange andre kan ikke.

2 boller ja så gerne det bliver lige 3medfølelse og 25 :-)
Tilsyneladende, er det ikke alle der har droppet drømmen om Utopia.