Livet

Hej nu skriver jeg bare...
Jeg er kvinde, 43 år og har et godt ægteskab, 3 sunde og raske børn som jeg er vældig stolt af.
OK så er det på plads.
Inden jeg nåede så langt har jeg haft et voldsomt liv, som kan være svært for andre at forstå.
Jeg startede med at miste min far som 5 årig. Min mor havde travlt og havde ikke meget tid til kærtegn, men omsorg fik vi. En fordrukken storebror.
Som 15 årig blev jeg voldtaget, hvor min mor blot sagde at jeg skulle skamme mig. Som 18 årig møder jeg en mand, som jeg troede skulle være min mand resten af livet.
Han begyndte at slå mig, og til sidst var han lige ved at slå mig ihjel, den dag idag ved jeg ikke hvordan jeg slap fra ham, jeg kan blot huske at jeg nærmest faldt ned ad trapperne udenfor huset for at flygte.
Han blev fjernet ved hjælp af politiet. Jeg overlevede.
Så mødte jeg et år senere min nuværende mand. Han er forstående og dejlig, og vores liv fungerer udmærket.
Der er bare det ved det, at jeg nu pludselig som fuldvoksen kvinde er begyndt at tænke tilbage og har i den forbindelse haft brug for at snakke med professionelle om mit liv, hvorefter min mand blev så fornærmet over det, at jeg nu er stoppet igen.
Jeg håber jeg en dag få mulighed for at få bearbejdet alle disse ting. Men ellers har jeg et dejligt liv nu.
Håber at mine børn vil blive forskånet for sådan noget.
God forår til alle.

Hej.
Jeg syntes du skal overveje, hvad du vil opnå med at "rode op" i gamle triste oplevelser. Er det fordi du har nogle psykiske problemer, eller er det fordi du syntes du mangler at få "afsluttet" din fortid?
Jeg tror alle mennesker har oplevet nogle ting, der har sat sine spor. Vi reagerer ikke alle ens, og nogle får dem bearbejdet blot ved at tale med deres nærmeste, andre har brug for professionel hjælp.
Hvis du er glad og lykkelig for livet, så lad fortiden hvile, lev i nuet og glæd dig over alle de dejlige oplevelser du har foran dig.

Jeg kan ikke lade være med at undre mig over at din mand som tilsyneladende er så forstående og dejlig, ikke kan have forståelse for at du har brug for at få beabejdet nogle af dine ulykkelige oplevelser. Jeg kan sagtens forstå det men jeg har også selv haft mange traumatiske oplevelser i mit liv (måske derfor).
Jeg synes absolut du skal forklare din mand, at du har brug for hjælp til at beabejde din fortid, - og måske behøver du at forklare ham, at det ikke er fordi du er utilfreds med dit nuværende liv, men at det er en hæmsko for dig, at du ikke har fået klarhed over din fortid, som så altid vil forfølge dig. For det kan jeg godt garantere dig for at den gør hvis ikke du bliver afklaret med den. Så gør det for din egen skyld, - og for dit/jeres fremtidige liv.
med venlig hilsen
en omsorgssvigtet

Det er meget vigtigt at få snakket de ting igennem som du har været udsat for - enten ved din mand eller også prof. hjælp. Du går med en masse ting oppe i hovedet som skal bearbejdes ved at snakke åbenlyst om de grimme ting som vi helst ikke bryder os om - det er det eneste som hjælper - ikke gå og skjule det !!!

Ja jeg undrer mig også selv over det.
Men der er det ved det, at min mand har haft nogle uheldige oplevelser med et par stk. af disse professionelle, som gør at hans tillid ikke er helt hvad den ku' være.
Grunden til mit "pludselige" tilbageblik, var at jeg fik et nyt job for et par år siden, hvor der indgik et
konflikthåndteringskursus. Derinde skete der det, at jeg meget pludselig bliver grebet af angst, ryster over det hele og har svært ved at deltage. Hvorefter jeg stak af fra undervisningen.
Jeg har så siden snakket med en professionel om dette, og har det bedre nu. Men jeg kan så mærke nogle gange, at jeg bliver grebet af en voldsom angstanfald om natten hvis jeg ikke lige kan falde i søvn med det samme.
Derfor dette "pludselige opståen af fortidstænken".
Men tak for jeres svar, dejligt - som I kan se, så prøver jeg virkelig at bevare den positive side af livet i mig trods alt, men ansten sidder i en stadigvæk.

Hej igen
Jeg føler jeg bliver nødt til at skrive til dig igen, for at gøre dig klart, at det er spild af et ellers godt liv, hvis du ikke får hjælp nu.
Hvorfor blive ved med at gå og have det dårligt, når du ellers kunne få hjælp til at få det godt igen. Så derfor er mit råd til dig, at du må tage konflikten med din mand og opsøge noget hjælp. Din mand falder sikkert ned igen, når det går op for ham at du selv bestemmer om du vil have professionel hjælp. For det bestemmer du jo selv - husk det.
Vi har kun ét liv, så brug det på bedste måde til glæde for dig selv og dine.
Held og lykke med resten af dit liv.
v h sanne

Hej med jer
Tak for jeres respons, det viser egentlig at jeg ikke
er helt alene om det her.
Jeg SKAL nok gøre det som I råder mig til, jeg skal lige
blive rask først. Jeg sidder nemlig med halsbetændelse lige nu, så -øv.
Heldigvis har jeg mulighed for at få hjælp på min dejlige arbejdsplads. Så der vil jeg i første omgang
søge hjælpen. Tak for ordene. Det var dejligt.

Jeg vælger at svare dig, uden at have læst de andre svar du har fået, så måske er det skrevet før men:
At din mand bliver fornærmet, er ret kedeligt. Nå man som dig, efter mange år, eller efter et helt liv, får RO omkring dig, så får du mulighed for at reflektere over dit liv. Din mand burde være glad for det. Ham er jo en af grundene til det. Så måske kunne det være en forklaring til ham, det har jo intet med ham at gøre.
Jeg synes du bør starte igen, det kan kun være sundt for dig. Men jeg synes først du skal gøre det, når din mand har forstået hvorfor det er vigtigt. Fortæl hvorfor det er vigtigt, og hvis du kan fortæl ham hvad du har gået igennem, så forstår han det måske til sidst.
Held og lykke
Duece

Tusind tak for svar. Det er dejligt.
Jeg skal gøre alt hvad jeg kan for at efterkomme alle
de dejlige gode råd jeg har fået.
Tak alle sammen og rigtig godt forår til jer derude.

At læse dit indlæg, er som at læse en kopi af mit liv.
Det eneste forskel der er, er det at det var min steddfar der slog både mig og min mor.
I dag hvor jeg er 26 og mor til to, ved jeg hvor vigtigt det er.
Jeg har brugt ti år på psykologer, og aflastningsfamilie, for ikke at blive tat på gulvet. Hvis min mor ikke hurtigt havde fået mig i gang med en behandling dengang, havde jeg aldrig have været i stand til at kunne fungere selvstændigt den dag i dag. Og guderne må vide hvor jeg var endt.
Hvad med de sår du bærer på sjælen.
Tabet - hadet - følelserne man prøver at lukke ud - afmagten, fordi man føler sig alene og ikke forstår sig selv - frygten, for på nogen måder at afspejle det på sit liv, eller sine børn - frygten, for ikke a slå til - afsky, for sig selv, fordi man ikke gjorde noget og afsky for dem der har gjort det ved en.....
Jeg kunne blive ved.... Hvordan takler du din hverdag - arbejder du konstant for at holde det væk - et eller andet må du gøre, for selv om jeg har brugt så meget tid,og i perioder stadig gør det er det ikke væk... det er en der drikker for meget eller en der bliver for voldsom så er jeg 10 år igen og tæskene hagler ned over mig.
Få noget hjælp - det giver over skud til din nye mand og dine børn. Og til dig selv.
Jeg har den dag i dag ikke brug for medlidenhed - bare for forståelse. Kan ikke brug medlidenhed til noget - det ændre ikke tingene - har brug for forståelse, så forstår folk hvorfor jeg nogen gange går.
Og det har du også..... Så se at få det.

Tak for dit dejlige svar. Det er dejligt at høre at der er ligesindede.
Jeg gør det, at jeg arbejder temmelig meget på arbejde og derhjemme.
Jeg har brugt det at læse bøger og har lært mig nogle afslapningsøvelser. Men her i januar og februar måned havde jeg det rigtig slemt, med det resultat, at jeg stadig idag en gang imellem bliver overmandet af angstanfald, som regel når jeg falder til ro. Så nu er jeg begyndt at tage nogle piller "baldrian/humle" som virker beroligende, på den måde kan jeg da falde i søvn om aftenen og undgå evt. voldsomme angstanfald.
Men jeg synes selv alt i alt at det går bedre. Men jeg kan mærke at jeg skal bruge meget tid på at afledelse.
Nå, men blev det alligevel temmelig langt igen. Men som sagt/skrevet før : tak for dejlig respons og forståelsen.
Jeg håber for dig at du klarer dig fremover.Held og lykke med dit liv med din familie.