kærlighedens kamp

Jeg er begyndt at tvivle på at folk tror på kærligheden og vil kæmpe for den. Ikke fordi der skal kæmpes hårdt for den.
Hvad skete der med "... i medgang og modgang..." at følges ad? Når der opstår en smule modgang, stikker man halen imellem benene og stikker af. Til en ny kort forelskelse, indtil den første smule modgang opstår dér.
Hvad er det værd, hvis forelskelse ikke ender i kærlighed??
Skal man aldrig mere følges ad, til døden os skiller??
Er det fyldestgørende med korte bekendtskaber, at tage direkte fra den ene, til den anden til den tredje...?
Fylder vi ikke bar et tomrum, i en søgen efter evig lykke?
Men er det ikke lykken at kende sin partner ud og ind? Kende hinandens gode og dårlige sider? Sidde om 40 år og tale om dengang vi blev gift? Være hinandens bedste ven og støtte? Følges ad i medgang og modgang?
Er kærligheden ikke værd at lede efter og kæmpe for?
... suk, ja. Min mand smuttede så snart der kom modgang...

Mænd gør ikke nogen særlig indsats, for at få et forhold til at fungere.
Mænd vil kun ha sex og hvis de ikke får det, smutter de videre uden nogen som helst problemer i det
Mænd får ikke kærligheds- og følelsesmæssige problemer på grund af det. De kan ikke elske - de har simpelthen ikke nogen kærlighedsevne.
Så "til døden os skiller" er noget, mænd blot går med til, for at få stabil sex i parforholdet/ægteskabet.
Det har ingen betydning for dem overhovedet.
Der imod er det en frase,(til døden os skiller) som kvinder sætter meget højt - og tror på.
Det burde kvinder holde os med - og derved undgå mænds følelsesmæssige underudvikling (3 år!) og kynisme.

Jeg vil gerne give dig ret i at mænd tilsyneladende ikke vil yde nogen indsats i at få et forhold tilat fungere. Så snart de har fået pigen, læner de sig tilbage, og skal have alt lige fra stort til småt serveret (mor-syndromet!).

Der er da lige så mange kvinder som giver op, fordi de eks. ikke får deres vilje !!!
Der skal 2 til at danse tango .....det ved vi alle ...i medgang og modgang kræver indsats, arbejde og ikke mindst kærlighed .....
Hvis vi alle slap vores egoisme lidt indimellem, så ville det nok gå bedre for flere !

Og hvis vi alle slap vores arrighed, ville vi kunne udveksle lidt meninger på mere afslappet facon. Man skal have lov til at ytre sig.
Nå, men det var nu også folk generelt jeg mente giver for hurtigt op. Alle. Mænd og kvinder (udråbstegn).
Jeg mener at alle giver for hurtigt op, og forstår ikke at folk ikke vil yde lidt mere i et parforhold...

Rigtig godt indlæg!
imedgang og modgang til døden jer skiller,sagde præsten osse til min kone og jeg,og modgang har der været en del af,måske derfor valgte hun for et stykke tid siden at være sammen med en af hendes kollegaer til en firma tur,8 dage senere forlod hun hjemmet til fordel for en mand 8 år yngre end hende selv,samme alder som jeg da vi mødtes for 18 år siden,(er 10 år ældre end hende)sidder nu med begge børn på 11 og 13 så der er indimellem dømt tudefjæs, men vil ikke lade det gå ud over børnene. så det er ikke kun mænd der er feje og smutter når krisen krasser. mand på 44

Er bange for at jeg ikke fik udtrykt mig helt klart nok. Jeg mente folk generelt. Og det er altå både mænd og kvinder jeg taler om :-)
Jeg føler at folk søger nye bekendtskaber konstant, i en evig søgen efter den evige lyserøde sky... (håber I forstår meningen). Folk søger efter den helt store lykke, som er kort, og glemmer at se og opleve den lille lykke, som er der langt det meste af tiden... (også i parforhold).

blir med tiden en STOR gave!

læs dog alle indlæggene på parforhold og utroskab - det fortæller noget andet, end det fis, du fyrer af.

Ja, alt for mange forsømmer den lille lykke i forgæves jagt på den store.

Du må hellere gifte dig med en kvinde. Jeg skulle i hvert fald ikke nyde noget med sådan en indstilling.

..Mænd er ikke spor anderledes end kvinder.
Og både mænd og kvinder er forskellige
Der findes bløde mænd, hårde mænd, stærke mænd, svage mænd og mænd der er både og.... Nøjagtigt som hos kvinderne er mænd en mangfoldighed af forskellige individer. Personligt er jeg MEGET blød og lægger stor vægt på venskab i et forhold og SEX er en sidegevinst som kommer i anden række.
Rigtig kærlighed udløser automatisk et godt sexliv, fordi et godt sexliv handler om at give, IKKE om at få.
Så hvornår lærer I det ??? Vi ER ens som køn, men vi er forskellige som mennesker BÅDE som mænd og som kvinder og derfor handler vi som vi gør både som mænd og som kvinder.
Fra en temmelig frustreret mand, der er træt af denne from for chauvenisme.

godt brølt!

Helt enig.. egoismen gør bare at vi individuelt kæmper mod hinanden.. for ikke at være den der bliver ydmyget i parforholdet. Så længe vi tænker sådan kan vi slet ikke lukke hinanden ind.. og jeg tror det er hvad der sker...

Den lille lykke ER allerede en stor gave, bliver måske større med tiden, ja. Men det er helt sikkert en gave fra starten, som vi skal tage til os og nyde -mand som kvinde, folkens :-)
Jeg kan også især lide tanken om, at vi i kærlighedslivet skal GIVE mere end at modtage. Det er ikke gået op for alle (sådan lidt a la "Hov, men min partner er da skabt til at tilfredsstille mig på alle punkter...-igen mand som kvinde).
Sex er fantastisk når man forkæler hinanden...

når jeg ser at de første svar som kommer på sådant et indlæg er "sådan er mænd".
Hvorfor tage alle over en kam??
Er selv blevet forladt af en pige, som jeg (desværre) stadig elsker utroligt meget. Så det er ikke kun kvinder som kan blive forladt.
og hvorfor nogle mænd ikke kan klare modgang/ansvar, jamen vi vender den da bare om og spørger hvorfor kan nogle kvinder ikke kan modgang/ansvar.
Jeg tror generelt (ja, ved godt at jeg selv generaliserer lige nu) at folk efterhånden er for hurtige til villa, vovse & volvo.
Hvorfor haster ægteskabet og det hele så meget. Ta´ en dag ad gangen. Nyd hinanden. Nyd livet - en dag vil det andet føles som en selvfølge for begge - hvorfor?? fordi man har lært hinnanden at kende over en længere periode, og derfor ved at man er sammen med en som vil det samme som en selv.
For vil den anden ikke det samme, finder man ud af det i mens man lærer hinanden i "kæreste" forløbet og derved undgår ubehagelige overraskelser.

hej med jer herinde!!
...jeg syntes det var lidt af en trist meddelles,du fortalte om der.ham fimsen der, må da ikke være (rigtig klog i knolden).man lader sgu da ikke en (hvid brud) stå´med skrudtet foran den flotte kirke alene!!!
-du må have følt totalt til grin over for ham fimsen der?
til det dit inlæg beskriver skulle man, jo mene ,at det er et gifte mål med modgang og medgang,til døden os skiller(lyder det:i kirkens skriftebog)!!
-men for dig har han været totalt nervøs for (præstens prædiketekst)."er,"man så ikke utroligt såret eller hvad!?
det er svært for mig at finde de rigtige ord,til dig...for jeg har aldrig prøvet sådanne noget før.jeg kan kun sige til dig VÆK med ham der-find en ny mand ,som vil ære dig i (tykt og tyndt resten af dit liv).men det ved jeg sgu godt er skide svært for der findes sgu ikke rigtige nogen med de krav.jeg har en dejlig mand som jeg elsker overalt...ham tog det mig 13år at bibeholde for mig, selv-havedet været en utrolig KAMP-DA JEG SELV VAR I ET FORRÅDENT FORHOLD dengang.men med lidt gå på mod skete det,mit livs kærlighed,vi er næsten som sagt godt gift med hinanden her.har aldrig støt ind i et råddent træ-kunne heler ikke (tænke mig det)!!!
til dig ,op med humøret det man drømmer ,om kan finde sted,hvis prinsen kan ride (en hvid hest)!:-))

Jeg har tænkt det samme. Jeg synes alle mennesker bliver skilt i dag, i hvert tilfælde de mennesker jeg kender inkl. familie. Det er noget man bare bliver. Kender sågar en der lige sendte en sms til sin kone(nu ex kone)med nyheden. Ja, jeg ved ikke helt hvad der sker, men jeg synes ofte det er manden der finder en anden. Det kan godt være det lige så ofte er den anden vej rundt, men det er bare ikke min erfaring.

hov hov...
Jeg mener ikke at man haster ind i ægteskab (efter 7 år!). Og jeg er ikke blevet forladt ved alteret. Og dette indlæg er ikke en hetz mod mænd...
Jeg mener at folk giver for let op i et forhold. Folk er blevet kræsne og tåler ikke en smule modgang.
Folk glemmer kærligheden og forelsker sig i forelskelsen, som ikke varer ved... Folk springer fra ét forhold og til et andet. Tør de ikke binde sig til én fast mand/kvinde?
Er kærligheden ikke værd at kæmpe for? Bare en smule? Stikker man halen under benene? Og roder man rundt i en konstant ulykkelig søgen efter det perfekte liv med den perfekte partner?
Ville det ikke være kedeligt? Hvis ALT bare var lykken? Ville man så værdsætte lykken på samme måde? Skal der ikke modgang til før der er medgang??

Kærligheden er da klart værd at kæmpe for.
At have et forhold uden diskussioner & modgang, ville være forfærdeligt - fordi så ville den ene part konstant være underkuet. Nej, det drejer sig om at man stadig kan være sig selv i et forhold, men at samtidig nære så stor interesse, så stor kærlighed til det menneske man er sammen med, således at man hver dag finder noget nyt viunderligt ved ham/hende.... Men det handler også om at give sig selv fri. Være sig selv. Det er godt at savne en gang i mellem. Mærke hvor meget man elsker hinanden. Man må aldrig binde sig selv, for 99 % af menneske racen er udbrydere, så binder man, vokser trænger til udfoldelse - naturligvis skal man da kunne flirté osv. så længe man elsker ens partner er der aldrig noget i det.
Men netop det med bare ikke at "springe" ind i ægteskabet, har stor betydning her - for at det er under "kæreste" fasen at man lære den andens behov og "lyster" at kende.
Jeg tror 100 % på kærligheden. Man skal også bare give den en chance eller 4.

men man må hellere aldrig glemme at kærlighed på ingen måder er en nem ting.
det er et fuldtids job. Et vidunderlig job, hvor man skal være indstillet på en masse overarbejde, men den glæde man får af overarbejdet bære virkelig lønnen i sig selv.

Det passer ikke at ingen gider at kæmpe for kærligheden. Min kæreste og jeg kæmper i hvert fald. Vi har det i øjeblikket meget svært. Eller... Det vil sige jeg har det meget svært, idet min mor er flygtet til udlandet uden mig (jeg er 16). Jeg er meget sur og bliver meget nemt ked af det. I det hele taget synes jeg ikke der er så meget godt i tilværelsen lige i øjeblikket, men min kæreste bliver hængende. Han er villig til at gå hele vejen bare for at vi kan være sammen. Han støtter mig, selvom det også er hårdt for ham, da min surhed tit går ud over ham.
Vi har nu været sammen 1 år, hvoraf halvdelen af det har været svært pga. det der er sket. Jeg er slet ikke i tvivl om at vi nok skal klare det og når vi er kommet over det, vil vi være tømret endnu mere sammen, da vi så har bevist at vi kan gennemleve de svære tider sammen.
Synes bare du skulle vide at ikke alle giver op!!
Mvh.

Sikken da en gang bræk. En totalt generalisering. Personligt har jeg været været gift i 30 år. Og jeg er bestemt ikke kørt træt hverken af min kone eller ægteskabet som helhed. Men det er da rigtigt at det gælder for nogle mænd men jeg kender da også kvinder dr agerer på samme måde. Der skal arbejdes for at få et ægteskab til at holde - man skal forstå at give frihed til at hver part kan dyrke deres interesserer. Man skal stole på hinanden. det kan spare en for mange unødvendige skænderier.

også min erfaring. Det er mændede der ikke gider kæmpe.
På grund af følelsesmæssig undervikling og på grund af deres evige på noget bedre......

Du er et fjols.
Mvh
en mand der har været tro i 15 år nu!

Kvinder gider sq heller ikke kæmpe for noget. Det er lettere at smutte videre til den næste dario der står og vifter med roserne og de smukke ord. Specielt hvis der er en smule knas derhjemme!
Kvinder tror at livet er som det skildres i diverse ugeblade. en dans på lyserøde roser. Med romantiske middage, hed elskov hver nat og en stadig strøm af gaver. At manden så får at kunne holde trit med fruens forbrug er nødsaget til at knokle hver dag og derfor er træt om aftenen og måske ikke altid lige oplagt, ja hul i det. De har jo læst i Femina osv. at sådan skal det være.
At hun måske selv klæder sig i smudsede joggindragter, går rundt med sin bedstemors aflagte trusser der også dækker navlen og dobbelthagerne. Hver aften smider sig på sofane og ikke gider gøre rent eller rydde op, men blot forventer at få alt serveret, ja det bidrager sq heller ikke til romantikken i det lille hjem, men hun drømmer da om ridderen på den hvide hest, lige som hun læste om samme dag i lægens venteværelse. Men alle veninderne skal nok få at vide hvilket dumt svin hendes mand var da han til sidst skred.
Tja, der kan nok fremføres lige så mange historier om mænd der er nogle sving, men konklusionen er, at begge parter skal kæmpe for et ægteskab!
Før man kritiserer sin ægtefælle bør man måske se lidt på sig selv. Der er måske en årsag til at han/hun gør som han/hun gør! Måske er det en selv der har en medårsag til problemet.
Nej det er nok for svært, så hellere smutte! Det kunne være man opdagede noget grimt om sig selv.

At hende han stikker af med måske selv havde en familie hun forlod??????????????????
Med mindre selvfølgelig at det kun er skabsbøsser der stikker af og de så gør det ved at springe ud.
Jeg kan oplyse dig om, at ca. 50% af de involverede i skilsmisser er kvinder ;-)
Og at kvinder har lige så mange sidespring som mænd, men de er blot bedre til at skjule det.
Har du tænkt på årsagen til at de forlod deres hustru? Kender du grunden fra anden side end netop hustruen? I langt de fleste tilfælde skal der 2 til at skabe problemerne, men det er sjældent manden forsvarer sig. Han forsøger at komme videre, men kvinderne bearbejder det verbalt med famlilie, veninden og hvem der nu gider høre på det. Derfor hører man oftest kun sagen fra en side.

Du har vist en psykisk problem med at være single hva'?
Gør det meget ondt?
Kan da godt se at det må være svært at være single som 34 årig, biologisk ur der tikker måske? Eller måske alene med et barn eller 2?
Ved du hvad? Lad os nakke nogle mænd og få det godt sammen.
Vidste du, at de fleste mænd forlader deres kone til fordel for en medsøster? Hvor er hendes moral siden hun er medvirkende årsag til opløsning af en familie?
Personligt synes jeg du burde søge aktiv hjælp, medmindre du selvfølgelig er lesbisk og dermed ligeglad! Held og lykke.

Hej
Ja der er sket meget i de seneste 100 år.
Vi mennesker er mere og mere vant til at kunne vælge, hvis det de sender i Tv ikke er noget for os zapper vi videre, hvis arbejdet ikke vil som vi vil søger vi nye veje og hvis kæresten er træls så er betænkningstiden også kort, derfor !!
Vi er individualister og søger egne veje og en kæreste skal ikke stå her og fortælle at man skal lave om på sine (dårlige) vaner eller bare ødelægge vores dag med sit dårlige humør.
Egentlig syntes jeg at det er syndt og egoistisk at "man" generelt ikke er bedre til at acceptere og støtte hinanden i forhold. Men det er der nok ikke så meget at gøre ved andet end vælge sine ægtemænd/kivnder med omhu.
Mvh Jacob

Det var et smukt indlæg fyldt med mange sandheder. ;-)

Jeg tror, et af problemerne i dag er, at når den sindstilstand nær sindsyge også kaldet forelskelsen begynder at falme og blive til hverdag og den gammeldags kærlighed skulle begynde, så er der mange idag, der tror, at de ikke rigtig elsker hinanden. Så forlader de hindanden og prøver at jage kærligheden, som i virkeligheden er forelskelse. Jeg tror kun få er så heldige at de kan blive ved med at være forelsket i hinanden hele livet. Jeg håber da, jeg en dag møde den helt rigtige, hvor vi begge to kan være forelsket hele live.
Med venlig hilsen
en trofast mand

Kære venner!
Jeg er nu enig i at der sker alt for mange skillesisser i verden idag! Men jeg tror dog ik at det kun er mændenes skyld! Der ER nogle mænd der ude som faktisk har følelser, hvor kvinderne er de hårde.
Derfor må det være en fælles dans! Man kan ik være alene i dene dans, den gælder kun hvis begge partner kæmper! Men bliv ved med at kæmp! Desvæære er der også de omtalte mænd derude, og de skal ned med nakken! Hvis dem at du er mindt lige så god! OG find dig så en sød fyr med de rigtige følelser. Han er der ude!

jeg tror ikke man kan korte det ned til at mænd ikke kan elske, jeg tror der er lige så mange kvinder der er afstumpet på det område.... Jeg ved at de gange min kæreste og jeg har skæntes har det været mig der har haft lyst til at skride, HAN har hver gang sagt at det må kunne løses, og det har lykkes hver gang. Og jeg er taknemlig for det.

Hvis du vide det, hvorfor kæmper du imod det. Du må være dumme eller...? Følg trafikken eller forsvind i depression.

de er en taber at mænd og kvinder tænker ens. Flyt dine ego til månen

Manden skred da der kom modgang.....
Jeg synes det er en meget lineær og unuanceret måde at anskue et parforhold. Parforhold og familier er systemer, hvor den ene part påvirker den anden.
Da manden vælger at skride, har kvinden således også sin andel i det handlemønster. Hvis man tager et groft eksempel kan man tage konen til en alkoholiker... er det bare synd for hende, at manden drikker, eller er der en grund til, at hun sidder i det parforhold?? Måske er det ikke helt tilfældigt - hun har måske et hjælpesyndrom, eller også har hun haft en far, der også var alkoholiker, så hun tror at det er en måde at vise sin kærlighed på ved gentagne gange at svigte sin familie og drikke (eller slå!). Hun har altså valgt ham, og han hende med de konsekvenser det får.
Okay nu sætter jeg måske tingene lidt på spidsen, men hvorfor ender man sammen med en mand der svigter og flygter?? Man vælger altså selv sine parforhold. Man kan ikke bare sidde uskyldigt tilbage og tude mens livet er noget der bare sker for en. Det parforhold/den mand/den livssituation har man selv valgt!!

Ægteskabsløftet er måske lidt forældet - før i tiden, hvor kvinden mere eller mindre gik hjemme, avar der nok en anden livsholdning ho mange mennesker, i dag, hvor kvinder 8heldigvis) også er ved at være veluddannede og i gode jobs, ændre meget sig. Tidligere var dt ikke helt så nødvendigt manden gav sparring til andet end om der skulle være brun sovs til maden eller om der kunne frigives nogle flere husholdingspenge - i dag forventer vi kvinder nok et mere nuanceret liv. Dengang så kvinder op til mandens fysiske styrke, og dt han var manden - i dag venter vi også han har hjerne, og udvikler sig i takt med det vi selv gør.
Jeg tror mere på, man skal lave en ægteskabskontrakt der kan fornyes med nogle års mellemrum, for jeg tror vitterligt man vokser fra hinanden.
Og jo, jeg er skam selv gift - siden 1972 - med den samme mand, men tilhøre en generation hvor man ikke sådan lige løb fra hinanden - jeg er dog ikke sikker på andet, end vi antageligt nok var blevet skilt år tilbage hvis ellers man begyndte forfra, for ægteskabet i dag er nok blottet for gensidig romantik og kærlighed - mere en vane.
Så jo, jeg ville nok hilse en reform velkommen -
Bare nogle tanker fra et halvgammelt siv.

Det er trist at måtte erkende at bagsiden af kvindens selstændighed netop byder hende at skride, hvis tingene bliver lidt svære. "Samfundet har gjort" os egoistiske, eller sagt med andre ord: Hvis vi ikke forholder os kritiske til alle de muligheder der bliver os budt, kan valget træffes lidt for let.
Jeg mener selvfølgelig at kvinden skal være selvstændig (intelligens er dog noget af det mest sexede), men samtidig tror jeg at der kræves mere af den enkelte, hvis vi vælger at stå problemer igennem, sammen.

Jeg er enig med at vi selv laver vores valg og fravalg. Der findes ting/situationer der gør at man smider håndklædet i ringen. Jeg har erfaret at det altid har noget med personlig svigt at gøre.
Jeg har fundet min partner. Vi står sammen i tykt og tyndt. Og vi har prøvet mange ting sammen. Men den indre overbevisning om at vi elsker og respekterer hinandens forskelligheder og lige meget hvordan det går, så har vi hinanden, det er limen i vores ægteskab. Igennem materialle tab, ulykker og død.
Så du skal vælge at elske med dit hjerte og ikke med din pung eller vennernes meninger.

Overskriften siger vel alt!?!

for laangt ude, du mand!

At mænd ikke skulle kunne elske, er da noget af en påstand at komme med.
De mænd jeg har haft længerevarende forhold til, har alle været fuldt ud i stand til at elske og blive elsket. Selvfølgelig har de fleste nok også haft forhold eller måske nærmere bekendtskaber, hvor det mest handlede om sex. Det har jeg da prøvet ind imellem.
Det er korrekt, at man som kvinde kan få det indtryk, at mænd er hurtigere til at komme videre, fordi en del mænd skynder sig at kaste sig i armene på en ny kvinde. Men der er nu også nogle mænd, der er lang tid om at komme ovenpå igen, når et forhold er gået i stykker.
Jeg tror, det er rigtigt, at mange i dag er tilbøjelig til at give op for nemt, når der opstår problemer i forholdet. Så begrebet "til døden os skiller" er ingen garanti for, at man rent faktisk også står distancen.
På en måde er det jo rigtig trist, at man ikke længere "kæmper" for sagen - omvendt synes jeg, at det er rart, at det er legalt at forlade sin partner, hvis forholdet ikke fungerer mere. Jeg ville nødigt skulle blive i et parforhold eller ægteskab, og være tvunget til at leve med, at man i virkeligheden var ulykkelig - sådan som mange gjorde førhen...
Omvendt har jeg da selv en romantisk forestilling om at finde en mand som jeg kan blive sammen med "til døden os skiller".....

At mænd ikke skulle kunne elske, er da noget af en påstand at komme med.
De mænd jeg har haft længerevarende forhold til, har alle været fuldt ud i stand til at elske og blive elsket. Selvfølgelig har de fleste nok også haft forhold eller måske nærmere bekendtskaber, hvor det mest handlede om sex. Det har jeg da prøvet ind imellem.
Det er korrekt, at man som kvinde kan få det indtryk, at mænd er hurtigere til at komme videre, fordi en del mænd skynder sig at kaste sig i armene på en ny kvinde. Men der er nu også nogle mænd, der er lang tid om at komme ovenpå igen, når et forhold er gået i stykker.
Jeg tror, det er rigtigt, at mange i dag er tilbøjelig til at give op for nemt, når der opstår problemer i forholdet. Så begrebet "til døden os skiller" er ingen garanti for, at man rent faktisk også står distancen.
På en måde er det jo rigtig trist, at man ikke længere "kæmper" for sagen - omvendt synes jeg, at det er rart, at det er legalt at forlade sin partner, hvis forholdet ikke fungerer mere. Jeg ville nødigt skulle blive i et parforhold eller ægteskab, og være tvunget til at leve med, at man i virkeligheden var ulykkelig - sådan som mange gjorde førhen...
Omvendt har jeg da selv en romantisk forestilling om at finde en mand som jeg kan blive sammen med "til døden os skiller".....

Beklager - jeg er kommet til at publicere det samme indlæg to gange i træk.....

Som den lidt tamme overskrift antyder, så er jeg stærkt uenig med dig i, at mænd kun indgår i ægteskab for at få stabil sex; det er den værste omgang sludder jeg nogensinde har hørt, undskyld mig.
Der findes mange mænd, der agter ægteskabet lige så højt som kvinder, hvis ikke højere; det kommer dog meget an på hvilken omgangskreds man befinder sig i.
Mænd har en tendens til at lave flere "udsvingninger" i samfundet og rent socialt end kvinder; de groveste forbrydere er altid mænd, men samtidig er langt størstedelen af historiens filosoffer/ledere/videnskabsmænd også mænd! Der er sjældent en gylden middelvej for mænd, og jeg kan da kun føle medlidenhed med dig hvis du omgås mænd, der primært svinger til den negative/nedadgående side.
Dét berettiger dog ikke dit udsagn om at mænd kun indgår ægteskab fordi de vil have stabil sex; det kan man få langt lettere end ved ægteskab. At visse mænd dog ikke gør sig klart hvad de går ind til er dog yderst beklageligt; men laver kvinderne ikke også den fejl? Er der ikke også kvinder, der kræver skilsmisse fordi forholdet lige kører på et sidespor? Jo, selvfølgelig er der det. Er jeres grunde "bedre" end mænds? Det afhænger af situationen, men lur mig om det ikke ligger nogenlunde lige. Hvis du er uenig kan det jo, måske(?), tilskrives at du ganske enkelt omgiver dig med nogle usofistikerede, umodne typer.
For nu at runde den her smøre af, så må du meget gerne være rødstrømpe for min skyld, så længe du gør det ordentligt! Det er kvinder som dig der yder kvindesagen et dårligt ry, med dine usaglige, udokumenterede og subjektive mundgasser. Tag dig sammen og åben din horisont bare en anelse; det er faktisk rart at opdage, at vi allesammen er gode nok på bunden, også selvom vi tilhører hver sit køn.
- Christian

Tak for dit dejlige indslag. man kan godt se hvem der er blevet dumpet dèr hva!!! Men hvad med om du kigger lidt på dig selv, og tænker dig om inden du kommer med en udtagelse der svare til en teenager`s beherskelse.
Du har lige generaliseret alle mænd, men det èr ikke alle mænd der er sådan, og heller ikke alle kvinder der er hysteriske, der skal to til at starte et forhold, og 2 til at holde det kørende, men det lære du jo nok en dag.
Tak for kaffe

det er for let at skyde skylden på et køn, der skal stadig være to, for at få et forhold til at køre. Men er man først blevet trådt på er det nemt at give de andre skylden. måske skal vi kønnene imellem lære hvad det er for nogle mekanikker der holder gejsten hos det andet køn. jo mere man giver jo mere får man igen.

Ingen er perfekte. Derfor kan det gå i stykker og det er også fair nok. Alle andre der tror eller drømmer om andet, sidder fast et sted langt tilbage i evolutionen.
Men mennesker eller danskere specielt (incl mig selv) er fulde af ****. Det at folk er egocentreret i den grad som i dagens DK gør at ingen på noget tidspunkt kommer til at føle sig trygge. Det fik jeg ind med modermælken og overlevede det selv på tæt hold gennem min barndom. Skilsmisser tager hårdere på børnene end forældrene og veksler nok flere følelser hos mindre individer end hos voksne. Man ender evt. med at tage skylden for det hele, og går i den tro at man selv (barnet) er skyld i forældrenes elendighed.
Jeg har ingen pointers eller råd, kan bare konstatere at jeg har mindste alt. Og i dag stoler jeg kun på mig selv, hvilket mange gange irriterer mig grænseløst.

mænd vil gerne have en fast kæreste, men de vil også gerne liiige beholde singlelivet.
Mænd evner ikke at være forpligtende i et forhold - der er altid noget bedre...derude, tror de.
Derfor så meget utroskab.

Hvis det er din holdning til mænd, så kan jeg kun sige at du er meget galt på den. Jeg har været sammen med min nuværende kæreste i 14 måneder...måske ikke så lang tid for dig, men jeg regner også med at det holder længe endnu...Vil bare lige fortælle at i de skænderier/diskussioner vi har haft har det været hende der ville stoppe og mig der kæmpede for at få forholdet til at holde, trods modgang. Så det er noget værre sludder at alle mænd er sådan...det er måske mange, men absolut ikke alle!

Kære Dig
Jeg tror det handler om at ville + at huske de små ting - dem man selv bliver glad for og så glæde sin partner.
Endelig - så læs den lille prins -
Han bor på en ganske lille planet.
Her gælder det at man skal kunne skelne spirerne når de er små
Er det rosen spirer lader man dem vokse
Er det baobabtræer gælder det om at fjerne dem ved rode, når man opdager de ikke er roser...
Oversæt:
Snak om tingene før det bliver et problem!
Keder du dig - ja så er du selv ansvarlig!
Smil avler smil
Kram avler kram
Og så vær bevidst om at andre ser verdenen med en anden næsetip og det er ikke nødvendigvis for at såre dig.
Held og lykke
Anja

Kære Dig,
Undskyld min overskrift. Tror bestemt mænd har følelser.
Derfor er det også mænd som oftest falder igennem når de bliver skilt.
Ikke at vi quinder ikke har følelser - det har vi.
Vi bruger nok bare vores netværk bedre og er mere åbne om vores følelser
Smil fra
anja

jeg tror sangtens at mænd kan elske eller ved hvad kærlighed er. Det er bare et spørgsmål om, hvem de er sammen med. Det er nok ikke den rette hvis det går galt

endelig en med noget konstruktivt i denne debat

kære annonym jeg kan godt følge dig i dine tanker
mit ægteskab gik ikke godt i nogen år og jeg var fast besluttet på at forlade min mand.Jeg følte ikke at jeg elskede ham længer og mente det var best at gå fra ham. Men vi blev enig om at prøve at få det til at gå og det gik sådant nogenlunde da min mand pludselig kom ud for en alvorlig arbejdsulykke. Jeg var tæt på at miste min mand og jeg fandt ud af at jeg stadig elskede ham. jeg var ked af at der skulle en alvorlig ulykke til at åbne mine øjne.Nu har han ligget på sygehuset i 8uger og er i god bedring. I mellem tiden har han mistet hans ene arm. jeg besøger ham hver eneste dag. jo der er stadig noget som hedder i medgang og modgang

Kære Dig,
Mmm tror bevidst naivt på det - dialog er er must.
Og at turde vise følelser
+ ikke at tænke tanken "jamen, han/hun burde da kunne se der!"
Andre kan ikke læse ens indre medmindre vi fortæller hvad vi føler på en positiv konstruktiv måde...
Det mest oplagte eksempel er vel... den ene spørger den anden... er der noget galt? NEJ! siger den anden eller måske "HVIS DER ER NOGET GALT BURDE DU VEL VIDE DET"...
Hey fovent ikke andre kan se det som du føler
Ligesom du ej heller kan se hvad din partner føler
mmmmmen du kan spørge ham/hende pænt - FØR - du eller han/hende er irriteret over noget...
I små tings afdelingen bemærkede min kæreste f.eks. at jeg trykkede forkert på tandpasta tuben... fint nok.... han fik sin egen.... Hvorfor gøre et problem ud af det?
Og i slutenden er forbruget nok det samme uanset hvad...
Og med hensyn til forhold -så går det ups and downs... Vigtigt er nok at erkende at hey lykken kan være hvor du står... Fornem den... Føl den... Græsset er ikke altid grønnere på den anden side...
Gød det hvor du er...
Smil
Anja

Ser du...ingen kærlighed går til grunde og intet menneske smutter, hvis det er ægte kærlighed, og man iøvrigt passer sammen.
Vend situationen om: Din mand smuttede, da der var lidt modstand...jamen hellere nu end om 10 år...så havde du spildt endnu 10 år på en kærlighed der ikke var reel!
Hvis han havde elsket ...genuint...var han ikke smuttet, men havde kæmpet for dig!
I ordet kærlighed ligger også at man sætter den man elsker foran sig selv...kan din elskede ikke gøre det samme, er han eller hun ikke din kærlighed værdig!
Det er koldt og kontant...og naturligvis er der problemer af forskellige arter i et forhold...men elsker man, finder man en løsning, som anja har skrevet tidligere.
Lad ingen træde på dig....hvis een smutter, så giv dig selv tid til at lade tabet synke ind...mange gange er det billedet af det lykkelige par, altså drømmen, der er så svær at slippe..ikke mennesket som sådan.
Pludseligt står du i en situation hvor du igen er forelsket og må give los....man må nu engang leve livet! (Heldigvis vil jeg sige :))
Knus...og held og lykke til dig!
TUQ

Mænd er jo ikke utro alene, vel!! Der er en partner i den utroskab!
Kvinder er også utro...selvom det stadig er mænd der er førende på det felt!
Knus
TUQ

passer fint til dit indlæg. ;o)

"DA SERVITRICEN GÅR IGEN ER DER KUN EN TING DER DRIVER HANS(MIND) ET PAR OVER TRUET HÆNGE BALDER DINGLENDE FREM OG TILBAGE...SÅ,HVAD KAN MAN GÅ GLEB AF NÅR MAN ER "GIFT"OG UDE FOR SIG SELV!!!"
Har i først nu, fundet ud af at de fleste mænd tænker på den måde?
Sådan har de fleste mænd da altid tænkt, det burde ikke overraske nogen. Det er en helt naturlig ting, og det er der ikke så meget at gøre ved.

...os som tror på kærligheden. Jeg tror fuldt og fast på at der er en eneste ene derude til os alle har set det for andre flere gange. Er endnu ikke blevet forgyldt med denne glæde men håber da på at jeg også får lov til at opleve noget så fantastisk som at have en livs partner. Trods modgang mist dog ikke modet om at den eneste ene er der.

Det var da den smukkeste lyrik jeg længe har læst :-)