Kriminalitet og straffens sociale funktion

Den franske filosof Emilie Durkheim har formuleret en teori, den såkaldte syndebuksteori. Teorien går i korte træk ud på at vi straffer forbrydelser for at udelukke visse personer fra samfundet. Ved at udelukke disse personer bekræfter man sammenholdet i samfundet. Straffen har således primært en social funktion. Vi andre er bedre end forbryderen, og har dermed et fællesskab.
Teorien går ligeledes ud på, at mængden af straf i samfundet er konstant. Vi har brug for en vis mængde straf for at holde samfundet sammen. Denne mængde straf bliver så fordelt ud over alle forbrydere. Når der er få forbydere er man således nødt til at straffe dem hårdere for at få lige så meget straf.
Denne teori er meget interessant, og jeg er af den opfattelse, at man kan se den virke i samfundet i dag. Danmark er et meget fredeligt land. Vi har ikke ret meget kriminalitet, og de forbrydere vi har er sjældent så forhærdede som i mange andre lande. Jeg tror det er derfor man konstant hører krav om strengere straffe, hårdt mod hårdt etc.
Hvad tror I?

”Din” teori lyder meget fornuftig og plausibel. Men den forklare ikke alt omkring straf og kriminalitet. Den forklare forklarer ikke, hvorfor vi straffer berigelseskriminalitet forholdsvis meget hårdere end voldskriminalitet. Hvis man ser straffen i forhold på de ”skader”, som henholdsvis berigelseskriminalitet og voldskriminalitet påfører offeret.

Men teorien, om at samfundet har brug en konstant mængde straf, er god. Ikke fordi, at straffen hjælper på de kriminelle, men fordi den hjælper på de ”ikke-kriminelle”. Vi ved det jo godt allerede fra statistikkerne.
Næste gang jeg hører nogle forlange hårdere straffe på et område. Så jeg vil bede dem om at fortælle på hvilket område, de så tilsvarende vil lempe straffen.
Fordi samfundet har brug for en konstant mængde straf.

Jeg har faktisk aldrig set denne teori før, men jeg synes den er ret morsom. Den må efter min mening ses i sammenhæng med den tid den er udviklet i, og her kommer jeg til at tænke på diverse OS-DEM (læs: fascistiske) strømninger i den tids tænkning (forløbere til nazisme, racisme osv.) Lighederne mellem ideerne er slående, og er kun med til at bekræfte mig i min mening om at straffe-tænkningen er udtryk for en middelalderlig form for sanktion der rettelig burde henvises til et museum, sammen med tilsvarende former som sharia-lovgivning osv.
Mvh.
Tolderen

Det skule betyde, at jo mere kriminalitet jo lavere straffe og i længden større accept.
Men omvendt jo tættere man kommer på det "perfekte" jo mere vil selv en lille afvigelse skille sig ud.

...få lidt ordkløveri på banen.
Det gamle Rom bestod af en særdeles rå og brutal elite, der med hård hånd holdt den store "grå masse" på plads med deres "fascer", der var selve symbolet på Roms dommerstand. Ordet fascisme er afledt af den form for samfund der består af OS (magthaverne - de "rigtige" dem der har ret) mod DEM (dem der skal styres, undertrykkes holdes nede straffes, de laverestående klasser i samfundet).
Jeg mener fortsat at vore dages straffesystem på mange punkter minder om den samme (fascistiske) OS/DEM ideologi man så i det gamle Rom. Dog har der heldigvis været indflydelse fra mere humanistiske ideer siden middelalderen, men den fascistiske indflydelse ses dog den dag i dag tydeligt.
Mvh.
Tolderen

bhjl

Jeg læst en gang i min barn/ungdom en bog om livet ombord på en eller anden langfartssejler. Kokken, som åbenbart havde et par knægte under sig, fortalte, at han i hver eneste havn fik en kasse øretæver ombord, og at denne kasse skulle bruges op inden næste havn. Det blev den så, uanset hvad den skulle bruges på. Hvor "sort" kan man tænke?
Summen af dumhed er åbenbart konstant.

Ja, i høj grad. Desværre har du ret. Der er stadig forskel på kong Salomon og Jørgen Hattema'r,
og stadig nogle, der mener, at der er forskel på at køre bil efter et par bajere for meget kontra at liste en "stille rødvinspromille" hjem ad villavejene.