2tilføjet af

Bo i kolonihavehus - problemer?

Hej.
Der er jo nogle som bor i kolonihavehus et stykke tid. Jeg overvejer at gøre det samme indtil jeg finder et fornuftigt sted at bo. Skal til at begynde på mit studie, og jeg gider ikke kollegieværelse.
MEN: det er jo egentlig ikke formålet med havehuse, at man bor der fast. Så hvordan får man sig egentlig sådan et sted? Foreningerne er vel ikke særlig glade for fastboende studerende, der ikke passer selve haven helt så perfekt...
Er der nogen her som har prøvet det? Hvordan er fremgangsmåden?
tilføjet af

Tjek din kommune.

Om hvor der evt. er sådanne have-kolonier i dit område, men ét kan jeg love dig, der er ventetid, da de jo er meget populærer. Sådan er det her omkring hvor jeg bor.
Jeg er selv vokset op med fra barnsben, at vi havde en have-koloni.
Og "sæsonen" starter nu her mener jeg fra April til september/oktober.
Der er fra foreningen selvfølgeligt opstillede regler om havehold, hæk-klipning oa. og godt for det, da en have-koloni skal være en hyggelig oase ;o))
Og kommer du først igang er det nu hygge på en sommeraften, at rode lidt i jorden og gøre det hyggeligt også for eget syns skyld ;o)
Du kan evt. være heldig som min nevø, at kunne fremleje en sådan have sommeren igennem, det har han netop gjort
Held og lykke med din søgen
Karina
tilføjet af

Grunden til

at en kolonihave som regel er en sæsonbetonet glæde (1.5. - 1. 10) er at vi er medlem af Kolonihaveforbundet, som også er underlagt regler og forordninger ovenfra!
Min haveforening har haft den glæde, at blive erklæret for "varige haver" d.v.s. at kommunen tænker sig om en ekstra gang, inden de snupper vores jord og tvangsflytter os!
Til gengæld har vi den forpligtelse, at overholde de gængse regler for kolonihave-beboelse - altså i sommerperioden!
Der bliver slået hårdt ned på dem der bebor deres have udenfor sæsonen, og det kan meget vel medføre at man bliver ekskluderet af sin forening!
Så har du held med, eventuelt at fremleje en kolonihave, så bed din "vært" om at sikre sig, at reglerne overholdes - hvis han/hun ikke vil smides ud af haveforeningen.
mvh
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.