SuperDebat.dk > Familie & Samliv > Fri debat: Familie & Samliv
20tilføjet af SWS
Kæresten inviterer dig ud, men vil pludselig have, du betaler halvdelen
Jeg blev irriteret over, at han ikke spiller med åbne kort. For ca. en uge siden inviterede han mig ud at spise – bare noget billigt - og ”så kunne vi jo gå i biografen bagefter”. Jeg sagde ja tak. Jeg forstod invitationen sådan: Han ville sørge for mad og biograf, evt. skulle vi hver især sørge for biografbilletter. Nu har vi lige talt sammen i telefonen. Som sædvanlig er der en hage ved invitationen. ” .. øh, hvis jeg giver maden, kan du vel give biografbilletterne…” Dvs. arrangementet er som følger: han ”inviterer” mig ud, mod at jeg betaler for mig selv. Det undlader han bare at fortælle mig, da han inviterer. Pludselig, med et slag, er hele invitationen ændret. Han beder mig betale for et arrangement, jeg ingen indflydelse har på, fordi hele setuppet er udtænkt af ham. Glæden ved at blive inviteret ud er forduftet. Psst væk. Han forstår ikke min reaktion mod den "fine" invitation. Er jeg måske fedtet? Jeg skal altid bare finde noget at kritisere ved det han gør. Havde det ikke været noget smartere at spille med åbne kort fra starten, tænker jeg: ”…jeg kunne godt tænke mig, at vi gik ud og spiste og gik i biografen. Jeg har desværre ikke så mange penge, eller whatever, så vi må betale hver især….” Det er klar tale, og det kan jeg forholde mig til. Jeg havde sikkert sagt ja til det med glæde. For så ved jeg da, hvad jeg går ind til.
Hvad siger I til sådan en invitation? Han blev stiktosset, da jeg antydede, at dette her ikke var ok.
tilføjet af anonym
invitere du gæster til middag
og beder dem betale for råvarerne ?
Nej, vel !
Han er da hel gal på den.
I en invitation ligger der, at man ikke skal betale.
vh anonym
tilføjet af Sanna
Det er helt klart ikke i orden..
Når ens kæreste invitere en ud må det da være logik at han betaler.
Han kan ikke bare sige at I bør dele når det er ham der har spurgt og det har du din fulde ret til at sige noget til og så må han surmule hvis det er det han vil.
Forstår dig fuldt ud, det er da dybt skuffende at blive inviteret ud for så at blive beordret til selv at betale - det er da mega-kikset!
Hvis han kan være en gentleman og invitere dig ud kan han sgu også betale hele molevitten, ellers skal han lade være!
:-) Sanna
tilføjet af rimtursen
Nærig?
Han lyder noget nærig i mine øjne. Har man ikke råd til at invitere nogen ud, så må man enten lade være eller gøre det klart hvad man har tænkt sig allerede når man inviterer ud.
tilføjet af Helle.J
Sig til ham
At han ikke skal invitere dig ud mere. Det for plat og nedladende for en pige som er blevet inviteret af en fyr at betale selv. Har han ikke raad skal han ikke spille smart at invitere dig ud.
Men lav nogle andre ting sammen som ikke koster. Hvad faen vil han gore naar du har fodselsdag
tilføjet af tussi
forkert ordforråd
er lige nettop det, som din kæreste bruger, for er han ikke klar over, at når han inviterer dig ud, så er det lig med, at han betaler. Du kunne sige det til ham, men måske har han en anden opfattelse af, hvad invitation betyder....
Kan i ikke i fremtiden aftale, at når i skal foretage jer noget sammen, som koster penge, så deles i om udgigterne...
tilføjet af Regin
Idiot..
Din "kæreste" er en idiot, han er en ulidelig drengerøv, drop ham og find dig en rigtig mand.. Med venlig hilsen..
tilføjet af sødkvinde
sådan en tumpe
han er da en mærkelig en? kan da udemærket forstå din reaktion. Han har sgu ingen grund til at fare op fordi du bliver sur. For hvor er pointen i at han inviterer ud når du selv skal betale? hmm.:-/
tilføjet af elway
Selvfølgelig er det ikke så smart.
MEN det kan jo være han har overvurderet sin økonomi, og egentlig har det elendigt med at spørge dig🙂Har du tænkt over den mulighed ?
Der er jo mange sider af den sag, og det er jo kun din udgave vi har hørt ! Selvfølgelig så kan man sige at det burde ikke være sådan, og selvfølgelig burde han betale det hele, men det må jo være en årsag til han spørger om du betaler biobilletterne.
Så jeg tror nu ikke han er nærrig, men at han pludselig har fået sved på panden over sin økonomi, og jeg tror bestemt ikke han synes det er særlig fedt, at spørge om du vil betale for bioen.
tilføjet af anonym
en mand der overvudere sin økonomi
er ikke værd at samle på.
længere er den ikke !
vh anonym
tilføjet af anonym mor
At inv ud
og spørge om man skal gå ud sammen er 2 ting. Han skulle spørge om i skulle ud men betale hver for sig da han er flad. Man inv ikke en kvinde/pige ud og så skal hun betale selv. Så kanman vel finde på noget andet og lave sammen som ikke koster noget...
tilføjet af posilise
Han bør betale
Hvia han inviterer ud og ikke på "inviteringstidspunktet" siger, at I sammen skal betale, så synes jeg helt klart, at han skal betale. Det ligger ligesom implicit, at den der inviterer er den der betaler...med mindre man direkte siger eller aftaler noget andet.
Der kan være 1000 grunde til, at han lige pludselig gerne vil have dig til at betale. Måske han er nærig? Måske han har dårlig økonomi? Måske han lige pludselig har færre penge til sin rådighed, end han hvade regnet med og så videre. Men det betyder ikke, at han ikke skal være en gentleman og betale, når han nu er den, som inviterer ud, ellers må han spille med åbne kort og spørge, hvad du gerne vil og om det er OK at du betaler det halve.
VH Posilise
tilføjet af Hr. Hansen
ha ha ha
Har hørt sådan en historie før.. jeg mente det var på tide for hende at finde sig en anden.. det gør man bare ikke.. FATTER ikke folk der er skruet sådan sammen.. tør ikke tænke på hvad det næste bliver
tilføjet af dr100
En invitation
er i mine øjne ensbetydende med at den, der inviterer, betaler - ellers er det ikke en invitation.
tilføjet af yofilo
Bevidst ydmygelse?
Hvordan er din kæreste egentlig til hverdag?
Jeg tænker på om han ydmyger dig på andre måder?
For det er jo hvad han gør, hvis han opfører sig sådan. Han stiller dig jo i en utrolig akavet situation hvor du føler at du skal bøje dig fordi han pludselig stiller nye "regler" op for tingene.
Hvis han nu havde sagt "ved du hvad skat, jeg ved godt at jeg inviterede ud men jeg er kommet i klemme, kan vi dele?" så var det én ting - men hvis han bare siger som du har skrevet så synes jeg mere det lyder som om, han bevidst forsøger at få dig til at føle dig dårligt tilpas.
Det kan være en måde at trygge dit selvværd på, men måde at manipulere dig til at tro at det egentlig er dig der er den "dumme" i situationen.
Jeg synes du skal sige til ham at du følte dig røvrendt og så i øvrigt holde øje med om han gør det i andre situationer. Hvis han gør, så skal du måske overveje om det i virkeligheden handler om at han forsøger at manipulere dig i en bestemt retning ved at ydmyge dig eller om han bare er en nærig møgunge som ikke ved hvordan man behandler sin kæreste ordentligt.
tilføjet af Anonym
Ved du nu hvad!?
Det var da en voldsom dramatisk drejning på et lille problem.
Selvfølgelig er det ikke fedt at invitere en pige ud og så få hende til at betale, men så er den nu heller ikke værre. At han pludselig har fået problemer med økonomien, eller at han er vant til at man betaler hver for sig, betyder sgu da ikke at han vil ydmyge hende.
Der kan være mange grunde til at han ville have hende til at betale, men hvis det er det eneste problem, der er i forholdet, så er det måske at overreagere. Hvis man kigger på det i et større perspektiv, så er det dælme et bette problem.
Nogle fyre tænker ikke så dybt over ting, men det betyder ikke at de ikke er dejlige mænd, som man har det godt med. Jeg har selv en af slagsen og de små problemer vi har når han ikke lige tænker på samme måde som mig, ville jeg da ikke bytte ud for problemer som utroskab, vold, ydmygelse eller andet.
Måske der lige skulle lidt perspektiv på sagen, for selvfølgelig er det ikke fedt, men så er det virkelig helller ikke værre!
tilføjet af Maria23
Mærkeligt som alting
blir kompliceret. Han inviterer ud, han betaler. Selvfølgelig forventer han et knald tilgengæld. Helt OK synes jeg
tilføjet af yofilo
At have perspektiv
Når jeg skriver hvad jeg gør, er det netop for at sætte et andet perspektiv på tingene.
Jeg ved ikke om den her adfærd er almindelig for hendes kæreste eller ej. Hvis den ikke er er det småting, som man kan påtale, og så forvente at det ændrer sig. Måske handler det i virkeligheden om at manden er hamrende dårlig til at kommunikere sin situation ("Jeg er kommet i klemme", "Der kom en ekstra udgiftt", hvad end grunden måtte være)men hvis det er noget der sker på fast basis er det altså et problem.
At opføre sig på dén måde på fast basis, er i bedste fald et udtryk fo at manden er lidt tungnem og ikke forstår almindelig etikette eller ikke har lært at en invitation betyder at udgifter og arrangement ligger hos ham.
I værre tilfælde ér det rent faktisk en måde at manipulere på - det er ikke ualmindeligt at psykisk eller fysisk voldelige kærester OGSÅ manipulerer deres partnere økonomisk.
Jeg forsøgte egentlig bare at vise at der er mange sider i sådan en sag, både kønne og grimme.
tilføjet af Holger
Vi lever i et informations-samfund
så man burde blive informeret om alt, så man kan forholde sig til det, som du også skriver.
tilføjet af Valdemar
En rigtig gentleman
Betaler for sin tøs !
Det er bare min ydmyge mening.
tilføjet af rie.rie
Er du glad for ham?
Hvad vi andre mener er af mindre betydning (personligt ville jeg dog også forvente at han betalte). Det der er vigtigt er hvad du synes.
Er du glad for ham ellers?
Hvis ikke, så skip ham.
Hvis du er, så må I have jer en snak.
I er begge sure, det er ikke fedt. Start med at sige at I åbenbart har forskellig opfattelse af hvad en invitation er. Spørg ham hvordan han synes I skal håndtere det. Giv ham tid til at komme med et bud.
For mig at se er der flere muligheder:
1. Han kan lære at bruge din betydning af ordet.
2. Du kan lære at spørge hver gang om hvem der betaler. Hvis du skal betale for dig selv, så kan du med rette sige, at du vil have inflydelse på hvad I skal lave.
3. I kan begynde at bruge et andet ord, som I begge ved hvad betyder.
Måske er der endnu nflere muligheder, og måske kan I sammen finde den perfekte løsning...
Held og lykke!