Lektier er tidsspilde

Hvordan har du det med, at dit barn maser med lektier hver dag? Er det noget man ser frem til i familien? Eller er det lidt en plage?
Det ser ud til, at der startes en debat om lektiernes betydning for skoleeleverne i disse dage.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2007/10/17/104817.htm
Det ser nemlig ud til, at lektier ikke bidrager til dit barns faglige viden. Hvis det er rigtigt, giver det vel ikke mening, at eleverne skal slås med lektier hver dag?
Kan/skal vi ikke bare bede skolen om at holde inde med det lektieræs? Eller er du af en anden mening?
V.H. Modild

det er ikke tidsspild at de har lektier de har godt af at have ansvar og når de begynder en udannelse er der også lektier

I skolen lærer man da mange ting, men en stor del af skolen handler også om at lære: indlæring.
Hvad vil det sige at modtage og opsøge informationer. Hvornår VED man noget med sikkerhed, og hvornår er det "bare" en mening.
at lære at respektere andres meninger
Og så er der selvfølgelig at stole på andre, lytte til autoriteter (læreren)
Dvs forberede dem til en dag at have en chef, som man jo heller ikke konstant kan betvivle.... "ahr hvorfor skal jeg lave det❓Det giver da ingen mening... etc)
Og så er der lige den med disciplinen. Afgive løfter, opstille forventninger, holde hvad man lover osv.
Jo, det er mange ting, som man får ud af en omgang blækregning :-)
Er selv begyndt kampen med min 11 årige datter, som indtil videre prøver at få banket ind i hovedet på at uddannelse er vigtig !!!

- med overmåde begejstring af min bonusdatter (2.g)
- Jeg synes ikke de andre svar, der går på afretning til en arbejdsgiver er særlig tiltalende - muligt det kan læres ad den vej, men er det formålet? Og er det det vi vil? Hvorfor ikke fremme selvstændighedstanken istedet? Jeg ryger fuldstændig i stolen, når nogen vil opdrage til autoritetstro.
- Hvis lektielæsning ikke tjener det tilsigtede formål, så synes jeg ikke der er nogen grund til at fortsætte med den plage, (plager har vi da nok af) men jeg kan da hurtigt komme i tanker om, nogle ting jeg ikke kan gennemskue, hvordan jeg skulle have fået ind i hovedet, hvis ikke det havde været forpestet af lektielæsning. Her tænker jeg mest op terpefagene.

med at lave lektier - især i de fag, hun synes er spændende.
Min holdning er, at lektier er en forberedelse på "fremtiden" - dvs. selvdisciplin, overholdelse af aftaler (læs rettidig aflevering af skrevne stile, matematikopgaver, m.m.)
Men derudover er det også min holdning at hun behøver ikke at vide "alt" - til gengæld skal hun vide, hvor hun kan hente informationer om de emner, hvor hendes viden ikke er tilstrækkelig.

når jeg læser af du mener at man bare kan blæse sin arbejdsgiver en lang march, når han/hun forlanger noget af den ansatte?

I folkeskolen - tja, der er nok lige rigeligt fokus på lektier.
I gymnasiet - efter min smag for LIDT fokus, som forberedelse til den langt mere selvstændige indsats, der forlanges på universiteterne.
Men ellers synes jeg da, det er nødvendigt at arbejde lidt med det, jeg har lært, for ellers har jeg glemt det fuldstændig på mandag.

Da jeg gik i folkeskolen for en del år siden, fik vi udleveret en avisartikel, vist nok med titlen "Rødekro sagen".
Den handlede om en elev som ikke lavede lektier da skolegangen ikke må påvirke elevens daglig dag.
Hovedpointen med artiklen var at lektier i folkeskolen faktisk er ulovligt i følge en eller anden paragraf.
Er der andre der kan huske sagen og hvad det hele endte med?

Lektier er med til at børn og unge oplever en form for selvansvar. De skal lære at det hele ikke blir serveret, men at de selv skal gøre noget for at nå målet.
Hvis de ikke fik lektier for så var livet jo en leg, grov sagt.
Mange børn og unge i dagens folkeskole gider ikke gå i skole. De får som regel det meste af tiden til at gå med at side og glo eller skabe uro i klassen. Dette tager utrolig meget undervisningstid, så derfor er lektier med til at man får mere ud af det.
Lektier er også for at evt forældre kan følge lidt med i hvad deres børn egentlig går og laver i skolen.
Så den person der startede denne debat er helt sikkert en forældre der ikke gider følge med i sit barns skolegang. Og slet ikke følger med i debatten i verden om at vi i lille Dk faktisk er ret lang bagud.
Relevant viden:
Pisa rapporten 2003 viser at forældre er mere interesseret i at børn har masser af venner, fremfor en god uddannelse. -> det synes jeg skulle ændres...!!!¨
Vores børns fremtidige uddannelse ville jeg da helt klart vægte mere frem for venner.

hvad vi altid har ment, og troet var resultatet af bl.a. lektier. Men det ser ud til, at hvis man måler på disse forhold, kommer der ikke resultater, der underbygger denne mening.
Så vi må jo spørge os selv, har vi erfaringer med, at vi bliver mere ansvarsbevidste, når vi har lektier for hjemme hver dag?
Jeg har også altid kunnet leve med den ide, at det nok gav en vis "træning" i ansvarsfølelse, men de senere år er jeg nok af en anden mening.
V.H. Modild

i skolen, og måske er det lige netop, hvad vi skal holde fast i, at det er i skolen vi skal lære det, der hvor der er hjælp at hente, hvis man er i tvivl, og der, hvor man jo om ikke andet forventes at følge med og holde opmærksomheden skærpet.
Så kan fritiden nemlig være det den er ment som, fritid og ikke lektielæsning.:)
Uddannelse er vigtigt, så jeg håber du får succes med at indprente det i din datter, og jeg håber, at hun ikke går død i lektieræset udenfor skoletiden.:)
V.H. Modild

at en sådan nyhed vækker forståelig begejstring hos elevene i de danske uddannelsesinstitutioner.:)
Nej, vi har tradition for, lige netop ikke at være autoritetstro, endskønt denne tradition ikke er meget mere end 40 år gammel.
Skolens opgave er at tilbyde læring og ikke foretage indlæring, somd er så smukt skelnes mellem i disse tider. Men som du siger, terpefagene er lidt noget andet.
Jeg mener, at undervisningen skal være klart fokuseret på læring og at indlæring ikke skal findes. Men jeg mener tillige, at der er fagområder, hvor det er hjælpsomt at anvende terperi og disideret indlæring,. men det kan ikke fylde ret meget.
Jeg mener ikke, at vi kan fortsætte med lektier som hidtil.
Alfie Kohn som har skrevet "The homework myth", og som danner beggrund for debatten nu i Danmark, er af den mening, at det ikke burde findes. Endskønt jeg endnu ikke har læst bogen færdig, kan jeg sige, at han dels er ganske grundig, dels bygger sine betragtninger på samtlige undersøgelser som er tilvejebragt indenfor dette felt, og uagtet der er nuancer i resultaterne, er det overraskende lidt effekt lektier har, hvis nogen overhovedet.
Det gælder især det der svarer til folkeskolen. I det danske gymnasie bliver resultaterne mere ens og det kan give mening med lektier, hvis disse er vældig målrettet den enkelte,
V.H. Modild

lad os lave alle skolerne om til ungdomshuse.
Industrien skriger på arbejdskraft, så der skal nok blive arbejde til lærerne.
Modild, hvilken verden lever du i? Vi skriver altså 2007, Stalin er død, og du er ikke stillet op som president i USA, det går da helt ad helvede til.
Nu vækker dine indlæg ikke kun smil på læben, men et stort LOL.

i generelle termer. Men jeg er usikker på, at vi behøver begrebet lektier, for at kunne gøre de unge mennesker bevidste om, at der er noget der hedder ansvar, selvdiscipl;in og dermed overholdelse af aftaler og andet..... det er der mange andre måder at lære på, hvilket jeg er sikker på, at din datter også dels ved, dels lærer fra og af.:)
I dag er det jo vigtigt, at kunne hente informationer, som du skriver, men endnu mere vigtigt at kunne sortere i dem.
Så endskønt jeg stort set er enig emd dig, er jeg uenig i, at vi behøver lektierne.:)
V.H. Modild

gymnasiet stedet, hvor lektier giver mere mening end i folkeskolen... det er lidt min fornemmelse også, men det er stadig ikke ligemeget, hvilke lektier og hvordan der arbejdes.
Vi har været på vej til en bedre forberedelse til universiteterne, men nu er vi på vej tilbage, med den indstilling, der er til skolerne.:)
Vi glemmer mest det, der er terpet... det der gav mening husker vi.:)
V.H. Modild

skal du blot starte debatten, og bekymre dig mindre om mine skavanker.:)
Du er hermed inviteret til, at vise dine indlysende gode argumenter for dette forum.
Lad os høre, hvor den er gal med mine betragtninger.:)
V.H. Modild

jeg kan ikke huske det.:)
Jeg har aldrig hørt, at lektier skulle være ulovlige.:)Men man kan jo, som det siges, hele livet lære noget nyt.
V.H. Modild

en lækkerbidsken for lille mig, med den indstilling du har.:)Jeg er helt 100% uenig med dig bortset fra, at der faktisk er en del elever, der ikke lige følger godt med.:)
"Lektier er med til at børn og unge oplever en form for selvansvar."
Den er gammelkendt og virker tilforladelig, men hvordan vil du som snart lærer beskrive denne proces mod selvansvar? Prøv det.:)
"Hvis de ikke fik lektier for så var livet jo en leg, grov sagt."
Er det meningen, at vi helt skal undgå legen? Hvad er det, der bidrager til, at livet netop ikke er en leg for mange mennesker?
Du skriver, at elevers opførsel i skolen nødvendiggør lektier.... Jeg er nødt til at fortælle dig, at du kan finde klasser, der ikke er urolige, men de har skam lektier alligevel. Der er derfor ingen sammenhæng i dit udsagn.
Hvorvidt lektier bidrager til, at elever får noget ud af skolen, er der faktisk ingen belæg for at sige, der er simpelthen ingen undersøgelser, der siger dette.:)
"Lektier er også for at evt forældre kan følge lidt med i hvad deres børn egentlig går og laver i skolen."
Ja joh, hvis forældrerne faktisk begriber hvad der foregår, hvis overhovedet ser til den side.:)Men er det ikke langt nemmere, at sende et pamflet ud til forældrerne, der beskriver hvad og hvorfor? :)Hvorfor bealste elevernes fritid med noget så ligegyldigt, som at det skal fortælle forældrerne omd eres arbejde i skolen, hvis det kan gøres anderledes?
Den person der startede denne debat, er en lang række forældre, der ikke mener, at deres børn skal belemres med noget, de ikke får noget ud af. De har reageret ud fra netop bekymring for deres børn.:)
Hvis du mener, at Pisa undersøgelsen er relevant, er der en hel debat ved siden af denne.
Jeg tager den gerne, men vil blot her sige, at Pisa undersøgelsen ikke er relevant for den enkelte elevs fremtid, at den ikke opfylder almene krav til det læringsvegreb Danmark betjener sig af, og som du kan aflæse i skolens formålsparagraf.:)
V.H. Modild

jeg, eller nogen andre har en uges tid, til at imødekomme dine ønsker, bare fordi du kopierer nogle udsagn?
LOL

at du som mange andre intet har at have dit maveonde i.:)
V.H. Modild

LOL
og så lige flæskesteg med det hele.

Lektier er med til at børn og unge oplever en form for selvansvar. De skal lære at det hele ikke blir serveret, men at de selv skal gøre noget for at nå målet.
- hvad har det med indlæring at gøre?
Hvis de ikke fik lektier for så var livet jo en leg, grov sagt.
- Hvornår starter "livet" - som 7-årig? Come-on
Mange børn og unge i dagens folkeskole gider ikke gå i skole. De får som regel det meste af tiden til at gå med at side og glo eller skabe uro i klassen.
- Tænk engang, jeg har faktisk haft lærer, der kunne motivere. Er det fag taget af skemaet på seminariet?

Dette tager utrolig meget undervisningstid, så derfor er lektier med til at man får mere ud af det.
- så må der være noget galt med lønsedlerne. Hvem skal LÆRE ungerne tingene? Er det læreren eller forældren?

Lektier er også for at evt forældre kan følge lidt med i hvad deres børn egentlig går og laver i skolen.
- Det klares nu om dage med ugebreve der også vælter ned i hovederne. Det skulle nødig være fuldtidsarbejde at have skolesøgende børn!
Så den person der startede denne debat er helt sikkert en forældre der ikke gider følge med i sit barns skolegang. Og slet ikke følger med i debatten i verden om at vi i lille Dk faktisk er ret lang bagud.
- Bare lam og utidig bemærkning. Emnet er ikke brag op at indlægslæggeren, men at læse i Politikken. Skal de ignoreres, hvis vi kan gøre tingene smartere?
Relevant viden:
Pisa rapporten 2003 viser at forældre er mere interesseret i at børn har masser af venner, fremfor en god uddannelse. -> det synes jeg skulle ændres...!!!¨
Vores børns fremtidige uddannelse ville jeg da helt klart vægte mere frem for venner.
- du har en undelig indfaldsvinkel til dit valg af uddannelse, så jeg håber fortsat du bare lyver.

- det har du misforstået. Jeg mener det er skidt at opdrage børn til at være lønmodtagere. Især offentligt ansatte.

- Jeg sad 8 år i en skolebestyrelse, hvor vi de 6 af årerne havde en arbejdsgruppe, der arbejdede med at gøre 1-4. klasse lektiefrie. Så andre har også tænkt tanken. For mig er den mere end kærkommen. Specielt når den bruges som alibi for lærerens manglende motivation og evne til at lave en nysgerrig elev.

Der er skam skoler, der kører uden lektier, men jeg refererede blot til den stundende debat, hvor mit link tager udgangspunkt i Kohn.:)
Det første der dræbes i det system vi kender, er nysgerrigheden og kreativiteten, da det jo er et system. Og Danmark er endda meget flot kørende med diferenciering af undervisningen, og fokus på den enkelte. Derfor er det noget bekymrende, at tests og vild fokus på faglighed igen ser ud til at skulle determinere den fremtidige undervisning.
V.H. Modild

forskellige især børn..
Min dreng går nu i en skole hvor de ikke har lektier. Det passer super godt ind hos os, når man tænker på havd de lektier kunne give af problemer før hen.
Skoleåret er så planlagt således at eleverne laver de stile og regneopgaver i skoletiden, som andre elever laver hjemme. I vores skole vægter lærerne også at de kan se at det rent faktisk er hver enkelt elev der har lavet prøverne..
Som de siger, vi kan se at det ikke er mor og far eller en kussine, men vores elev..
Fortsat god aften til alle
En mor

Du skriver:
Det ser nemlig ud til, at lektier ikke bidrager til dit barns faglige viden. Hvis det er rigtigt, giver det vel ikke mening, at eleverne skal slås med lektier hver dag?
Jeg ville nu argumentere ud fra en anden vinkel. Hvis du har lektier for bidrager det også til at du får nogle ordentlige arbejdsvaner. Det vil sige du disiplinerer dig selv, og det gavner også dig selv senere hen i livet.
Man kalder det også materiel dannelse.
Jeg vil vove den påstand at hvis man ikke får nogle gode arbejdsvaner så resulterer det i "Øget ulighed" kig på dette links.
http://www.dk-arbejdsmarked.dk/seneste_nyt.html?id=26040
Og som Per fibæk laursen siger:
- Der findes ingen dokumentation for, at lektier overhovedet har en positiv effekt, siger professor Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitet til Kristeligt Dagblad.
Det er i virkeligheden forræderi i mod de svageste og et "misforstået lighedsbegreb"
forklaring herom senere.
M.v.h
Molen

at jeg er helt enig med dig. Jeg kan se din pointe, men jeg mener ikke, at den holder..
Disciplinering ligger i selve skolens struktur. Man kan med god ret sige, at Danmarks bevægelse fra landbrugsland til industrisamfund i nu forrige århundrede, afstedkom historiens største disciplineringsprojekt nemlig folkeskolen.
Selve strukturen med fast mødetid, dagen arbejdsopdelt i timer, der regnes nøje med ud og ind-ringning, gelederne der fra lyden af en fløjte satte sig i bevægelse for at gå pænt ind i klasseværelset..:)Den alvorlige og ikke mindstautoritære lærer der fordelte taletid til eleverne. De enkelte fags regler, ja bliv selv ved, der skete en imponerende forandring i den folkelige bevidsthed. Du lærte at passe tiden og gøre, hvad der blev sagt.
Siden fik vi jo bevægelsen væk fra det autoritære, vi blev dus og sagde ikke mere "De" til læreren... siddestillingen blev mere behagelig, og den slags mere "løsslupen" adfærd bredte sig.:)
Pludselig var vi i 90'erne med den såkaldte globalisering, med nye krav til arbejdskraften... nu skulle fru Modild pludselig selv finde ud af at arbejde og ikke gøre eller vente på, hvad der blev sagt. Et ganske nyt forhold at leve op til for mange. Kravet om computerviden skilte mange fra deres jobs. Men det store spring var nok, de personlige kvalifikationer, der pludselig blev altafgørende i ikke kun skolen, men ligeledes kurser af enhver art.
Debatten om personlige kompetencer versus faglige kvalifikationer rasede.:)
Vi ved i dag, at vi skal bruge begge, men at vægten p.g.a specialiseringen af jobs er de personlige kompetencer hvoraf f.eks. kreativitet er langt fremme i skoene, men ligeledes evneen til at samarbejde med andre, uagtet man kan lide dem eller ej.:) Evnen til at dele viden, som man før holdt tæt til kroppen, netop for at gøre sig uundværlig.... ja og mange andre ting.
Det er i dette lys du skal se på lektierne, hvor er det lige, at de bidrager til de kompetencer der efterspørges?
Dem der har det svært med skolen, bliver ikke mere aktive af, at blive konfronteret med mere af det, de ikke kan klare hver dag. Dem der helt problemfrit bare klasker det hele ned, ubesværet og let, vinder ikke meget, eller hur?
Dem der snakkes meget om, nemlig de næsten 20%, der rent faktisk har store problemer med at læse og skrive og regne nå5r de kommer ud af skolen, har ikke vundet noget... hvis de skal hjælpes, skal det ske i skolen, og med en helt anden tilgang end vi ser i dag. De har nbemlig ikke brug for at blive vejet og testet ustandseligt, det er hver gang et nederlag.
Der er en trediedel, der er fuldstændig ligeglad med, hvad og hvordan vi indretter undervisningen, de klarer sig uagtet hvad vi finder på, en anden trediedel lider helvedes kvaler og kommer ud med et middel resultat, og den sidste trediedel er allerede nævnt, de finder ikke skolen og dens form interessant eller lærerig.
Ingen af disse grupper vinder ved at have lektier for hver dag, det er tidsspilde. Disciplineringen ligger alle andre steder, og virker. Det faglige har jeg brugt for meget tid på at forklare eller beskrive.:)Der er intet udbytte, der kan dokumenteres.
Men vi er bare så vant til, at det er godt... det skyldes måske netop lidt for meget disciplinering og gammel hang til autoriteter? Well... jeg kan ikke se, at der er gevinst, men erkender, at det kunne der skam godt være... men det er ikke lige at stille skarpt på det, der ville kunne være givende.:)
V.H. Modild

fornuftigt.:)Det er nok i skolen, at elevene skal lære lige netop de fag, vi gerne ser dem kunne.
Jeg tror, at det giver flere ressourcer i det enkelte barn, til at tage livtag med læring, hvis det foregår lidt i den stil du beskriver.
V.H. Modild

Lad de unge passe sig selv, indtil det er tid til straf, fordi de ikke lærte noget som helst.

- hvad er det i virkeligheden arbejdsgivere efterlyser? Fleksibilitet, selvstændig tænkning, forandringsparathed og kontinuitet i udførelsen.
- Hvor maget af det opnår du ved lektielæsning? Eller for den sags skyld ved skemalagte dage, der er hakkede i stykker af 45 mnutters lektioner X2 hvis musikken spiller højt.

- men trods alt nogle lærer til at tænke sig lidt om.
- Bl.a. fik vi slået en pæl igennem weekend lektier. Det var lige blevet så moderne......

- skulle du prøve med at stave dig gennem tråden?

Jeg fik aldrig lektier for.

- medmindre du gik i obs klassen. Tror du ikke sandheden er, du ikke fulgte med i timerne? Det er faktisk der stavning foregår.

Jeg skriver "arbejde med", du skriver "terpe".
Min livserfaring siger, at jeg er nødt til at arbejde en smule med ny lærdom, før den kan hentes frem - vejen til genkaldelse skal simpelthen bruges et par gange, før den er farbar.
Hvis jeg "lærer og gemmer", er det lærte simpelthen ikke i indholdsfortegnelsen over lærdom, uanset om jeg forstod det eller ej.
Det typiske eksempel er: du tager på kursus i noget nyt og spændende, kommer hjem og pakker din feriekuffert og er væk i tre uger. Efter ferien er det du lærte på kursus slettet fra oversigten. Hvis du havde brugt et par dage til at eksperimentere med det ny, ville selv tre ugers ferie ikke have slettet tilgangsnøglen.
Altså: den sorte latinskole - terperiet - er ikke min kop te.
Men lektier er så meget andet end det. Og derfor er et udsagn som "lektier er spildtid" et meget enøjet partsindlæg, som jeg absolut ikke vil tage til mig.

Når jeg argumenterer for lektier for er det ikke ud fra et faglig synsvikel men mere et eksistenstielt, at man lærer at der er nogle ting man gør "selvopholdelsesdrift" ansvarlig for sig selv?
Jeg er da også godt klar over,at det erhvervslivet efterspørger er arbejdskraft som er fleksible, kreative og omstillingsparate mennesker, som man jo har med projekt arbejdsformen. Men det er heller ikke uden problemer?
Men det er jo en anden debat!!
M.v.h
molen

Du skriver:
Dem der snakkes meget om, nemlig de næsten 20%, der rent faktisk har store problemer med at læse og skrive og regne nå5r de kommer ud af skolen, har ikke vundet noget... hvis de skal hjælpes, skal det ske i skolen, og med en helt anden tilgang end vi ser i dag. De har nbemlig ikke brug for at blive vejet og testet ustandseligt, det er hver gang et nederlag.
Ja det er det, men de nederlagsfølelser bliver ikke mindre af at man har indført projektarbejdsformen, som hvis vi kigger ordentlig efter favoriserer de dygtigste elever, og således tilgodeser middelklassens normer!!. Jeg har intet imod denne arbejdsform, og det er også det som erhvervslivet efterspørger.! Men sådan noget med problemformulering er svært for de dårligste elever.??
Det er det jeg mener med misforstået lighed?
Og så er det jeg spørger?
Socialist efter behov eller efter "rent hjerte eller uden sær interesser?)
lad os prøve at tage denne debat jeg ved noget om det?
M.v.h
Molen

Men socialisme er ikke mit udgangspunkt, selvom mange ikke kan komme op med andet.:)
Jo da, projektarbejdsformen er der meget at sige om, dels fra et undervisningsfagligt synspunkt, dels fra et samfundsmæssigt perspektiv. Og da jeg skrev det indledende ville jeg ikke umiddelbart anerkende formen som en mulig politisk slagmark, men det er den jo blevet, dog mest fra kritikerne eller måske endda alene fra kritikernes side.:) Det er der en god årsag til.
Hvorvidt du og mange andre har ret i projektformens fare for de svage elever, vil jeg gerne gå ind i. Jeg er nemlig ikke enig.:)
Projektformen opfylder alle de krav, den danske folkeskole beskriver i deres formålsparagraf. Dette er en dejlig påstand, og den vil jeg gerne forsvare.:)
Jeg er sikker på, at stærke elever profiterer mere af projektformen såvel som den traditionelle form, men det er ingen indikator for, at svage elever ikke kan udvikle de samme færdigheder i et andet tempo.
Projektarbejdet er ikke nødvendigvis kun en form, men kan antage karakter af flere former, heraf kan der f.eks. være kombinationer af projekt og traditionelle former.
Projektarbejdet er først og fremmest den undervisningsform, der netop giver de personlige kompetencer det skub, som er så vigtige i dag. Hvad angår det faglige, er der røster, der snakker om, at det udvikler generalister, hvilket til dels er korrekt, dels ikke en god nok beskrivelse af de faktiske resultater.:)
Der ligger ikke noget begreb om lighed i projektformen som undervisningsredskab, tværtimod, giver den plads til forskellige vinkler og udtryksformer.
Det skulle kunne gøre det for en start.
V.H. Modild

Projektarbejdet er først og fremmest den undervisningsform, der netop giver de personlige kompetencer det skub, som er så vigtige i dag. Hvad angår det faglige, er der røster, der snakker om, at det udvikler generalister, hvilket til dels er korrekt, dels ikke en god nok beskrivelse af de faktiske resultater.:)
Jeg skal prøve at argumentere for det modsatte:
Når vi nu har de her svage elever, som har svært ved at opstille en problemformulering, så skyldtes det flere ting. Bla at man ikke har tradition for demokratisk opdragelse eller diskutere og stille spørgsmål hjemmefra. Det lyder måske lidt elitært men er fakta.
Ydermere har man indført noget som hedder ansvar for egen læring, hvilke kan misbruges som så meget andet. Jeg kan jo i princippet sige til brian det er dit ansvar og så gå min vej. Det ved jeg godt det må jeg ikke, men jeg kan jo lempe lidt på de faglige krav.
En anden ting som du selv nævner er de faglige og personlige kompetancer.
Der har været en såkaldt kultur værdi kamp på dette område, men jeg mener ikke de er hinandens modsætninger men hinandens forudsætninger.
Sat lidt på en spids kan man sige.
Hvad hjælper det med social kompetance hvis man ikke har noget at have det i?
Hvad hjælper det med faglig kompetance hvis du ikke kan samarbejde?
Her kan man jo læse C.P snow`s roman om naturvidenskaben kontra humanisme, hvilke jeg mener falder godt i tråd med denne problematik.
Så er der det med tværfaglighed, hvilke også er godt nok, hvis man perspektiverer faget så det har en mening for eleverne og dermed en dannende effekt. Her ser vi ofte eller det ved jeg har været diskuteret en del, at de grundliggende færdigheder ikke er i orden. Eller sagt på en anden måde" vi skal kende druernes indhold før end vi kan nyde dem". Man blander tingende for meget sammen og det giver ikke den lærings mæssige effekt som det ellers skulle give. Nu lyder jeg lidt streng, men det er altså også en del af kritikken.
Så skriver du at en del af kritikken har været at man uddanner til generalister. Jamen der er jeg faktisk enig, eller jeg vil hellere bruge et andet ord. Almendannende!!
m.v.h
molen
N.B!
Jeg håber det var svar nok ihvertfald i første omgang. "Jeg ved mere endnu"

Måske er vi tættere på hinanden end vi tror?🙂Men begreberne ser vi ikke helt ens....tror jeg. F.eks. er kritikken omkring "generalister" netop fra det faglige synspunkt, man er af den mening, at de ikke mommer langt nok i dybden i det faglige. Her indskyder du begrebet almendannelse, hvilket dels er rigtigt, dels slet ikke dækkende for begrebet almendannelse.:)
Projektarbejdet er suverænt bedst i alle sammenhænge, der vedrører læring. Det er utilgiveligt svært, kort at præcisere forskellenene mellem traditionel indlæring, og projektarbejdet, men her kommer et par generaliseringer:
Der er forskellen mellem netop indlæring og læring, som i praksis kan beskrives som forskellen mellem at skulle lære noget fordi det er vældig vigtigt, og lære noget der rent faktisk giver mening. Ikke forstået som væsentligt og uvæsentligt, men forskellen mellem at tilegne sig færdigheder der optræder løsrevet fra virkeligheden, og tilegne sig noget der internaliseres som en meningsgivende handling der kan genkendes ude i virkeligheden, altså giver mening hos eleven.
Der er langt mere energi på en undervisning man selv har indflydelse på forstået som ikke kun på papiret.:) Ingen er i tvivl om, at det du interesserer dig for, bider sig fast i dit hoved, medens det der "blot" hældes på fordi det står i fagbeskrivelsen, har en tendens til at glide ud igen.
Der er umådelig mere selvstændigt arbejde i projektformen end i den stillesiddende motagende form... den traditionelle. Gruppearbejdet giver dig mulighed for at se, hvordan samarbejde rent faktisk fungerer, og ikke mindst hvad det koster, når din tilgang skal tilpasses den fælles enighed om produktet. Det er lidt det samme som målet om at udvikle demokratisk sindelag, det foregår nu engang bedst, hvis miljøet er demokratisk.
Der er jo meget mere, men bare for at kridte min stilling op, kan det være ok, til at fortsætte med.
Jeg anskuer skolens curriculum med dens mange "kanoner", som væsentlig for det almendannende. Det er simpelthen ikke lige meget, hvad vi kredser om.
Jeg er bekendt med, at projektformen havde store begyndervanskeligheder, da de fleste lærerer rent faktisk ikke vidste præcist, hvad det handlede om, samt de mange der var vrangvillige ved at skulle fralægge sig autoriteten.... det er i dette sekment du skal/kan finde misforståelsen omkring begrebet "ansvar for egen læring".:)
V.H. Modild

Måske er vi tættere på hinanden end vi tror?🙂Men begreberne ser vi ikke helt ens....tror jeg. F.eks. er kritikken omkring "generalister" netop fra det faglige synspunkt, man er af den mening, at de ikke mommer langt nok i dybden i det faglige. Her indskyder du begrebet almendannelse, hvilket dels er rigtigt, dels slet ikke dækkende for begrebet almendannelse.:)
Nu mente jeg; Folkeskolen skal ikke give specialist-dannelse men generalist-dannelse - (almendannelse). Men selvfølgelig også demokratisk dannelse,(Klafki).
Men vel også en formaldannelse, som siger noget med at man selv er i stand til at søge viden tilegne sig forskellige ting. Håber det er forståeligt.
Med hensyn til læring er det jo rigtigt, læring skal give mening og er "personlig".
Man skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs egne erfaringer og perspektiver faget og det har en dannende effekt.
Der hvor min kritik retter sig er tværfagligheden, hvor man blander fagene for meget sammen, og den grundlæggende teori bagved ikke er god nok. Og så giver det jo heller ingen mening.?
Så kommer du ind på autoritet, og her er jeg da godt klar over at det kan være noget farligt noget.
Men hvilken form for autoritet taler vi så om.
1)Er det noget der er dig givet i kraft din uddannelse?
2)Er det noget du skal gøre dig fortjent til?
Jeg mener både og
Vi ser jo at i dag at 20 % af lærerne holder op igen?
Det er jo lærernes skyld, hvilke er meget oppe i tiden.
Og således deres skyld hvis eleverne ikke lærer noget. Ansvar for egen læring er ikke godt hvis eleven ikke vil lære noget, og som man siger "du kan trække hesten til truget men ikke tvinge den til at drikke.!! Eller man kan kun lære noget hvis man selv vil.
Jeg vil lige understrege at jeg taler ud fra egen erfaring, og der således findes mange skolekulturer.
Men ellers er jeg da godt klar over projektformens mange udtryksformer, Legen(homo ludens), drama, musik osv. Udvikling af kreativitet, som sikkert er en af grundene til at DK har fået flere nobel -priser trods en lille befolkning.
Håber det var svar nok i denne omgang.
M.v.h.
Molen

er den barriere der ligger mellem elev og lærer. Mange lærere har virkelig haft vanskeligt ved at slippe denne autoritet, og stille sig på den anden side af katederet. :)
Det betyder jo så, at tilgangen til undervisningen bliver tilsvarende svær, og derfor ikke optimal, men alle overgange har vel deres problemer.:)
Autoritet i dag, skal opnæs ved, at eleven respekterer dig for det du ved, og ikke for de repræsalier du kan nedkalde over samme. Denne rolle er ikke voldsomt udbredt som succesfuld handlen, men varierer kraftigt i "kvalitet". Det har dels fordele at eleven møder forskelligheden, men hvis forskelligheden indeholder manglene værktøjer til at håndtere dels projektarbejdet og den tværfaglige dimension, er der problemer.
Det tværfaglige arbejde giver en større meningssammenhæng, end fagene prjæsenteret hver for sig. Dette tilsammen projektarbejdsformen giver generalsiter, da tilgangen til emnet bestemmes af eleven, og lærerens ansvar ligger i, at sikre bredden i elevens valg. Derfor er ansvar for egen læring en farlig sag, hvis læreren fejlagtigt opfatter det som et rum, hvor han fralægger sig ansvaret.
Faktisk er hans/hendes ansvar langt større i projektformen med dens uregerlige samt uforudsigelige indhold og udbytte. Det er et langt større ansvar at tilrettelægge undervisningen, når man ikke kan følge en bog fra side 7 til 15 den dag, men skal forholde sig til en hulens bunke forskellige vinkler.:)
V.H. Modild

Du Skriver:
Autoritet i dag, skal ophæves ved, at eleven respekterer dig for det du ved, og ikke for de repræsalier du kan nedkalde over samme. Denne rolle er ikke voldsomt udbredt som succesfuld handlen, men varierer kraftigt i "kvalitet".
Jeg er skuffet at du kan sige sådan, for ser du jeg respekterer "alle mennesker uanset tro, race eller religion, og så kan vi være uenige eller enige. Faktisk tror jeg vi kommer længst med uenighed, frem for enighed for ser du er vi alle enige "så er der nemlig noget galt"!!
Hilsen lille mig 1 ud af 8 mia.Eller for meget det nu er.
Hilsen
Molen
N.b Tolerance er ikke en yndet dyd i dette forum

Jeg skrev ikke som du siger.."Autoritet i dag, skal ophæves ved,..." men jeg skrev:
"Autoritet i dag, skal opnæs ved....." og hvis vi retter min slåfejl, vil der stå "opnås".
Jeg respekterer ligeledes alle mennesker, hvis du ser bort fra dem, der ikke respekterer andre.:)
Jeg fylder selv stort set det samme som dig. Så tag det roligt.:)
Men jeg er enig i, at tolerence ikke er en dyd i dette forum.
V.H. Modild

Mange tak for det!!
Og du må have en god dag.
Jeg skal hen og arbejde med projektarbejdsformen i 3 uger, og jeg skriver noget om det efter dette!!
M.v.h
molen

og jeg beklager mine små tastefejl.:) Jeg ser frem til at høre om dine erfaringer med projektformen.
God dag til dig også..
V.H. Modild

det viker som om dit ind læg har noget på jeg synes personeligt at der er alt for meget at slos med og der er kund en belastning i de lektier