LYS DEN FØRSTE DAG og SOL OG MÅNE DEN FJERDE?
En almindelig indvending mod skabelsesberetningen i Første Mosebog er at der siges at Gud frembragte lyset på den "første dag" men at det først var på den "fjerde dag" at Gud skabte solen, månen og stjernerne. (1 Mosebog:3-5, 14-19) Hvordan kan dette forklares?
Først må man blive klar over hele det billede der tegnes. Hverken på den første eller den fjerde "dag" fandt selve skabelsen af solen, månen og stjernerne sted. Det hebraiske ord før "gøre" (asah'), som bruges i forbindelse med den fjerde "dag", er ikke det samme som ordet for at "skabe" (bara'), der er brugt i versene 1, 21 og 27. Første Mosebog 1:1 viser at "himmelen", som indbefatter solen, månen og stjernerne (se Salme 8:4; 19:2-5), allerede var skabt endog før den "første dag" begyndte. Og dog var der forud for den "første dag" mørke på selve jorden. (1 Mosebog 1:2) Hvordan kunne dette gå til, eftersom solen var der og jorden bevægede sig rundt om?
Bibelen siger ikke hvad det var der hindrede solens lys i at nå planeten. Man ved at der indenfor mælkevejen, den galakse som vort solsystem hører til, er mørke regioner på grund af kosmisk støv og måske kosmiske luftarter som kun radioteleskoperne kan "se" igennem. Men uanset årsagen til det mørke der omgav jorden forud for den "første dag" eller første periode, så blev årsagen fjernet den "dag". I stedet for at være i totalt mørke havde den roterende planet nu hele tiden den ene halvdel badet i lys mens den anden halvdel var i mørke.
Men hvad skete der da på den "fjerde dag"? Husk at der mellem den "første dag" og den "fjerde dag" er kommet en ny faktor ind i billedet. I løbet af den anden skabelsesperiode er "det udstrakte rum", atmosfæren, blevet til. Beretningen viser at dette rum, hvori vingede skabninger senere ville flyve, blev frembragt ved at vandene adskildtes, sådan at noget af vandet befandt sig neden for rummet mens andet vand befandt sig ovenover. Læg mærke til at det var på dette udstrakte rum, atmosfæren, at lysene "kom" den "fjerde dag". (1 Mosebog 1:6-8, 20) Hvordan gik dette til?
At der var 'vand over det udstrakte rum' er åbenbart nøglen til forståelsen. Dette vand hindrede sandsynligvis lysets stråler i at trænge igennem hvælvingen eller atmosfæren. I Jobs bog er der en beskrivelse af jordens tilblivelse, og på et bestemt punkt i beretningen taler den netop om at jorden fik "skyen til klædning og tågemulm til svøb". (Job 38:4-9)
Et eksempel: En af planeterne i vort solsystem, Venus, er fuldstændig indhyllet i et tæt lag skyer. Selv med de kraftigste teleskoper kan man ikke se dens overflade. Jordens "svøb" har måske nok været en anden sammensætning, men den tilstand Venus befinder sig i nu, illustrerer i det mindste hvordan forholdene kan have været for dens naboplanet Jorden helt frem til "den fjerde dag".
Én ting er sikker: En tydelig forandring fandt sted i den fjerde skabelsesperiode. Vi har ingen mulighed for at vide nøjagtig hvad der skete. Bibelen siger intet herom. Videnskabsmændene kan ikke fortælle os det. Men Gud forårsagede åbenbart at det "svøb" der befandt sig højt over jorden, blev gennemskinneligt, således at mørket nedenunder blev fordrevet. Med sin skabende kraft "gjorde" Gud nu solen, månen og stjernerne synlige, set inde fra jordens atmosfære, så de kunne "lyse på jorden". (1 Mosebog 1:15) Mennesket ville, når det var blevet skabt, kunne bruge dem til måling af tiden. Solopgang og solnedgang ville tjene som skel mellem nat og dag. Månens faser ville afmærke månederne. Solens bane, som syntes at flytte sig mod syd eller mod nord på himmelen, ville afmærke årstiderne og årene.
Først må man blive klar over hele det billede der tegnes. Hverken på den første eller den fjerde "dag" fandt selve skabelsen af solen, månen og stjernerne sted. Det hebraiske ord før "gøre" (asah'), som bruges i forbindelse med den fjerde "dag", er ikke det samme som ordet for at "skabe" (bara'), der er brugt i versene 1, 21 og 27. Første Mosebog 1:1 viser at "himmelen", som indbefatter solen, månen og stjernerne (se Salme 8:4; 19:2-5), allerede var skabt endog før den "første dag" begyndte. Og dog var der forud for den "første dag" mørke på selve jorden. (1 Mosebog 1:2) Hvordan kunne dette gå til, eftersom solen var der og jorden bevægede sig rundt om?
Bibelen siger ikke hvad det var der hindrede solens lys i at nå planeten. Man ved at der indenfor mælkevejen, den galakse som vort solsystem hører til, er mørke regioner på grund af kosmisk støv og måske kosmiske luftarter som kun radioteleskoperne kan "se" igennem. Men uanset årsagen til det mørke der omgav jorden forud for den "første dag" eller første periode, så blev årsagen fjernet den "dag". I stedet for at være i totalt mørke havde den roterende planet nu hele tiden den ene halvdel badet i lys mens den anden halvdel var i mørke.
Men hvad skete der da på den "fjerde dag"? Husk at der mellem den "første dag" og den "fjerde dag" er kommet en ny faktor ind i billedet. I løbet af den anden skabelsesperiode er "det udstrakte rum", atmosfæren, blevet til. Beretningen viser at dette rum, hvori vingede skabninger senere ville flyve, blev frembragt ved at vandene adskildtes, sådan at noget af vandet befandt sig neden for rummet mens andet vand befandt sig ovenover. Læg mærke til at det var på dette udstrakte rum, atmosfæren, at lysene "kom" den "fjerde dag". (1 Mosebog 1:6-8, 20) Hvordan gik dette til?
At der var 'vand over det udstrakte rum' er åbenbart nøglen til forståelsen. Dette vand hindrede sandsynligvis lysets stråler i at trænge igennem hvælvingen eller atmosfæren. I Jobs bog er der en beskrivelse af jordens tilblivelse, og på et bestemt punkt i beretningen taler den netop om at jorden fik "skyen til klædning og tågemulm til svøb". (Job 38:4-9)
Et eksempel: En af planeterne i vort solsystem, Venus, er fuldstændig indhyllet i et tæt lag skyer. Selv med de kraftigste teleskoper kan man ikke se dens overflade. Jordens "svøb" har måske nok været en anden sammensætning, men den tilstand Venus befinder sig i nu, illustrerer i det mindste hvordan forholdene kan have været for dens naboplanet Jorden helt frem til "den fjerde dag".
Én ting er sikker: En tydelig forandring fandt sted i den fjerde skabelsesperiode. Vi har ingen mulighed for at vide nøjagtig hvad der skete. Bibelen siger intet herom. Videnskabsmændene kan ikke fortælle os det. Men Gud forårsagede åbenbart at det "svøb" der befandt sig højt over jorden, blev gennemskinneligt, således at mørket nedenunder blev fordrevet. Med sin skabende kraft "gjorde" Gud nu solen, månen og stjernerne synlige, set inde fra jordens atmosfære, så de kunne "lyse på jorden". (1 Mosebog 1:15) Mennesket ville, når det var blevet skabt, kunne bruge dem til måling af tiden. Solopgang og solnedgang ville tjene som skel mellem nat og dag. Månens faser ville afmærke månederne. Solens bane, som syntes at flytte sig mod syd eller mod nord på himmelen, ville afmærke årstiderne og årene.