Kærlighed - skal/ skal ikke

Jeg står i en lidt klemt sitaution.
Min kæreste slog op med mig for 2 måneder siden. Jeg var ikke voldsomt knust over det, og ville ikke være sammen med ham nu, for forholdet var gået dødt og han gad aldrig arbejde for det. Så der var ikke så meget at gøre.
Jeg savner ham alligevel som en sindssyg, fordi jeg savner at jeg bare kan ringe til ham og vi bare kan snakke.
Jeg har hele tiden været bevidst om, at jeg ikke bare skal ud og finde en ny, som mange siger. Der er sår der skal slikkes og jeg skal lige have mig selv med i det. Det har været et turbulent år for mig på mange andre områder, så at han skred var nok det dårligste der kunne ske. Så ja, der skal slikkes sår og jeg skal bruge tid på mig selv.
Nu er der bare lige det ved det, at jeg faktisk har mødt en, som jeg fra start syntes virkede interessant. Første gang jeg mødte ham, var der en anden pige der lagde an på ham, så jeg tænkte ikke mere over det. Jeg var ret sikker på, at de ville ende sammen.
Men han afviste hende og lægger nu mere kontinuerligt an på mig. Og jeg er faktisk ved at blive lidt småforelsket i ham.
Jeg synes han er sød og sjov og jeg kan mærke små sommerfugle i maven, når jeg ser ham, når han rører mig, når jeg tænker på ham... På den ene side er det rart, men på den anden side føler jeg slet ikke at jeg er parat.
Hvordan kan man både være forelsket og ikke være parat. Jeg bliver både vildt glad og vildt ked af det på en gang. Jeg ville virkelig ikke forelske mig i nogen nu.
Hvad fanden gør jeg? Hvis han kyssede mig, ved jeg at jeg ville kysse igen og nyde det. Men jeg ville også blive ked af det.
Har nogen stået i samme situation og hvad gjorde i?
Hilsen Lotte på 29

Jeg stod i samme situation engang. Jeg var forelsket i den ene, men kunne ikke udvikle det, da jeg savnede min eks så meget. Men jeg havde heller ikke lyst til at være sammen med min eks, fordi jeg var blevet forelsket i en anden.
Jeg endte med slet ikke at have noget med dem at gøre i en tid. Men jeg kunne ikke holde mig fra ham jeg var blevet forelsket i. Vi tog det stille og roligt og i dag bor vi sammen og venter barn og er meget lykkelige🙂
Men jeg var ca. 100 tvivlsspørgsmål igennem flere gange om dagen, fordi mit følelsesregister var helt ødelagt.

Jeg vil råde dig til, at give dig selv tid og mærke efter i dig selv og fremfor at være ærlig overfor både dem og dig selv

og ikke 29, men hva fanden vi er alle forskelige.
Personligt bruger jeg næste taktik.
Efter enhvert endt forhold på længere end et år, holder jeg mellem et halvt til et helt års pause til at finde mig selv.
Efter at have genvundet mig selv, har man mod på at starte forfra. Og man søger ikke en erstatning for det tabte, men noget nyt at vinde.

Den man gennemfører, når ham der det bedste, der er set, ikke lige står ved siden af og vil kysse. 😃😃😃😃 Det kan være lidt svært at sætte ham i en ventekasse og hvem hulan siger, han vil være dér? Kom nu ikke og sig, at så er han ikke noget værd, hvis han ikke vil vente. Visualiser derimod dig selv ned i en ventekasse, så kommer forståelsen så meget bedre.

Du skal aldrig begynde på et nyt forhold, før
du mentalt er sluppet af med det gamle. Ellers
vil du såre din nye partner.

Jeg er bange for at såre min eks kæreste, selvom det er ham der smuttede

Mig bekendet er jeg ikke startet i noget nyt forhold.
Jeg synes det er en underligt nedladende holdning. Jeg ved at der er mange af jer herinde ganske vidst.

Jeg er ikke startet på noget med ham den anden, da jeg netop ikke bare vil virke som en der vil søge en erstatning. Men jeg kan ikke rigtig styre de sommerfugle. Rationelt siger jeg til mig selv, at jeg ikke skal, men....

Ja, jeg spilder nok min tid på at forklare det til dig. Du har tænkt dig udelukkende at være nedladende og arrogant, uden at prøve at sætte dig i mit sted.
Jeg svarer ikke på flere af dine indlæg, medmindre du kommer med et konstruktivt.

Hvad mente du, kan du ikke omformulere det?
Sorry, jeg forstod slet ikke hvem det var du mente jeg ville kysse og sætte i venteboks og hvorfor jeg selv skulle sætte mig i venteboks.
Jeg savner min ekskæreste meget, men jeg ville ikke have lyst til at være fysisk med ham og kunne ikke tænke mig at kysse med ham. Men selvfølgelig savner jeg at jeg kan tale med ham hver dag, han var jo min bedste ven.
Så det er ikke sådan at jeg venter på, at han evt. skal ombestemme sig og vil have mig tilbage, for det ville bare være underligt. Til det var vi gledet for langt fra hinanden.

Men det var måske slet ikke det du mente?

God weekend🙂

Jeg kan anbefale at vente, medmindre du bare er så overvældet af forelskelse at du ikke kan lade være.

Jeg har selv lavet samme nummer med en kvinde en måned efter, at jeg var blevet slået op med. Og jeg mente seriøst at jeg var forelsket i hende,, problemet var bare at jeg ikke kunne give mig 100% overfor hende, fordi jeg havde nogle følelser jeg skulle have bearbejdet mht. hende der var skredet fra mig.

Man kan sige, at hende den nye, hun var meget mere i mine tanker end min eks, men min eks sad jo på rygraden, fordi jeg havde brugt 4 år sammen med hende. Vaner er meget svære at komme af med og man går med den her amputerede følelse og det kan godt gøre en ked af det, da man var vant til trygheden.
Det lyder som om at du måske står i lidt samme problem. Jeg anbefaler at give det noget tid. Du kan sagtens kysse rundt på nogen, men vent lige med at indlede et forhold.🙂

Jeg håber, du kunne bruge mit indlæg til noget. Hvis det er første gang man står i det, så kan det være svært at vide hvad der er rigtigt og forkert. Sådan havde jeg det.

For små 10 år siden var jeg i denne situation.
Kæresten var skredet for 6 uger siden, hang lidt med næbbet og savnede hende enormt, alt det vi havde haft sammen var der bare ikke længere. En hård tid. Savnet gjaldt ikke så meget hende som trygheden og følelsen af ikke og være alene.
Vennerne hev mig med i byen en torsdag aften, det var helligdag om fredagen, for at se lidt andet som de sagde, snart zig-zaggede vi beduggede fra sted til sted med kurs mod nyhavn, hvor vi da også endte.
Skæbnen ville at et hold veninder havde fået samme ide til en af deres som led samme kvaler som jeg.
Der var stort set ikke andre end os to hold venner/veninder på stedet den aften. Ingen af os var helt ædru, vi væltede lidt rundt og forsøgte at danse ud på de små timer, ingen stor succes.
På et tidspunkt falder jeg over en taske og ryger i gulvet så lang jeg er, ejeren af tasken var en køn og lidt stille pige. Hun sætter sig omgående ned til mig og får mig sat op. Vi sidder på gulvet og snakker lidt inden jeg byder hende op til dans, hun afslår da hun ikke mener jeg er i stand til det (hun havde sikkert ret).
Til gengæld lover hun at være her igen om 2 uger, hvis jeg vil danse med hende, så må det vente til om 2 uger.
Hun rejser sig og snart efter forlader pigerne stedet, nærmest slæbende på 2 af deres veninder som har fået lige så meget som jeg eller mere.

Stadig siddende på gulvet bliver jeg samlet op af bartenderen og 2 af mine venner, har åbenbart sovet lidt, det er lukketid og vi bliver sendt ud på gaden.
De næste dage prøver jeg at stykke aftenen sammen ud fra hvad jeg kan huske og hvad mine venner fortæller.
Samstemmende fortæller de at jeg sad på gulvet og snakkede med pigen i over en time inden hun smilende rejste sig og gik tilbage til sine veninder. Husker det som nogle minutter. Hun var ovre og sige farvel til mig og strøg mig over kinden inden hun gik, kan jeg slet ikke huske. Ingen af vennerne aner hvad vi har snakket om.
Jeg faldt i søvn kort efter pigerne var gået, sad og sov med et sødt lille smil.
Beslutter mig til at vende tilbage til værtshuset 2 uger senere, det er en almindelig torsdag aften, her er nogle få arbejdere og et par turister. Sætter mig og får en bid mad ved nabo restauranten, udendørs så jeg kan holde øje med om pigen kommer.

Falder i snak med bartenderen da jeg vender tilbage til stedet det hele startede, han kan tydeligt huske mig og ikke mindst pigen. Han har ikke set nogen af os før og morede sig over de to selskaber der var så forskellige og dog så ens i deres formål.
Timerne går og jeg begynder kraftigt at tvivle på hun vil dukke op, kort efter midnat er jeg eneste tilbageværende gæst.
Bartenderen har fortalt at det var omkring 0,40 at jeg ramte gulvet, han lover at holde åbent til kl 1 bare for at se om hun dukker op, selv om han faktisk gerne må lukke med 3 eller færre gæster efter midnat.
Ringer efter en vogn til kl 1.10, intet problem, sidder med en sidste øl og venter har drukket 3 øl i løbet af hele aftenen så er ikke synderligt beruset, har følelsen af at blive svigtet for anden gang.
Uret viser 0,39 da hun forsigtigt træder ind, kigger sig omkring og smiler til bartenderen der nikker i retning af mig. Sidder bevidst lige ved siden af stedet jeg ramte gulvet.
Et enormt smil breder sig over hendes ansigt da hun ser mig i halvmørket, hun kommer over og hilser, hænger jakken og tasken inden hun henvender sig til bartenderen.
Der bliver skiftet musik og hun kommer tilbage med et grin, tager min hånd og siger nu vil hun have sin dans som jeg snød hende for. Mens vi danser fortæller hun at melodien er den samme som da jeg bød hende op for 14 dage siden.
I dag har vi været gift i 8 år, har to dejlige unger og et liv jeg ikke troede muligt den aften jeg sad på gulvet og bød hende op til dans. Ville ikke bytte den aften for noget som helst.
Tro på kærligheden og grib den hvis den viser sig, uanset hvad du lige har været igennem.

...og mit hjerte sprang lige et slag over og fornemmelsen i maven tog til. Hmmm, svært at være afvisende overfor klare fysiske signaler.
Må lige tænke det her grundigt igennem, tror jeg. Mine tanker kredser hele tiden om ham, så det er sgu lidt svært at koncentrere sig.😮

Fordi jeg synes han tager mere og mere af min koncentration og jeg besluttede mig ellers for, at jeg ikke ville gøre noget.
Men nu må jeg ad se næste gang jeg ser ham...Jeg hælder nu stadig mest til at vente

Tak for dit gode indlæg🙂

Fantastisk oplevelse🙂Hvor er jeg glad på dine vegne. Det er så dejligt at høre sådan nogle historier, jeg blev i rigtig godt humør🙂

Ville virkelig ønske at jeg var parat til at springe ind i et forhold med ham den nye, for jeg tænker ret meget på ham. Men jeg må lige prøve at se hvordan jeg reagerer næste gang jeg ser ham. Men som jeg har skrevet et andet sted, så er jeg nok mest klar på at vente.
But who knows, måske slår han definitivt benene væk under mig næste gang.
Argh, den komplicerede kærlighed😮🙂

at vente og se tiden an.
Puh, jeg ved det ikke. Han ved jo hvad stillingen er mht., at jeg lige er kommet ud af et forhold. Så der kan vel ikke ske noget ved at man kysser lidt med ham?🙂 Jeez, det er underligt at være single igen. Tror ikke helt jeg forstår gamet.

Kærlighed er en kompliceret størrelse der ikke lader sig styre, lige meget hvad man så forsøger kan den ikke tæmmes helt.
Lærte dengang at selv om ens hjerte føles knust og ødelagt, ja så kan det lige så hurtigt vende helt om og være parat til et nyt liv med kærligheden intakt.
Troede ikke hverken første eller anden gang jeg gik ind af døren til den beværtning, at jeg var klar til nogen form for kærlighed.
I dag ved jeg at mine følelser måske nok var sårede og ikke helt oppe på mærkerne, men de va ikke ødelagte, de lå der lige under overfladen og ventede på den rette.
Håber og ønsker det bedste for jer [s]

ikke har noget erfaring med forhold

Tak for din vinkel på sagen også, den tager jeg med mig sammen med det andet.
Hav en dejlig weekend🙂[f]

har noget bedre at tage dig til end at skrive indlæg der ikke her nogen relevant.

Kys og sexede tanker fra hende der har frække tanker om mentalt tilbagestående mænd[l][l][l]