Han vil ikke flytte med mig!

Min kæreste og jeg har været sammen i snart 1½ år. I øjeblikket bor vi hos min far, da jeg kun er 16 og derfor endnu ikke har haft mulighed for at flytte for mig selv. I april i år flyttede min mor til Spanien, hvilket betød at jeg måtte flytte over til min far, der bor på Sjælland (før boede jeg hos min mor på Fyn). Min kæreste, der før også boede på Fyn valgte at flytte med mig til Sjælland, så vi kunne være sammen. Dette er jeg utrolig taknemlig for og det er det bedste vi nogensinde har gjort. Det skal lige siges at min kæreste er 18 og derfor selv kunne bestemme at han ville flytte med.
Nu har vi boet hos min far i et halvt år og jeg er allerede blevet træt af det. Jeg har aldrig følt at min far har været der for mig og jeg føler mig i det hele taget ikke særlig knyttet til ham. Derudover bor han sammen med en ny kæreste, som jeg aldrig helt har accepteret, og hendes to børn. Jeg synes ikke min far og hans kæreste er ordentlige forældre og jeg synes ikke de "styrer" hjemmet på en fornuftig måde.
Sagen er den at jeg gerne vil flytte hjemmefra. Hvis det var, skulle det være til sommer, hvor jeg så er fyldt 17, men min kæreste vil ikke. Han synes vi har det godt og så har vi jo masser af penge. Vi betaler jo ikke noget for at bo og jeg arbejder mens han får su. Men hvis vi skulle flytte for os selv ville det betyde at vi ikke ville have så mange penge om måneden. Det betyder ikke noget for mig, men det gør det åbenbart for ham. Jeg har prøvet at snakke med ham om det, men han siger bare at jeg her barnlig og lyder som en typisk 16-årig der bare vil hjemmefra. Det er bare ikke sådan jeg føler det.
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg vil have ud af det her. Måske et råd til hvad jeg skal sige til min kæreste eller et råd til hvad jeg kan gøre. Om jeg bare helt skal droppe drømmen om at flytte hjemmefra i overskuelig fremtid.
Mvh.

Sad lige og læste indlægget igennem og så at det faktisk lød som om jeg var en uregerlig 16-årig. Derfor ville jeg lige kort fortælle hvad jeg synes der er galt ved at bo hos min far.
For det første har han et job der kræver at han rejse meget, hvilket vil sige at han tit ikke er hjemme i længere tid. Såsnart min far er ude af døren går min stedmor helt i stå. Der bliver ikke handlet ind i flere dage og køleskabet er til tider næsten helt tomt. Derudover skal min stedmor besøge alle sine veninder når min far ikke er hjemme og det betyder at min lillebror på 11 og hendes børn på 8 og 12 er alene hjemme en hel dag uden egentlig at vide hvor hun er henne. Når jeg kommer hjem og spørger dem ved de ingenting. Det synes jeg ikke er forsvarligt og jeg synes egentlig ikke at de er gamle nok til at være alene hjemme en hel dag. Måske nogle timer, men ikke en hel dag.
Min stedmor brokker sig over at hun bruger for meget tid på at lave mad. Hvordan kan hun det når vi får færdigretter hver dag? Ok... Måske skulle min kæreste og jeg være bedre til f.eks. at lave mad nogle gange om ugen, men det er svært når der aldrig rigtig bliver handlet ind.
Min stedmor er vildt glad for at snakke om min mor. Jeg vil helst ikke snakke med hende om at min mor er flyttet, da det vel egentlig ikke rager hende, men det forstår hun ikke. Min far er lige sådan. Han vil også hele tiden snakke om det (når han endelige er hjemme).
Okay.... Det var nogle af tingene.
Jeg håber virkelig på at få en tilbagemelding på dette. Om ikke andet så nogen der kan fortælle mig at jeg overreagerer eller et eller andet... Jeg kan bare ikke holde det ud mere!
Mvh.

Selvfølgelig vil din kæreste da ikke flytte. Han lyder da til at være ret smart. Tænk engang at få sin kærestes far til at give gratis kost og logi imens at han læser, så han kan lade sine egne penge blive i lommen. Hans egne forældre er sikkert lykkelige for at slippe af med den nasserøv. Jeg synes endda at han er meget smartere end din far, som lader ham bo ganske gratis. Får han også gjort rent og vasket tøj uden beregning?
Nu kender jeg ikke dig eller din far, men jeg synes bestemt ikke at du bør flytte hjemmefra allerede. Hvis du aldrig har haft så meget kontakt med ham, er han jo lidt fremmed for dig, men giv det en chance og lær` ham og resten af din nye familie at kende og vent med at flytte til du er blevet lidt ældre.
m.v.h.
bulderfnis

Min kæreste bor faktisk ikke gratis. Det glemte jeg at skrive. Men han betaler kun 1500 om måneden. Alt inklusiv.... Også bilen, som han må benytte når der ikke er andre der bruger den. Så det er ganske billigt.
Jeg vil overveje det der med at lære min far at kende, men jeg tvivler på at det kan lade sig gøre. Tror bare ikke at vi forstår at nå ind til hinanden.
Men tusind tak for tilbagemeldningen!
Mvh.

Kære ven - du skal blive hvor du er indtil du har fået dig en uddannelse og et job, hvor du kan forsørge dig selv på et ordentligt niveau. Jeg er mor til en 24 årig, som havde meget travlt med at komme hjemmefra. I dag har han ingen uddannelse, men en lejlighed og en bil. Han mangler konstant penge, har ikke længere råd til at gå i lære og må tage diverse dårligt lønnede, fuskejobs. Han har måske arbejde i 2 måneder og må så gå ledig i 3 måneder. Jeg kan ikke have ham boende længere, da jeg er flyttet til mindre plads, fordi han flyttede hjemmefra. Han er meget ked af at han aldrig fik den uddannelse, at han flyttede så tidligt osv. Du finder aldrig nogen ud over dine forældre i hele denne verden, der vil betale for dig uden at få noget til gengæld. Så mit råd er bliv, få den uddannelse og spar alle de penge sammen du kan, mens du kan - det lønner sig senere. Og så glæd dig over din kæreste - han lyder til at have benene på jorden!

Det lyder som om at det ville være en god ide at du indkaldte til husmøde næste gang din far er hjemme.
Alt tyder jo på at i overhovedet ikke taler sammen i din familie.
Du skal ikke finde dig i at din mor skal være diskutionsemne, det skal du meddele din far og stedmor. Hun er din mor og hvad de mener om hende vedrøre ikke dig.
Hvorfor er din lillebror og stedsøskende hjemme om dagen? de går vel i skole, går de ikke i på fritidshjem fritidsklub? eller børnehave?
I må tale om at lave en rimelig arbejdsfordeling af det huslige. Det kunne jo også tænkes at din stedmor er dødtræt af at varte hele familien op og laver protest ved slet ikke at lave noget. Var hun overhovedet indforstået med at din kæreste også flyttede ind? Går hun hjemme eller er hun udearbejdende? der kan være mange grunde til at hun er så "doven" men det kan jo også handle om nogle ting mellem din far og hende som de må have ryddet op i, så som du kan læse af mit indlæg kan der være rigtig mange grunde til at jeres familie ikke fungerer.
Jeg ved ikke hvor gamle dine stedsøskende er men resten af jer er gamle nok til at deltage i madlavning o.s.v.
Prøv at få alle samlet til et husmøde og få talt sammen, det kan være svært hvis ikke i er vant til at tale sammen, men det kan godt lade sig gøre. Undgår for gud skyld at det ender i råben skrigen og skænderier. Bliv enige fra starten om at i må TALE om problemerne
Hvordan er det når din far er hjemme? laver i så heller ikke mad o.s.v.

Jeg kan kun give "en mor" ret i det hun skriver. Jeg flyttede selv hjemmefra som 16-årig, det var utrolig hårdt, ikke bare økonomisk, men også psykisk og socialt. Jeg synes du skal blive hjemme så længe du kan blive enige om det med din far og stedmor. Mine piger flyttede hjemmefra som henholdvis 19 og 20- årige, da de var færdige med HF og HH og skulle igang med videre uddannelse, de gav lidt for at bo hjemme. I dag er de utrolig glade for de blev hjemme, for de har ikke måttet sætte sig i gæld, som de skal til at afvikle når de er færdig med uddannelsen.
Jeg håber du kan bruge dette og vil tænke det grundigt igennem og komme til enighed med både din kæreste og din far.
Venlig hilsen darktatoo.

...-jeg ville nødig sige en særdeles grov spydig bemærkning om dette inlæg der.
"hvad med selv at klare dinne ærter før du skal være far og mor overfor dinne egne forældrer der!!!
på forhånd tak!:-)

hejsa.
jeg kan godt flødde dig med at flytte hjemmefra og sammen med kærsten. men der magen ting man skal overvej før man gør sådan noget. jeg flytte hjemmefra da jeg var 18 og bor sammen med min kærste og der er ret dejlige men jeg kan godt mærke at pengen er en stor ting i hverdagen. jeg er uddannet og har fats job og det sammen har min fyr. jeg vil sige at du skal tænke på fremtiden og på at det måske ikke er nok men de pegen du får nu. jeg tro på at i bor sammen om nogen år vent og se tiden and. JA søsten kan jeg være dumme det kan jeg kun griv dig ret i.

Når i nu bor gratis og har så mange penge, hvorfor driver i så ikke hjemmet lidt bedre når far ikke er hjemme, i kunne da sagtens handle ind engang imellem....eller er i nogle nasserøve....?
Kan du slet ikke forstå at din stedmor gerne vil slappe af nogle timer med sine veninder..uden skrigende unger over det hele..?
Jeg kunne meget godt tænke mig at du beskrev lidt nærmenre hvordan et orentligt *hjem* skal drives....

Kære 16 årige,
Jeg kan godt forstå dig. Jeg kan godt følge at du føler dig klemt inde i din fars nye familie - at det er ubehageligt at blive konfronteret med den stedmor der overskrider (mange af) dine grænser, og den far der ikke er der for dig, og måske heller ikke har været det da han burde være der. Din kæreste er heller ikke fair når han negligerer dine problemer og kalder dig barnlig.
At flytte fra familien fjerner bare ikke alle de gnidninger du beskriver. Du vil komme til at fortryde det når du kommer ud på den anden side af teenage årene.
Derfor bliver du nødt til at gøre noget andet inden du eventuelt tager beslutningen og finder et andet sted at bo - om din kæreste vil med eller ej (men husk at få dig et overblik over om det overhovedet kan lade sig gøre økonomisk, inden du offentliggør det).
Du bliver nødt til at forholde dig til nogle vigtige ting med de andre mennesker:
1) Din fars nye kæreste skal ikke blande sig i din mors liv, når du ikke ønsker det. Men prøv at finde ud af, hvad det egentlig er hun gerne vil opnå ved at snakke med dig om din mor. Måske er det fordi hun gerne vil vise dig, at hun respekterer din mor. At hun aldrig bliver en erstatning for din mor? Måske er det for at vise dig at selv om hun nu er sammen med din far, så kan hun godt give plads til også at snakke om din mor!? Husk på, at det også må væer vanskeligt for en kvinde der skal efterfølge en mor til mandens børn at finde sin nye plads. Dér kan du måske godt have været en lille smule "lillepigeagtig" med problemerne - og det har du også lov til.
2) Din far er meget væk pga arbejdet. Mon du tænker at han er fraværende osv. fordi det stadig gør lidt ondt på dig, at han forlod dig og din mor? Det er måske også meget godt at få tænkt sådan nogle tanker igennem... måske er det ved at være tid til at tilgive din far at han "svigtede jer som familie". Det lader til at både din mor og han selv har gjort en indsats for at komme videre - og alene det at du/I bor hos ham er da et ansvar han har påtaget sig.
3) Nu hvor I bor under samme tag som din far og hans nye kone, og deres børn, så burde I måske også i højere grad tage del i ansvaret for husholdningen?
Du siger, at køleskabet er tomt når din far ikke er der. Hvad forhindrer dig og din kæreste i at deltage i at fylde det op? Hvis du overvejer at flytte hjemmefra, må du selv mene at du er "voksen" - altså gammel nok til selv at tage den slags ansvar. Så hvad med at tilbyde din familie at bidrage ved at tage nogle af de opgaver? Det vil blandt andet betyde at du ikke længere bliver irriteret over at køleskabet er tomt.
4) Din stedmor "går helt i stå" når din far ikke er hjemme. Hun skal besøge alle sine veninder. Mon ikke det i virkeligheden er omvendt; at hun "går i stå" med alt muligt andet end at være sammen med din far og familien, når han er hjemme? Sådan ville jeg i hvert fald prioritere hvis det var min kæreste der kun var hjemme i perioder.
I hvert fald må der gælde det samme for dig som du kræver af hende. Hvis ikke du synes, hun skal blande sig i dit forhold til din mor, så skal du vel heller ikke blande dig i, hvordan hun vælger at opdrage sine børn!??!? Hvis du synes, hun læsser noget ansvar over på dig uden at I har lavet en aftale om det, så er det en god idé at tage en snak med hende om det. Fortæl hende at hun ikke bare kan forvente, at du er hjemme for de mindre børn, når hun er ude hele dagen - og at børnene har brug for at vide, hvor hun er henne så de kan være rolige. Men husk på at det er hendes liv - du skal ikke gøre dig til dommer overfor hende ligesom du selv kræver at hun ikke skal gøre sig til dommer over dig/din mor.
Det var en lang smøre. Håber, noget af det giver mening for dig.
Mvh Creole

hej sider der en pige på 26 år som søger fast forhol til en fyr sår ring eller skriv til mit navn er jorkim b olsen fra stubbekøbing jeg bor på præste marken 86d 4850 stubbekøbing mit tlf er 54491080

desparat......!!!
Man opgiver, hvis man da ellers har lidt omtanke i øverste etage, ALDRIG sit tlf. nr. eller adresse i en offentlig debat!!