Lagde an på eks/jordemoder under min fødsel

Jeg er fuldstændig splittet!
For cirka et måned siden fødte jeg mit vidunderlige barn Therese og har en vidunderlig mand. Vi har været sammen i 6½ år og har aldrig haft nogle problemer. Der har selvfølgelig været småskænderier, men aldrig noget af større betydning.
Han er min eneste ene og kan aldrig forestille mig en bedre mand.... men inden det bliver for rosenrødt vil jeg gerne fortælle at jeg nu bor alene med min fantastiske datter og min mand bor hos en kammerat og har gjort det den sidste måned.
Historien hænger sådan her sammen:
Før han mødte mig havde han en kæreste i sine teenageår. Han var rigtig glad for hende, men da de begge skulle studere i hver deres by, måtte de skilles. Ikke noget de havde lyst til, men satte begge deres uddannelse højere end hinanden.
Siden da har de ikke rigtig snakket sammen eller haft den store kontakt. Jeg er slet ikke jaloux anlagt og har før spurgt om han ikke havde lyst til at mødes med hende for at se, hvordan det gør. Ganske enkelt af interesse. Det havde han ikke rigtig tænkt på og det ville han ikke lige. Hun læste til jordemoder og mere behøvede han ikke at vide. Så han lød meget uinteresseret.
Jeg fik en nat veer og vi måtte hurtigt køre på sygehuset. Jeg havde det så dårligt og kunne mærke fødslen ville gå meget hurtig. Vi fik endelig en jordemoder og det hele gik rigtig godt. Desværre havde jeg ikke åbnet mig nok og måtte vente 10 timer på at føde. Der var bare det problem..... der var jordemoder skift og ind kom hans teenage kæreste. Jeg havde set hende før og vidste med det samme, hvem hun var. Min mand blev MEGET chokeret og utrolig glad for at se hende. Jeg havde det virkelig svært ved at have hende som jordemoder, det virkede så forkert. Men det var længe siden de var kærester og jeg skulle bare have mit barn ud! Kunne slet ikke vente længere. Fødslen gik i gang og valgte at ignorere det, og hun var også rigtig sød ved mig.
Min kæreste smilte bare over hele ansigtet til hende og tag tit rundt om hende for at støtte hende.... I STEDET FOR MIG! Jeg kunne se at eksen tog lidt afstand fra ham for min skyld, men han blev bare ved. Havde svært ved at koncentrere mig om fødslen og var skide hamrende sur på ham. Jeg gav til udtryk for at det var forfærdeligt for mig at være vidne til, men han opfangede det slet ikke!
Efter fødslen var jeg bare vildt glad for min ellers så perfekte datter og frøs ham ude. Konfronterede ham med det hele og fortalte hvor svært det var for mig. Han kunne slet ikke sætte sig ind i situationen og synes jeg overreagerede. På grund af manglende forståelse valgte jeg at sende ham væk fra hjemmet. Kunne slet ikke se ham i øjnene og ville helst have ham på afstand.
Siden hen har vi haft kontakt og han ser også sin datter hver dag, men jeg kan bare ikke komme over det hele. Det sidder så dybt i mig og har prøvet at få hjælp fra alle steder. Det hele er så svært og han vil kun være sammen med mig, giver han udtryk for. Jeg stoler også på ham og ved han virkelig kun vil have mig. Men er i tvivl om min drømmemand virkelig er så fantastisk, som jeg regnede med. Kan en drømmemand virkelig lægge an på sin ekskæreste under min egen fødsel? Eller overreagerer jeg bare? Reagerede min mand måske sådan, fordi han var overvældet over at se hende?

Først og fremmest tillykke med det lille nye menneske:-) og sikke et sort uheld du er rendt ind i her, men...det er nok ikke så slemt, som du tror.
Hvis din kæreste er som min mand, kan jeg kun læse en ting ud af situationen. Du beskriver en mand, som er totalt clueless, når det kommer til forståelse af, hvordan han virker på dig kontra andre kvinder. Hvis han virkelig var mere interesseret i hende end dig og ville "noget", så havde han skjult det godt og grundigt for dig og ventet med at kontakte hende til bagefter. Jeg tror bare han har været hjælpsom og ikke vidst, hvordan han skulle bære sig ad. Det er meget vigtigt at du får ham til at forstå din smerte ved hans handlinger, i skal have det hele talt rigtig godt igennem, så du næste gang han tosser rundt, bare behøver give ham et par øjne så stopper han.
Jeg tror overhovedet ikke at han har ville såre dig og normalt ville du måske heller ikke have reageret så voldsomt på situationen, men under en fødsel er man jo sårbar og det er en traumatisk oplevelse i sig selv for mange også uden ægtemand, som på overfladen virker flirtende. Det er nok også derfor din mand ikke havde mulighed for at være fintfølelne her, han har aldrig stået i en ligende situation.
Alt dette er godt nok at det kommer i denne mail, men tal med din mand om det, det er i sidste ende kun ham, som kan forklare dig præcis, hvad han følte i situationen, så det giver mening.
Angående ex. kæresten, så synes jeg hun skulle have sendt ham op til dit hoved og hånd og væk fra sig selv. Hvis det havde været muligt skulle hun have byttet med en anden. For hun ved bedre!!! Selvom nogle kvinder self. også kan tænke som mænd og viseversa..
🙂🙂🙂
God vind i fremtiden

Jeg forstår så inderligt godt, at du er chokeret. Det er en voldsom oplevelse at komme igennem en fødsel, og at du så ikke havde din mand der 100 procent gør det hele meget, meget mere voldsomt. Du har brug for at snakke med en psykolog NU!! Akut!! Og I bør også begge to snakke med en familieterapeut, som har forstand på den slags problemer. Ikke udsæt det længere. Tænk på din datter. Tænk på hvor godt I havde det sammen før du og din mand. Vær klar over at du har fået et stort chok, som du må have hjælp til at komme igennem. Tro på at du kan komme igennem det. Et ægteskab består af små og store problemer, men de skal løses. Held og lykke!!

Hej
Jeg kan godt forstå, det må være en svær oplevelse og at du føler dig kraftigt svigtet af din mand lige dér, hvor han netop bør være tilstede. Men som mand og far har jeg selv oplevet hvor voldsomt det er at være med til en fødsel - og hvor mærkeligt man kan reagere under pres. Det lyder for mig, som om din mand elsker dig højt og gerne vil være sammen med dig og jeres barn. Og som om han simpelthen reagerede skævt pga den ekstreme situation. Derfor skal du tilgive ham.
Faktisk vil jeg anbefale dig at gøre det hurtigst muligt, da din reaktion med at smide ham ud af hjemmet og væk fra sit barn (det er jo også hans!) godt kan give store ar i dit og hans fremtidige forhold og ikke mindst gøre hans start som nybagt far meget vanskelig. Ved at sætte ham på porten afholder du ham for at deltage i dagligdagen, leve op til sit ansvar og lære sit barn at kende.
Jeg forstår godt, hvorfor du er ked af det - men jeg mener, du overreagerer kraftigt, og din reaktion har negative konsekvenser for både din mand og jeres barn. Vh Jens

du skal da tage din mand tilbage!
Han er lige så ulykkelig som dig. Han havde måske håbet på at du havde bedt om en anden jordmoder, men da du ikke sagde noget ville han ikke gøre det. Han havde helt sikkert glædet sig til at opleve fødslen sammen med dig og pludselig skulle han også dele oplevelsen sammen med ex'en.
Han vil dig og kun dig.
Held og lykke
Og mange kram

det helt rigtige og der der ikke noget i din beskrivelse som fortæller at du er urimelig eller overreagerer. Men det er klart i en fødselssituation, at man er meget sårbar. Oplevelsen er vel den største vi oplever i vort liv(jeg er mand kan ikke føde) men var med til to af slagsen.
Jeg tror ikke han er manden for dig, som du ellers har beskrevet. Da du konfronterede ham med episoden, som du oplevede den, går jeg ud fra at du fortalte ham dine følelser. Det burde han i det mindste efter at have tænkt sig om, have undskyldt overfor dig.
Du beskriver ikke hvordan i to piger ser ud i forhold til hinanden, men jeg går ikke ud fra at du er tudegrim og hun gudesmuk. Men der er noget med mænd og hvide kitler, sygeplejerske mm.
Jeg kan som mand kun sige, at din mand har opført sig meget umodent og meget lidt hensynsfuldt og omsorgsfuld!!!
Hvad der videre skal ske beslutter du, men du har ihvertfald IKKE gjort noget forkert. Det har han og det burde han indse, BASTA!

men tag, og kontakt ham før I glider væk fra hinanden-det er forkert, at du lukker ham ude,det kan jo, medføre, n rigtig uheldig situation på længere sigt-er han din eneste ene?så glem det-sket, er sket-du vil fortryde det hvis du ikke får fat på ham nu-men mareridt for dig-absolut!:-(

For det første, en teenage forlovet kan man næppe kalde en ex.... For det andet tror jeg ikke på at man er i stand til at flirte under noget så alvorligt som en fødsel..
Du overreagerer....Og han har nok bagefter været chokeret over din reaktion...
Se at forlige dig med ham...Jo længere tid der går des værre bliver det..
Mvh. TS.

Mage til sødladent ævl i forsvar for den ægtemand her, der overhovedet ingen empati har overfor sin fødende kone, det skal man da lede længe efter. 😃
Eller skal man? 😮
For læser man videre her i tråden, ja så er det især KVINDERNE (!) der forsvarer manden, mens en mand længere nede (der selv har deltaget i sine børns fødsler) har fanget situationens alvor og rettelig mener kvindens mand ikke har vist kærlighed til sin kone. Og i netop så afgørende et øjeblik, som når hun føder. Det må have været en traumatisk oplevelse for denne kvinde at opleve sin mands svigt netop i så betydningsfuldt et øjeblik som når hun føder hans barn. Jeg er enig i at der skal hjælp til nu - denne oplevelse skal altså bearbejdes med prof. hjælp. Selvom jeg normalt ikke tyr til psykologer, så tror jeg en god psykolog kan hjælpe her med at komme videre - med eller uden mand. Jeg ville nok ikke have megen tillid til en fremtid med en mand af den støbning her - han elsker simpelthen ikke sin kone dybt nok. Hans antenner var et helt andet sted - nej sådan er alle mænd ikke: Først liderlige og herefter følsomme. men mange mænd er sådan. Take it or leave it - jeg ville nok ikke gide en mand, der "glemte" mig netop i så vigtigt et øjeblik.
Hendes mand har været langt mere optaget af denne jordmoder - der med "skæbnens ironi" var den tidligere kæreste, som han åbenbart stadig synes lidt for godt om. Så meget at han glemte konen! Kan vi blive enige om det? Eller mener de meget forstående kvinderne herinde, at det er ok. manden er mere optaget af at please jordmoderen, end optaget af hvordan hans kone har det under fødslen?
Jeg måber ofte over mange kvinders undskyldninger for deres mænd - blot for at kunne holde på manden godtager man at være nr. 2. Det ser man ved utroskab og det oplever man igen her, hvor konen ikke har sin mands opmærksomhed under fødslen af deres fælles barn. gad vide om hun kan regne med ham fremover som den trofaste ægtemand - næppe 😮
Jeg har stor forståelse for at trådstarter reagerer som hun gør. Synd for hende dette - men måske skæbnen gav hende en indsigt her, så hun redder sig selv i tide. Den type mænd blir senere utro - det kan du godt regne med. Jeg var som ung elskerinde til en gift mand hvis kone skulle føde. Jeg ville ikke have ham på længere sigt, netop fordi han svigtede sin kone i så afgørende en situation, troede jeg ikke på ham - deres ægteskab holdt iøvrigt ikke.
Pusser - der nu er blevet klogere. Aldrig om jeg ville være sammen med en gift mand der svigter sin gravide eller fødende kone. Han har selv lavet barnet og har derfor bare at bakke op om sin kvinde!

Det kan jo også være at din mand i situationen har følt sig lettet over at se et ansigt han på sin vis kendte- selvom det er længe siden.
Jeg forestiller mig (jeg er kvinde) at det også er en voldsom oplevelse for en mand at skulle være med til fødslen, og måske har han søgt "trøst"/støtte i at røre ved hende fordi det trods alt har virket mere kendt på ham end at stå i selve fødselssituationen.
Jeg synes klart at du skal lade din mand flytte hjem igen, og så evt. som andre anbefaler evt. kontakte en parterapeut hvis I ikke selv er i stand til at tale tingene godt igennem. Min erfaring er at mænd godt kan være lidt tungnemme og/eller vi andre måske lidt sarte i forhold til vores følelser. Og vi er nok ekstra følsomme når vi ligger der og ikke føler os specielt tiltrækkende ;-)
Synes som sagt klart at du skal skynde dig at få din mand hjem igen, dels så I sammen kan nyde det lille vidunder, og så du kan passe på dig selv.
Det skal jo nødig udvikle sig til en fødselsdepression hverken for dig eller ham.
Held og lykke med det- og tillykke med den lille pige

Først og fremmest. TUSINDE TAK for jeres interesse og jeres svar <3
Jeg er en meget forstående kone og har ikke prøvet at være urimelig overfor ham på noget tidspunkt. Har prøvet et gøre det bedste for os begge 2.
Det var ham selv som fremlagde idéen om at få lidt fred fra hinanden. Så det var ligeledes ham der tog om til sin kammerat. (han kunne mærke jeg ikke havde det så godt) Han kommer hver dag og er sammen med hende i mange timer, stadigvæk som far for hende. Jeg har altså ikke taget ham væk fra sit barn. Gør alt hvad jeg kan for at de ser hinanden SÅ meget som muligt. Han får lov til at komme lige når han vil og få hende med hjem osv. Ligeledes synes jeg ikke jeg skal gå på kompromi med mine følelser. Jeg har sikkert overreageret og vil også tilgi ham, men bliver nødt til at arbejde med følelserne først. For hvis jeg bare får ham hjem igen og jeg så stadig ikke kan glemme det og stadig bliver ved med at tage enmet op igen og igen... det kan da kun ødelægge forholdet helt.
Det er ikke en gammel flirt.... De var kærester i 2 ½ år fra han var 17-20 og ved de var glade for hinanden i den periode. Har heller aldrig haft et problem med det og for mig er hun jo ikke en trussel, ville bare gerne have ønsket, han reagerede anderledes under fødslen og synes bestemt heller ikke han har gjort nok for at få det hele til at gå godt efterfølgende. Han har sagt undskyld til mig og vil gerne hjem igen. beder han om nu her. Men hvis han skal det, skal jeg også være parat til at tage imod ham med åbne arme og det er jeg lidt i tvivl om. Vi er jo også sammen det meste om dagen og der går det sådan set godt nok. Han plejer at overtage, så jeg kan sove lidt ellers går vi bare ture. Man kan tydeligt mærke at der er spænding mellem os og det virker nogle gange helt underligt at gøre ganske almindelig hverdagsting med ham, når han går hjem senere på dagen.
Har talt med psykolog.

Det er en helt normal reaktion fra en FØDENDE kvinde. Han kunne ikke vide - du kunne ikke vide, men hans skide ekskæreste af en jordemoder ved SGU!!! Han er ikke ond, han er mandedum, men alt andet ved ham er perfekt, ikke?
Familieterapi - NU, men se at få den mand hjem. Hele situationen bliver forværret for hver dag der går, det eneste der mangler nu er at du får en fødselsdepression. Dit lille barn kan altså mærke det her.... skidt skidt - rigtig skidt.

Tak for din opbakning. Eller alle svar er jo brugbare, men begyndte da at få det helt skidt med mig selv. Det synes jeg egentlig ikke, jeg har en grund til.
Som du selv nævner, så var det det vigtigste øjeblik i mit liv... i vores liv. Så fjerne opmærksomheden fra mig, var bare forfærdeligt. Kan ikke beskrives.
Hovedsagen er, at jeg følte mig overset og som nummer 2! Det har jeg aldrig nogensinde prøvet med ham før og det var bare ikke det bedste tidspunkt.

Sådan som du svarer trådstater giver du kvinderne ansvaret for mænd, der handler uden at tænke. Hvorfor er det pludselig jordemoderens ansvar, at trådsatarters mand ikke kan lade hende (ex kæresten) være???
Trådstarter skriver ovenikøbet, at jordemoderen prøvede at trække sig tilbage.
Jeg er helt enig i Pusserpigens svar. Kvinder der forsvarer en sådan opførsel, som trådstarter beskriver, har fuldstændig mistet deres selvrespekt. Kvinder - I har misforstået noget. Mændendes opførsel er deres eget ansvar. Det er ikke os - kvinderne - der skal tilpasse og og redde situationer, hvor de opfører sig hjerteløst og torskedumt.
Kære trådstarter: Jeg kan godt forstå at du føler dig svigtet. Din mand har svigtet dig på et meget følsomt tidspunkt, og fuldstændig ignoreret dig og dine behov. I mine øjen er det helt uacceptabelt. Så jeg kan godt forstå, at du har bedt ham om at flytte.
Omvendt synes jeg også du skal gennemtænke, om du inderst inde har lyst til at leve uden din mand. Som du beskriver jeres forhold vil du ham jo gerne, men spørgsmålet er, om du kan leve med ham som han er. Det er ikke nemt at finde ud af, slet ikek lige i øjeblikket hvor hormonerne farer rundt i kroppen på dig, og du er følesesmæssigt meget nemt påvirkelig.
Jeg synes du skal tage kontakt til en psykolog og få nogle samtaler alene, og senere inddrage din mand i nogle fælles samtaler.

Men forstår godt du - som de fleste kvinder herinde nok helst vil undskylde din mand med at han var for "overvældet over at se hende". Forstår det godt, for så kan du igen tro på det gode ægteskab I hidtil har haft. Det er jo uudholdeligt at skulle forholde sig til dette svigt fra din mand i så afgørende en situation. I har ellers haft et godt og stabilt ægteskab, men måske kun fordi der hidtil ikke har været nogen rigtig udfordring, der har stillet hans kærlighed på en prøve(?) Det er jo netop i sådanne afgørende situationer (som den du her oplevede sammen med din mand)at kærligheden skal vise hvor dybt den stikker - eller om det mere er en attityde.
Jeg fatter ikke nogle kvinder, der undskylder nær sagt alt hvad de udsættes for af deres mænd. blot for at kunne beholde ham. Synes du har reasgeret værdigt og med det enhver sand kvinde da bør gøre, at kræve kærlighed og opmærksomhed fra sin mand - især i sådan en situation. Men mange kvinder er bare så underdanige når det gælder mænd, så meget at jeg føler mig beskæmmet på mit køns vegne. 🙁
Selvfølgelig skal vi kræve empati og følsomhed fra vores mænd, hvis vi er i forhold til dem. Så det er ikke spor forkert at kræve dette og også reagere som du gør her her med sårethed og skuffelse, fordi din mand "glemte" dig netop i dette så afgørende øjeblik for jer BEGGE! 😖
Jeg synes du har gjort det rigtige, bortset fra det er meget synd for barnet og dets far at de ikke oplever samvær her i den første tid. Det må så kunne arrangeres på anden vis - der er vel familie også, som vil kunne formidle en kontakt håber jeg.
En meget forstående jjjj slutter sin forsvarstale for manden med at bebrejde JORDMODEREN at hun ikke fik "gelejdet manden op til sin kones hoved og hånd". Altså dette minder mig meget om når konen til sin den utro mand bebrejder elskerinden at manden er mere interesseret i hende fremfor sin kone. 😮
Kvinden her har blot udført sit hverv som jordemoder, men typisk bliver hun bebrejdet - ikke manden, hans mangel på opmærksomhed (læs kærlighed) bortforklares med alskens undskyldninger. Typisk underdanige uselvstændige kvinder, der både er undskyldende og forstående til det pinlige overfor ufølsomme mænd. Aldrig i livet om jeg ville have sådan et skvat af en mand - så hellere leve alene!
Hvor lidt vil I nøjsomme kvinder nøjes med fra jeres mænd, hvor forstående og undskyldende er I nødt til at være for at kunne beholde manden?
Jeg mener du Josephine har handlet rigtigt ved at vise din mand din berettigede sårethed. Havde du bidt den i dig og undskyldt ham, så ville du have mistet dit selvværd som kvinde - og næste gang givet køb på endnu mere. Måske utroskab ?
Håber du får psyk. hjælp i denne tid, for det har du brug for.
KH
Pus [f]

det beroliger mig at læse dit indlæg her. Også at du er afklaret nok til at din mand kan have kontakt med sin datter, og han kommer daglig på besøg. Det viser at du er en meget stærk og klog kvinde, der har overskud nok til ikke at finde sig i hvad som helst. Og hvis din mand med tiden kan overbevise dig om at det KUN er dig han vil ha` (tænker også på fremtiden og mulige svigt ...) ja så tar du ham også tilbage igen, netop fordi du elsker ham. [l]
Men det er HAM, der skal få dig til at føle tryghed igen - det er ikke dit problem dette. Du har nok at gøre med at komme over fødslen og finde dit selvværd igen som kvinde. Vær rigtig god ved dig selv nu - rigtig rigtig god og at andet end selvpinerisk!!!
Glem din mand - følelsesmæssigt - for en stund. Du skal IKKE tænke på og føle for meget for ham nu, men opgive ham for en stund. Han har selv stillet sig udenfor, så nu må han også selv bane sig vej ind til dig igen, hvis han vil dig nok. Dette arbejde med at generobre dig, det skal du slet ikke gøre for ham. Du skal blot iagttage hvad som sker - især iagttage dine egne følelser.
Men først og fremmest skal du gi alle dine gode følelser til din lille datter. Hun skal mærke din glæde og lykke - ikke din sorg. Du skal gi` dig hen i kærlighed til hende 🙂
Tillykke med datteren og nyd nu den tid du har med hende nu, for den kommer aldrig igen!
Pus [f]

vil gerne ha en " I like" butten her 🙂

jeg har en bekendt der for 5 år siden skulle have barn nr. 3 med sin kone.
Han har altid godt kunne lide fremmede damer, så jordmoderen var ingen undtagelse.
Det eneste han fortalte til mig om sin drengs fødsel, var hvor lækker jordmoderen var og at hun var det eneste han havde koncentreret sig om.
Hun var åbenbart af samme kaliber, så hun havde flirtet med, og det endte med at de havde sex lige efter hans kones fødsel af deres fælles dreng.
Han så hende nogle gange bagefter og så var det ikke spændende mere.
Man tror det er løgn, men desværre nej.
Konen har heldigvis fået indset hvordan han virkelig er, og de er skilt nu.
Jeg håber ikke det er så galt i debatindlæggers situation, men fødsler er ikke altid lige så positive overvældende på mænd, som det er for kvinder.
Tror der er mange mænd der i deres hoved tænker fuck...panik...når der kommer et afkom til verden.

Hold da op et svigt!
For satan hvor ville jeg også være splittet!
Jeg tænker lidt, at hans opførsel i sig selv næsten er værre end utroskab, for havde han mødt hende en aften efter lidt vin og flirten var opstået der, så kan man da lige som forstå det.... Men der der situation..... det er jo fuldstændigt vildt! OG den der jordemoder.... Helt ærligt; jeg kunne få sådan en trang til at indberette vedkommende for upassende opførsel - hvis hun kørte med som du beskrev, så har det da været så ydmygende for dig at ligge der med stængerne i vejret og i smerter og skulle være afhængig af hendes hjælp!!! Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan du lige nu ksal hele din sår, for den skade der er sket, er for mig ret graverende. Det er et så groft svigt af dig i en situation, hvor du er så dybt afhængig af din mand, af en professionel jordemoder - og ingen af delene fik du. JEg ved da næsten ikke, om jeg skal grine eller græde for dig!
Jeg kan godt fortå, hvis det er svært for dig at bryde et ægteskab - men det svigt der... .det skal han fandme sone! Dermed ment at han skal FATTE hvad han gjorde!
Aj, blvier vred på dine vegne!
HÅber du har nogen, du kan blive passet på af - for lige nu skal du give dig selv lov til at være såret! Så må han fedte rundt og være far når han er blevet voksen nok til at fatte, at kvinder skal behandles med respekt!
Held og lykke
(PS. du er sgu sej! Dit brev oser af ro - jeg havde flået ham)

Åh nej, du er en af den slags kyniske kvinder, som altid vælger at tro det værste og er så sikker på, at manden vil svigte dig på et tidspunkt, at han er dømt fra starten. Jamen held og lykke med det! Hvis man er så fjendtligt indstillet, så skal man nok ikke være sammen med manden.
Det jeg skriver er at mænd er forskellige og nogen har tendens til at være lidt clueless, når det kommer til det følelsesmæssige, mens andre selvfølgelig godt kan være skingrende psykopater, der tager jordmorden bagfra lige efter fødslen.... Men det er jo mennesker som har været udsat for seriøse svigt....
Jeg antager bare at der ikke er noget psykisk galt med trådstarters mand, da det nok er mere sansynligt at man under graviditet og efter fødslen har ekstra meget brug for bekræftelse etc. - de fleste af os siger det bare til manden, i stedet for at tænke det værste.

Hvorfor indberette jordemoderen, når debatindlægger skriver at hun var sød imod hende og prøvede at afvægre manden. ?

vi er blot kvinder der har følsomheden i behold. Vi ønsker såmænd bare kærlighed af den mand, vi elsker og lever sammen med. Måske er det svært for den selvundertrykkende kvinde at forstå, men tænk jeg tror faktisk mænd sagtens selv kan finde ud af at være empatiske - der har de intet problem, når de elsker nok. 😉
Men lad mig lige vende dette (skræk)scenarie af en fødsel om, og vise hvor omvendt POSITIV og BEKRÆFTENDE en oplevelse, som det kunne have været for den fødende kvinde her: Hvis nu manden i stedet havde været 100% nærværnende og opmærksom på sin kone - netop hvor hans eks. var til stede. Det ville da have været en kærlighedserklæring til hende ikke? Konen havde jo brug for sin mand i denne fælles begivenhed, ellers havde han nok ikke medvirket ved fødslen! Men skæbnen - hvor kan du være ond (!) - den ville noget andet, for ind kommer mandens ekskæreste, der skal være jordmoder ved fødslen. 😮
Manden og jordmoderen ved jo godt hvem den anden er. Og eksen - der hermed uforvarende er blevet draget ind i mandens liv via sin profession - hun ved også godt her at manden er i fødestuen sammen med sin kone, fordi hun har brug for ham NU, hvor hun skal føde deres fælles barn. Manden KUNNE derfor (modsat hvad han gjorde) have gjort det klart overfor sin eks. at han nu var engageret til anden side - nemlig hans kone - og på den måde signaleret, at hans ægteskab var lykkeligt. Hermed kunne han samtidig få vist sin eks. at han var optaget/at han elskede sin kone! [l]
F.eks. ved at give hende - fremfor jordmoderen - sin opmærksomhed. Det gjorde han så IKKE. Men tænk hvis han havde gjort det i stedet! Så havde den fødende kvinden oplevet denne fødsel som en meget meget stor bekræftigelse af mandens kærlighed til HENDE. 🙂
Situationen afslørede en anden virkelighed, hvor det virkelig gjaldt. Havde manden i stedet vist jordmoderen/eksen hvor han hørte til (hos sin kone)så havde dette samtidig været et klart signal til hans eks. at "her er der ikke noget at komme efter"!
Den chance med at slå to fluer med eet smæk (ved 1. at give sin kone al sin omsorg og kærlighed/opmærksomhed og ved 2. at signalere til sin eks. at han nu var optaget) den chance forpassede manden. Derfor har han såret konen og mistet hendes tillid.
Pusser

Ja, du lyder til at leve i et velfungerende forhold.... bare lige den tvist at du har brug for at svine andre folk du ikke kender til, når de kommer med velmenende svar fra deres perspektiv.... Ja, du har det super strålende 😉

har du ikke andet at sige? Denne tråd handler altså ikke om mit velbefindende, men om en kvinde, der i en meget sårbar situation har følt sig svigtet. Hun har takket for min støtte, så jeg tillader mig at tro mit svar var seriøst da det blev modtaget i den ånd.
Det er helt ok. at du forsøger at se det fra mandens side også, men ærlig talt så tror jeg ikke det ville hjælpe kvinden her - tværtom gøre hende endnu mere usikker på sig selv. Prøv dog at se det fra hendes side - hvis du da kan det 😮
Pusser 😉

Netop min pointe

Men så glædeligt du sadler om og blev lidt empatisk for kvinden - fremfor manden 🙂
Pusser

Min pointe er at jeg skriver et meget velmenende svar ud fra min erfaring og så får jeg som det første en negativ og ubehalig respons fra dig.Jeg skriver ikke generelt om mænd, men ud fra min egen erfaring med en mand. og helt ærligt så er der jo ingen af os, som ved om den stakkels kvinde rent faktisk burde droppe manden, fordi han er et svin eller om hun bare har været lidt følsom overfor hans signaler. Det er i hvert fald første og sidste gang jeg skriver her. Det er min tid vist for kostbar til. men pøj pøj med at finde nogle enøjede bistandsklienter og pædofile og diskutere med...

skrev du - ja sådan startede du, og det var din generalisering og bagatelisering af et meget traumatisk hændelsesforløb, som jeg reagerede så kraftigt imod.
Jamen det er da ikke typisk for mænd under en fødsel, at være mere optaget af jordmoderen end sin fødende kone - det håber jeg da ikke. Så hold dog de mange empatiske mænd udenfor dette - tak 😉
Underligt du er så sart her i debatten, men samtidig ikke tager trådstarters reaktion alvorligt. For at hun kan komme videre og UD af dette svigt, som hun jo har FØLT for f.....! ja så skal det da ikke bortforklares med et "sådan er mænd" eller noget i den retning. Hvis nogen er "sådan" så må de sgu ændre adfærd!
Vi har alle været ude for svigt af den ene eller anden art, men denne beretning siger altså spar to til hvad jeg har hørt og oplevet. En rædselsfuld oplevelse i en så sårbar situation som kvinden var i, og som kunne og skulle have været en stor positiv oplevelse for hende. Æv hvor er det synd for hende, jeg forstår virkelig godt hendes reaktion her.
Det havde nok været bedre for hende, om manden slet ikke havde været til stede under fødslen. For sent nu ja, men de er altså nødt til at tage dette op nu og endevende det og gøre sig FÆRDIGE med det, hvis de nogensinde skal finde sammen igen med den tillid de hidtil har levet med indbyrdes. Manden skal forstå alvoren her, men tror kun han kan forstå det, fordi kvinden reagerer som hun gør. Hun skal bestemt ikke nu gøre sig umage for at forstå ham eller please ham her, for han har svigtet hende groft. 🙁
Håber på den oplevelse kan få afklaret nogle ting som de måske og forhåbentlig da kan bygge videre på sammen.
Vær nu ikke så sart når det gælder en soldebat😉
Pusser

.. jeg læste noget ind, der ikke var skrevet...
Da jeg svarede, syntes jeg bestemt, at jordemodederen havde "været med på den"... Men det skrev hun faktsik ikke... Jeg må have blandet noget sammen....
Så nej - det skal hun vel næppe indberettes for:)

Bliv skilt hurtigst muligt, da det er åbenlyst for enhver at i ikke passer sammen.
Der findes ikke lykkelige parforhold, da mænd og kvinder er forskellige racer, der ikke forstår hinanden og derfor kun giver hinanden ulykke ved at leve sammen.
Gør ligesom resten af samfundet og bliv skilt hurtigst muligt, så har vi endnu et skilsmissebarn.

Han havde også kunne pakke kufferten lige direkte....Men, Men, Men, jeg kunne godt tænke mig at høre hvad han siger til ikke at være en del af dig mere??? Han er uforstående over det ja, men hvordan reagerer han, er han interesseret i at komme tilbage eller hvordan...
Nu er det jo også sådan at i en fødsel, der går man (jeg gjorde) ind i en bobbel. Og han mener du har misforstået, og i har måske misforstået hinanden ja, men under en fødsel, der har din mand/kæreste ojkfveevf og grahhh bare at være der for dig, og han har måske også været nervøs op til og endelig kommer der noget velkendt, som han så kan ånde lettet ud ved.
Jeg tror du overreargerer, men jeg kan sagtens forstå dig... Men få du nu lige fat i din kæreste og få det her talt ordentligt ud..
Sidst, men ikke mindst, stort tillykke med jeres dejlige datter[l][l][l]

tror du gjorde det helt rigtige. Og han skulle skamme sig noget så enormt!!!!
Tænk at han kan finde på at flirte med din jordemoder under Jeres barns fødsel?! Han fortjener slet ikke at se hende... Jeg er meget chokeret over at der findes mænd som ikke kan sætte sig ind i andre menneskers sted og at de ikke kan se hvor meget de sårer andre.... Men lad være med at tage ham tilbage..

Det er meget svært at vide, om du så syner .. kun du ved, om han vitterligt holdt om hende og snakkede om gamle dage i stedet for at holde dig i hånden. Du kan have haft følelsen, uden at der var hold i det .. hvad siger han selv???
Min ekskæreste havde også øjne på stilke, når han fik øje på lækre kvinder, og jeg følte mig så dum, men i dag ved jeg ikke om jeg så rigtigt eller om det var min jaloux der opfattede det hele forkert.

Er utrolig glad for at så mange mennesker bruger tid på at svare mig, det er virkelig en stor hjælp og det skal I bare have mange tak for🙂
Prøver lige at gøre noget klart!
Ekskæresten: Havde det svært i denne situation. Hun var ganske venlig overfor mig og vil ikke bebrejde hende for noget i denne situation. Hun gjorde sit job og var sikkert ligeså anspændt som resten af situationen.
Min mand: Han gør hvad han kan for at få mig tilbage, eller få en hverdag til at køre som det plejede. Ved ikke hvad mere jeg kan forlange af ham, men synes ikke jeg har fået nok af ham. Han spørger hver dag, om jeg ser en anden! Hvilket jeg jo bestemt slet ikke har i tankerne. Han tror jeg er sammen med andre hele tiden og det kan jeg faktisk blive ret sur over. I denne situation med en nyfødt datter og et uklart ægteskab ville jeg aldrig gå på mandejagt og så at diskutere det, er fuldstændig upassende. Prøver ihærdigt at skifte emne og prøver at snakke om vores situation og at jeg stadig ikke kan give mig hen til ham i stedet.
Synes på en måde det er ledt af ham at vende det hele over mod mig... som om jeg kunne finde på at være utro, når hele situationen faktisk drejer sig om ham. Det irriterer mig, men på den anden side tror jeg han gør det fordi han inderst inde er bange for at miste mig! specielt til en anden.
Vi bor stadig hver for sig og er stadigvæk ikke blevet klogere på vores forhold. Gudskelov har min mand heldigvis indset, at han ikke gav mig nok opmærksomhed og at det hele blev anspændt for ham og det drejede sig for meget om sin ekskæreste. Jeg modtager stadigvæk blomster næsten hver dag og han behandler min datter som en guldklump.
Efter fødslen snakkede vi om det hele og han foreslog at tage om og bo ved en kammerat, hvilket jeg synes var en god idé og der bor han stadig. Så har ikke på den måde smidt ham ud, han foreslog det fordi han troede det var det jeg helst ville!
Mig: Jeg er ikke jaloux anlagt og har aldrig rigtigt været jaloux før med min mand. Det synes jeg også jeg beviser ved at lade ham mødes med sin eks kæreste for at snakke lidt sammen (før episoden med fødslen). Har altid haft tillid til ham og aldrig frygtet noget. Så tror ikke jeg har set forkert eller overreageret. For der skal ret meget til at gøre mig jaloux som sagt. Jeg er sikker på, hvad jeg så.... om det så var midt i fødslen eller ej!
😕

Kan sgu godt forstå du sviner manden til og giver ham en opsang, men at du ligefrem smider ham ud af hjemmet syntes jeg sgu er lige voldsomt nok!! Det er din nyfødte datters far, så syntes sgu i for barnet skyld skal få snakket det HELT ud af systemet og lagt det bag jer. Det er er så fantastisk at blive forældre, i burde nyde det sammen.

Jeg skriver jo netop, det IKKE er mig som har smidt ham ud. Han foreslog det selv og jeg synes det var en god idé.
Lidt nemt af dig at skrive vi bare skal nyde det, når jeg forklarer, hvor svært det er for mig at nyde ham. Så vil jeg hellere nyde min datter... alene.
Vi har snakket det hele igennem op til flere gange, men vi kommer ingen vegne!
Er meget imod forældre som bliver sammen pga deres børn/barn. Det er tit værre end hvis de egentlig bare gik hver til sit.

Jamen så har misforstået følgende:
På grund af manglende forståelse valgte jeg at sende ham væk fra hjemmet.
Selvfølgelig skal i nyde det.... Men som jeg skriver skal i se at få snakket det ud i gang for alle. Så må du sgu få råbt og skreget af ham og fortalt ham hvor stor en tumpe han er. I burde sgu da kunne finde ud af det. Har fuld forståelse for du er sur på ham men han for fanden jo ikke været dig utro eller brændt alle dine sko. Du skriver det er manden i dit liv, så må du også kunne tilgive ham. Hvis det her kan vælte jeres forhold fuldstændigt så er det helt sikkert ikke jer to. Så har du ret i at i ikke skal blive sammen på grund af barnet.

Han er sko lidt af et svin sådan at lægge an på en anden kvinde end dig - uanset hvilken situation man måtte befinde sig i. Det er fuldstændig uacceptabelt. Jeg håber at I på en eller anden måde får løst dette problem
Dit forslag til ham inden fødslen fandt sted med at mødes med eksen, er en total dårlig ide. Det skal man på ingen måde gøre, om man er jaloux anlagt eller ej. Men det tror jeg også at det så småt er gået op for dig nu

Det er ikke DIN datter, det er JERES datter, og at du frarøver ham chancen for at se hende hver dag, er titusinde gange værre end at han havde et kærligt øje til sin eks.
Helt ærligt. Hvis det er den mand du elsker, og han ellers altid har været supergod overfor dig, så synes jeg du overreagerer - i forhold til at i lige er blevet forældre. Der er en del mere at kæmpe for nu!
Folk giver bare op for nemt, og ja, det er bedre for barnet at forældrene er hver for sig hvis det er helt af helvede til, men det lyder jo ikke engang til at i har prøvet at gøre noget ved det. Du står bare fast på at du har det svært, og han flygter - forståeligt.
Snak hjælper ikke i længden - det gør handling og du er nødt til at vise at du godt kan komme videre.
Børn har altid bedst af have både mor og far, og du skylder dit barn at kæmpe til du absolut ikke kan mere.

hvorfor har du spurgt ham om han ikke ville opsøge hende?
er du sikker på at det du oplevede under fødselen var reelt? eller måske er du i virkeligheden sygeligt jaloux og skal have det ryddet ud af verden men det kan du ikke fordi han jo en gang har mødt andre end dig (før han mødte dig)
du skal simpelthen lade være med at blande dig i gamle forhold og reaktionen du har gennemført nu er sgu ærgerlig, men dødt er det ialtfald

Jeg tror i virkeligheden ikke din mand har opført sig specielt upassende. Men situationen har været fuldstændigt upassende og ydmygende for dig, og jeg tror det er det, som du reagerer på. Jeg ville ALDRIG føde ved en af min mands ekskærester - det er den situation alt, alt for intim til. Jeg ville nærmest føle det som et overgreb.
Hun skulle have byttet med en anden jordemoder, det havde gjort situationen så meget bedre for jer alle sammen. Det er ærgeligt, at jordemoderen eller din mand ikke sagde fra i situationen. Du var jo fødende, og så har man ikke lige overskud eller overblik til at sige fra. Tror du at din følelse af svigt kan stamme fra, at din mand ikke havde indsigt nok til at bede om en anden jordemoder, mere end at han reelt flirtede med hende?
Det er jo for sent at lave om nu. Det var en møgoplevelse for dig, som har sat sig dybe spor i dig. Du havde sikkert forestillet dig en helt anden situation, hvor din mand havde 100% opmærksomhed på dig og jeres kommende barn, og derfor blev det ekstra chokerende for dig.
Jeg synes du skal tænke over, hvordan du kan få den dårlige oplevelse bearbejdet. Vil det mon hjælpe dig at skrive til jordemoderen, og sige at du er synes hun var dygtig og behandlede dig godt, men du ville have ønsket, at hun havde byttet med en anden, fordi situationen blev akavet og grænseoverskridende for dig? Jeg synes i hvert fald det er dit ansvar, at finde ud af at komme videre nu.
Din mand opførte sig ikke perfekt, men helt ærligt, så vil han heller ikke opføre sig perfekt i al resten af fremtiden - og det vil du heller ikke. Kan du tilgive hans opførsel? Kan du leve med, at han dummede sig? Kan I komme videre SAMMEN, evt. med hjælp fra en psykolog der kender til fødselsreaktioner? I er trods alt blevet forældre til en lille pige, som har brug for sin far og sin mor, og som har brug for at de har det godt, så de kan koncentrere sig om at drage omsorg for hende.
Jeg synes du skal kontakte din sundhedsplejerske eller læge, for at blive henvist til noget hjælp, hvis du er interesseret i at få en fremtid sammen med både din mand og din datter.

Jeg blev dybt chokeret over at læse dit indlæg. Det må være så hårdt for dig. Jeg forstår slet ikke din mand, slet ikke. Heller ikke jordemoderen. Hun burde vide bedre.
Jeg ville helst tro, det er en misforståelse. Men jeg ved jo også man ikke kan tage fejl, for vi mærker jo den slags omgående.
Hvor kunne han nænne det, hvor kunne han. Jeg har tårer i øjnene. Fatter han mon, hvad han har gjort. Fatter han , hvor hårdt det er at føde. Jeg ved desværre, hvis det var mig, jeg tilgav det aldrig. Men ingen mennesker er jo fuldkomne. Kan du stadig leve sammen med ham, kan han formå at overbevise dig om, han ikke er interesseret i hende.
Jeg tror desværre aldrig du helt glemmer den oplevelse. Nej, jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Det kommer jo helt an på, hvordan I føler for hinanden.
Holdt han ikke din hånd under fødslen. Var han slet ikke ved din side. Var han kun optaget af at "hjælpe" hende. Hvis det er sådan er det noget så grusomt.
Er han umoden, er han kun en "dreng", det er den eneste undskyldning, jeg kan komme i tanke om. Og som måske kan bruges.
Åh, hvis han vidste hvad han gjorde mod dig. Du har min varmeste sympati og jeg håber du kan klare det. Snak med andre om det, nogle du har fortrolighed til. Det kan du ikke gå alene med.

Dit råd er virkelig godt. Det må ikke forties, dertil er situatinen for alvorlig.

Hvordan har du det. Jeg er noget rystet over din mands optræden. Det var dig, det drejede sig om.
Jeg ville da ønske, han beder om tilgivelse for den sorg, han har påført dig.

Spøjst nok, har jeg opdaget at De får stort støtte fra "kvindernes side" af. Jeg er glad for, at så mange mennesker kan være enig om en ting, nemlig at han har handlet forkert.
Vi er enig om, at det ikke er nemt at føde en unge. Der er mange følelser involveret i det, det store højdepunkt, al den opmærksomhed kvinden skal have, smerten hun gennemgår og så videre. Alla " Se på mig, føl med mig, bær over med mig o.s.v....mig mig mig".
Jeg tror nu på den store kærlighed, kald mig naiv, men kunne forstå du gør det samme om din drømmeprins. Men du er klar over, at du ikke er hans FØRSTE store kærlighed, for det var hun. Så spørgsmålet er, hvem er du til at dømme ham? Er du sur over at han har haft den store kærlighed før han mødte dig? Eller jaloux over at han ikke er kommet over den endnu?!. Føler du dig nedprioriteret, og derfor straffer ham ved at holde ham på afstand?
Er du i den tro, at din mand ved din unges fødsel, bevist har tilsidesattet dig for hende?
Hvis han bevist var klar over at hans handling ville såre dig, har du min største beklagelse, og jeg føler med dig.
Hvis ikke du er i den tro og overbevisning, kunne det så skyldes at du rent faktisk opfattede situationen som du selv ønskede pga en form for en vis undertrykket følelse om din opfattelse overfor ham og hende?
People always see what they want to see. Det er nemlig roden til alt ondt.
Pas på at dine handlinger fortaget på dårlig dømmekraft, ikke kommer til at give bagslag en dag.
Men, bukker for den nyfødte og ønsker dig god vind i ryggen. Always look at the Stars when you are lost.
//peace out.

Jeg tror ikke du helt ved, hvad du taler om.

Tak for jeres omsorg og vil nu give en opdatering :)
Min mand og jeg har meldt os til parterapi og starter i næste uge. Er blevet overbevist om, det er ham jeg skal dele mit liv med. Så må jeg jo også selv arbejde på det.
Vi bor stadig ikke sammen og det fungerer fint med den lille nye.
Udover det... har vi fået talt godt ud, hvor han indrømmede at hans følelser pludselig blussede op igen efter at have set hende. Så det var ikke mig, som så syner. Hvilket jeg heller aldrig har troet. Han var dog dybt ked af det og hans ekskæreste har faktisk skrevet en besked til min mand, fortalte han - hvor der stod at hun synes situationen var akavet, men at det var godt at se ham igen og hun håbede vi havde det godt med den lille nye. Han svarede ikke på beskeden og gav mig al opmærksomheden. Han reagerede slet ikke på hendes sms og der kunne jeg for første gang se, han ville mig.... og kun min🙂Så min mavefornemmelse er ret god igen og håber inderligt vi kommer igennem der her uden alt for mange ar i sjælen.

Det har været en interessant tråd og der har været meget gætteri.... Så det er super, at du tager dig tid til at skrive på den igen, og jeg håber I finder ud af det. Med dine sidste beskrivelser virker det nu også som om, han er noget værd:)