Lige droppet....

Skal prøve at gøre en lang historie kort. Min nabo gik fra kæresten i starten af maj måned. Hun gravid i 8. måned De var gået fra hinanden flere gange tidligere, men ville prøve igen da hun blev gravid (ikke planlagt fra hans side). Han har en datter på 4 år fra et tidligere forhold. Med hende har han været igennem statsamt for at få fastsat samvær, været igennem retsat for forældremyndighed. Denne vandt moderen da hun ville flytte til den anden ende af landet. Da han så mødte den sidste ex flyttede han bla. sammen med hende for at være tættere på datteren. Efter de gik fra hinanden fortalte han mig alt om hvordan de havde haft det. Ting som han ikke fortalte andre. Det endte så med flirt på sms og til en fest endte vi med at være sammen. Var begge bange for at starte noget op af frygt for at miste venskab og at vi skulle bo ved siden af hinanden hvis ikke det gik. Men vi kunne ikke lade være og sås så tit det var muligt for job, barn og ex'er. Han ville ikke have at andre vidste det af frygt for ex'ens reaktion. En uge efter vi var sammen første gang fødte hun en datter. Han var med til fødsel, selvom de ikke havde set hinanden siden de gik fra hinanden. Han så baby hver dag enten hos hende eller hun kom hos ham. Det fungerede fint indtil de blev uvenner og han ikke måtte se barnet i tre uger. Han endte med at søge om samvær gennem statsamt. De skulle have været til møde om det i morgen med det er droppet, da de selv har lavet en aftale.
Mit egentlige problem er at han har sagt at han ikke kan det her. Han vil ikke byde mig den smule tid han kan give. Han kan ikke se hvordan vi skal kunne få en fremtid sammen med alt det kaos han har i sit liv. Han prioriter selvfølgelig sine børn overalt i verden. Derudover arbejder han hjemmefra når han har datteren 5 dage hver anden uge. De øvrige dage rejser han tit til den anden ende af landet for at arbejde. Dvs. han er ikke meget hjemme til at vi kan ses. Han føler ikke han har overskud og tid til at pleje et parforhold. Han har svært ved at se bare en uge ud i fremtiden. Her før sommerferien brød han sammen hos sin læge og fik lykkepiller da lægen mente han havde en depression. Han tog disse 3 uger og droppede dem så igen. Ved ikke hvad disse gør ved ens følelser. Jeg forstår ikke han bare kan lukke ned overfor de følelser han har for mig. Han siger hans situation overskyger hans følelser. Er det en mandeting at kunne gøre sådan? Jeg har støttet ham igennem alt det rod han har gennemlevet og føler virkelig at vi har haft det godt sammen. Den bedste sex jeg har oplevet osv. Jeg har så svært ved at acceptere at det skal slutte pga. udenomsting og praktiske problemer. Jeg har sagt til ham at jeg tror han ville have godt af at tale med en terapeut eller noget. Tror en sådan ville kunne overskue hans liv udefra og måske komme med nogle løsningsmodeller for at få lidt styr på hans liv. Jeg ved ikke om det ændrer noget på vores forhold, men for hans egen skyld. Vi har tidligere talt om det, men da afviste han det pga. økonomi. I dag sagde han at han godt viste det det ville være en god idé. Jeg sagde at jeg synes han skulle prioritere det i økonomien. Det vil jo ikke gavne nogen at han bryder helt sammen igen.
Jeg håber der er nogle der vil kommentere mit indlæg. Har svært ved at finde nogle ligesindede. Nogle der ved hvordan terapi hjælper.... På forhånd tak!

ingen gider læse det uden linieafstand og tegnsætning.

Skal prøve at gøre en lang historie kort. Min nabo gik fra kæresten i starten af maj måned. Hun gravid i 8. måned De var gået fra hinanden flere gange tidligere, men ville prøve igen da hun blev gravid (ikke planlagt fra hans side).
Han har en datter på 4 år fra et tidligere forhold. Med hende har han været igennem statsamt for at få fastsat samvær, været igennem retsat for forældremyndighed. Denne vandt moderen da hun ville flytte til den anden ende af landet. Da han så mødte den sidste ex flyttede han bla. sammen med hende for at være tættere på datteren.
Efter de gik fra hinanden fortalte han mig alt om hvordan de havde haft det. Ting som han ikke fortalte andre Vi fik meget hurtigt opbygget et tæt forhold.
Det endte så med flirt på sms og til en fest endte vi med at være sammen. Var begge bange for at starte noget op af frygt for at miste venskab og at vi skulle bo ved siden af hinanden hvis ikke det gik. Men vi kunne ikke lade være og sås så tit det var muligt for job, barn og ex'er. Han ville ikke have at andre vidste det af frygt for ex'ens reaktion.
En uge efter vi var sammen første gang fødte hun en datter. Han var med til fødsel, selvom de ikke havde set hinanden siden de gik fra hinanden. Han så baby hver dag enten hos hende eller hun kom hos ham. Det fungerede fint indtil de blev uvenner og han ikke måtte se barnet i tre uger. Han endte med at søge om samvær gennem statsamt. De skulle have været til møde om det i morgen med det er droppet, da de selv har lavet en aftale.
Mit egentlige problem er at han har sagt, at han ikke kan det her. Han vil ikke byde mig den smule tid han kan give. Han kan ikke se hvordan vi skal kunne få en fremtid sammen med alt det kaos han har i sit liv.
Han prioriter selvfølgelig sine børn overalt i verden. Derudover arbejder han hjemmefra når han har datteren 5 dage hver anden uge. De øvrige dage rejser han tit til den anden ende af landet for at indhente forsømt arbejde. Dvs. han er ikke meget hjemme til at vi kan ses.
Han føler ikke han har overskud og tid til at pleje et parforhold. Han har svært ved at se bare en uge ud i fremtiden. Her før sommerferien brød han sammen hos sin læge og fik lykkepiller da lægen mente han havde en depression. Han tog disse 3 uger og droppede dem så igen. Ved ikke hvad disse gør ved ens følelser.
Jeg forstår ikke han bare kan lukke ned overfor de følelser han har for mig. Han siger hans situation overskyger hans følelser. Er det en mandeting at kunne gøre sådan? Jeg har støttet ham igennem alt det rod han har gennemlevet og føler virkelig at vi har haft det godt sammen. Den bedste sex jeg har oplevet osv.
Jeg har så svært ved at acceptere at det skal slutte pga. udenomsting og praktiske problemer. Jeg har sagt til ham at jeg tror han ville have godt af at tale med en terapeut eller noget. Tror en sådan ville kunne overskue hans liv udefra og måske komme med nogle løsningsmodeller for at få lidt styr på hans liv.
Jeg ved ikke om det ændrer noget på vores forhold, men for hans egen skyld. Vi har tidligere talt om det, men da afviste han det pga. økonomi. I dag sagde han at han godt viste det det ville være en god idé. Jeg sagde at jeg synes han skulle prioritere det i økonomien. Det vil jo ikke gavne nogen at han bryder helt sammen igen.
Jeg håber der er nogle der vil kommentere mit indlæg. Har svært ved at finde nogle ligesindede. Nogle der ved hvordan terapi hjælper.... På forhånd tak!

Det er svært at råde dig i din situation.
Du er selv inde på at han har en depression, og det gør altså noget ved folk.
Han er nede nu, og du kan ikke gøre andet end at være der og prøve at få ham op igen.
Han fik lykkepiller som sætter dig i en mærkelig passsiv stilling.
Du skal ikke presse ham, det gør det bare værre.
Han har ret i at med alt det andet oveni, kan det være svært at også rumme et forhold.
Du vil sikkert få svar her der råder dig til at droppe ham,og det er selvfølgelig også det letteste.
Men hvis du virkelig holder af manden , så har du også tålmodighed til at vente til depressionen er væk igen .
Når man har en depression er selv den mindste lille ting helt uoverskuelig, men de går som regel over.
Han kan da prøve at finde en terapeut ,og se efter nogle gange om det går fremad eller ej.
Det hjælper nogen og andre har det ingen virkning på.
Da min mand gik ned, hjalp det ikke,og efter 5 gange stoppede han og depressionen gik væk lidt efter lidt.
Støt ham i hvad han end beslutter, og hav tålmodighed til ventet til den er gået over igen.
Held og lykke.

Det lyder som en uafklaret mand, som du har fået dig involveret i. Det er skidt. På den anden side kan jeg ikke se hvornår han skulle være blevet afklaret, da han slet ikke har nået været single, før I to fik et forhold. Ærgerligt at I fik det etableret før han fik styr på sit liv, men sket er sket.
Det lyder som om han er i krise. Og jeg tror da at det vil være en god ide hvis han besøgte en god terapeut. Problemet er at finde en god en. Der findes jo en del middelmådige...
Du skriver at du ikke kan forstå at han kan lukke ned overfor de følelser har har for dig. Jeg tror at han ikke kan finde ud af hvad der er op og hvad der er ned. Sådan er det, når man er i krise. Jeg tror det bedste for ham ville være hvis I kunne være venner, i det mindste for en tid, men spørgsmålet er, om du kan holde det ud?
Terapeuten kan forhåbentlig hjælpe ham med at finde ud af hvad han vil. Men det er jo ikke sikkert at det involverer at være kæreste med dig...

Jeg føler også det hele virker uoverskueligt for ham. Jeg sagde til ham at jeg følte jeg bare var et problem han smed ud til højre. Så var der et problem mindre i hans liv.Så slap han for den dårlige samvittighed over vi aldrig kunne ses osv.
Han har givet mig ret i at han har brug for hjælp. Spørgsmålet er bare om han gør noget ved det. Er det at presse ham for meget at spørge til om han gør noget ved det?

Du har helt ret i at vi nok skulle have ventet, det var bare svært da vi havde fået startet det op.
Jeg tror også han er i en slags krise. Om det er en depression ved jeg ikke, men håber han er modtagelig for hjælp.
Ved ikke om jeg kan holde ud at se ham bare som ven lige nu. Det er helt vildt hårdt at se ham og bare have lyst til at kramme og kysse ham. Men på den anden side vil jeg gøre alt for at hjælpe ham i den lorte situation han er i. Også selvom det ikke fører til at vi bliver kærester igen. Han var blevet en rigtig god ven inden og det håber jeg vi kan finde tilbage til på et tidspunkt.
Hvordan finder man en god terapeut i Århus. De lover jo guld og grønne skove på deres hjemmesider allesammen...

må du nok sætte din egne behov lidt i baggrunden. Jeg har en ven der var lidt i samme situation og børnene betød alt for ham. Frygten for at miste dem overskyggede alt for ham og det endte med at han gik tilbage til moren.
Han kan ikke tænke på dig som han syntes han bør (og kærester bør) derfor er han i tvivl om jeres fremtid. Det jeg vil råde dig til er at bakke tilbage og lade ham få styr på det børnene først. Jeg tror du nemt kan komme til at presse ham til mere end han magter lige nu. Når tingene falder i hak med børnene så vil han få tid til jeres forhold igen.
Jeg ved personligt at jeg er i stand til at dræbe mine følelser hvis situationen kræver det. Det har ikke været sjovt men nødvendigt desværre.

Hvis hans livssituation er så kaotisk, som du beskriver det, ville jeg nok vælge at forholde mig tilpas afventende og ikke være årsag til, at han får yderligere stress-faktorer omkring sig. Det er meget forståeligt, at du sukker efter at modtage hans omsorg og få bekræftet jeres forhold er autentisk, men i denne ulykkelig situation må du være tålmodig, udskyde dit eget behov i en længere periode og lade ham være. Og som du selv siger, så er hans mentale tilstand og sit familieliv totalt under opløsning. Det er naturligvis en svær livssituation at stå i, og det kræver rigtig mange ressourcer at komme igennem. Hvis du virkeligt holder af ham, skal du først og fremmest være tålmodig og så skal du lade ham bruge dig som et stærk lysende holdepunkt i mørket...

Gode svar du kommer med rundt omkring...
Jeg var inde på din profil og så at du kommer fra Århus. Selv er jeg fra Sjælland og kender ikke nogen terapeuter i Århus, hverken gode eller dårlige... måske gør du? Helst gode selvfølgelig...

Hans følelser for dig er måske ikke så stærke som du kunne ønske dig. Så ville han jo prioritere tiden med dig og lave plads til det parforhold.
Jeg får lidt en fornemmelse, når jeg læser dit indlæg, af at du har en formodning om at terapeuten kan forklare ham, han har brug for dig i sit liv, men det er desværre ikke sådan terapi fungere.
Kan du holde til det, så tilbyd dit venskab, men lad manden ordne sit kaotiske liv selv.

Hej
Det gør ondt på både ham og dig, så det er en dum situation I er havnet i. Du foreslå selv en terapeut og det vil helt sikkert hjælpe ham. På mange arbejdspladser er der en ordning hvor man anonymt kan få de 5 eller 10 første timer hos en psykolog gratis. Måske er hans arbejdsplads tilmeldt, spørg tillidsmanden. Ellers må han til lommerne.
Med hensyn til en god psykolog, så er det svært at vide på forhånd, da man et eller andet skal have tillid og sympati for den man sidder og snakker med, uanset hvor dygtig du/I har fået at vide vedkommende er ude i byen. Så da må man efter et par gange vurdere om man får med og modspil som giver noget.
Med mindre psykologen er meget dårlig, så tror jeg faktisk de fleste har gode redskaber, til de fleste brugere.
Med hensyn til din situation, så håber jeg det bedste for dig, men pas på du ikke bliver "brugt"
Jeg kan godt lide din vilje til ikke at give op, men pas på det ikke køre på rent hjælpegen. Nemt sagt af mig, følelser er svære.

Jeg vil starte med at sige at hvis du virkelig elsker ham og ønsker han kommer videre, så vær der for ham. Du skal ikke presse ham, men han skal vide at du er hos ham, hvis han har brug for det.
Hvis det er en egentlig depression han har, så kan man være heldig at det "går over" af sig selv efter noget tid. Depression er når hjernen ikke producerer nok af et bestemt stof, som gør at man normalt er glad (håber du forstod det!?!)
Men hvis det ikke er en egentlig depression, men nogle følelsesmæssige/psykiske laster, som lægger ham på sinde, så har han brug for at få talt ud med en psykiater/psykolog og få nogle "værktøjer" til at komme ud på den anden side.
Jeg ved hva jeg taler om, jeg har selv depressions lignende symptomer pga. 4 år i et voldeligt forhold, men nævnte ikke volden over for min læge, så fik depressionsmedicin eller lykkepiller, som det omtales som i daglig tale.
Min nye kæreste elsker mig så meget og inderligt at han hjælper mig med at holde mig oppe, så jeg kan kæmpe min sag - det er det samme, som er mit råd til dig: hjælp ham med at kunne se frem, så han kan hjælpe sig selv videre..
Jeg håber du kan bruge mit råd og vil meget gerne høre videre, om hva der sker, hvis du har brug for flere råd eller bare lidt støtte i kampen.
Held og lykke :-)