Krokodillejægerens skæbne

Stod han ikke med sin lille søn på armen og fodrede en alligator? Viste de værste krapyl sig ikke at være venlige kæledyr, når blot en sand naturelsker som Irwin forbarmede sig over dem?
Pilrokken satte sagerne på plads. Den følte sig truet, og så stak den Irwin i brystet. Lidt ligesom den p.t. så kendte bjørn, der i Werner Herzogs dokumentarfilm om skuespilleren Timothy Treadwell æder selv samme. Treadwell var så glad for bjørne, at han satte dem højere end mennesker, men bjørnen var så sulten, at den satte Treadwell til livs.
Der er grund til respekt for naturen. Selv i det fredelige Danmark slår lynet ned, hugorme bider, diger går over deres bredder – det skorter ikke på uvenligheder fra naturens side: Bakterier og vira hærger vores legemer, storme går over landet. Den udbredte romantisering af Moder Natur næres lovlig godt af naive naturfilm og bymenneskers tryghedsbehov. Naturen er ikke altid indstillet på at leve op til romantiseringen, og vores overlevelse beror i mangt og meget på vores evne til at bekæmpe naturen.
Men en filmserie som nu afdøde Steve Irwins ’Krokodillejægeren’ er naturligvis ikke den rene naivitet. Der er også drengedrømme, fascination og det store kolde gys knyttet til en figur som Irwin. Han turde det utroligste; man kunne fra lænestolen følge med i de mest frygtindgydende ekspeditioner og næsten selv være med i farlige konfrontationer mellem menneske og dyr.
Krokodillejægerens skæbne viser bare, at farlige dyr er farlige.

du skriver, men alligevel har folk som ham været med til at sætte focus på truede dyr m.m.
folk som ham er med til at oplyse.
Prøv engang at sætte dig i et 9 årig barns sted.
De får en masse informationer om dyret, landet, forureningens betydning i vores øko system m.m. via Steve.
Man kunne selvfølgelig også læse tørre fakta op for dem og hvor meget tror du så der ville hænger fast? ikke alle er teoretiker.
Så en stor tak til Steven og en varm tanke til hans nu efterladte familie.
Steve kendte prisen og var villig for til at betale den, så bl.a. mine børn kunne få en god indsigt i dyrerne og deres verden.

Respekt for naturen..Ikke leg og underholdning.. Efter min mening gik det galt p.g.a manglende respekt og en efterhånden gudedyrkelse af ham ( efter hans egen mening) SÅ Bad LUck......det måtte ske.. hvem står med et lille barn hos en Alligator...kun for sentation og omtale. Nej naturen regulerede selv dette

det var for forrykt.For meget....!Dumdristig så set sagde spar 2 !

Han holdt ikke den nødvendige afstand
til dyret. Afstanden til dyret var kun
1 meter, og den burde have været 2-3 meter.
Mennesket er ikke fejlfri, og nogle
gange betyder det døden. Det sker i
trafikken hver eneste dag, og mange
andre steder.

Hans programmer kunne da være ret spændende, men jeg mener også at han altid har været for uforsigtig. Det der skete var udelukkende hans egen skyld, fordi han efterhånden, efter adskillige slangebid og jeg ved ikke hvad, troede han var udødelig. Jeg synes ikke at alt omkring ham var så smukt og fantastisk som mange synes, jeg synes han var meget mere dum end noget andet. Han valgte åbenbart at dø, fordi han lige skulle prøve det ene og det andet, end at være mere forsigtig, og så stadig være hos sin familie. Man kan godt lave gode og spændende programmer, uden at man absolut skal stikke hånden ind i munden på hver en krokodille man ser og trække hver en slange i halen.

med at han stod med barnet på armen, det er da for latterligt. At han sætter sit eget liv på spil, det er vel hans egen sag, men jeg tror ikke hans barn også var indforstået med det. Han kan altså ikke alt.