VI har en hvalp på snart 6 mrd, et kryds...laborador-golden-schæfer og hønsehund. Jordens dejligste hund selvfølgeligt :-) Men vi har snakket lidt om vi mon motionerer ham for meget....han går om morgenen ca 30 min, om eftermiddagen 1 time i skoven og om aftenen igen 30-45 min. Men er det i virkeligheden for meget...jeg tænker på hans led osv. Han er jo ikke så gammel, de andre hvalpe han leger med går slet ikke så lange ture. Er der mon nogle som ved om det er skadeligt for en hvalp at gå så langt.
tilføjet af dk1
bliv
endelig ved med at motinoere ham, kan kan stort set ikke få for meget, og i så fald vil i kunne se det i form af modvilje og mangelende lyst.
jeg har selv haft hønsehund som jeg har brugt til jagt og træning igennem 10 år og altid motioneret dem fler timer hver dag.
men sørg for god kost med masser af mineraler og ikke for mnge rester fra jeres middagsbord.
mvh
tilføjet af Hundepige
Motion.
Hvalpe må i deres første leve år IKKE overmotioneres. Den kan udvikle hofteledsdysplasi ved for meget motion, indtil den er 1-1½ år. Hvis jeres hund er ½ år, ville jeg motionere den ca. 1 time om dagen. Resten af tiden ville jeg bruge på mental træning. Lydighedstræning, apportering og sportræning. Mental træning trætter hunden mere end en gåtur og er med til at udvikle dens sanser, som en hvalp har brug for. Træningen skal selvfølgelig også være en form for leg med hunden.
Husk ikke at løbe eller cykle med hunden, før den er ca. 1½ år.
Når hunden er blevet ældre, er det rigtig fint med 2 mindre ture og en lang tur om dagen.
tilføjet af Hundetræner
For meget.
Du skriver at hunden stort set ikke kan få for meget motion.
Håber ikke du stadig har hund. JO, en hvalp på et halvt år kan godt få for meget motion. Nogensinde hørt om HD.❓
Hunden skal være over et år, før man begynder på meget motion.
tilføjet af JanD
Overdreven motion
er ikke den eneste årsag til HD.
Hofteledsdysplasi er det, man kalder en multifaktoriel lidelse. Det vil sige, at der både er genetiske og miljømæssige faktorer, som spiller ind. Der er mange forskellige gener, der har betydning for lidelsen, så avlsprogrammer, der skal afskaffe hofteledsdysplasi, er vigtige.
I opvæksten har foderets sammensætning stor betydning for udviklingen af hofteledsdysplasi. For stor væksthastighed og ubalance i mineralsammensætningen disponerer for lidelsen. Det er især for meget kalk og forkert kalcium-fosfor forhold i foderet, der har betydning.
Overdreven motion og træning af unghunde øger risikoen for hofteledsdysplasi, og for alle hunde er overvægt i høj grad med til at forværre tilstanden.
tilføjet af rotterotte
tilslutter mig
hundepigen her. Da mine forældres hund var hvalp motionerede vi ham ikke så meget det første halve år. Han var ude på et par korte ture for lige at kende lugtene omkring huset. Men meget at tiden gik på at lege med ham i haven samt den mentale træning. Foderet er MEGET vigtigt. Sørg for at den får det rigtige fodder og som en anden sagde, endelig ikke for meget fra middagsbordet. Det er fint at forkæle sit husdyr, så længe det ikke påfører den laster den ikke selv kan komme af med :-)
Lyder som om I vil gøre meget for jeres hund og det er dejligt at høre. Ville ønske flere havde den indstilling. Held og lykke med hunden
tilføjet af lud-vig
Takker for svar :-)
Tak for jeres svar....det var netop sådan noget som HD vi havde tænkt på, så jeg vil tage jeres råd til efterretning og afkorte den lange tur om eftermiddagen til det halve. Ang kost er han 100% på et godt tørfoder og får ikke madrester fra vores bord. Igen tak for svar :-)
tilføjet af lala
Alt for meget
Da den blanding af racer gør at din hund bliver en middel til stor hund, må du ikke motionere ham så meget før han er 1 1/2 år gammel, da hunden kan tage skade af det i sine knogler.
Ligesådan må hunde heller ikke gå på trapper til daglig da det samme så kan ske.
Hvis din hund er arveligt disponibel, er der meget stor sandsynlighed for HD, AD eller begge dele ved overdreven motion inden hundens knogler er hærdede. Det er der jo en vis sandsynlighed for med den blanding, især da man med blandinger ikke kender forfædres HD-status.
tilføjet af lud-vig
tak for dit svar
Som jeg også har skrevet som svar til de andre i tråden, har jeg taget rådet om mindre motion til efterretning og har skåret ned til ca 1 time om dagen. 15 min morgen 30 min eftermiddag og 15 min aften.....det er den nye plan :-)
Det med trapperne er dog umuligt for os at efterleve...vi bor på 3 sal og kan altså ikke slæbe ham op og ned...han er simpelthen for tung.
Men tak for infoen.