Hurra, min far gik fri

Så kom det svar vi næsten ikke turde håbe på.
Min fars celleforandringer der ikke ville gå i sig selv, er nu i aftagende og helt forsvundet det ene sted.
Nu skal der tages en biopsi just in case, men lægen siger at alt ser fint ud. Og nu de var igang med at gøre hovedrent i min fars organer, kunne de ligeså godt fortsætte og være 200% sikre på, at der ikke noget på færde.
Min far fik oven i købet ros for, at se het fantastisk sund og frisk ud.
Og jeg har lige fået 10 til en eksamen (fatter ikke hvordan jeg gjorde under de her omstændigheder), så vi har begge haft en rigtig dejlig dag 🙂
Phew. Det føles som at få fjernet et hus fra ryggen.
Ved ikke lige hvorfor jeg skriver her, men jeg har ikke rigtig nogen at dele det med, så nu bliver det med jer 🙂

Det er bare den bedste besked nogensinde 🙂
Har været der med min mor, som også gik fri. Man finder pludselig ud af hvor normale celleforandringer er. Min mor er også cancerpatient og får et grundigt tjek en gang om året, fordi hun har haft en aggressiv kræftform.

Det er så dejligt når man får gode beskeder fra hospitalet 🙂 Når man nu absolut skal være tilknyttet det.

Hils og sig tillykke, i må være udmattede, lettede og fantastisk lykkelige.

Først tillykke med 10 tallet. Det er noget af nogle hårde omstændigheder at gå op og score et ti-tal på. Så godt gået, du kan være stolt.
Jeg er dog ked af at høre, at du ikke føler du har nogen af dele alt det her med? Det har da været forfærdeligt at gå med alene? Hvordan kan det være?
Når det så er sagt, så tillykke med din far. Det er da en virkelig god nyhed og i må være meget lettede 🙂

Super, det er sgu dejligt :).

TAK 🙂
Det er nemlig rigtig dejligt. Nu er vi så nået til næste skridt hvor vi rent faktisk skal have svar på biopsien. Så nu er vi lidt nede igen.

På trods af at alt ellers ser perfekt ud. Men det er jo desværre en del af det der kræftcirkus, som vi er tvunget ind i.

Ja det var også dejligt med et 10 tal, som ligesom bekræftede mig i, at jeg godt kan arbejde under meget pres.
Efterfølgende har jeg fået nogle 7 taller og et enkelt 4 tal. Desværre også et dumpet fag. Øv. Men jeg kunne simpelthen ikke mere. Mit stressniveau var så højt at klappen gik ned til eksamen.
Så nu har jeg udskudt den sidste eksamen til august. Dvs. to reeksamner til august, men det skal nok gå. Nu skal min krop bare have hvile.
Jeg har ligget på sofaen i nogle dage og kan mærke hvordan den der gelefølelse stiller og roligt slipper min krop. Min hovedpine er ved at forsvinde. Jeg bliver stadig hurtigt stresset over ingenting, men det lægger sig nok også snart.

Nu skal vi bare have svar på biopsien og så krydser i fingre for, at det bare er en virus der går i sig selv igen. Gider ikke at det er celleforandringer der skal fjernes fordi man ikke ved hvad de kan udvikle sig til. Men nu ser vi.

Jeg tror det er godt du giver din krop fred i en tid, inden du tager fat igen.
Hvis alle prøverne hos din far er fine og som de skal være, så er der ingen grund til bekymring.
Men med lungen tager man altid en biopsi, da det er den eneste måde man kan komme til at definere celleforandringerne ordentligt på. Det er ikke ligesom med underlivet, hvor det er lidt lettere at komme til 😉

Man er altid et vrag lige inden man skal have svar. Lige gyldig hvad man er blevet "lovet" af lægen.

Sådan er det bare.
Vi har selv været igennem turen i min familie nogle gange efterhånden. Det er forfærdeligt, for ens liv går i stå i den tid det varer.
Det lyder som om det er en sød og grundig læge din far har. Det skal i være glade for 🙂