Kopi af "den ægte vare".

Ærede debattører og kammerater.
Som I selv kan forvisse jer om, kan mine politiske modstandere ikke finde på noget selv.
Kun at nedgøre og latterliggøre mig. Tror I det bekymre mig?
Ha, jeg har kun hån til overs for sådanne latterlige personer.
Det jeg ønsker skal komme frem og debatteres får ikke lov, fordi de har en dagsorden med, at forstyrre og rakke ned og latterliggøre ethvert indlæg jeg skriver her.
Nu vil jeg for et øjeblik fjerne disse og henvende mig til jer, som af hele hjertet ønsker en fornyelse. I har fortjent det og jeg respektere jer for enhver situation I end måtte være kommet i uforskyldt.
Nogen gange bliver man forledt af politiske tåber til, at tro hvad som helst og til sidst tror man det er den skinbarlige sandhed.
Det er det ikke. I skal selv bedømme og afgøre jeres skæbne og ikke overlade det til politiske tåber, at styre jer derhen hvor de ønsker jer.
I skal råbe op og gøre jer synlige. Det vil jeg gerne hjælpe jer med.
Her på debatten efterlyses saglighed og en pæn måde at debattere på? Hold da kæft, man skulle tro vi var havnet i den børnehave vi forlod for år tilbage.
Nu har jeg så den forret, at spørge jer om følgende. Hvilke af de 14 punkter jeg har fremhævet i mit forrige indlæg synes I betyder mest for jer og jeres fremtid.
Vil I være så venlige, at svare på det?

Jeres Enoch

Davs enoch
Hvaffor nogen 14 punkter? Sådan noget har jeg ikke læst. Men lad mig udtrykke min anerkendelse over at du dennegang ikke giver nogen mundkurv på.
Venligst Fumlegængeren

Hej fjumlegængeren,
Du skriver:
"Hvaffor nogen 14 punkter? Sådan noget har jeg ikke læst. Men lad mig udtrykke min anerkendelse over at du dennegang ikke giver nogen mundkurv på".
citat slut.
Hør nu her helt seriøst, ok? Jeg giver aldrig nogen mundkurv på, aldrig, aldrig, aldrig,aldrig, kan du forstå det? Aldrig.
Derimod siger jeg: "Alle skal blot udtale sig, men kunne I/de ikke holde sig til et seriøst emne"?
Her er de 14 punkter. http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=2&conference=47&posting=488904
Venlig hilsen
Enoch

giver ikke mening i forhold til en debat om arbejdsløshed, gider du forklare dig? Og gerne uden religiøse hentydninger og kalden mig for fascist.
Den der 14 ptk ting du siger du har skrevet er ren volapük.

Homoseksualitet og kristendom - 14 punkter

Debatten om hvordan kirken skal forholde sig til homoseksuelle fylder utroligt meget i det kirkelige landskab. F.eks. fik den folkekirkelige højrefløj i november 2005 udgivet en pjece, som ganske bestemt og med stor fasthed tager afstand fra homoseksuelle parforhold. Her hævdes det, at dem, der lever i et homoseksuelt parforhold, ikke har nogen kristen tro og at de vil gå fortabt, ligesom det postuleres, at homoseksuelle ikke er i stand til at føle nogen sand kærlighed til deres partner.
[Mere:]
Som en kristen, der tilfældigvis også er homoseksuel og lever i et registreret parforhold, føler jeg, at det er på tide, at debatten ikke bare handler om "de homoseksuelle", men at vi homoseksuelle kristne også kommer til orde. I de følgende 14 punkter vil jeg forsøge, at gøre rede for hvorfor kristendom og homoseksualitet ikke er uforenelige størrelser! Der findes faktisk mange gode argumenter for, at man som kristen med god samvittighed kan leve i et homoseksuelt parforhold, men de bliver desværre i det store hele ikke hørt i debatten!
Punkt 1: Vi frelses ved troen alene!
"For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv." (Joh. 3,16).
Det mest centrale ved kristendommen er, at vi ikke frelses, fordi vi gør noget, eller undlader at gøre noget, men fordi Gud vil det. Frelsen er Guds helt frie gave til os, som vi ikke skal købe ved gode gerninger eller ved personlige ofre. Dette må naturligvis også gælde for homoseksuelle! Hvis det derimod skulle forholde sig sådan, at homoseksuelle kristne, der ikke lever i cølibat, går fortabt, og det selvom de tror på Jesus Kristus, så måtte alle kristne leve i frygt og bæven. For da måtte alle frygte, at deres liv ikke var fromt nok, at deres handlinger ikke gode nok eller deres anger over deres synder ikke stærk nok!
Punkt 2: Sand kristen etik
"Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne." (Matt. 7,12).
Betyder det så, at man som kristen kan gøre hvad man vil? Nej! For nok frelses vi ved troen alene, men vi er kaldede til at behandle andre mennesker som de Guds børn de er. Vi må ikke tingsliggøre andre og ikke sætte os ud over deres behov for at tilfredsstille vore. Voldtægt, utroskab, sexchikane, og køb af seksuelle ydelser er alvorlige synder, for ved at handle på denne måde skaber man smerte i andres liv. Alle, homoseksuelle som heteroseksuelle, er kaldet til at udleve deres seksualitet på en ansvarlig måde.
Punkt 3: De bibelske regler er til for at hjælpe og ikke for at knægte
"Og Jesus sagde til dem: »Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld." (Mark. 2,27)
Dem der hævder, at bibelske regler, som f.eks. det forbud mod sex mellem mænd, som vi finder 5 steder i Bibelen, skal følges betingelsesløst uden hensyntagen til de menneskelige konsekvenser for de heraf berørte, går klart imod Jesu lære. Jesus siger, at reglerne er til for at hjælpe menneskene og at dem, der bruger dem til at knægte menneskene med, går imod Guds vilje. Ja, han viger end ikke tilbage fra at påvise, at en bibelsk regel kan gå imod det, som Gud vil! (Jvf. Matt. 19,8)
Punkt 4: Hvordan Bibelen bør læses.
"Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed." (Joh. 1,14)
Guds ultimative åbenbaring er ifølge kristendommen ikke Bibelen, men Jesus Kristus. Gud blev ikke til en bog af papir men til et menneske af kød og blod. Det er igennem Jesus, at vi ved, hvem Gud er og hvad han vil. Det er i Jesu lys, at hele Bibelen skal tolkes. Hvad Moses eller Paulus har at sige må derfor altid underordnes det, som Jesus har at sige! Bibelske udsagn kan godt gå imod Guds intension eller være direkte umoralske. Tænk blot på kravet om, at forældre skal slå deres børn! (Ordsp. 13,24) Det er derfor af central betydning, at vi læser de bibelske skrifter kritisk i Jesu lys.
Punkt 5: Hvad Bibelen siger og ikke siger om homoseksualitet
"Så sagde han:»Gå hen og sig til dette folk: I skal høre og høre, men intet fatte, I skal se og se, men intet forstå." (Es. 6,9)
Det er en overset men vigtig pointe, at dem, der mener, at Bibelen afviser homoseksuelle parforhold, faktisk ikke læser, hvad der står i de bibelske tekster, som de inddrager i debatten. Lad det derfor være sagt en gang for alle: Ingen steder i Bibelen tales der om homoseksualitet eller om homoseksuelle! Begrebet "homoseksuel" blev først opfundet i slutningen af 1800-tallet, så derfor kan de bibelske forfattere naturligvis heller ikke skrive herom. De to tekster fra Det Gamle Testamente, der typisk inddrages i debatten, nemlig 3. Mos. 18,22 og 3. Mos. 20,13 taler kun om, at mænd ikke må have samleje med mænd sådan som mænd har samleje med kvinder. Det er altså end ikke klart, om det er enhver form for sex mellem mænd der forbydes eller om det "kun" er samleje mellem mænd, der afvises, men det er klart, at der kun tales om mænd. Sex mellem kvinder forbydes altså ikke! Det forhold, at 3. Mos. kap. 18 i det følgende vers og 3. Mos. kap. 20 i vers 15 til 16 forbyder mænd såvel som kvinder, at have samleje med dyr, viser, at forfatterne til 3. Mosebog godt kan indtænke kvinder. Når de altså ikke gør det mht. sex mellem kvinder må det være, fordi de ikke opfatter det som forkert!
Forbudet mod sex mellem mænd begrundes i det Gamle Testamente ikke med den såkaldte skabelsesordenen, altså med, at vi er skabt som mænd og kvinder, ligesom der heller ikke hentydes til, at sex kun må finde sted inden for ægteskabet mellem mand og kvinde. I stedet begrundes forbudet mod sex mellem mænd, der optræder sammen med en række andre forbud, med, at "I må ikke bære jer ad, som man gør i Egypten, hvor I boede, og I må ikke bære jer ad, som man gør i Kana'an, hvor jeg fører jer hen. I må ikke følge deres skikke." (3. Mos. 18,3) og "Følg ikke det folks skikke, som jeg jager bort foran jer; de gjorde al den slags, så jeg væmmedes ved dem." (3. Mos. 20,23) Samleje mellem mænd sættes, lige som er række andre handlinger, såsom ofring af små børn til afguder, heteroseksuelt samleje når kvinden har menstruation, sex med dyr og sex mellem nært beslægtede lig med hedensk praksis. Formodentlig er der her tale om en (ikke nødvendigvis velbegrundet) heftig religiøst betinget polemik mod de hedenske religioner. Men, det må man spørge sig om, hvad har sex mellem to mennesker, der elsker hinanden og i øvrigt er kristne, med hedenskab at gøre? Den moderne homoseksuelle, med hans eller hendes seksuelle identitet og emotionelle og seksuelle behov kender disse tekster tydeligvis ikke til, og det giver derfor ikke mening, at ville bruge dem mod homoseksuelle af i dag! Den samme problematik er også gældende mht. teksterne fra Det Nye Testamente.
Mht. de tekster fra Det Nye Testamente, som bruges mod homoseksuelle, så handler de to af dem, nemlig 1. Kor. 6,9 og 1. Tim 1,10 også kun om sex mellem mænd. Forbudet begrundes i øvrigt heller ikke her med "skabelsesordningen". I Rom. 1,26-27 omtales muligvis også sex mellem kvinder, men det er dog langt fra sikkert. For læser man hele kapitel 1 i Romerbrevet, er det tydeligt, at Paulus laver en parafrase over 3. Mos. kap. 18 og 20, og her nævnes sex mellem kvinder som sagt ikke, men nok f.eks. sex mellem kvinder og dyr. Den udefinerede "unaturlige" drift og adfærd hos kvinderne, som vi læser om i vers 26, kan derfor faktisk godt handle om kvinder, der har sex med dyr og ikke om kvinder, der har sex med kvinder. Romerbrevets kapitel 1 er i øvrigt vigtig læsning her, for her fremgår det nemlig, at Paulus mener, at mænds begær til mænd (og evt. kvinders begær til kvinder eller til dyr eller hvad det nu end er, som han hentyder til) er et resultat af, at Gud vredes over, at de heraf berørte dyrker afguder! Hvis man skal læse Bibelen bogstaveligt og hvis man hævder, at Rom. 1,26-27 er et udtryk for et guddommeligt forbud mod homoseksuelle parforhold, så er man altså også forpligtet til at tro, homoseksualitet skyldes afgudsdyrkelse! Set i lyset af, at mange homoseksuelle har været kristne hele deres liv og aldrig har dyrket afguder, er dette naturligvis en meningsløs påstand! Ligesom der vist er en hel del tilhængere af diverse hedenske religioner, som ikke er homoseksuelle!
Punkt 6: Bibelens seksuelle normer kan ikke uden videre overføres til vor moderne virkelighed!
"Når en jomfru er forlovet med en mand, og en anden mand træffer hende inde i byen og har samleje med hende, skal I bringe dem begge ud til byporten og stene dem til døde; pigen, fordi hun ikke råbte om hjælp derinde i byen, og manden, fordi han voldtog en anden mands kvinde. Du skal udrydde det onde af din midte." (5. Mos. 22,23-24)
Nu vil nogen måske hævde, at de seksuelle normer, som man finder i Bibelen, skal være bindene for altid, og det uafhængigt af den kontekst de indgår i og om de virker rimelige for os i dag eller ej. Men i så tilfælde, så må man også mene, at en kvinde, der af ikke råber op under en voldtægt begår en alvorlig synd. Man må også mene, at Gud går ind for dødsstraf for seksuelle forseelser, eller i det mindste gjorde det på Det Gamle Testamentes tid. (Jvf. f.eks. 3. Mos. kap. 18 og 20!)Vi er i så tilfælde også nødt til at mene, at problemet med prostitution ikke er, at man udnytter en anden persons nødsituation til at til fredstille sine behov, men at man(d) besmitter sin hellige krop og dermed Kristus selv ved at forene sig med den prostitueredes urene krop. (Jvf. 1 Kor. 6,15-16) Som Jesus lærer os, så findes der bibeltekster, der er et udslag af menneskers hårdhjertethed og ikke af Guds evige vilje. (Jvf. Matt. 19, 8) Hvis vi ikke vil anerkende det, så forsynder vi os faktisk mod Gud!
Punkt 7: Man begår vold mod Bibelen, hvis man læser den heteronormativt. (Dvs. presser en heteroseksuel norm ned over de bibelske tekster)
"De var onde mod ufrugtbare, mod dem, der ikke fik børn" (Job. 24,21)
Nogen af dem, der afviser homoseksuelle parforhold, lægger mindre vægt på de tekster, der handler om sex mellem mænd og lægger i stedet vægten på det, som de kalder skabelsesordningen. De hævder, at det fremgår af den såkaldte skabelsesordning, at seksualitet kun må finde sted mellem mand og kvinde inden for et monogamt ægteskab, at kun det heteroseksuelle ægteskab er velsignet af Gud og nogen går sågar så vidt, at de hævder, at vi mennesker først opnår vor fulde Gudslighed, når vi indgår i et heteroseksuelt ægteskab. Det sidste er i sig selv åbenlyst absurd! Intet sted i Bibelen hævdes det, at man skal være gift med en af det andet køn for fuldt af have del i Gudsligheden. Jesus var jo f.eks. ikke gift, men han havde vel også som menneske fuldt og helt del i Gudsligheden? Jesus siger, at de små børn, der jo ikke er gift, har del i Guds rige (Mark. 10,14) og at man i Guds rige slet ikke kender til ægteskab. (Matt. 22,30) Noget sådant ville han vel næppe sige, hvis man først opnår fuld Gudslighed, når man er heteroseksuelt gift!
Skabelsesberetningerne (for der er faktisk to, nemlig 1. Mos. 1,1-2,3 & 1. Mos. 2,4-25) siger intet steds noget om, at sex kun må finde sted inden for ægteskabet mellem mand og kvinde. Hverken i Det Gamle eller i Det Nye Testamente bruges de som en begrundelse for de seksuelle normer. I stedet bruges skabelsesberetningerne hos Jesus som et argument mod skilsmisse (Jvf. Matt. kap. 19) og hos Paulus som et argument for, at kvinden er ringere end manden og derfor skal underordne sig ham! (Jvf. 1. Kor. 11,7-9 og 1. Tim. 2,11-13) Vil man altså bruge skabelsesberetningerne mod homoseksuelle, så må man også bruge dem mod fraskilte og mod kvindefrigørelsen!
Nej, grundbudskabet i fortællingen om, at vi er skabt i Guds billede (1. Mos. 1,27-28), er, at enhver af os er villet af Gud og er noget helt specielt, og at vi, mænd som kvinder, derfor er af uvurderlig værdi!
Bibelen er ikke en lang lovprisning af det heteroseksuelle ægteskab, sådan som den kirkelige højrefløj gerne vil have os til at tro. I stedet finder vi i Det nye Testamente både hos Jesus (f.eks. i Matt. 19,11-12 & Matt. 22,8) såvel som hos Paulus (1. Kor. Kap. 7) en ægteskabskritisk indstilling.
Punkt 8: Cølibat er ikke nogen holdbar løsning for de fleste homoseksuelle.
"Gud Herren sagde: »Det er ikke godt, at mennesket er alene." (1. Mos. 2,18a)
Gang på gang mødes homoseksuelle kristne med kravet om, at de skal vælge mellem Gud og deres seksualitet. Cølibat for homoseksuelle kristne lovprises af fundamentalistiske kristne, som selv nok skulle betakke sig for at skulle leve hele livet uden en partner. Cølibat kan være et smukt og meningsfuldt livs valg, det lovprises faktisk af Paulus som et bedre alternativ til det, som vi i dag ville kalde det heteroseksuelle ægteskab (Jvf. 1. Kor. Kap. 7) og Jesus levede selv i cølibat. Men hvis cølibat skal være ægte, så forudsætter det, at der er tale om voksne menneskers modne og ikke mindst frie valg. Når den homoseksuelle stilles overfor, at skulle vælge mellem cølibat og evig fortabelse, er der imidlertid ikke tale om noget frit valg! Et sådant krav til kristne homoseksuelle fører alt for ofte til ensomhed og desperation, der i værste instans kan ende med selvmord. Eller det fører til et hyklerisk dobbeltliv. Den katolske kirkes store problemer med præster, der ikke kan eller vil leve op til deres cølibatsløfter viser med al ønskelig klarhed, at der ikke kommer noget godt ud af pligtcølibat! Hvis homoseksuelle skal pålægges tvangscølibat så må kirken i øvrigt også gøre det samme mht. fraskilte! Men hvor mange fraskilte protestantiske kristne af i dag vil acceptere et livslangt cølibat, fordi deres tidligere ægteskab gik i stykker?
Punkt 9: Homoseksualitet er ikke nogen sygdom eller psykisk defekt og man kan derfor heller ikke helbredes for sin homoseksualitet.
"Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på." (Matt. 5,11)
Desværre kan den kirkelige højrefløj ikke nøjes med at kalde os homoseksuelle for syndere eller fortabte, de kalder os også for syge eller defekte. Når de gør det på trods af, at den videnskabelige psykologi i flere årtier har sagt noget andet, så skyldes det, at de på en gang vil dulme evt. dårlig samvittighed over, at de stiller krav til os, som de ikke vil stille til sig selv, samtidig med, at de håber, at de på denne måde kan få mere gehør for deres homofobiske forestillinger. At de ødelægger homoseksuelles selvtillid hermed er en pris, som de hellere end gerne tager med i købet, da det faktisk fremmer deres sag. Homoseksualitet er imidlertid ikke nogen sygdom og der findes ingen troværdig dokumentation for, at man kan gøre homoseksuelle til heteroseksuelle vha. terapi, bøn eller eksorcisme. Det hævdes godt nok fra tid til anden, men ved nærmere eftersyn viser disse påstande sig at bygge på løgn og bedrag. Dem der lover fortvivlede homoseksuelle kristne, at de kan helbrede dem for deres seksualitet, lukker enten øjnene for fakta eller lyver bevidst. Under alle omstændigheder begår de en alvorlig synd pga. al den lidelse, som de skaber i mange homoseksuelles liv.
Punkt 10: Fundamentalisternes sande dagsorden.
"Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I lukker Himmeriget for mennesker. Selv går I ikke ind i det, og dem, der vil ind i det, tillader I det ikke." (Matt. 23,13)
Den kirkelige højrefløj elsker at tale om den "utroligt stærke homoseksuelle lobby", der skulle have tromlet den accept af homoseksuelle, som vi i dag finder inden for folkekirken og det danske samfund, igennem. Men der findes ingen stærk homoseksuel lobby! I stedet forholder det sig sådan, at det er fundamentalisterne, der i uhørt grad har sat sig på debatten om homoseksualitet og kristendom! Grunden hertil er, at afvisning af homoseksuelle har samme betydning for den kristne fundamentalisme, som kravet om, at kvinder skal gå med tørklæde, har for islamisterne. Man tror, at man ved at bekæmpe accept af homoseksuelle kan bevise Gud, andre og ikke mindst sig selv, at man er rettroende og man er i denne forbindelse kynisk villig til at ofre kristne homoseksuelles lykke og kristne tro, ja sågar deres liv.
Punkt 11: En bøn til alle kristne homoseksuelle.
"For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre." (Rom. 8,38-39)
Kære homoseksuelle kristne! Lad dig ikke narre af dem, som vi have dig til at vælge mellem Gud og din seksualitet! De stiller ikke dette krav af kærlighed til dig, lige meget hvor meget de end måtte hævde det, men for at sikre sig selv. De ænser ikke din smerte, som de hverken kan eller vil forstå. Vid at du, ligesom alle andre mennesker, er elsket af Gud præcis som du er! Lad dem ikke skræmme dig væk fra Gud, men lad dem heller ikke skræmme dig væk fra den mand eller kvinde, som du nu elsker eller som Gud engang vil sende ind i dit liv. Hav tillid til Guds betingelsesløse kærlighed til dig! Og til dig, som er søgende mht. kristendommen, så skal du vide, at den kristendom, som fundamentalisterne præsenterer for offentligheden, er en forvrænget version af den kristne tro, som kun har til formål, at tjene deres egne kirkepolitiske såvel som psykologiske behov, og som intet har at gøre med det budskab, som Jesus har til os!
Punkt 12: Lad os vinde Bibelen tilbage!
"Jeg sørger over dig, Jonatan, min broder, jeg holdt inderligt af dig. Din kærlighed var mig mere dyrebar end kvinders." (2. Sam. 1,26)
Desværre har vi kristne homoseksuelle alt for længe være alt for defensive mht. Bibelen. Vi har tilladt, at bibelfundamentalisterne har domineret den offentlige debat mht. hvad der står i Bibelen mht. homoseksuelle og vi har ikke forhindret dem i, at kaste blår i øjnene på alverden mht. deres egen vilje og evne til at leve op til den skriftsforståelse, som de uden videre kræver, at vi skal ofre vor lykke for. Det er derfor på tide, at alle kristne homoseksuelle, der har en teologisk uddannelse eller på anden måde har indblik i den teologiske problematik begynder at tage til genmæle. Det samme gælder naturligvis for de heteroseksuelle teologer, som gerne vil støtte vor sag! Lad os arbejde på at afsløre bibelfundamentalisternes mange løgne og fortielser! Lad os begynde, at læse Bibelen med "lyserøde briller", for selv om Bibelen ikke kender til homoseksualitet i moderne forstand, så har den mange fortællinger, som vi kan have stor glæde af at læse, så som historierne om Davids og Jonathans hhv. Ruths og Noomis intense kærlighed til hinanden! (Som man finder i hhv. 1. og 2. Samuels bog og Ruths bog)
Punkt 13: Lad os stå frem!
"Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene." (Matt. 5,16)
Den kirkelige højrefløj vil gerne give indtryk af, at der i virkeligheden slet ikke findes homoseksuelle kristne, som formår at forene deres seksualitet med deres tro. Derfor handler debatten om homoseksualitet og kristendom alt for ofte om "dem". Vi ties ihjel! Men vi findes jo og vi har faktisk en forpligtigelse til, at blive synlige i vore menigheder såvel som i den offentlige debat. For ved at blive synlige kan vi både modvirke løgnen om, at man ikke kan være homoseksuel og kristen, samtidigt med, at vi kan hjælpe dem af vore brødre og søstre, som stadigt må kæmpe med at forene deres seksualitet og tro.
Punkt 14: Kære heteroseksuelle medkristne: Hjælp os!
"Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig." (Matt. 25,40 b)
Kære medkristne! Der er mange homoseksuelle kristne, som må lide meget pga. den afvisning, som de oplever pga. deres seksualitet. Ræk dem en hjælpende hånd i Jesu navn! Hjælp dem til at forene deres tro og seksualitet. Vis dem, at I accepterer dem som medkristne! Og arbejd for, at kirken bliver hhv. forbliver et sted, hvor homoseksuelle kan komme som de er, og modtage den støtte og den Guds velsignelse, som også I modtager.
Lad os ikke lægge byrder på hinande,n men i stedet hjælpe hinanden til et fuldt og helt liv i Kristus.

14 er det naturlige tal, som følger efter 13 og som efterfølges af 15.

Du bør finde en anden gruppe end arbejdsløshedsdebatten, hvor du kan fremkomme med dine idéer og tanker.
Her- hvor du er nu- er der modtager, sender problemer.
Fortsæt endelig med at skrive.