kæreste rejser - kunne ikke være værre!

hey alle!
jeg har et kæmpe problem. jeg har været sammen med min kæreste i 1,5 år, men om et par dage rejser han. han skal til Thailand på en grupperejse rundt i landet på 3 måneder. jeg aner ikke hvad jeg skal gøre - havde forventet at han her op til han skulle afsted ville gå meget op i at tilbringe tid sammen med mig, og berolige mig, men det er ikke sket. tankerne flyver virkelig rundt i hovedet på mig! der kan jo ske alverdens ting på så lang tid, for det første vil jeg savne ham helt forfærdeligt, men derudover vil jeg også være mega bange for, om vi vokser fra hinanden, eller at det pludselig går op for ham at han vil på flere lange rejser. og selvom jeg ved at han ikke er typen der kunne finde på at tage en tilfældig pige med hjem fra byen og være mig utro med, så frygter jeg at han kunne finde på det hvis han nu blev forelsket i en anden - det kan jo nemt ske når han 3 måneder skal gå op og ned af nogle virklig atraktive piger (har set dem han skal afsted med) og det gør mig virkelig bange! især fordi vi kun kan holde meget begrænset kontakt pga dårligt mobilnet samt at det er dyrt at ringe og da han rejser meget rundt vil det nok være sjælendt han har en computer til rådighed - jeg er simpelthen så ked af det - så mit spørgsmål lyder på om nogen har stået i samme situation og hvordan det gik og om andre evt har nogle råd til hvordan jeg skal håndtere situtionen? min kæreste tager meget let på det hele og gør ikke noget for at jeg skal få det bedre med det. ind imellem siger han godt nok at han slet ikke kan forstå at han rejser fra mig så længe, men andre gange virker han mere irriteret over mine bekymringer selvom jeg langt fra taler meget om dem (synes jeg i hvert fald ikke)HJÆLP MIG!

I thailand er meget billigt med AIS kan man ringe til dk for ca 70øre i minuttet,så det er da billigt.Man køber bare et simkort fra AIS og det kan fyldes op i selv den mindste by,og deres mobilnet fungerer udemærket derude,selv oppe i bjergene har jeg altid kunnet få kontakt.

Der er vel ikke så meget at sige end "den fugl, du har i din hånd, sæt den fri....." Du kender selv resten
Hvorfor skal du egentlig ikke med på en grupperejse (hvad det så er) Eller det er måske en rejse han har købt, før han lærte dig at kende?
Du kan selvfølgelig også synge, men det kan han jo også....
http://www.youtube.com/watch?v=4U6ECsju3Yo

Din kæreste står foran en fantastik oplevelse, og han har sikkert ikke andet i hovedet end sin rejse. Som han selvfølgelig glæder sig vanvittig meget til. Hans følelser for dig er ikke ændrede, men lige nu er det hans rejser, der fylder i hovedet - ikke hans følelser for dig. Men det betgyder jo ikke at de ikke er der. Har du prøvet at sige til ham, at du godt kunne ænke sig at I vare lidt mere sammen inden hans rejse?
Modsat står du og er allerede bekymret for hvordan du skal komme igennem de 3 måneder. Selvfølgelig komme du til at savne ham. Din hverdag er den samme - der sker ikke noget spændende - og samtidig skal du undvære kæresten. Samtidig er du bekymret for hvilke konsekvenser, hans rejse får for for jeres forhold.
Først og fremsst syne sjeg du skal bruge de 3 måneder på en masse sjov. Lav en masse aftaler, så du ikke sidder der hjemme og bliver ødelagt af savn efter kæresten. Brug tiden på veninder, familie, byture, biografen etc. Planlæg gerne flere uger ad gangen, så du hele tiden har noget at glæde dig til. KOrt sagt - du skal forkæle dig selv!
Din angst for at miste din kæreste, skal du abejde med. Dine bekymringer risikerer at bliver destruktive både i forhold til dig selv og i forhold til jeres forhold.
Se kærestens rejse som en test på forholdet: Hvis jeres forhold ikke kan klare 3 måneders adskillelse, ville det alligevel ikke holde på sigt. Omvendt - hvis det holder er det jo en super god test, på at I har fat i noget seriøst.
Jeg kan godt forstå dine bekymringer - selvfølgelig ønsker du ikke at miste en kæreste du er glad for. Men lad ikke bekymringer for fremtiden ødelægge nutiden. Du står foran 3 måneder uden din kæreste - nyd dem!!!! Lykken og glæden komemr fra dig selv - det er ikek andre mennesker der har anvaret for din lykke eller glæde.
Når kæresten kommer hjem tager I den derfra - måske har I savnet hinanden het vildt, og I fortsætter i et styrket forhold. Måske belutter I at det er slut. Men som sagt - tag bekymringerne når de opstår. Det kan jo også være dig, der i løbet af de næste 3 måneder opdager, at det måske ikke skal være jer alligevel.

Har selv været i samme situation en gang - det var dog mig der var ude og rejse og min kæreste der blev hjemme..
For os gik det ikke - Jeg var væk i 5 måneder, og selv om vi havde meget kontakt - sms'ede hver dag, så endte vi alligevel med at vokse fra hinanden - da jeg kom hjem kunne jeg slet ikke "kende" ham og han havde det på samme måde.. Vi valgte at sige stop en måned efter jeg kom hjem - jeg tror dog at det kunne have fungeret igen, hvis vi begge havde været indstillet på at arbejde på det, men vi var ikke så gamle og verden skulle udforskes - Hvor gamle er I?
En grund til at han ikke har brugt så meget tid med dig op til kunne være at han forsøger at beskytte sig selv mod savnet på selve rejsen - at lukke dig lidt ude før han tager afsted:/ - Det eneste der er at gøre er at snakke med ham om det og høre ham hvad han forventer af rejsen og jeres forhold når han kommer hjem igen - det er træls at skulle undvære sin kæreste 3 måneder, men det er endnu mere træls at vente i 3 måneder og så er det slut når han kommer hjem.. - Snak med ham om forventningerne til jeres forhold - og også hans forventninger til hvor meget i skal have kontakt på turen - Så ved du hvad du har at arbejde med og bliver ikke sindssyg at bare at gå og "vente" - held og lykke! - Håber det går bedre for jer, end det gik for mig :)

hejsa
faldt lige over dette emne og din besked herinde. jeg er i PRÆCIS samme situation som. min kæreste er også lige smuttet til thailand i 3 måneder, den eneste forskel er bare at jeg er fyren. jeg kan sagtens forstå din tankegang. Jeg har fortrudt at jeg har sagt ok for at hun skulle tage afsted. det er alt alt for hårdt sådan noget, 3 måneder er for lang tid! det er altid værsdt for den person som bliver hjemme og havde egentlig nok ikke lige regnet med at det ville blive så hårdt. lige nu overvejer jeg meget kraftigt at stoppe det ikke fordi jeg ikk elsker hende overalt på jorden men fordi jeg synes vi glider fra hinanden. 3jeg kunne ALDRIG finde på at gøre det over for min kæreste, så derfor er jeg lidt splittet lige nu. jeg kommer ikke igennem det her i 3 måneder hvor jeg skal være bekymret, savne hende tænke på hende konstant og ikke på mig selv. plus at man ofte ikke hører fra hende. så tror det er tiden til at sige over and out, bliver hårdt mnen hva fanden har jo prøvet det før, så kommer vel også igennem det her....

Du skal ikke være så bekymret =)
Som andre siger, så brug din tid på noget som gør dig glad og tænk ikke så meget på han er væk men på han snart er tilbage =) Han kommer også til at savne dig! I starten er det hele bare så spændende og han skal bare afsted osv. Så det er nok ikke med vilje han ikke har brugt meget tid på dig inden rejsen.
Jeg har været sammen med min kæreste i 4,5 år nu - og er stadig helt væk i ham - og det selvom jeg har været på højskole i 6 måneder, og han i USA i 3 måneder =D
Jeg tror på at hvis det ER der, så er det der! Jeg er sikker på at selvom min kæreste og jeg var adskilt i årevis ville vores kærlighed til hinanden bestå =) Ved godt det lyder lidt pladder romantisk 😉
Og jeg ved da godt at der er fristelser derude - også for os piger. Men HVIS han finder en anden, så skulle det nok alligevel ikke have været jer i det lange løb.
Din mand skal jo ville have dig mere end nogen anden, right? Nu får du svaret, og hvis han så har fundet en anden - så glæd dig over du sendte ham afsted, og fandt ud af det der - istedet for at have brugt mange år på den der har så let ved at give slip på det i har😉
Du skal nok komme igennem det hele!
Knus og Kram🙂

Mit svar som jeg bruger på mig selv så tit... Lad det dog gå som det vil gå. kan jeg mærke jeg begynder at blive bekymret for noget eller bange, så siger eg det til mig selv. Så bare lad være at snakke om det overhovedet.. Men skriver i eller ringer i sammen så virk som du plejer at være, men drop med at være trist og ked af det hele tiden og sige at du savner ham. Var det mig så ville jeg glæde mig til endelig og være alene lidt. Være sammen med nogen drikke igennem med veninderne. Have det sjovt:P

Mit svar som jeg bruger på mig selv så tit... Lad det dog gå som det vil gå. kan jeg mærke jeg begynder at blive bekymret for noget eller bange, så siger eg det til mig selv. Så bare lad være at snakke om det overhovedet.. Men skriver i eller ringer i sammen så virk som du plejer at være, men drop med at være trist og ked af det hele tiden og sige at du savner ham. Var det mig så ville jeg glæde mig til endelig og være alene lidt. Være sammen med nogen drikke igennem med veninderne. Have det sjovt:P
Forresten hvis han ikke virker som om an kom til at savne dig så hvorfor skulle du dog:)

Hvordan er det så gået? :)
Og hvordan kom I igennem det?