Luk alkoholambulatorierne
Jeg er alkoholiker - har i det mindste selvindsigt nok til at vide jeg har et problem som jeg dog er i stand til ikke at genere andre mennesker ret meget med og har de sidste par år været meget åben om det.
Jeg har gået på frederiksbergs hospitals alkoholambulatorium i 4 år, men blev 'smidt ud' sidste år, da jeg kom for at blive afsprittet endnu en gang. En ven som er langt længere ude end jeg er har oplevet det samme. Jeg vil sige jeg altid er dukket ædru op der i rent tøj, har opført mig ordentligt - måske lidt ynkeligt, men aldrig uvenligt, inden jeg kommer med mit sure opstød.
Halloooooo - vi er på røven og beder om hjælp, men da vi er 'uhelbredelige' så smider systemet os ud efter et par års forsøg på at tørlægge os. Rent praktisk så siger de vi skal opsøge egen læge, hvis vi 'kun' ønsker at blive afsprittet.
Det synes jeg er langt ude. Man opsøger da et ambulatorium for at få hjælp og støtte til at blive tørlagt. Det er en hadegave for livet at være alkoholiker og det er gået fremad hvert eneste år og jeg har drukket mindre og mindre og har været tørlagt ca. halvdelen af året.
Men der er altså ingen nemme og hurtige løsninger på det problem. Det tager tid og træning, træning, træning at stoppe en livslang druktur og jeg har brug for støtte i den proces og bliver så smidt ud halvejs mod målet.
En ven som har haft alkoholikere tæt inde på livet, han er pædagog og hans far og stedfar døde af druk, siger at ambulatorierne efter hans opfattelse er de rene varmestuer for personalet. Jeg må give ham ret.
Den faglighed de tilbyder er latterlig. De siger man kan komme og 'puste' 2 gange om ugen. Hvad fanden skal det hjælpe at vi måler min promille 2 gange om ugen? Hvis jeg stiv så er jeg jo stiv og hvis jeg er ædru, så er jeg ædru og jeg lyver aldrig om det, så der er ingen grund til at gøre det.
Så tilbyder de antabus - fuck antabus - det virker ikke!!!!! http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/178735:Kirke---tro--Danmark-har-rekord-i--antabusbehandling. Alligevel så tilbyder de antabus som mekaniske robotter.
Det som det handler om er at støtte folk i deres selvarbejde med deres problem - men den hjælp kan ambulatorierne ikke tilbyde - selv om det er deres fucking job!!! De er simpelthen ikke dygtige nok.
De laver ikke en skid og slipper af med det fordi deres indsats ikke bliver evalueret. Man er jo anonym og derfor kan de ikke bringes til ansvar for deres uduelighed, da man ikke kan måle og veje deres resultater pga. anononymiteten. Det gælder hele sektoren. Jeg evaluerede bl.a. på et tidspunkt en alkoholkampagne rettet mod ca. 1000 skoleelever, hvor målet var at de unge ikke skulle drikke inden de fyldte 15. Bravo!!! Efter kampagnen var kørt så havde 5% flere unge drukket deres første bajer. Fedt at der er god vilje, men er det kun de dumme som arbejder med alkoholproblemer?
Der bliver smidt alt for mange penge ud på at holde liv i en flok ukvalificerede medarbejdere uden brugbar faglighed. Jeg er bestemt ikke imponeret over deres arbejde. Som det sidste fik jeg fx tilbudt en psykiatrisk test - og jeg fejler ikke en skid psykisk - heldigt for mig, , da det er sandt at ca. halvdelen af alkoholikerne har en diagnose.
Socialrådgiveren så helt skuffet ud over jeg ikke var et psykiatrisk tilfælde efter testen og anede så ikke hvad hun skulle stille op, så hun sagde hun ikke ville hjælpe mere og jeg kunne opsøge min egen læge. Thanks for nothing - havde ellers håbet hun var uddannet til at tale med folk og hjælpe dem, men hun vil hellere fede den.
Jeg har også gået på lænken på vesterbrogade i håbet om at få bedre støtte der - det var at gå fra asken til ilden. Jeg blev jo groft ydmyget af en selvfed læge, der som udgangspunkt regnede med jeg var en lystløgner. Fortalte ham bl.a. at jeg gik på værtshus for at møde og snakke med piger. Han spurgte så hvor mange af dem jeg scorede - hvad fanden rager det ham? - jeg gav den ikke som don juan, var helt nede i kulkælderen og havde brug for støtte og så træder han rundt i mit privatliv. Alle - også alkoholikere har sgudda ret til at søge kærligheden og prøve at kysse lidt med pigerne!!
Han troede heller ikke rigtig på at jeg havde fået et job tilmed et særdeles vellønnet et og spurgte nidkært ind til det og så helt skuffet ud over jeg var blevet fløjet ind til samtalen og det nok var rigtigt jeg havde fået det job. Talte med en af de andre
klienter på lænken der fortalte at han bl.a. havde fortalt hende at hun altså ikke hyggede sig, når hun gik på værtshus. Hallo? Det er sgudda hyggeligt at sidde og sludre med de andre stamgæster og drikke sig en pind i øret - ellers ville vi sgudda bare pimpe den på bænken eller derhjemme.
Det korte af det lange er man bliver mødt og forsøgt fastholdt i en taberrolle af systemet. Alle ved vist at nogle/mange alkoholikere lyver og så videre, men det gør jeg altså ikke og jeg vil fandme ikke behandles som en lystløgner, når jeg mere har brug for lidt omsorg og støtte!!!
Nå, men jeg altså akademiker og kan og vil noget og har bevist det. Hvorfor skal jeg så skrues ned i en rolle som bums på kontanthjælp? Det hjælper hverken mig eller bumserne at blive talt ned til.
Jeg har brug en løsning, har ikke råd til at gå på et privat afvæningscenter, jeg kan ikke låne mere i banken, så hvad stiller jeg op? Det tætteste jeg kan finde på er at gå til AA-møder, men måske er der andre der har bedre ideer? Jeg gider ikke drikke mit liv op og jeg har et fedt job nu, hvor jeg har en fed chef og jeg vil så nødigt skuffe ham ved at gå til i druk, så jeg har brug for hjælp.
Jeg har gået på frederiksbergs hospitals alkoholambulatorium i 4 år, men blev 'smidt ud' sidste år, da jeg kom for at blive afsprittet endnu en gang. En ven som er langt længere ude end jeg er har oplevet det samme. Jeg vil sige jeg altid er dukket ædru op der i rent tøj, har opført mig ordentligt - måske lidt ynkeligt, men aldrig uvenligt, inden jeg kommer med mit sure opstød.
Halloooooo - vi er på røven og beder om hjælp, men da vi er 'uhelbredelige' så smider systemet os ud efter et par års forsøg på at tørlægge os. Rent praktisk så siger de vi skal opsøge egen læge, hvis vi 'kun' ønsker at blive afsprittet.
Det synes jeg er langt ude. Man opsøger da et ambulatorium for at få hjælp og støtte til at blive tørlagt. Det er en hadegave for livet at være alkoholiker og det er gået fremad hvert eneste år og jeg har drukket mindre og mindre og har været tørlagt ca. halvdelen af året.
Men der er altså ingen nemme og hurtige løsninger på det problem. Det tager tid og træning, træning, træning at stoppe en livslang druktur og jeg har brug for støtte i den proces og bliver så smidt ud halvejs mod målet.
En ven som har haft alkoholikere tæt inde på livet, han er pædagog og hans far og stedfar døde af druk, siger at ambulatorierne efter hans opfattelse er de rene varmestuer for personalet. Jeg må give ham ret.
Den faglighed de tilbyder er latterlig. De siger man kan komme og 'puste' 2 gange om ugen. Hvad fanden skal det hjælpe at vi måler min promille 2 gange om ugen? Hvis jeg stiv så er jeg jo stiv og hvis jeg er ædru, så er jeg ædru og jeg lyver aldrig om det, så der er ingen grund til at gøre det.
Så tilbyder de antabus - fuck antabus - det virker ikke!!!!! http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/178735:Kirke---tro--Danmark-har-rekord-i--antabusbehandling. Alligevel så tilbyder de antabus som mekaniske robotter.
Det som det handler om er at støtte folk i deres selvarbejde med deres problem - men den hjælp kan ambulatorierne ikke tilbyde - selv om det er deres fucking job!!! De er simpelthen ikke dygtige nok.
De laver ikke en skid og slipper af med det fordi deres indsats ikke bliver evalueret. Man er jo anonym og derfor kan de ikke bringes til ansvar for deres uduelighed, da man ikke kan måle og veje deres resultater pga. anononymiteten. Det gælder hele sektoren. Jeg evaluerede bl.a. på et tidspunkt en alkoholkampagne rettet mod ca. 1000 skoleelever, hvor målet var at de unge ikke skulle drikke inden de fyldte 15. Bravo!!! Efter kampagnen var kørt så havde 5% flere unge drukket deres første bajer. Fedt at der er god vilje, men er det kun de dumme som arbejder med alkoholproblemer?
Der bliver smidt alt for mange penge ud på at holde liv i en flok ukvalificerede medarbejdere uden brugbar faglighed. Jeg er bestemt ikke imponeret over deres arbejde. Som det sidste fik jeg fx tilbudt en psykiatrisk test - og jeg fejler ikke en skid psykisk - heldigt for mig, , da det er sandt at ca. halvdelen af alkoholikerne har en diagnose.
Socialrådgiveren så helt skuffet ud over jeg ikke var et psykiatrisk tilfælde efter testen og anede så ikke hvad hun skulle stille op, så hun sagde hun ikke ville hjælpe mere og jeg kunne opsøge min egen læge. Thanks for nothing - havde ellers håbet hun var uddannet til at tale med folk og hjælpe dem, men hun vil hellere fede den.
Jeg har også gået på lænken på vesterbrogade i håbet om at få bedre støtte der - det var at gå fra asken til ilden. Jeg blev jo groft ydmyget af en selvfed læge, der som udgangspunkt regnede med jeg var en lystløgner. Fortalte ham bl.a. at jeg gik på værtshus for at møde og snakke med piger. Han spurgte så hvor mange af dem jeg scorede - hvad fanden rager det ham? - jeg gav den ikke som don juan, var helt nede i kulkælderen og havde brug for støtte og så træder han rundt i mit privatliv. Alle - også alkoholikere har sgudda ret til at søge kærligheden og prøve at kysse lidt med pigerne!!
Han troede heller ikke rigtig på at jeg havde fået et job tilmed et særdeles vellønnet et og spurgte nidkært ind til det og så helt skuffet ud over jeg var blevet fløjet ind til samtalen og det nok var rigtigt jeg havde fået det job. Talte med en af de andre
klienter på lænken der fortalte at han bl.a. havde fortalt hende at hun altså ikke hyggede sig, når hun gik på værtshus. Hallo? Det er sgudda hyggeligt at sidde og sludre med de andre stamgæster og drikke sig en pind i øret - ellers ville vi sgudda bare pimpe den på bænken eller derhjemme.
Det korte af det lange er man bliver mødt og forsøgt fastholdt i en taberrolle af systemet. Alle ved vist at nogle/mange alkoholikere lyver og så videre, men det gør jeg altså ikke og jeg vil fandme ikke behandles som en lystløgner, når jeg mere har brug for lidt omsorg og støtte!!!
Nå, men jeg altså akademiker og kan og vil noget og har bevist det. Hvorfor skal jeg så skrues ned i en rolle som bums på kontanthjælp? Det hjælper hverken mig eller bumserne at blive talt ned til.
Jeg har brug en løsning, har ikke råd til at gå på et privat afvæningscenter, jeg kan ikke låne mere i banken, så hvad stiller jeg op? Det tætteste jeg kan finde på er at gå til AA-møder, men måske er der andre der har bedre ideer? Jeg gider ikke drikke mit liv op og jeg har et fedt job nu, hvor jeg har en fed chef og jeg vil så nødigt skuffe ham ved at gå til i druk, så jeg har brug for hjælp.