2tilføjet af

Ønsker opfyldes !!!

En kvinde gik i skoven, da hun pludselig snublede over noget, som ved nærmere eftersyn, viste sig at være en af de der olie-lamper. Og da hun gned på den, kom der naturligvis en ånd frem.
"Får jeg nu tre ønsker?" spurgte hun.
"Nej" svarede ånden. "På grund af de dårlige tider, devaluering, global konkurrence og sådan noget skidt, får man nu kun et ønske. Nå, hvad skal det være?"
"I så fald vil jeg gerne have fred i Mellemøsten", sagde kvinden, og halede et kort frem. "Ser du kortet her? Jeg vil have, at de lande her skal slutte fred med hinanden".
Ånden kastede et øje på kortet, og udbrød: "Men jøsses, dame! De der lande har jo været i krig i tusinder af år. Jeg tror ikke, at der kan gøres noget ved det. Jeg er god, men ikke så god! Ønsk dig noget andet".
Kvinden tænkte sig om et øjeblik og sagde så: "Det er aldrig lykkedes mig at finde den rette mand. En omsorgsfuld, elskelig mand som er hensynsfuld, kan lave mad, noget husarbejde, som er tro og en god elsker og ikke kigger på sport hele tiden. Kort sagt en ideel livsledsager".
Ånden var stille en tid og sukkede så: "Må jeg lige se det forbandede kort en gang til...."
:-) guller
tilføjet af

Haha

geniaaaal :D
tilføjet af

Jamen ;8)

Du ruller dem da ud af ærmet idag *smiler*
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.