Kvinders bizarre fantasier om magt
En ting jeg er ved at være rigtig, rigtig træt af af at høre på fra kvinders side, er al den snak om hvordan et parforhold handler om magt. Som mand har jeg aldrig opfattet parforhold som en magtkamp imellem de to køn, så jeg undrer mig over at kvinder er så besatte af at tale om alle de sindrige måder de kan 'styre' mænd på og hvordan de kan undgå at blive kontrolleret of mænd. De fleste moderne mænd er overhovedet ikke interesserede i at dominere kvinder, det er som om vi skal have skudt nogle motiver i skoene som vi ikke har. Jeg ved ikke om det er et slags biprodukt af kvindefrigørelsen i halvfjerdserne eller hvad det er.
Måske er det i virkeligheden et slags urinstinkt? Da vi boede i huler for titusindvis af år siden var det en brutal virkelighed vi måtte forholde os til. Mænd var voldelige dengang som nu og den eneste måde en kvinde kunne opnå beskyttelse var at 'alliere' sig med en mand i et slags parforhold (ja, jeg mener faktisk vi er monogame) for at opnå sikkerhed for hende selv og hendes afkom. Det var ganske farligt da kvinder jo ikke har den samme muskelmasse som mænd og nårsomhelst kunne få tæv eller det der var værre. Så for at opnå en form for kontrol med situationen udviklede kvindekønnet en lang række psykologiske metoder til at kontrollere mændende. Den mest effektive var den metode man kalder for kærlighed.
Jeg mener ikke det er naturligt for en mand at elske. Jeg har ikke selv været forelsket siden teenage-årene og idag henfører jeg mine teenage forelskelser til min uerfarenhed og min tro på den myte om kærligheden som var blevet mig påduttet af mine omgivelser. Idag elsker jeg ingen, men jeg er naturligvis tiltrukket af kvinder alligevel. Efter min mening skal en mand "behandle kvinder pænt, men ALDRIG elske dem og ALDRIG stole på dem".
Man skal naturligvis være god mod sine medmennesker, men også realistisk. Kærlighed er et begreb som kvinder har opfundet i løbet af evolutionshistorien for at kunne opnå sikkerhed for dem selv og er med tiden blevet til en form for magtinstrument - ja, det forestiller de sig. Det fremgår tydeligt af mange af de kommentarer jeg hører fra kvinders side at de i virkeligheden har en form for foragt overfor mænd samtidig med at de, ganske ironisk må man sige, har en misforstået opfattelse af hvordan mænd tænker og som sådan i virkeligheden ikke ved hvad det er de foragter. Både morsomt og tragisk på samme tid.
Mænd har en abstraktionsevne som kvinder ikke forstår. En kvinde kan aldrig nå ind til den dybeste afkrog af en mands sind og det frustrerer hende, fordi så er der noget der er uden for hendes kontrol - den kontrol som hun sætter så højt. Jeg har læst en detaljeret undersøgelse af den amerikanske forsker Thomas Hodges, bedre kendt som 'Doc Love' i USA. Han har over 30 år interviewet i tusindvis af kvinder og samlet et stort materiale som han har brugt til at udvikle et dating system specielt for mænd. Det som er interessant er at han giver mændende et indblik i de psykologiske kontrolmetoder som kvinder anvender og hvordan mænd kan undgå at falde i de små fælder som kvinder hele tiden udlægger for dem. Meget anbefalelsesværdigt for enhver mand (men vel egentlig også for kvinder)
http://www.doclove.com/
Måske er det i virkeligheden et slags urinstinkt? Da vi boede i huler for titusindvis af år siden var det en brutal virkelighed vi måtte forholde os til. Mænd var voldelige dengang som nu og den eneste måde en kvinde kunne opnå beskyttelse var at 'alliere' sig med en mand i et slags parforhold (ja, jeg mener faktisk vi er monogame) for at opnå sikkerhed for hende selv og hendes afkom. Det var ganske farligt da kvinder jo ikke har den samme muskelmasse som mænd og nårsomhelst kunne få tæv eller det der var værre. Så for at opnå en form for kontrol med situationen udviklede kvindekønnet en lang række psykologiske metoder til at kontrollere mændende. Den mest effektive var den metode man kalder for kærlighed.
Jeg mener ikke det er naturligt for en mand at elske. Jeg har ikke selv været forelsket siden teenage-årene og idag henfører jeg mine teenage forelskelser til min uerfarenhed og min tro på den myte om kærligheden som var blevet mig påduttet af mine omgivelser. Idag elsker jeg ingen, men jeg er naturligvis tiltrukket af kvinder alligevel. Efter min mening skal en mand "behandle kvinder pænt, men ALDRIG elske dem og ALDRIG stole på dem".
Man skal naturligvis være god mod sine medmennesker, men også realistisk. Kærlighed er et begreb som kvinder har opfundet i løbet af evolutionshistorien for at kunne opnå sikkerhed for dem selv og er med tiden blevet til en form for magtinstrument - ja, det forestiller de sig. Det fremgår tydeligt af mange af de kommentarer jeg hører fra kvinders side at de i virkeligheden har en form for foragt overfor mænd samtidig med at de, ganske ironisk må man sige, har en misforstået opfattelse af hvordan mænd tænker og som sådan i virkeligheden ikke ved hvad det er de foragter. Både morsomt og tragisk på samme tid.
Mænd har en abstraktionsevne som kvinder ikke forstår. En kvinde kan aldrig nå ind til den dybeste afkrog af en mands sind og det frustrerer hende, fordi så er der noget der er uden for hendes kontrol - den kontrol som hun sætter så højt. Jeg har læst en detaljeret undersøgelse af den amerikanske forsker Thomas Hodges, bedre kendt som 'Doc Love' i USA. Han har over 30 år interviewet i tusindvis af kvinder og samlet et stort materiale som han har brugt til at udvikle et dating system specielt for mænd. Det som er interessant er at han giver mændende et indblik i de psykologiske kontrolmetoder som kvinder anvender og hvordan mænd kan undgå at falde i de små fælder som kvinder hele tiden udlægger for dem. Meget anbefalelsesværdigt for enhver mand (men vel egentlig også for kvinder)
http://www.doclove.com/