omsorgssvigt, livsgnist, et bedre liv
kender i det folk er arroganter og kun tænker på dem selv?
jeg har hele mit liv blevet forskelsbehandlet af mine forældre. mn søster har altid fået hvad hun peger på. når jeg ville bruge computeren fik jeg aldrig lov. "hun havde lektier" og derfor sad hun der foran skærmen hele dagen. når vi sku i skole, fik hun altid lov at køre med bil i skole, "hendes var vigtigere" jeg fik næsten aldrig bilen selv. mine forældre tog hendes parti.
de bildte mig ind jeg var forskruet og en ballademager. og jeg burde respektere min søster. min søster fik hvad hun pegede på. hele mit liv har jeg grædt.
hun kommenterede og kristiserede alt jeg gjorde og sagde. hun blev helt vred over min tilstedeværelse. det gjorde mig ked af det at hun aldrig accepterede mig. siden vi var små har hun aldrig ville have mig i huset.
når vi havde venner på besøg. svinede hun mig til ved siden af dem. om med spidse bemærkninger til mine handlinger og snak. forstod aldrig hvorfor hun hadet mig.
jeg havde aldrig gjort det samme mod hende
hvis hun bad mig om at række hende vandet.sagde hun altid sådan her: fjern din hånd! en hård bemærkning. aldrig noget med: er du sød og række mig vandet. dette protesterede jegover og min far råbte å mig. at jeg kunne da bare svare igen eller lade vær at råbe. han sagde aldrig hende imod.
hvorfor gjorde de dette? hvorfor var der igen som ku lide mig og gav mig kærlighed?
i alle årene var min familie efter mig. tjekkede hver eneste handling jeg lavede. pga min søs ku jeg ikke dække bord. ikke se det i tv jeg ville. ikke få computeren. ikke rydde op. ikke grine, uden hun skulle kritisere, skælde ud og kommentere på mig. jeg er utrolig ked af det.
mine forældre havde mine søskende som 1. prioritet. siden børnehaven gav de mig ikke kærlighed, støtte eller omsorg. de sagde jeg var underlig og dum. alt hvad jeg gjorde gik dem på. de havde et had for mig. ved aldrig hvorfor. jeg blev familiens sorte får. min søster fik især mine forældre omvent.
hun brugte hver lejlighed til ydmyge mig og gøre livet surt for mig og ødelægge min dag. mine forældre troede mig ikke, så det var en fantastisk chance hun udnyttede.
hun stirrede ubehageligt og nedsættende på mig ved bordet imens jeg spiste. eller hvis jeg drak vand. dette uden nogen lagde mærke til det. jeg bad hende stoppe og blev sur. så straks fik jeg skidebalde af min mor. min mor anklagede mig for at chikanere og mobbe min søster. jeg sagde ingenting. for jeg havde simpelthen mistet tilliden og trygheden til mine forældre. da de altid tog hendes parti. altid.
min søs har været så uffattelig dygtig og smidig til at mobbe mig. hvordan har hun kunnet være så dygtig til skjule og mobbe uden konsekvenser?
ikke nok med det blev jeg mobbet hele mit liv.
har haft svær ved knytte nogen venskaber. og har svært ved kærligheden.
hvem kan elske mig? hvem kan acceptere mig?
jeg har hele mit liv blevet forskelsbehandlet af mine forældre. mn søster har altid fået hvad hun peger på. når jeg ville bruge computeren fik jeg aldrig lov. "hun havde lektier" og derfor sad hun der foran skærmen hele dagen. når vi sku i skole, fik hun altid lov at køre med bil i skole, "hendes var vigtigere" jeg fik næsten aldrig bilen selv. mine forældre tog hendes parti.
de bildte mig ind jeg var forskruet og en ballademager. og jeg burde respektere min søster. min søster fik hvad hun pegede på. hele mit liv har jeg grædt.
hun kommenterede og kristiserede alt jeg gjorde og sagde. hun blev helt vred over min tilstedeværelse. det gjorde mig ked af det at hun aldrig accepterede mig. siden vi var små har hun aldrig ville have mig i huset.
når vi havde venner på besøg. svinede hun mig til ved siden af dem. om med spidse bemærkninger til mine handlinger og snak. forstod aldrig hvorfor hun hadet mig.
jeg havde aldrig gjort det samme mod hende
hvis hun bad mig om at række hende vandet.sagde hun altid sådan her: fjern din hånd! en hård bemærkning. aldrig noget med: er du sød og række mig vandet. dette protesterede jegover og min far råbte å mig. at jeg kunne da bare svare igen eller lade vær at råbe. han sagde aldrig hende imod.
hvorfor gjorde de dette? hvorfor var der igen som ku lide mig og gav mig kærlighed?
i alle årene var min familie efter mig. tjekkede hver eneste handling jeg lavede. pga min søs ku jeg ikke dække bord. ikke se det i tv jeg ville. ikke få computeren. ikke rydde op. ikke grine, uden hun skulle kritisere, skælde ud og kommentere på mig. jeg er utrolig ked af det.
mine forældre havde mine søskende som 1. prioritet. siden børnehaven gav de mig ikke kærlighed, støtte eller omsorg. de sagde jeg var underlig og dum. alt hvad jeg gjorde gik dem på. de havde et had for mig. ved aldrig hvorfor. jeg blev familiens sorte får. min søster fik især mine forældre omvent.
hun brugte hver lejlighed til ydmyge mig og gøre livet surt for mig og ødelægge min dag. mine forældre troede mig ikke, så det var en fantastisk chance hun udnyttede.
hun stirrede ubehageligt og nedsættende på mig ved bordet imens jeg spiste. eller hvis jeg drak vand. dette uden nogen lagde mærke til det. jeg bad hende stoppe og blev sur. så straks fik jeg skidebalde af min mor. min mor anklagede mig for at chikanere og mobbe min søster. jeg sagde ingenting. for jeg havde simpelthen mistet tilliden og trygheden til mine forældre. da de altid tog hendes parti. altid.
min søs har været så uffattelig dygtig og smidig til at mobbe mig. hvordan har hun kunnet være så dygtig til skjule og mobbe uden konsekvenser?
ikke nok med det blev jeg mobbet hele mit liv.
har haft svær ved knytte nogen venskaber. og har svært ved kærligheden.
hvem kan elske mig? hvem kan acceptere mig?