Lysglimt i mørket

i disse "lyse tider" sænker mørket sig atter over mit sind, minderne vandrer atter engang, NEJ kom nu videre i livets trummerum, det var bare "et lysglimt i mørket" hvorfor skulle nogen være efter mig...

Ikke "et lysglimt i mørket" det var et kernevåben hvor der efter sprængningen opstår en paddehattesky som medfører en høj grad af radioaktivt nedfald, men det kan fremkomme som et lysglimt i mørket (sidste ,-)
bye bye

-verden er lys og luftig, alle mennesker smiler og drømmer om mere og nu og det gør dem hårde og ambitiøse og os andre der sanser det, mærker kulden i varmen, ensomheden i fællesskabet og den ulidelige følelse af at verden og sommeren går forbi, uforløst og kikset.
Men ind kommer den tid, hvor man tager af æsken frem en røgelsespind, tænder den og sender sig selv og verden en venlig tanke og ser at sommerens lyse nætter, blot er bølger på året tidevand, alt kan nås endnu og alting har altid været det samme i evigt slyngende spiral.
Endelig gør man sig klart at det er muligt at lave om på sig selv, stille og roligt og ende med at placere sig et sted og en tid, hvor andre ligesindede finder sig ind og man føler fællesskab og varme midt i stilhedens skrigende dunken af hverdag og nation.
Dette er rejsen, dette er opgaven :)