Altså ud over at du trækker vejret, og dit hjerte slår, lever du så livet? Hvad forbinder du med det "at leve"? Hvad er et godt liv? Handler det om at have den helt rigtige bil, at have fundet den eneste ene eller er det et must med en urtehave, for at dit liv giver mening?
En af mine veninder siger altid, at hun virkelig føler, hun lever, når hun går over for rødt lys. Jeg forstår godt, hvad hun mener.
Man skal ikke nødvendigvis leve livet farligt, for at leve ordentligt. Men nogle af de tidspunkter i mit liv, hvor jeg virkelig har følt mig sprællevende, og følt at jeg levede livet, har været i situationer, hvor jeg har fuldført noget, som jeg i begyndelsen ikke var overbevist om, at jeg kunne klare, når jeg har testet mig selv og flyttet nogle grænser, som jeg troede var urokkelige, når jeg har set min frygt i øjnene og overvundet den og mine bekymringer...
Men når det så er sagt, er der jo også den helt almindelige hverdag, fundamentet kunne man måske kalde det, som skal være i orden, før man indimellem tør kaste sig ud på usikker grund. Og hvad er det så, der kan få os til at føle, at vi udnytter livet og suger det ud af det, som vi ønsker?
Der findes ingen manual, ingen retningslinjer. Det er individuelt, hvad vi hver især forbinder med det at leve, og hver enkelt har sine forventninger til sit liv. Det kan være svært at finde frem til den livsstil, som lige præcis passer til ens egne forestillinger og behov, fordi vi hele tiden bliver bombarderet med indtryk fra medier, venner og familie, som giver udtryk for, at der kun er én rigtig måde at leve på – deres. Og så tager vi ofte deres leveregler til os, kopierer dem, uden at mærke efter hvad vi egentlig selv ønsker og har brug for.
Ja, nu bliver det måske lidt dybt. Men jeg tror, det er vigtigt. Jeg har i alt for mange år fokuseret på mål, der har ligget et godt stykke ude i fremtiden. Mål der skulle opnås, for at jeg kunne leve rigtigt og lykkeligt. Men hver gang jeg har nået et af disse mål, har jeg bare sat mig nogle nye – og glemt at leve det liv, der ligger imellem.
Det vigtigste for mig er endnu større end det at have den helt rigtige bil, det sidste nye indenfor elektronik, at bo det rigtige sted osv. For at jeg kan leve godt og lykkeligt, skal store følelser som samhørighed, kærlighed og tryghed være tilstede. Det er store krav, men mål der skal nås hver dag, for at liver er værd at leve for mig 🙂
Lever du livet fuldt ud?
Ønsker jer alle en dejlig dag – og et godt og rigt liv! 😉
tilføjet af kry
Du beskriver det ganske
godt.
Jeg tror, at det, der giver den enkeltes liv mening - det er det, der gør, at der leves i nuet.
Selv skal jeg have et mål for at udvikle mig - så udvikling er en stor del af mit liv - og mit drive - som du selv beskriver det- at flytte grænser - udover det- så er nærvær - tilfredhed og megen kærlighed i hverdagen et must....
Fortsat god forårs/sommerdag
Tidlig Morgen
tilføjet af Sød&Fræk
Ja, i høj grad!!!
Jeg vil sige, at jeg lever livet i høj grad og det kommer til udtryk ved mine handlinger her i livet. F.eks. jeg har besluttet mig for at aldrig kede mig, så jeg er meget spontan. Kan finde på at tage til en koncert som er måske i aften og jeg køber en billet i sidste øjeblik. Arrangere nogle tur men veninderne. Købe alt det jeg har lyst til og ikke tænke alt for meget om pengene. Tag det bedste tøj på hver dag og ikke kun i speciale anliggender. Bruger penge på velvære. Flirter med andre.
Kort sagt -LEVER LIVET!!!
Kan I have en rigtig god dag alle sammen [s][l]
tilføjet af yofilo
At leve livet i det rigtige tempo
For mige r det at leve livet det samme som at leve det i et tempo og i nogle rammer, som jeg kan holde til.
Psykisk er jeg desværre ikke særlig robust og jeg har måtte lægge nogle af mine mål og idealer om, for at komme nærmere en livsstil som fungerer for mig.
Før i tiden har jeg måske haft en tendens til at tro at det vigtigste var at få en høj uddannelse og arbejde så hårdt at jeg knækkede, for at indfri andres forventninger til hvad en "effektiv" borger/søster7datter/mor/kone osv. er.
Idag er jegmere fokuseret på om jeg overhovedet kan gennemføre min uddannelse som et helt menneske og om jeg i dagligdagen kan være noget for mine nærmeste. Det at være "på" i overhalingsbanen konstant, det at følge det forskruede tempo som efterhånden er normen i vores samfund tager så hårdt på mig at jeg knækker af det, får depressioner og bliver angst og det er absolut IKKE det gode liv for mig.
Mit ideal ville nok være at kunne bo i et kolonihavelignende miljø året rundt, arbejde omkring 30 timer om ugen (i stedet for de 40 man ofte kommer op på) og bare have de ting der er nødvendige. Det ville nemlig betyde at jeg havde mulighed for at passe bedre på mig selv og få tid og ro til at tage vare på både mine nærmeste og mig selv.
tilføjet af aman72
Mit liv - min cykel :-)
..eller, det er ihvertfald en væsentlig ingrediens i det.
Sådan at komme ud på de små, smukke østjyske landeveje på min ryttercykel, ja det er i allerhøjeste grad "at leve livet" for mig. Den totale lykkerus det giver at bevæge sig i naturen og mærke kroppen når jeg presser mig selv og samtidig opleve en rigtig skøn natur - i al slags vejr, vel at mærke, ja det giver et helt fundamentalt væsenligt livsindhold - for mig 🙂 Og så kunne tillade sig 1-2 gange om året at prøve kræfter med alperne eller pyrænæerne på cykel. Mig og min cykel = jeg lever livet! 🙂
Men i det hele taget gælder i høj grad følgende for mig: At rejse er at leve! Jeg har været mange sjove steder hint og her og jeg rejser HEN af nysgerrighed, ikke af eskapisme, det ligger slet ikke til mig.
Ellers, det kan kunne besøge min dejlige familie, at lege med mine små nevøer og niecer, at kunne besøge min gamle bedstemor, som jeg tilstadighed anser for at være den bedste person her på jorden, det værdsætter jeg meget.
Men bortset fra rejserne, så er "at leve livet" i høj grad at holde af hverdagen og mine cykeltræningsture, holde af mig selv og mine nærmeste 🙂
Og om 4 timer vil jeg ud at nyde solen, så lever jeg livet - fuldt ud [s]
Sommerhilsener fra
A Man 72
tilføjet af April
ikke endnu..
lige nu venter jeg på at jeg kan komme til at leve livet. jeg ved ikke helt præcis hvad der skal til, jeg skal finde ud af hvad der giver mening, have noget godt at foretage mig som jeg er glad for.
men lige nu fokuserer jeg kun på at blive færdig med min studenereksamen. efter jeg har fået huen på hovedet ved jeg ikke helt præcist hvad der skal ske.. jeg tror bare jeg skal slappe lidt af og nyde livet hele sommeren. leve lidt i nuet hver dag og gemme det lidt at tænke på de store spørgsmål som hvad jeg skal bruge mit liv på.
jeg skal bare finde noget der går mig til at leve rigtigt! 🙂
tilføjet af Mormor 17
Leve livet
er for mig at gøre de ting jeg vi ( min mand og jeg) hat lyst til. Jeg er lige fyldt 50 år sidste år tog jeg kørekort til motorcykel og købte også en mc. har siden maj 2007 kørt over 4000 km.
Jeg arbejder på et handicapcenter hvor min chef driver en rideskole så der kommer mange forskellige skæbner, efter jeg er startet der har jeg lært at sætte stor pris på livet.
Det at man selv kan stå ud af sengen hver dag er jo ikke en selvfølge for alle, det at se solen skinne eller høre fugle synge, eller blot det at passe sine børnebørn.
Så jeg tager ikke livet for givet mere.
Ha en forsat god dag
tilføjet af Missemor
Mit liv - min kat og mine rulleskøjter...
...sådan er det..og sådan går ugens dage. Jeg bruger meget af min tid på at rulle på rulleskøjter. Det er meget afslappende. Man kan selv bestemme hvor man vil hen, og i hvilket tempo. På dem, kan men slippe væk fra hverdagens stress og problemer. Det hele kan tænkes igennem uden nogen forstyrrer. Frisk luft og motion er jo også en del af det.
Så er der katten...( og hunden, undulaterne, skildpadden, fiskene og kaninerne🙂)
Katten er en man kan tale med uden at blive svaret igen. Min kat kan lide at ligge ved mig om natten, vi er en flok på 2...hun ved når jeg er ked af det.
Et lille digt..
Fisk og fugle,
hunde og heste,
jeg må nu sige,
at katte er de bedste...[l]
tilføjet af gynter
Hvem overlever?
Jeg synes ærlig talt det er mere vigtigt, hvem der overlever i disse tider, hvor griske investorer opkøber mad og landbrugsjord bruges til at dyrke biobrændsel til de grådiges firehjulstrækkere!
Det betyder, at børn på Haiti må spise mudderkager, og fødevarer er steget med 50% i Asien og flere afrikanske lande. Se ex. Information 29/5 "Når der kun er råd til mudderkage".
tilføjet af psyman
psy psy psy
nej nej nej... livet handler da om weekenden og fyre den af til fester med fuld tryk på psy musik !! arbejde og alt andet er da bare fyld i hverdagen for at få råd til weekenden.. We live for the music...
tilføjet af jacob-med-ild-i-r..
Udfordringer og spændende arbejde
Jeg tror at det vigtigste for mig er udfordringer. Min hjerne skriger konstant på udfordrigner.
Fjernsyn og computerspil finder jeg meget lidt udfordrende. Derimod må jeg jo indrømme at uanset hvordan jeg vender og drejer det så vil største delen af mit liv gå med arbejde (skarpt forfulgt af at sove) så det kan lige så godt være sjovt og udfordrende.
(Ingeniør/leder). Og så er der jo et hav af spændende friluftsinteresser f.eks. kajak. Jeg er den der er løbet hejsa....
vh Jacob
tilføjet af ananym
kam der er få læser dit svar
Synes mærkeliigt hvorfor anonyme få så mange eller fæææære svar.
Mand 72 giver et udmærket svar, hvorfor ikke koncentrere ikke på dem ????
Solen er ikke lige nu livet
farvel
Profilo......................................................
..
tilføjet af mor til 4
det ligger lige før næsen
Jeg prøver at "være og hvile"i det ,jeg lige for øjeblikket gør. Livet er ikke næste uge-eller om 1 år-det er nu.
Når jeg f.eks. læser godnathistorie for mine børn,lever jeg i det.
Kan jeg stoppe op i "ræset",lader stemmningen af et øjeblik fylle mig,føler dofte og lyde-så bliver verden et øjeblik lidt lysere.
Jeg arbejder indenfor ældreplejen. Hvis jeg ,gennem mit nærvær kunde gøre dagen for en af de gamle gladere-bliver jeg også glad.
Jeg tror ikke ,at livet handler om ,at have det hele tiden så sjov som muligt. Jeg mener at det ligger en dyb mening i alt ,som vi møder på vores vej-medgang og modgang.
Hvist har jeg også mål længre ud i fremtiden-men undervejs kan dog ske alt muligt-så må man tage den derfra. Fortsat god aften ---Vh. Simone
tilføjet af egekjaer
Lige nu
sidder jeg en sen aften i Palm Springs og skriver dette. Jeg har sammen med min dejlige kone for et par timer siden ligget i en "varm kilde pool" og lige der følte jeg at jeg for alvor levede livet.
Hver morgen taler jeg med min Gud og takker for at jeg igen idag må få fred og ro indeni mig selv, at jeg må blive fyldt helt op med næstekærlighed, få held, lykke og godt helbred - og ved I hvad - det virker. Jeg praktiserer ikke religion mere end de fleste danskere - går kun i kirke til Jul og bryllup mv. og når jeg på rejser skal se en ny flot kirke, men jeg har min helt personlige Gud med mig hele tiden i alt hvad jeg gør, hvilket betyder at jeg føler at jeg lever livet - altid. Det har jeg ikke altid gjort - det er noget der er kommet inden for de sidste år (jeg har rundet de 50).[l]
tilføjet af Ali ban normade cirkus
Jeg kan godt lide
Sharialoven, det giver mig luft, når de ikke kan finde udaf, at tage en burka på.
tilføjet af abo
Nej .. jeg overlever
eller rettere .. jeg gør mit bedste ..
Det er ikke mange gange i år, at jeg har følt, "at jeg lever".
Jeg føler mig som Atlas .. jeg bærer snart hele verden på mine skuldre.
tilføjet af egekjaer
du skulle
prøve min medicin - se mit indlæg længere oppe.
tilføjet af ksn9d
hvad er det
at leve livet,må efter min mening være at elske livet i alle dets aspekter,at turde bryde nogle grænser både negative og posetive, at kunne tage et nederlag såvel som en sejr, at kunne elske såvel som at hade, at kunne græde såvel som at le, at kunne holde om en såvel som at kunne støde en fra sig, at kunne skælde ud såvel som at rose, osv. osv.
pesonligt ønsker jeg ikke at blive gammel, og gå og sige til mig selv, kunne jeg bare leve livet om, for det ved både du og jeg at det kan ikke lade sig gøre.
tilføjet af RødeLevi
Rudolf Nielsen.
Jag kom til at tænke på et digt at den norske digter Rudolf Nielsen.
Bekendelse.[l]
Der er ingen mening med livet?
Du siger: Vi føder og dør,
Men er der et mål med det hele,
En hensigt med alt hvad vi gør?
Jeg kender en mening med livet.
Det er at du gør din pligt
i stort og småt mod din klasse-
i handling, i tanke og digt.
Det er at du aldrig giver efter
for løfter om ære og løn,
men trossigt og hadefuld kæmper
for retfærd og fred for din søn.
Ti selv har du intet at håbe.
Lykken var ikke for dig.
For fremtidens slægt skal du åbne
en bedre og lysere vej.
Jeg kender en mening med livet.
Det er i de navnløses hær
at kæmpe for arbejderklassen
med tanke og sang og gevær.
tilføjet af mumrik_bakunin
...
"Hvad forbinder du med det "at leve"?"
Det er at have en følelse af tilfredshed med sig selv og sin hverdag. Når du kan magte hverdagen og når du lige akkurat har så meget styr over dit eget sind at du ikke begår dumheder men sørger for at du og dine medmennesker har det sjovt og hyggeligt. Så lever du.
"Handler det om at have den helt rigtige bil"
Ingenlunde.
"at have fundet den eneste ene"
Hm, det tror jeg ikke. I hvert fald ikke i mit tilfælde.
"er det et must med en urtehave, for at dit liv giver mening?"
En urtehave eller i det hele taget bare det at have nogle blomster man kan vande og se gro er for mig meget behageligt, men dette alene kan ikke skabe et godt liv.
"nogle af de tidspunkter i mit liv, hvor jeg virkelig har følt mig sprællevende, og følt at jeg levede livet, har været i situationer, hvor jeg har fuldført noget, som jeg i begyndelsen ikke var overbevist om, at jeg kunne klare, når jeg har testet mig selv og flyttet nogle grænser, som jeg troede var urokkelige, når jeg har set min frygt i øjnene og overvundet den og mine bekymringer..."
Det samme her. Det giver lige det der adrenalin-kick og man får en følelse af at selvtillid og gåpåmod. Lysten til at skabe indtræffer.
"fordi vi hele tiden bliver bombarderet med indtryk fra medier, venner og familie, som giver udtryk for, at der kun er én rigtig måde at leve på – deres. Og så tager vi ofte deres leveregler til os, kopierer dem, uden at mærke efter hvad vi egentlig selv ønsker og har brug for."
Selve staten og kapitalen er jo et glimrende eksempel på disse hindringer du taler om.