8tilføjet af

Lille sang til Nina

Mit liv er knap en flaske værd,
jeg er her kun på pant,
undtagen når du er mig nær,
du paradis-gesandt.
Mit navlesul, min fede vom,
som er mig til besvær,
bedyrer du, du synes om -
du er mig evig kær!
Men hvordan skal jeg leve op
til dine smækre mål?
jeg drikker sjælen i din krop
af bredfuld hofteskål.
Du er mit åndedrag, min ilt,
du er min hjertenskær.
Jeg er en bøvet gangerpilt,
som står dig alt for nær.
Jeg ved, det varer ikke ved.
Du har en anden kær.
Men du har lært mig kærlighed,
du er mig evigt nær.
fra bogen Svantes Viser af Benny Andersen
Livet er som et myggestik:
nu klør det, og i morgen er det forbi :-)
tilføjet af

Åh ja, Benny kan bare...

det med ord - ligesom Piet Hein. Det er som om de ryster det ud af ærmerne.
Men jeg har lige et problem, jeg sidder og slås med, og som absolut ikke hører til under poesi. Men nu er det jo din tråd, så jeg håber du bærer over med mig.
Når jeg skriver 'sherlock holm' oppe i mit søgefelt, som jeg gør ved flere prodiler, når jeg lige vil følge op på hvad den og den har bedrevet, medens jeg har været væk, så kommer dine, og KUN dine indlæg ikke frem.
Det gør de så, når jeg finder et gammelt indlæg og trykker på 'find andre indlæg fra denne bruger'. Mystisk!
Nu skriver du ikke, at jeg har stavet det forkert...
Og ja, jeg var bange for du ikke så det, hvis jeg startede min egen tråd.
For nu at prøve, at retfærdiggøre mit 'indbrud':
Die Nebelfrau
will will, hu hu
nimmt nicht genau
still still, du du
sie sagt nimm nimm
es ist nicht so slimm
will will
still still
du du
Af Christian Morgenstein
tilføjet af

Det kan jeg da se

hvorfor du ikke kan - du skal skrive sherlock_holm og ikke 'sherlock holm' det er _ underscore du mangler.
tilføjet af

Godt set...

Hvor har du ret🙂
Sov godt
jette-
tilføjet af

Ordsmede er umagen værd !

Jeg ser, dit søge-problem er løst - ikke at jeg forstår, hvorfor nogen skulle ønske at gøre det :-)
Ordsmede er nok værd at bruge lidt tid på :-) Og i dette forum er der ikke for meget af den slags, så derfor synes jeg godt, jeg kunne tillade mig et par citater. Det har vist sig godt for mit blodtryk - det skulle lige nævnes i denne tid, hvor selvopfundne sygdomshindrende metoder er oppe i vinden :-)
Nogle kan snakke,
andre kan skrive,
enkelte kan begge dele.
Jeg kan hverken det ene eller det andet, men jeg kan klappe - selvom jeg er nødt til at bruge begge hænder :-)
tilføjet af

Jeg forfølger dig sherlock :-)

ja, mit lille problem er løst. Men jeg skrev altså ikke dit navn i citationstegn, og
den lille underscore, kan man jo ikke se, før man kører hen over dit nick med musen.
Så jeg er ikke dum!!!
Selvfølgelig skal jeg da høre, om du nu har lagt en plade på medens jeg har været væk.
Og jeg nyder også de helsebringende ordsmede. Nu har jeg jo nået en alder, hvor jeg kan læse de samme ordspil flere gange. Også bøger.
Jeg kan ikke lige finde et passende ordspil, så du får et af Mark Twains vrøvledigte:
Takst ét, klip her
takst to, klip der
vær bare tryg, hr passager
vor pligt er let
den er blot det
at klippe rigtigt
hver billet,
så alle ser
hvordan det sker
vær bare tryg
hr passager.
tilføjet af

Tilbage til ungdommen *LOL*

Du kender det sikkert fra dig selv: bare man ser en smule godt ud, kan det være svært at gå i fred for det andet køn *LOL*
Sådan en lille understregning til at udfylde et mellemrum - det er jo ikke noget i sig selv. Men hvis det mangler, så er fanden løs i laksegade :-)
Som mand ved jeg kun alt for godt, at en lillebitte ting kan være meget vigtig *LOL*
Jeg holder meget af det underfundige, men da jeg ikke er så hurtig som jeg har været - det har jeg nu aldrig været - skal jeg gerne efter det flere gange, før jeg får krummelurerne med :-)
Men tilbage til det stuerene, et lille gruk af Piet Hein med en STOR indbygget mening:
Et liv i livets læ.
En frugt på livets træ.
Et jeg, om kun et lille,
forankret til sin kilde.
Velkommen være du,
som hviler i dit nu,
som kan den kunst at være
og næres af det nære.
tilføjet af

Her på sengekanten...

Skal du også have en lille godnatting af Piet Hein med i under dynen, betrækket eller hvad du nu kan klare i denne varme.😉
Jeg mente egentlig, at der var sat musik til, men kan, trods ihærdig eftersøgning på
YouTube ikke hitte den.
Men ansporet af din fine valg, hæver jeg også niveauet lidt... Bare i aften!

Du skal plante et træ.
Du skal gøre én gerning,
som lever, når du går i knæ,
én ting som skal vare
og være til lykke og læ.
Du skal blomstre og dræ.
Dine frugter skal mætte
om så kun det simpleste.
Du har del i en fremtid.
For den skal du plante et træ.
tilføjet af

Tilføjelse

Undskyld alle skrivefejlene, men jeg var inde og rette i skreven tekst, slette og sætte nyt ind, så må det jo gå galt...
G'nat, g'nat. :)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.