0tilføjet af

’Mirakelmedicin’ for væksthæmmede børn

Det sker ofte på et børnehospital i Philadelphia i USA at små børn indlægges fordi de er væksthæmmede. Som regel er de ikke nær så store og vejer betydeligt mindre end gennemsnittet, og de lider alvorligt af diarré og udtørring. De græder hele tiden for at blive taget op. En seks måneders dreng havde en bar plet på baghovedet da han blev indlagt, et tegn på at hans forældre så godt som aldrig tog ham op.
I nogen tid har man ment at sådanne børn var væksthæmmede fordi deres hypofysekirtel ikke producerede væksthormon. Men læger og sygeplejersker ved ovennævnte hospital tror at det „i de fleste tilfælde skyldes mangel på stimulering, ja mangel på et kærligt miljø hvori barnet kan udvikle sig psykisk“. En læge ved børnehospitalet i Boston udtaler: „Det er når barnet ophører med at være en trist og syg baby og begynder at blive et glad og stimuleret barn at det begynder at vokse.“
Hvis forældre blot ville forstå at børn er ’en gave fra Jehova’, som Bibelen siger, ville der ikke være nogen „mangel på et kærligt miljø“. (Salme 127:3) Men det koster naturligvis tid og anstrengelse at drage omsorg for en sådan gave. Hvilken rolle væksthormonet spiller, vil vise sig. Men der findes et ’mirakelmiddel’ som man trygt kan bruge for at hjælpe sit barn til at udvikle sig til et sundt og normalt menneske — og det er kærlighed.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.