Kortere eller længere understøttelse
Nu har politikerne igen fået en god ide, eller en dårlig, alt efter ens måde at se tingene på. De vil have arbejdsløshed-sunderstøttelses-perioden forkortet fra 4 til måske 2½ år (økonomernes anbefalede længde).
Det kan jo være en meget god ide i en periode med superlav arbejdsløshed, men når arbejdsløsheden engang stiger igen (og det gør den med sikkerhed på et eller andet tidspunkt) vil det jo fange en masse mennesker i en fattigdomsfælde og sende dem ud af arbejdsmarkedet.
Så når der nu skal tænkes tanker, hvorfor så ikke gøre det ordentligt? Eksempelvis ved at lade dagpengeperioden afhænge af, hvor stor arbejdsløshed der er når man melder sig arbejdsløshed. Så i perioder med høj arbejdsløshed har man ret til arbejdsløsheds-understøttelse i lang tid, i perioder med lav arbejdsløshed bliver man derimod i højere grad "presset" til at søge job hurtigt.
Ærlig talt er der jo en vis ide i, at dem der ikke har lyst til at arbejde kan få lov at "gemme" sig lidt når arbejdsløsheden er høj - det gør det jo nemmere for mere villige sjæle at komme til fadet. Omvendt ligner det jo nasseri at holde sig væk fra arbejdsmarkedet når arbejdsløsheden er lav.
Hvis arbejdsløsheden er under 3% (ca. det dobbelte af den nuværende arbejdsløshed) kan man så have en understøttelsesperiode på de anbefalede 2½ år. Stiger arbejdsløsheden til 8% eller mere stiger understøttelsesperioden lineært op til maksimalt 5%. Altså kort arbejdsløshedsperiode i "gode tider", men endnu længere understøttelsesperiode end nu i "dårlige tider". På den måde bør forslaget også være interessant for fagbevægelsen (som naturligvis er mest interesserede i understøttelsesperioden i dårlige tider).
Tja, det var så min ide i forbindelse med den aktuelle debat.....
PS: Bliver politikerne kede af den lange understøttelsesperiode i dårlige tider, kan det jo anspore dem til at få sænket arbejdsløsheden og dermed understøttelsesperioden, vha en fornuftig konjukturpolitik......
Det kan jo være en meget god ide i en periode med superlav arbejdsløshed, men når arbejdsløsheden engang stiger igen (og det gør den med sikkerhed på et eller andet tidspunkt) vil det jo fange en masse mennesker i en fattigdomsfælde og sende dem ud af arbejdsmarkedet.
Så når der nu skal tænkes tanker, hvorfor så ikke gøre det ordentligt? Eksempelvis ved at lade dagpengeperioden afhænge af, hvor stor arbejdsløshed der er når man melder sig arbejdsløshed. Så i perioder med høj arbejdsløshed har man ret til arbejdsløsheds-understøttelse i lang tid, i perioder med lav arbejdsløshed bliver man derimod i højere grad "presset" til at søge job hurtigt.
Ærlig talt er der jo en vis ide i, at dem der ikke har lyst til at arbejde kan få lov at "gemme" sig lidt når arbejdsløsheden er høj - det gør det jo nemmere for mere villige sjæle at komme til fadet. Omvendt ligner det jo nasseri at holde sig væk fra arbejdsmarkedet når arbejdsløsheden er lav.
Hvis arbejdsløsheden er under 3% (ca. det dobbelte af den nuværende arbejdsløshed) kan man så have en understøttelsesperiode på de anbefalede 2½ år. Stiger arbejdsløsheden til 8% eller mere stiger understøttelsesperioden lineært op til maksimalt 5%. Altså kort arbejdsløshedsperiode i "gode tider", men endnu længere understøttelsesperiode end nu i "dårlige tider". På den måde bør forslaget også være interessant for fagbevægelsen (som naturligvis er mest interesserede i understøttelsesperioden i dårlige tider).
Tja, det var så min ide i forbindelse med den aktuelle debat.....
PS: Bliver politikerne kede af den lange understøttelsesperiode i dårlige tider, kan det jo anspore dem til at få sænket arbejdsløsheden og dermed understøttelsesperioden, vha en fornuftig konjukturpolitik......