Lærer fik lussing på lærerværelset af storebror

Jeg vikarierede forleden i en 6. klasse. En pige er konsekvent besværlig og ser det som en leg at trodse vikaren og se hvor langt ud hun kan køre den.
Efter en masse henstillinger og til sidst en tur rundt om kontoret kommer hun tilbage til klassen. Jeg havde sagt hun ikke måtte komme ind før det ringede til frokost.
Pigen prøver alligevel fire gange at komme ind og får hver gang at vide hun ikke må.
5. gang går hun ind ad en bagdør og spankulerer stolt og trodsigt ind i klassen. Igen siger jeg hun skal gå ud, men hun prøver at gå væk fra mig og ind i klassen.
Jeg tager hende i armen, da hun ignorerer mig for at få hendes opmærksomhed. Ikke voldsomt, men fast for at hun skal lytte til mig.
Hun flipper helt ud, tæver løs på mig og jeg fører hende så ud af klassen mens jeg holder begge hendes arme, så hun ikke slår mere. Hendes klasselærer er derude og de aftaler at mødes kl. 12 for at snakke om sagen.
Pigen ringer i frikvarteret til sin store storebror på 25 som så kommer ind på lærerværelset prøver at rive mig ud af lærerværelset og smækker mig en lussing..
Synes selvfølgelig at der skal være konsekvenser for storebroren, men er i det hele taget målløs...
Man kan jo altid diskutere om det er klogt at tage elever i armen for at få deres opmærksomhed, men altså.. Hvis man skulle ringe til inspektøren hver gang at elever er trodsige så kunne inspektøren jo ikke lave andet.
En pudsig detalje... Alle de børn hvor det er gået helt over gevind med har haft et fællestræk: Ingen far i hjemmet.
Jeg fornemmer at de så bruger mig som mand i folkeskolen til at spille bold med og øve sig på, når der nu ikke er nogen voksen mand derhjemme.
Det må de godt og faktisk så plejer det at ende med at eleven kommer og siger undskyld og faktisk virker glade for at man har sat grænsen meget tydeligt for, hvad man vil finde sig i.
Gab, hvor bliver det kedeligt at politianmelde broren, komme i retten etc. zzz

har selv været lærervikar og kender godt den type børn. De er møgirriterende og jeg har ingen skrupler med at tage dem i armen og pænt føre dem ud af lokalet eller smide dem på kontoret. Man må gerne tage dem i armen, det sker der ingen skade ved.
Held og lykke med resten af sagen. Håber han får sin velfortjente dom ham psykobroderen :0)

regner med at anmelde ham i morgen eftermiddag.. Mener heller ikke jeg har gjort noget galt, men bare forsøgt at gøre unge klart at der findes grænser.

Jeg har et spørgsmål til dig: Har resten af klassen en far/faderfigur derhjemme?
Os så vil jeg da inderligt håbe, at du ikke ser det som noget generelt, at mangel på far i hjemmet-siger: ingen opdragelse/respekt . For der har jeg mange positive ærfaringer ang. enlig mors opdragelse af børn, der er harmoniske børn og unge. Du ved , man må ikke dømme ALLE BØRN , fordi der er et ellr to uopdragne sådanne i klassen. Og min viden om dette er rigtig "up to date."
At broderen til pigen øvede vold mod dig, fortæller mig alt om den familie.

det er en skole med mange elever som har problemer derhjemme..
Selvfølgelig behøver manglen på to forældre i hjemmet ikke at betyde at man bliver adfærdsvanskelig, men jeg tvivler ikke på at det gør sandsynligheden for at børnene føler sig utrygge og dermed besværlige større.
Der er nu en gang mere overskud i en familie med to forældre end med en.
En singleforælder med flere børn skal jo lave to voksnes arbejde og det kan slide og give mindre overskud.
Og så er der jo også alt det med at det er blevet utroligt upopulært at man bare sætter grænsen punktum..
Skolevæsenet er blevet så feminiseret at det hele drejer sig om konfliktløsning og snik-snak, men i tilfælde som ovenstående tror jeg det hjælper mere at stå fast og være konsekvent.
Stakkels lille pige der ikke må mobbe vikaren langt ud over grænsen...

hvor i dk er du, bare for at have et billede

er desværre i mange tilfælde politisk ukorrekt :o(
Selvfølgelig er der somregel mere overskud hvis man er 2 voksne i en familie, men ikke nødvendigvis bedre. Hvis de voksne der er, ikke er enige ( udad til i det mindste ) ja så skaber det også problemer, fordi børnene hurtigt finder ud af at spille forældrene op mod hinanden. Hvis den ene foræælder gerne vil sætte grænser, men den anden ikke gør, så bliver der også kaos og utryghed for børnene.
Jeg er f.eks selv enebarn, og boede alene med min mor de første ca 6 år. Der var altid faste rammer og grænser både mens vi var alene og da hun fandt min stedfar. Jeg er sikker på at de i mange ting ikke var enige, men over for mig virkede de som om de var "iriterende" enige. Sagde den ene nej, så kunne jeg være sikker på at den anden også gjorde. Og jeg var aldrig i tvivl om at dette nej det galdt om jeg så hoppede på tungen. Hvad de så har debateret sammen når jeg ikke var der, ja det ved jeg så ikke, men som voksen har jeg ihvertfald erfaret at de langt fra var enige, de var det bare for min skyld, for ikke at forvirre mig.
Mange familier nu om dage har desværre ikke samme overskud til at tage konflikterne. Men tager man dem fra starten mens de er forholdsvis små, så når de aldrig at vokse sig så store som det du har været ude for.
Jeg håber der med tiden kommer flere af din slags i skolerne og gerne også allerede i børnehaverne, som tør stå fast og sætte grænser.
Bare forældrene så også turde.
Men måske er samfundet og lovene netop nået dertil hvor forældre der gerne vil, føler at deres forældreansvar reelt er taget fra dem ???
Ønsker dig held og lykke med en evt retssag, selvom det da er rigtig meget trist og besværligt
Kærlig hilsen
Carmen

Hmm... det er et lyserødt billede du her tegner af et familieliv. Gid du havde ret og jeg uret. Du skal vide, at en ægtefælle er på ingen måde en garanti for noget som helst. Tværtimod er det min oplevelse, at masser af fuldtallige familier har masser af problemer med at holde hinanden ud (de voksne) og det er langt fra sikkert, at der er dobbelt overskud hvor der er begge forældre.
Derimod kender jeg masser af tilfælde, at er man først sluppet med en forstokket og dominerende ægtefælle - sænker roen sig over familien og ungerne genvinder fodfæstet.
Vi har begge ret - lærervikaren, bare vi ikke generaliserer.
Jeg har begravet min mand før min søn er blevet født. Siden har jeg passet mit og ham indtil han er blevet voksen, social, akademiker og med en god fremtid. Og nej, vi er ingen undtagelse.

kan dog erklære at jeg ikke var sådan?men det er nu også adskillige år siden jeg gik ud, men alligevel?en lidt grov fordom, men det kan da godt være at der i vedkommendes sag er en sammenhæng hvem ved:-)

Synes hun lyder vældig hysterisk pigen der omtales, og det er utroligt at det på den måde skal indbefattes af personlige angreb
at gøre sagen større en den er?hun kræver åbenbart respekt, og er måske så forkælet
kender ikke til ordet konsekvens?men okay, jeg ville nu også foretrække børnehavebørn;-)

tøsesladder!og det at de danner holdninger mod deres lærere, ved ikke om du kunne ændre standard?det er bedst med snakke-løsningen
selv om pigen evt.forsøger på at se ud som om hun er optaget af noget andet!lytter de for det meste med et øre til hvad man siger alligevel, og hvis du tager det roligt, og ikke rives med i hendes dramamatiserer, så virker det langt være det at virke upåvirket, g bare tale videre!se det irriterer jeg kender virkningen på egen krop, og bruger den ofte selv

held, og lykke

fra hende fanden skabte

har dette forfærdelige søskendepar om man må være så fri at spørge?
Iøvrigt skal du glæde dig til storebroderen får sin velfortjente straf for vold mod tjenestemand i funktion. Hvad angår den væmmelige lille pige, så sørg for at hendes optrin får alvorlige og ubehagelige konsekvenser for hende.

mig selv, skolen eller pigen og hendes familie, da jeg ikke orker der kommer en større sag ud af det her, selv om flere har spugt om detaljer i bedste mening.
Der var en der kom med et forslag om at være rolig og bare sige sin besked og de lytter jo efter med et halvt øre..
Det havde jeg gjort mange gange før det endte med at jeg sendte henne op på kontoret. At røre børnene for at få deres opmærksomhed er generelt den sidste udvej.

Du handlede faktisk ganske som jeg ville have gjort det. Det jeg siger, er at det ikke er generelt i alle skoler. At de enlige mødre som jeg nævner, arbejder på lige fod med andre voksne. De har bare fra start af opdragelsen, brugt,og bruger fremdeles, grænser og konsekvens overfor børnene. Og selvfølgelig en masse kærlighed og varme. Men samtidigt må jeg da sige, at alt her i skolevæsenet er rosenrødt. Så total enighed fra min side. Venlig hilsen Leo.

Fejlskrevet.
Der skulle stå,at alt i skolevæsenet ikke er rosenrødt.
Undskyld. Hilsen Leo

det var din side af his. lad os så hører hans !
Hvis der var en lærer der havde taget fat i min lille søs. så ville jeg klart også havde kommet over på skolen men at give dig en flad ved jeg ikke om du har fortjent ??? det lyder ikke såadn !

Hvis børnene ikke hører efter og bare trodser og forstyrrer undervisningen så er man fandme nød til at gribe fat i dem og ved du hvad, måske skulle du bare lære at opdrage din søn/datter inden du sender ham/hende i skole så !!!!!!!!!!! Har du overvejet at det var en mulighed. Lærer må gerne gribe fat i børnene, det er jo ikke ligefrem fordi de mishandler dem, det klarer forældrene jo fint selv !!!

ville bare være sikker på at jeg ikke står helt alene med den holdning at der skal sættes grænser..

Lad nu vær med at tror du skal være den "hårde" lærer for det er som reglt de største idioter og hvis du har det på den måde du vil være den "hårde" lære så find et nyt job !!!! det er okay at sætte nogle grænse men lad vær med at kører over strengen !!!!

...man se at JEG ville være totalt uegnet som lærer i det tilfælde. Jeg havde givet både kællingen og hendes storebror et lag tæsk de sent havde glemt...og muligvis mistet min stilling som lærer. Man må beundre din ligefrem protestantiske tålmodighed. Jeg håber at du får held med anmeldelsen...

laver masser af sjov og ballade med ungerne og lader dem bestemme meget selv, men man kan ikke være ligeglad med sådan en opførsel.

må virkelig være hårdt at være lærer i dag...de unge har ingen deciplin og ingen respekt for noget... når jeg tænker tilbage (er ikke så langt tilbage...) meeen... da jeg gik i folkeskole kunne vores lærer bruge det halve af timerne ofte, på at skælde 4 knejter fra klassen ud.. den ene gang efter den anden røg de ud og på kontoret.. de kaldte læreren "sjove" ting for ikke at sige moppede.. og det sker efter hånden tit... men det er "bare" ungdommen i dag..pisse ligeglade med alt... ikke den bedste udvikling... :(

Jeg har læst dit indslag, og er ret målløs over, at du tilsyneladende står helt alene i denne sag. Hvor er skolelederen, de andre lærere, der var tilstede på lærerværelset, da du blev overfaldet. Selv om du er vikar, kan det da ikke være rigtigt, at du skal være nødt til at bede fremmede mennesker her på sol om hjælp.
Med stor undren fra - "en kollega"

Det er desværre meget rigtigt. Jeg har været lærer i ti år, og det er en meget tydelig tendens, at enlige mødre bidrager meget uheldigt i statistikken over børn med problemer. Især drenge uden en faderfigur får problemer i puberteten.
Før alle flipper ud, så er det selvfølgelig ikke en regel uden undtagelser, men der er langt imellem.

Mange tåbelige indlæge har jeg set på denne side, men dit må løbe med førstepræmien. Hvis en lærer har været nødt til at tage din "søs" i armen, så burde du nok hellere opsøge din "søs", og give hende lidt opdragelse. Alene det, at du kan have tanken ... Jeg håber du er meget ung, eller meget syg - i hvert fald så syg, at du ikke selv kan sætte børn i verden, for med dit syn på tingene, vil de helt sikkert blive taget i armen mange gange.
*Du milde*

såvel i hjemmet som i skolen, både til glæde for barnet selv og dets omgivelser. Jeg vil dog ikke give dig ret i, at der kan sættes lighedstegn mellem enlig mor og trodsigt/uopdragent barn. I de forskellige skoleklasser jeg har fulgt gennem mine børn, har der stort set altid været et eller flere "problembørn" - og størstedelen af disse var børn af samboende forældre, så jeg vil mene, at det er en påstand, du ikke har belæg for.
Jeg har også oplevet lærere og lærervikarer, der aldrig burde sætte sine ben på en skole - men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at hovedparten af denne gruppe er totalt uegnede til at undervise/tackle børn. ..Ser det nok mere som et tegn på, at både "vanskelige" børn og lærere fylder lidt mere i bevidstheden.
Så selv om jeg i store træk er enig med dig, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om du på forhånd "spotter" de børn, der bor hos enlige mødre og pr. automatik behandler dem anderledes/hårdere end de børn, der vokser op i en - for dig - normal familie?

At i skolelærer/inder, finder jer i den slags unger, der ikke har fået nogen opdragelse der hjemme,til en god gammeldags opdragelse hører der også et drag over nakken, men så snart man kommer ind på det, så slår i og jeres ligestillede gogger ellers ud i et udbrud, for det er jo vold, der er meget stor forskæld på at man giver ungerne et skrald i røven, og de større børn et drag over nakken, vold er noget helt andet.
Man hører jævnligt at i skolelærer siger at ungerne i skolen ikke har fået nogen opdragelse hjemmefra, jamen så kontakt deres forældre, og lad dem forstå en gang for alle, at der jo alså skal andre boller på suppen, og at i ikke gider se mere på deres uopdragne unger, og de så dermed må finde en anden skole til dem.
Så i må til at tage skeen over i den anden hånd.
Den tøs, kan være virkelig glad for, at det ikke var mig hun gjorde det ved, så havde hun virkeligt fået hvad hun fortjente, et drag over nakken.
Og så er der hendes bror, han må da' være hjernedød, at han tager sådan på vej, han burde da' ha' sa meget fornuft i hovedet, så han kan se at det er søsteren det er galt med, men ham skal du ikke lade slippe, har man ingen fornuft i hovedet, så må man tage til pengepungen.
GOD VIND

har talt med skolens ledelse og mine kolleger bakker op, men ville gerne lige drøfte det med folk udenfor min arbejdsplads, men tak for omtanken.

jeg kender generelt ikke til børnenes forhold derhjemme, da jeg vikarierer i mange klasser. Det er bare noget jeg har fået at vide bagefter af deres lærere...
Men igen selvfølgelig skal der ikke sættes lighedstegn mellem at bo alene hos en forælder og så være et problem for sig selv og samfundet i øvrigt.

kombinationen af fri opdragelse/ingen opdragelse med folkeskolen i dens nuværende facon er en dårlig ide.
Man kan ikke bare skille sig af med unger før de er extremt besværlige - det nye mantra hedder den rummelige folkeskole, hvor der skal findes plads til næsten alle elever.
Jeg synes nu ikke det er i orden at slå børn, men som det jo tydeligt ses, mener jeg ikke der er noget galt med at fjerner et barn fra klassen der er umuligt at have med at gøre.

Lære vikaren skulle have ret til at sparke den elev i røven, også storebrors må jo være syg, så han skal bare låses inde i en bur, også skal man smide nøglen væk, og elven skulle bortvises fra skolen, og forælderen skul fra tages ret til at have børn måske skulle de i brumme 3 år for ikke at opdrage hore premiere!

pigen da have lov til at klappe læreren en på skallen, længrer er den ikke.
MVH filtut

At man bare siger lille skat, kunne du tænke dig at gøre dit og dat.
Du skriver at du heller ikke går ind for et drag over nakken.
Jeg kan ikke se der er ret meget andet og gøre, for den gode gamle opdragelse, jeg jeg har fået, og som jeg har opdraget min egen knægt efter, den sagde, at hvis du ikke vil høre, så må du føle, og det har hverken jeg eller knægten taget skade af.
Han er i dag forøvrigt 27 år.
Ha' en god dag.

Er helt enig i, at der skal sættes grænser! Broderen skal anmeldes, da folk simpelthen skal lære at respektere tjenestemænd i funktion, hverken skal være voldelige eller komme med verbale trusler. Og så er det hamrende ligegyldig hvilken baggrund og status folk har! Tager hatten af for dem som underviser i en kompleks hverdag!