Undrer mig lidt......
Der har været megen snak om størrelsen på kvinder og mænds legemsdele herinde i dag.. Bl.a. har der været snak om, hvorvidt intelligens hænger sammen med størrelsen på bryster... Forhåbentligt ment som en joke .................
Jeg har altid haft MEGET små bryster og har egentligt altid været ret stolt, ikke af dem som sådan, men af at jeg ikke lignede alle andre... Men jeg ved ikke rigtigt hvorfor, det så småt er begyndt at ændre sig.. måske er det sådan, at med alderen kommer også ønsket om at kunne falde ind i mængden.. Trods (eller måske pga) små bryster har jeg aldrig haft problemer med at finde kærester.. Jeg har aldrig været flov over, at den udkårende skulle se mig uden tøj på.. Jeg har altid godt kunne lide mig selv.. og kan det så sandelig stadig ! .. Men alligevel har det nok altid ligget i baghovedet og naget.. For når jeg tænker nærmere over det så hæmmer det mig egentligt ret meget i dagligdagen .. Tøjkøb er en pinsel, for bluser er ikke lavet til så små bryster.. Jeg har aldrig ejet en BH... Jeg har ikke været på stranden i 14 år .. osv osv osv..
Et eller andet sted kan jeg godt forstå den generaliseren der er af kvinder med "plastikbryster" .. for ja, der er helt klart nogle kvinder, der får dem lavet for opmærksomhedens skyld og for at tiltrække mænd.. Men der er absolut mindst lige så mange, der gør det for at slutte fred med sit selvværd.. Og tro det eller lad være ..for disse kvinder drejer det sig altså ikke om mænd !
Det sørgelige er bare alle de fordomme der er .. Ja, vi burde alle kunne leve i fred og harmoni både med hinanden og vores kroppe.. men sådan fungerer verden altså bare ikke .. Faktum er at vi kigger, vurderer og dømmer så hinanden på udseendet... Og visse kropsdele har bare højere status end andre.. Sådan er verden nu en gang skruet sammen...
Det korte af det lange er altså, at jeg i en alder af knapt 30 år har besluttet, at jeg vil have lavet en brystforstørrenden operation .. ikke noget vildt ( jeg har jo ingen planer om at springe ud som pornostjerne eller lign. ;o) )men bare så jeg føler, at jeg også er med i den lille leg som kaldes "livet".. at jeg også har samme værdi som alle andre.. For det er der, hunden ligger begravet.. Selvværdet.. Vi lever i en kropsfikseret verden, det kan vi ikke komme uden om.. Og derfor er det nu en gang svært for nogle at skille sig ud fra mængden.. og hvis det er så hårdt og man har muligheden, hvorfor så ikke gribe i egen (manglende) barm og gøre noget ved problemet ?
Jeg har altid haft MEGET små bryster og har egentligt altid været ret stolt, ikke af dem som sådan, men af at jeg ikke lignede alle andre... Men jeg ved ikke rigtigt hvorfor, det så småt er begyndt at ændre sig.. måske er det sådan, at med alderen kommer også ønsket om at kunne falde ind i mængden.. Trods (eller måske pga) små bryster har jeg aldrig haft problemer med at finde kærester.. Jeg har aldrig været flov over, at den udkårende skulle se mig uden tøj på.. Jeg har altid godt kunne lide mig selv.. og kan det så sandelig stadig ! .. Men alligevel har det nok altid ligget i baghovedet og naget.. For når jeg tænker nærmere over det så hæmmer det mig egentligt ret meget i dagligdagen .. Tøjkøb er en pinsel, for bluser er ikke lavet til så små bryster.. Jeg har aldrig ejet en BH... Jeg har ikke været på stranden i 14 år .. osv osv osv..
Et eller andet sted kan jeg godt forstå den generaliseren der er af kvinder med "plastikbryster" .. for ja, der er helt klart nogle kvinder, der får dem lavet for opmærksomhedens skyld og for at tiltrække mænd.. Men der er absolut mindst lige så mange, der gør det for at slutte fred med sit selvværd.. Og tro det eller lad være ..for disse kvinder drejer det sig altså ikke om mænd !
Det sørgelige er bare alle de fordomme der er .. Ja, vi burde alle kunne leve i fred og harmoni både med hinanden og vores kroppe.. men sådan fungerer verden altså bare ikke .. Faktum er at vi kigger, vurderer og dømmer så hinanden på udseendet... Og visse kropsdele har bare højere status end andre.. Sådan er verden nu en gang skruet sammen...
Det korte af det lange er altså, at jeg i en alder af knapt 30 år har besluttet, at jeg vil have lavet en brystforstørrenden operation .. ikke noget vildt ( jeg har jo ingen planer om at springe ud som pornostjerne eller lign. ;o) )men bare så jeg føler, at jeg også er med i den lille leg som kaldes "livet".. at jeg også har samme værdi som alle andre.. For det er der, hunden ligger begravet.. Selvværdet.. Vi lever i en kropsfikseret verden, det kan vi ikke komme uden om.. Og derfor er det nu en gang svært for nogle at skille sig ud fra mængden.. og hvis det er så hårdt og man har muligheden, hvorfor så ikke gribe i egen (manglende) barm og gøre noget ved problemet ?