mit barn kommer med underlige lyde

mit barn har nogle neurologiske ticks og lige for tiden rende han næsten konstant rundt og siger underlige lyde, sådan rigtigt højt og det er lige til at blive irriteret over.
Samtidig med det virker han meget udadreagerende og det er ikke til at holde ud.
Jeg havde bare lige brug for at fortælle det, men jeg ved godt, at i andre nok ikke kan hjælpe mig, men jeg er bare så træt, for der er så mange ting i mit liv, der ikke fungerer og det reragerer mit barn sikkert på..
Jeg kan ikke gøre mere for tiden, for kommunen gør ingenting og det hele kører ad h til. Jeg har ikke lyst til at leve mere, for hver dag er en evig kamp mod systemet, mod andre mennesker, som ikke opfører sig oredntligt overfor mig. Jeg kan ikke mere, det hele er efterhånden ved at se sort ud, men det er der ingen der tror på, så jeg kommer ingen vejne.............

Måske kunne du søge om at få dit barn placeret i en aflastningsinstitution..
Har barnet en diagnose?

Bare fordi kommunen er lidt tung at danse med, må du ikke give op!!!
Er din søn undersøgt ved speciallæge? Det du fortæller lyder som Tourettes syndrom, og den lidelse er lige så svær at tackle som ADHD. Hvis din søn ikke allerede er undersøgt grundtig, så gå til din læge og bed om en henvisning.
Tal med skole/institution, og få dem til at hjælpe dig med at finde årsagen til din søns adfærd. Man kan kun hjælpe et barn, hvis man ved hvad årsagen er. Det kan da godt være, at det er rod i dit liv der gør at han reagerer, men så må du jo have noget hjælpe til at få styr på det der ikke virker - ellers går det jo bare ud over barnet, og det er der overhovedet ingen der er tjent med.
Men giv ikke op! Din søn har brug for dig, og tro mig - der komme glade dage igen. Jeg har selv været der, og vejen frem kan synets lang og tung, og det er helt sikkert lettere at få vand til løbe op af bakke, men... De glade dage komme igen.
Held og lykke med alting.

og jeg er faktisk netop ved at kæmpe, om at få ham på en inst. jeg har forgæves forsøgt i snart 1 - 2 måneder, men ting tar tid hos kommunen..

mod muren, jeg har talt med skolen, fritteren og kommunene, men jeg klarer mig jo så flot, men gu gør jeg da ej. På overfladen ser det pænt ud, for jeg er meget pæn, velklædt og mit hjem ser pænt ud, men indei er der ofte kaos. Drengen kommer ikke altid i skole, pga at jeg er så træt og udmattet, jeg har ikke altid styr på tingene og ingen arbejde og har selv 5 diagnoser, så versego kommunene, men de lukker øjnene for det..
Mit barn er udredt med diagnoser, den ene er bls. ADHD.
Det eneste lys jeg kan se er, at drengen i det mindste da nu igennem nogle år har sovet igennem natten og kan er nogle gange meget kærlig...

Bestil en tid hos din sagsbehandler, og tag en veninde eller et familiemedlem med derop. Få dem til at forklare at du har brug for hjælp.
Jeg kender ALT til at man ikke får bedt om hjælp i tide. Dels er det svært at forklare at man selv føler sig som en total fiasko, og når sagsbehandleren ser, at hjemmet er rent, tøjet er vasket, og barnet har madpakke med... så er det jo ikke nær så slemt som hos de familier, hvor alt det modsatte er tilfældet. Men det er jo bare ikke ensbetydende med, at du stadig har overskud nok.
Det føles nogen gange som om at man skal være alkoholiker eller stofmisbruger, for at få kommunens fulde opmærksomhed - men hvorfor skal man helt derud, før de reagerer?
Det er benhårdt at stå alene med et barn som dit. Han er sikkert på mange områder en dejlig dreng, men som oftest så krævende, at du lige nu er i stor minus på energikontoen - uden mulighed for at lade op, så der bliver lidt plus igen.
Hvis ikke du har en der kan tage med dig op til kommunen, så skriv en mail til din sagsbehandler, og forklar hvordan du har det. Om den så bliver 8 sider lang - flintrende ligegyldigt. Bare skriv og skriv. Start med at skrive at du har meget svært ved at forklare det her, og endnu sværere har du ved at sige det direkte, derfor er du nødt til at skrive.
Tag evt. din læge med på råd. Fortæl ham/hende hvad du har skrevet her, at du ikke har lyst til at leve mere, og at du er udgået for energi. Hvis han/hun vil give dig lykkepiller, så start med at sige nej tak - ikke før du har prøvet den umedicinske metode først, dvs. psykolog og aflastning. Måske har du bare brug for at sove, sove, sove. Og det er svært med sådan et barn, der kræver dig 24/7.
Måske kan du få din læge til at tage en snak med din sagsbehandler, så sagsbehandleren kan få en læges ord for, at du har brug for hjælp.
Men giv ikke op. Jeg tror at sagsbehandlerne er så pressede, at dem de kan få til at gå igen uden at de har noget med - ja dem lader de gå tomhændet. Så længe de kan sende folk tomhændet ud af døren, så opfylder de deres sparemål. Ærgeligt, men sandt.