Kønnenes Kamp

Jeg er gift med en dejlig mand. Hans tærskel for renligheden i vores hus ligger et godt stykke fra min. Dette fører til evindelige diskussioner, da jeg vil have at han skal imødegå mine krav, for at vi begge kan holde ud at bo her. Han mener ikke at han skal hjælpe f.eks. med at støvsuge, hvis det kun er mig, der synes at der trænger - hvilket det naturligvis er. Resultatet er, at beder jeg ham om at hjælpe, ender det som regl i parlementeren, fordi han ikke vil gøre det når han ikke finder det nødvendigt.
Hvad synes i? Er det rimeligt at jeg selv står for rengøringen når han ikke finder det nødvendigt og jeg ikke vil udsætte??

Se det er jo en af den slags spørgsmål, hvor svaret rummer en del hvis og hvis og hvis.
Hvor tit er det rimeligt at gøre rent? Lad os bare som et eksempel sige hver fredag. I er to. Det bliver så 1 gang til hver hver anden uge til hver. En rimelig aftale for enhver mand, går jeg ud fra.
Problemet er vel så at du ønsker, der skal gøres rent oftere. Ja, enten må du se at få aftalen lavet om, ellers hænger du på den, da aftalen jo er hveranden uge, da det jo er dig der vil ofterer.
Jeg ved ikke om I har en aftale i forvejen ellers lav en. På forhånd, vil jeg gerne sige, at hveranden dag, kommer du nok ikke igennem med, men det fremgår ikke, hvor tit du synes det trænger?
Når du synes han er dejlig, så forstår jeg, personligt, ikke hvorfor du gider bruge et helt liv på at lave ham om. Gør selv rent og giv ham ansvaret for en anden huslig syssel, hvor du så IKKE blander dig.
Det kan godt være, han ikke gør så meget rent som dig, men du kan jo lide ham alligevel. Hvorfor så alt det milimeterpis? Hvorfor skal begge køn, laver nøjagtig dette samme, præcis lige meget? Hvorfor bruge et helt liv på andre ændre den man elsker? Hvis det er så vigtigt, så find der også gå ind for milimeterpis.

Hvem siger at jeg går ind for milimeterpis, fordi jeg gerne vil have at han hjælper lidt til uden brok? Vi har tre børn og jeg kan forsikre dig om at der skal gøres rent hver dag og ikke hver fredag.Jeg er ikke ude i at måle milimeter, jeg vil bare gerne have at vi begge tager et ansvar og trækker en del af læsset, også hvad angår rengøring.
Jeg forstår ikke hvorfor du udleder at jeg forlanger vi skal lave præsis det samme, jeg laver da det meste herhjemme og sådan synes jeg det er ok.
Hvad er det for "en huslig syssel" du synes jeg skal lade ham om, mens jeg ikke blander mig fordi jeg har alt for travlt med at skifte bleer, handle, lave mad, støvsuge og gøre rent efter fem mennesker..??
Ingens integritet lider skade af at hjælpe med rengøring. At jeg ligefrem skulle ønske at lave hans person om fordi jeg synes at det ville være fedt at han greb støvsugeren oftere....skal vi ikke bare sige at den påstand er lidt søgt..??
Vi kan godt lide hinanden...det betyder ikke at vi er enige om alting - og når vi er uenige betyder det ikke nødvendigvis at vi ønsker at lave den anden om...heller ikke når det gælder støvsugningen!
Det er et irritationspunkt, ikke et grundlæggende problem. Var det et grundlæggende problem ville det ikke være til debat!

Hvis der er børn, skal der selvfølgelig gøres rent noget ofterer. Specielt efter spisetiderne, går jeg ud fra. Det burde de fleste kunne se.
Den huslige syssel, han skal have, må I jo snakke jer frem til. Hvad I hver især synes er rimeligt.
Med 3 børn må der være en del tøjvask, han kunne tage sig af. I min omgangskreds er der dog nogle piger, der ikke synes, at deres mænd hænger tøjet godt nok til tørre, og ligger pænt nok på plads bagefter. Det har så medført at mændene siger: ok, vi gør ikke rent godt nok, vasker ikke godt nok, ligger ikke tøj sammen godt nok. Du får det hele selv.
Præcis derfor, mener jeg faktisk, at det er sundt med hver sine opgave, hvor den anden ikke blander sig i hvordan det bliver gjort. Tøjvask skal selvfølgelig foregå med en rimmelig regelmæssighed, nøjagtig ligesom rengøring, når der er børn i hjemmet.
Håber du synes bedre om det her svar.

nej det er det ikke.men jeg har det lidt som din mand jeg er hæler ikke god til at se hvornå der er nødvendigt..men har sluter det så også for i mit tilfæle er det sådan at nå jeg har i kærste og er hos hinde mest(har ikke noge og ikke hafte i et stykker tid unskyl har ikke nåde at gør med det jeg ville skrive)var det sådan at hun bage kunne sige om jeg ikke lige løber golvet over og hun vaske så og jeg gik i og vaske op og nå det var slut gik vi på ind køb vis vi skulle de..så nej det er ikke rimligt at du skal det..unskyl stave fjelen men er ordblind håber du kun bruge den liller ting til nåde M.V.H.daniel(guf1)

Jo, det svar synes jeg bestemt bedre om ;-)
Vi har selvfølgelig forlængst uddeligeret opgaver, og jeg blander mig selvfølgelig alligevel fordi jeg ikke er tilfreds...men jeg forstår og er enig i din pointe.
Men det er præsis den der holdning med " gør jeg det ikke godt nok, får du det hele selv" som jeg er helt allergisk overfor.
Hvad ville der ske hvis manden på sit arbejde, -eller vi på vores arbejde eller ET HVILKET SOM HELST ANDET STED, mødte den mindste kritik med " jamen så dropper jeg bare det hele og overlader det til dig" !!?!
Hos os handler det ikke om at min mand ikke gør det godt nok, men ofte nok. Men jeg vil vove at påstå at dine venninders mænd (også - som min) bruger den der små-fornærmethed som en sovepude, hvor de på den ene side lægger skylden og alt ansvar på os og på den anden slipper for at gøre tingene ordenligt eller tilfredsstillende for alle parter.
Hvis min mand ikke kan lide det jeg laver til middag må han gerne sige det,- det betyder ikke at jeg ikke gider lave mad mere, eller for den sags skyld at jeg laver det samme igen.
Tak for dine svar grøn.

Jeg kan sagtes forstå dit arbejdsplads argument, men her er vi oppe mod krafter, som er voldsomt store. Om det så skyldes gener, politiksk ukorrekt hjernestørrelse eller andet er en kæmpe diskussion, at tage fat på.
Jeg vil gerne fortælle en historie fra mit eget liv. Jeg er mand.
Da jeg levede i forhold og det var mig det lavede mad, var den bedste hjælp min kone kunne give, at sidde i køkkenet og hyggesnakke. Nogle gange med et glas vin, andre gange med vand, men hun skulle SIDDE ovre ved køkkenbordet. Hvis hun gik op og begyndte at forberede grønsager, blev jeg lidt halvfornærmet og følte ikke det var mig der havde lavet mad.
Når hun lavede mad og jeg kom ud i køkkenet for at hygge med et glas et eller andet, blev jeg ofte sat til et elller andet. Hvor hyggeligt, var det så lige at komme ud til hende. (og når hun nu havde sagt hun ville lave mad). Vi grinte meget af det og snakkede meget om hvorfor det forholdt sig sådan. Så når jeg kom ud i køkkenet og der var overskud hos os begge, blev jeg sat til at passe kartoflerne, om de nu kogte ordentligt. På det punkt havde hun altså humor.
Jeg tror ikke jeg er nogen atypisk mand. Overfør historien til rengøring, tøjvask, alt muligt andet.
Med hensyn til at blive kritiseret på arbejde. Så er det vel fagligt, og der kan vi alle blive bedre. Ligge tøj sammen, gider vi ikke høre på et helt liv, at vi gør forkert. Måske en dårlig forklaring, men den er sand.
Vi er oppe mod kræfter, som det ikke kan betale sig at kæmpe imod et helt liv.

Jeg godtager den med de politisk ukorrekte hjerner!
Jeg synes det lyder super med et glas vin på køkkenkanten, men sådan ser verden altså ikke ud med små børn..ihvertfald ikke vores! Det er en verden fyldt med råb, skrig, sult, tørst, trøst og afbrydelse af slåskampe!
Må sige jeg er overrasket over dit køn! Af dit svar andetsteds vedr. bla parterapi, havde jeg tippet anderledes! Der er en positiv overraskelse.:-)

111

Jeg har (haft) nøjagtigt samme problem med min mand. Han kan leve i en svinesti...så han har også kørt på den der med at det må være den, der synes der skal gøres rent der også skal gøre det. Skænderier er noget skidt også, så man må vælge!
Jeg har også følt det var helt urimeligt at jeg (med samme krævende arbejde som han) skulle være den, der lavede mest herhjemme. Men som grøn siger...elsker man manden så gider man jo ikke ødlægge den gode stemning pga. noget så ligegyldigt som oprydning og rengøring.
Jeg begyndte så i en længere periode helt at opgi resten af huset mua. af mit eget arbejdsværelse. Det kræver altså man kan holde ud at leve et stykke tid i roderi og ja svineri..hm. Men pludselig begyndte HAN så at brokke sig ;-)
Sagde at vi efterhånden levede i et kaos (hvilket vi også gjorde<) men han mente sjovt nok det nu var mig der rodede og slækkede på rengøring...ja det var det jo OGSÅ! ;-)
Men det hjalp, vi blev enige om at vi skulle finde en løsning SAMMEN. Så nu tager han opvask af sig selv og andet husligt arbejde akkurat som jeg gør det...men ikke dikteret af den anden! Vi aftaler ikke hvornår, men gør begge rent når vi nu selv synes det trænger. Og det er herligt, at vi aldrig mere skændes over disse materielle ting.:-))

En god idè:
I perioder - hvor vi begge er hårdt spændt op med arbejde - har vi indført at den ene har de ulige dage den anden de lige til at sørge for huset hele tiden er i orden og maden lavet etc. Den ordning kan VIRKELIG anbefales, da ingen så er efter den anden. Man har jo hver sin dag og kan gøre helt som man vil, blot skal den anden overtage huset i ordentlig stand.
Men som sagt, det kræver du i en periode kan holde til at lade det hele sejle, så selv din mand begynder at føle sig utilpas i skidtet!
Kan du det, så kan det gøre underværker;-)

De større børn kan sagtens deltage i en ordning også!
Hold badeværelse og køkken (børnevær.)rent sammen med børnene, mens resten af huset skal have lov at sejle. Måskekan I ikke se venner i den periode, ej heller have børnenes kammerater på besøg.Men på lang sigt hjælper det altså.Min mand ville aldrig kunne overbevises ved mine beklagelser i en uendelighed...han skulle selv mærke hvor ækelt det i grunen er at leve i skidt og møj. For nårmænd siger de da er ligeglade...så er de det jo ikke. De trives da også bedst i et ordentligt hjem...og her mener jeg ikke i et sterielt hjem. Har du rengøringsvanvid (det er der jo nogle kvinder der har) jamen så må du selvfølgelig selv tage hele ansvaret, for et sådant hjem gider de fleste mænd IKKE!

...rengøringsvanvid...det er godt nok svært at bedømme selv...
Men jo, jeg vil gerne have et rent hus...renere end mange af vores venners hjem og renere end min mands families hjem...men ikke renere end min families hjem....Så det har jo nok meget at sige hvad man kommer fra..
Men det er meget vigtigt for mig at her skal være til at leve. I dag har vi lige fået femten store hakker i det nye sofabord og det hidser mig ikke op. Ej heller at der spildes på tæppet.Men det gør mig gal hvis nogen - specielt min mand - vader gennem hele hytten med sko fyldt med græs!
Jeg er FULDSTÆNDIG enig i at man ikke behøver ødelægge den gode stemning pga små bagateller som rengøring og jeg kan blankt erkende at jeg OVERHOVEDET IKKE efterlever dette ideal i praksis!!!
Man er vel kun et menneske :-) :-)

Ærlig talt så lyder du lidt som nogle af de kvinder mange mænd (forståeligt) løber skrigende bort fra. De går mere op i rengøringen end kærligheden for at sige det groft. Min stedmoder havde rengøringsvanvid..hun var aldeles uudholdelig at leve sammen med for ALLE. Som du beskriver din situaton nu, jamen så er det nok dig der ønsker en højere rengøringsstandard end din mand er interesseret i - og fornemmer jeg højere end normalt (?) Det synes jeg såmå være dit eget problem, lad dog være med at belemre din mand med din neurose..
Den med at manden vader ind med græs på et gulvtæppe man lige har støvsuget kender jeg godt.Her bliver jeg også stiktosset eller rettere jeg siger rent ud, at jeg føler han laver hærværk på mit rengøringsarbejde, det bliver jeg da også sur over.
Men som jeg fórnemmer det, er det nok ikke lige det, der er problemet her. Du vil simpelthen have det perfekte hjem....desværre er det ofte svært foreneligt med et perfekt parforhold. Så du må hellere se at vælge en mellemvej inden det går galt.
Pusser :-)

Det er ikke nogle mystiske kræfter vi er oppe imod her. Der er tale om forskellige mål mht. standard i et hjemog parforhold som kønnene har...eller rettere hvad de prioriterer som det VIGTIGSTE!
Sådan groft generaliserende kan man sige at kvinden føler sig som arbejdsgiver i hjemmet (det siger trådstarteren jo ogso selv indirekte)og manden skal så leve op til hendes krav her. Omvendt er manden "arbejdsgiver" på det seksuelle område. Her er han ofte utilfreds med kvindens indsats...mange mænd giver udtryk for utilfredshed mht. sex med konen i samme stil som kvinder er utilfredse med mandens husgerning.
Men vælger man at bo og leve sammen, så må man altså lave nogle kompromisser indbyrdes ellers går det bare IKKE!!!
Jeg har da lært enorm meget af min mands prioritering, og synes efterhånden også det er sjovere at elske end at støvsuge.:-)
Men at leve i kaos er der ikke mange kvinder der gider, så her må mænd selvfølgelig se at komme på banen og gi`sig lidt. Ved ikke hvorfor mænd ikke kan lide at støvsuge eller vaske gulv,men det er min erfaring at de fleste ikke bryder sig om denne huslige øvelse. Men så kan de da gøre så meget andet. Ryddeop..ordne badeværelse og køkken..pudse vinduer etc.
Men mystikken mellemmænd og kvinder ligger efter min mening et andet sted, og den synes jeg ikke vi skal ødelægge ;-)

Hun vil i dialog og kan tåle, at blive drillet lidt. Men dine svar nedgør hende.
Hun kan faktisk se tingene fra to sider, hvilket er en stor kvalitet. Nu må du lige styrer dig.

Som du selv skriver har du en bitter erfaring og den slæber du tydeligvis med dig. Men bare rolig; jeg tror ikke der er nogen chance for at min mand skrider fordi vi er uenige om rengøringen.
Selv om jeg er skræmmende, lider af rengøringsvanvid og neuroser og til med stik hys :-) så elsker han mig faktisk.
Jeg håber du finder det samme pus.

Sikke dog en reaktion. Tænk jeg opfattede slet ikke mit indlæg så slemt eller i den "ånd" det blev modtaget. Det må jeg nok sige, jamen så undskylder jeg virkelig jeg kom til at fornærme nogen her.
Bliv endelig ved med at være din mands arbejdsgiver i hjemmet, det er sikkert rimeligt nok. Hmm..jeg kom såmænd bare med - hvad jeg håbede var - nogle gode råd.
Kender faktisk en del mænd der er dødtrætte af deres koners evige irettesættelser og komanderen i hjemmet! Så jeg er nok lidt farvet hvad dette emne angår.
Ang.min egen mand. Nej han er bestemt ikke utilfreds, heller ikke hvad angår mine krav til ham i huset..:-)
Derfor mine råd til dig, da jeg kunne forstå du har et problem med din mand, der ikke er tilfreds med dine huslige krav til ham.
Det var bestemt ikke min hensigt at fornærme dig!
Ha en fortsat god weekend :-)
Pusser

Hvad med en rengøringshjælp ??
Nullermænd er altså for dumme at spilde sin energi på.
Min norm for hvad der er rent og pænt er virkelig også langt fra min mands - men jeg kan jo ikke trække min norm ned over hovedet på ham❓
Enten må jeg altså gøre det selv og så slække på andre steder (fx en lille hævn og slække lidt på noget af det han sætter stor pris på❓aftensmaden fx ??? :)) eller betale sig ud af problemer.
Silke :)

Jamen det er da muligt at jeg også er lidt farvet af at kende en del kvinder der er trætte af at deres mænd er så tunge i røven...!"!
Så ..alt forladt, og godt ord igen

Nu har jeg læst denne debat og ved ikke lige, hvor jeg skal lægge mit indlæg ind, så det blev her!
Jeg synes selv jeg har en fornuftig holdning til, hvad der er rent og hvad der er beskidt og synes jeg har fundet en fornuftig balance i forholdet til en hverdag med et fuldtids job, hus, have, kone og børn.
Det kan godt være der er forskelle mellem kvinder og mænd i rengøringsstandard, men jeg har altså også mødt kvinder med lavere rengøringsmoral end jeg.
Som jeg ser det, er der rigtig mange ting der påvirker det niveau man lægger som standard. F.eks. glæden/følelsen for det hjem man har.
I bund og grund handler det jo om at finde et fornuftigt kompromis som begge parter kan leve med, når man også tager hensyn til job, børn, have og hvilke andre ting der skal passes.
Når det så er sagt, kan man se lidt på hvordan man motiverer hinanden til at gøre en indsats og bidrage med noget i hjemmet. Bliver det krav og ordrer kan jeg forestille mig de fleste mænd bakker ud. Mænd og for den sags skyld også kvinder, skal motiveres helt anderledes når det handler om opgaver der dybest set ligger langt fra deres grundlæggende natur.
Ved at skabe en forståelse for hvorfor det er så vigtigt, når man langt. Omkring rengøring kan det selvfølgelig være svært hvis der i forvejen ser rent ud!!!!
Tænker også i denne forbindelse om mandens prioriteter også respekteres. Hvorfor skulle han prioritere rengøring, hvis han føler der er andre ting der er præcis så vigtige (motivationen).
Det fremgår ikke rigtig af trådstarterens indlæg om manden så slet ikke laver noget overhovedet. Der er flere forslag til opgaver. Jeg forstår frustrationen, hvis det er arbejde, sofa, spise, sofa.
Det er ikke rimeligt at det kun er den ene part der står for det huslige, men der på være rimelig meget at se til, hvis der er 3 børn og to fuldtidsstillinger!!!
Nå, det her bliver til rigtig mange men'er. håber det giver mening