Kvinden er væk.. søges råd.!

Hjælp, jeg tror jeg har mistet min drømme kvinde gennem de sidste to år... ingen tvivl om jeg og jeg alene har været den dumme i vores forhold... hun var en pige som var SÅ nem at elske.. hun ville gøre alt for mig og for at jeg havde det godt og følte mig hjemme hos hende og hendes datter.. jeg flyttede aldrig ind hos i de to år vi var sammen.. jeg tog nok for givet at hun altid ville være der for mig og at jeg havde tid nok.. skæbnen ville at hun nu ikke mere vil vente på mig.. jeg ved jeg ikke fortjener en pige som hende, hun er klart i en liga over mig, og jeg har igen og igen ladet hende sidde aften efter aften alene... men fuck hvor jeg elsker hende.. jeg vil så gerne hende.. hvordan får jeg hende til at forstå at min umodenhed gjorde jeg ikke gjorde som jeg burde... jeg vil så gerne dele mit liv med hende.. hvad skal jeg gøre for at vinde hendes hjerte igen.. og jeg ER flytte sammen klar..!!

- så du både er blevet modenet og klarsynet? 😮
- Det du får beskrevet lidt jeg-var-for-smart-agtigt er jo en proces som hedder et forhold. Hvis hun har vist dig vintervejen, fordi du gennem to år ikke har kunnet udvise noget af det hun vil have, så har du en svær opgave, men spørgsmålet er, om det er en du skal gå i lag med, for der er vel en grund til, du har opført dig, som du nu en gang har.

Hvorfor sætter i altid først pris på det i har(haft) når i har mistet det.
Okay det er nok ikke alle mænd.
Jeg kan bare ikke finde ud af med mig selv om du har spildt din chance, og at du efter at have holdt hende tilbage i to år, bør sætte hende fri så hun kan finde sig en voksen mand der fra start kan give hende alt det hun fortjener.
Den er svær.
Er bange for at du er den perfekte mand for hende i begyndelsen hvis du får hende tilbage, hvorefter du går tilbage til dit gamle (drengerøvs-jeg) så snart det er blevet hverdag, og at du er kommet i tryghedszonen i hjemmet.
Man kan ikke bare blive voksen fra den ene dag til den anden.
Men alt dette kan jeg sagtens stå og sige når jeg ikke kender dig.
Taler bare ud fra det man som regel ser.
Det kan også være du virkelig ønsker at blive voksen for din egen skyld. Så tror jeg mere på det kan fungere. Men ikke udelukkende hvis det er fordi hun vil have en voksen mand.
Du kan jo ikke miste noget ved at sige til hende at du vil tage dig sammen og arbejde med at blive den mand hun ønsker, og at du vil flytte sammen med hende fordi du er så vild med hende.
Og at du ønsker at i skal være sammen for altid. Og undskylde din barnlige opførsel, og sige at du er så ked af at du har taget hende for givet. Og at det aldrig skal gentage sig igen. Og at du vil elske hende for alt det vidunderlige hun er.
Bare du gør det uden at virke som en desperat ynkelig lille hund.
For det kan signalere at du vil være hendes barn nr. 2.
Man kan gøre det med stil.

Jeg kan ikke se, hvilket råd det er du ønsker, men blev rørt af dit indlæg. Kan heller ikke helt gennemskue, hvad det er du har gjort. Men jeg vil sige, at det aldrig er helt uproblematisk at blive kæreste og særligt bo sammen med en, der har et barn. Derfor er det jo ikke kun, den man elsker, man skal sige ja til, når man flytter sammen, men også det barn, der naturligt følger med. Det jeg siger er, at når der er børn med i forholdet er det vigtigt man giver sig god tid og tænker sig godt om. Gør en indsats for den du elsker, vis hende at du er der. Fortæl hende, hvorfor du ikke har kunnet flytte ind før nu. Det er ikke noget man bare gør. Man skal være klar. Og så vil jeg sige: det er kun godt for forholdet, at man føler sig heldig og har 'scoret' en liga over en selv. Det holder en 'ved ilden'
Held og Lykke!
En kvinde

Hvor er det godt at hun fik sagt stop, selvom det desværre koster to knuste hjerter...
Men super ærgeligt, at det var det der skulle til for at åbne dine øjne.
Jeg kan kun se den mulighed, at du får en lang og åben snak med hende 🙂
Held og lykke med kærligheden [l]
Vh. sikkensol [s]

gjort er at jeg ikke har været åben og ærligt fortalt hende hvorfor jeg har været bange, jeg har ikke fortalt hende tydeligt nok at jeg ville hende og hendes datter, jeg har en baggrund som jeg ikke er stolt af, et bagland som jeg føler ingen gider, jeg har selv kæmpet og taget den lange vej til alt.. ja, jeg er nok lidt langsom til det hele men jeg vil også bare være god hvis du forstår.. jeg er ikke en der gider flytte ind efter 2 mdr og ud igen efter 6 mdr.. det her skulle gerne ende med hr og fru, hvis du forstår.... jeg er selv blevet brændt en gang hvor det gjorde rigtig ondt og hvor jeg lidt mistede troen på kærligheden.. at jeg så møder den her pige er næsten for godt til at være sandt, og jeg tror jeg igen og igen har sagt til mig selv at der da må være noget galt... at hun en dag ikke gad mig mere, også selv om hun på ingen måde gav mig grunden til at tro det ville ske...
Hendes datter har taget sig til mig, og vi havde det fint sammen, jeg skulle ikke overtage hendes rigtige far´s plads men være hendes "hverdags-far"
Jeg tror jeg live prøve at fortælle hende hvorfor jeg har været bange.. -nogle gange kan kærlighed være SÅ skærmmende...!!

dog ret... Jeg har ikke svaret på hvodfor man skal miste før man fatter hvad man ville... Jeg syntes nu jeg er voksen nok i hverdagen, det er mere det følelses messige jeg er barnlig hvis man kan stille det sådan op.. jeg ved ikke hvorfor jeg igen og igen har siddet og tænkt "Fuck hvor er jeg dog heldig" og så ikke har sagt det..!! øv øv hvor er bagklogskabens lys dog klart..!!

Positivt du ikke bare har pakket dine ting fluks og flyttet ind. Det er godt med rationel tænkning, når der er en datter også..
Det der med_vi er kun "rigtige" kærester hvis vi bor sammen_ er i mine øjne noget crap..
Det er ikke kun dig og hende, men så sandelig også en pige at tage hensyn til...
Så lad være med at slå dig selv oveni hovedet.
Min dattesr far har ikke bare en, men 2 gange præsteret straks at flytte sammen med en ny kæreste, med det samme, det har resulteret i hun ikke har lyst til at komme der mere. Det er hjerteskærende for alle. Jeg har ikke lyst til hun skal miste kontakten til sin far. Men har nu lavet en aftale om at han kommer her, og sommetider henter hende fra sfo osv...
Så det er dejligt der er nogen der tænker sig lidt mere om, når der er barn/børn indblandet!!!!

indlæg.. Ja, jeg havde det også sådan... jeg ville ikke kunne byde en lille pige at være der den ene dag og så ikke være der hvis det viste sig at kæresten ikke var den helt rigtige... jeg føler bare nu jeg sidder og tænker på alle de gange jeg skulle have fortalt hvor jeg var i alt det her... at jeg gerne ville, at jeg følte det gik den rigtige vej... tilsidst fik jeg sågar lov at hente lille pigen i børnehave, og derfor troede jeg at vi begge følte det gik den rigtige vej... måske læser jeg bare ikke signaler så tydeligt.. og så har jeg jo været en klovn ikke at vise hende hvor nært hun var til mit hjerte.. Jeg ser selv de fyre der flytter ind og ud hele tiden, og jeg har det bare ikke i mig... jeg er 35 år og føler tiden til familien er der hvor jeg er i mit liv.. men måske virkede jeg bare som en drengerøv der ikke viste hverken det ene eller andet... [:*(]

Virket som drengerøv, hvis du er flyttet ind med mor, og var ude igen efter et par måneder...
Jeg syntes ikke du skal være så hård ved dig selv, for i mine øjne (som jeg kan læse det her) Har du handlet meget fornuftigt, og ikke overiglet... Hvor gammel er datteren, og hvordan er dit forhold til datteren iøvrigt????
Det må din eks/kæreste da kunne se fornuften i... Jeg ville ihvertfald syntes det var guld at finde en mand som dig som ik bare rykker ind på stedet. Jeg har selv haft et par kærester, der var klar på at rykke ind dagen efter, det ville jeg slet slet ikke kunne, og det virker alt for påtrængende på mig. Så klap dig selv på skulderen, i stedet for at dunke dig selv i hovedet!!!!

Det lyder meget fint, men det var bare ikke omtanke eller omsorgen for barnet, der var årsagen han skrev om. Han ved nok selv, hvad der foregik. Selvfølgelig kan han lave det om, til noget der lyder bedre, men det ændre ikke på den reelle årsag.
Der var engang en klog mand der sagde til: Der er altid to grunde (til alting)1. den der lyder godt 2. og den rigtige.

Men det er en stor mundfuld at æde at gå indtil et forhold med et barn, ikke bare at være kæreste, men også skulle tage del i det daglige som opdragelse, osv, som der jo unægteligt kommer ind i billedet....
Jeg syntes stadig det er godt han ikke bare har revet teltpælene op og rykket ind. Det må også kunne ses fra hendes side det er jeg klar over, vi har kun den ene version...
Mange kvinder er så forhippede på at nu skal vi flytte sammen og være familie, det er sgu godt lige og stoppe op og tænke sig om en gang. Men jeg kan også kun tale for mig selv her. Min eks mand som straks flyttede sammen med mor og barn, og min datter vil desværre ikke komme der den dag i dag, da hans kæreste og min datter simpelthen ikke bryder sig om hinanden. Det er hjerteskærende som mor på sidelinjen at se på. Både fordi jeg syntes det er pisse synd for hendes far (som jo selv har valgt) Men såsandelig også fordi det er med store tåre når hun skal hjem til ham. Ergo har vi måtte lave den ordning at han kommer hjem og besøger hende i stedet, det er ikke optimalt, men kan ikke hive hende afsted i håret for absolut at skulle ha' kontakt med en hun dybest set ikke kan sammen med. Men han har valgt og hun siger fra, og det mener jeg min datter har ret til, fremfor at være 10 dage om måneden hun absolut ikke har lyst til at være...
Ja der blev jeg så lidt egotripper og kom med egen historie på banen🙂Goddag

Nu siger jeg det lige så brutalt som det er; tag dig sammen og kom videre!'
Når man tilpas længe bliver pisset på, taget for givet, behandlet dårligt på den ene eller anden måde, så når man et punkt hvor man for sin egen forstand og selvrespekt´s skyld er nødt til at sige stop.
Og det har hun altså gjort.
Du snakker om at du elsker hende, at hun er kvinden for dig, så nem at elske osv., osv - hvornår snakker du egentlig om hendes behov???
For hvis du virkelig elsker hende, så gør du hvad hun ønsker! Er det at du lader hende være til evig tid, så er det hvad du gør. For elsker du hende oprigtigt så kan du jo også se at hun måske har brug for noget andet end dig. Uanset om du ændrer dig eller ej, vil hun jo altid kunne huske det der er sket mellem jer og måske vil hun aldrig kunne blive rigtig lykkelig af samme årsag?
Tænk dig rigtig godt om - og hvis du virkelig elsker hende, ja så gør det HUN har brug for i stedet for at fokusere på dig selv.

hvorfor du tror, at du fra den ene dag til den anden er blevet en anden. Det er du ikke.
Du har muligvis ondt nu, og reagerer derfor med panik og "jeg skulle hellere være sådan og sådan", og du har sikkert også et ønske om det. Men du er altså den samme som for kort tid siden, og selvom du ønsker at være anderledes, sker det næppe.
Du kan godt agere, som du tror, der skal til, men det er ikke dig, og efter kort tid kommer dit sande jeg frem igen. Så er I jo præcis samme sted, som da det gik galt. Vil du byde dig selv, hende og hendes datter det?
Se det i øjnene at det er ovre. Slik dine sår uden panik, og gå videre i livet en erfaring rigere.

Du er klar nu, hvor det ikke længere er muligt. I det øjeblik du flytter ind, så mærker du igen hvorfor du ikke er klar til at flytte sammen. Så drop dit ynk og find den kærlighed, du ikke kan lade være med at flytte sammen med ... du savner ikke din eks, du savner nærhed og kærlighed fra et andet menneske, men ikke din eks.