Krav til børn ved middagsbordet

Kære Alle. Kan nogen af jer give mig et vink med hensyt til, hvilke krav man kan stille til et barn på 5-6 år omkring spisning. Vi diskuterer det en del derhjemme og jeg er altid for hård iflg min kone).
Når jeg ikke bare vil lade ham spise som han lyster, så er det fordi jeg føler, at hans vaner falder tilbage på mig, når vi er ude blandt fremmede. Måske er jeg dum på det område, men det er en følelse jeg har.
Jeg forlanger ikke, at han skal sidde og spise som en engel, men blot at nogle helt basale ting skal være i orden. Ikke bruge fingrene til at stoppe maden i munden. Ikke lægge nakken tilbage og sænke maden ned i munden og så videre.
Jeg kan ikke rigtigt bruge "afstraffelsen" at sende ham fra bordet, da han i forvejen ikke spiser for meget og er lidt tynd. Hvilke krav stille I til jeres børn på dette alderstrin??

Hej,
Da jeg fik mit første barn i 1969 troede jeg også at man skulle opdrage. Det fandt jeg dog ud af var en fejltagelsse.
Børn lærer meget ved at se på deres forældre, og de er i øvrigt meget gode til at stikke fingeren i jorden, og opføre sig pænt, når de er ude.
Det er vigtigt at du får et tillidsfuldt forhold til din søn, så prøv at stoppe med at programmere ham til pæn opførsel.
Hvis du får en tre fire unger til, så finder du ud af det. Begydelse er svær!
68'er

et 5 - 6 år kan godt sidde og spise pænt. bruge kniv og gaffel, men barnet skal jo også lige lære det. ellers som den anden skriver. barnet "ser" hvordan de voksne gør, og gør det efter.
men de besale regler kan man godt lære.
jeg har selv en på 7 år, og hun kan godt sidde pænt og spise. hel og lykke med det :)
men i skal jo også være enige om opdravelsen ;)

Den indstilling slår desværre igennem på mange andre områder også (Se bare hvor svært det er for lærerne at få ungerne til at opføre sig ordentligt i skolen).
Desværre er der vist en hel generation af (gud bedre det) forældre der mener at opdragelse er alle mulige andres end lige deres egen opgave.

Jeg har en datter på 3 år, alt hvad jeg ( og hendes far ) har sagt til hende er at: Skal blive siddene så længer folk spiser (hun har en sted søster som hun ellers ville distrahere til ikke at spise hvis min datter fik lov at løbe rundt)
ikke smaske ( da der lyder forfærdeligt og får andre til at midste appetiten,
brug kluden/servietten når du vil tørre din hænder og ikke dine bukser..
og hun har en pæn bordskik den dag idag😉
ellers er det som de andre siger, børn kopiere deres forældres opførelse, så hvis du sidder pænt og ikke lægger for meget press på barnet, så kommer det af sig selv😉
God fornøjelse :)

i teorien, og så kan man jo spekulere hvorfor praksis ikke altid stemmer overens med teorien.
Et godt og trygt forbillede suppleret med en ros i passende mængde gøg underværker. Fortæl barnet hvad I gerne vil have på en stille og rolig måde og barnet vil under normale omstændigheder gøre alt for at stille jer tilfreds.

min mening er at i ikke har været enige fra dag et af og det har så gjort at jeres søn ikke vil som du gerne vil - det skulle nemlig helst ha været som I gerne vil
Knægten har luret at det irritere dig og ja han er et barn og syntes sikkert det er lidt sjovt det trick han kan med at irriterre dig.
Prøv at lade ham sidde og lad være med at irritere dig over det bare gør som du gerne vil han skal LÆRE at gøre, sidde pænt og ikke lege med maden.
Er du tålmodig nok og får du din kone med på ideen kan det lykkes efter min mening :O)
held og lykke og god appetit!

...Jeg tror først og fremmest, at i skal blive enige om en fælles slagplan - Og aldrig, aldrig vise sønnen, at i er uenige, uasnet hvad det er.
I må arbejde sammen som et team, og garanteret gå på kompromis hist og pist - Intet kan lykkes gnidningsfrit, og konflikterne ender aldrig. Men det er JERES konflikter - Ikke hans.
I må foregå jeres søn med at godt eksempel, og være bestemte, og konsekvente overfor ham. Det er aldrig smertefrit, men giver som regel pote i den anden ende, når kampen er tilendebragt.
I hans alder kan man sagtens sidde pænt, og spise med kniv og gaffel - Det går måske langsomt, og man bliver utålmodig, men alt skal jo læres fra begyndelsen - Og den er svær.
Held og lykke!
Og bare rolig - Det bliver lettere, jo ældre de bliver, de kære små!
;o)