Læs ikke dette.............
Kære Debat,
Læs ikke dette, hvis ud keder dig eller er træt eller ikke gider lange afhandlinger.
Nu er du advaret.
Dette henvender sig til dem der der har læst mine indlæg om Israel. OK?
Del; 1, a.
Kana`ans land, indbyggerne går til angreb må Moses og hans folk?
Det var dem Moses og Aron ( Moses` storebror) holdt mønstring over sammen med Israels tolv høvdinge, én for hvert fædrendehus.
Alle israelitterne i deres fædrendehuse fra tyve år og opefter, det blev mønstret, alle våbenføre mænd i Israel, alle de mønstrede udgjorde 603.550.
citat slut fra 4.Mosebog kap 1 vers 44.
Del; 1, b.
På den tid byggede Josva et alter for HERREN, Israels Gud, på Ebals bjerg, sådan som Herrens tjener Moses havde befalet israelitterne, og sådan som det er foreskrevet i Moses` lovbog, et alter af utilhuggede sten (løse kampesten eller klippesten) , som ikke var bearbejdet med jern.
Der bragte de brændofre og måltidsofre til Herren.
På stenene skrev han i israelitternes påsyn, en ” afskrift af den lov” , Moses havde skrevet.
Hele Israel, såvel de , som ” landets egne” (indbyggere) , folkets ældste , dets skrivere ( dem der nedskrev loven og beretningerne vi læser) og dommere stod på begge sider af arken lige over for levitpræsterne, som bar Herrens pagts ark, denne ……………..
Da alle kongerne vest for Jordan, i Bjerglandet, i Lavlandet og i hele Kystlandet op mod Libanon, hittitterne, amoritterne, kana`anæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne; hørte hvad der var sket, samledes de alle som én for at gå til angreb på Joasva og Israel.
citat slut fra Josvabogen 8 vers 30 og kap. 9 vers 1.
Del; 1, c.
Efterskrift 1: Abraham tog sig endnu en hustru, som hed Ketura; og hun fødte ham Zimran, Joksjan, Medan, Midjan, Jusbak, og Sjua, 6 sønner i alt.
Efterskrift 2: Abraham gav Isak alt, hvad han ejede; men de sønner, Abraham havde med sine medhustruer, skænkede han gaver og sendte dem, medens han endnu levede, bort fra sin søn Isak, østpå til Østlandet.
Efterskrift 3: …så udåndede han. Og Abraham døde i en god alderdom, gammel og mæt af dage, og samledes til sin slægt.
Og hans sønner Isak og Ismael jordede ham i Makpelas klippehule på hetitten Efrons, Zohars søns, mark over for Mamre, den mark, Abraham havde købt af hetitterne; der jordede Abraham og hans hustru Sara ( som var død og begravet her 23 år i forinden).
Efterskrift 4: Abraham havde således hustru Sarah, samt flere medhustruer af hvilke beretningen fortæller om Hagar den sorte Ægypterinde og Ketura ( iflg. ordbog: én af Abrahams friller, stammoder til seks Arabiske stammer bl.a. midjaniterne) og deres henholdsvis 1 søn og 6 sønner.
Således bliver Abraham en nøgleperson i det område for fremtiden og ” de” ( de folkeslag) , som i dag bebor land området, som strækker sig
fra den Persiske Gulf mod øst, til Ægypten mod vest, Middelhavet mod nord og Det Indiske Ocean med Afrika, som den sydlige ”grænse”.
Inden for dette landområde bebos ” det hele” mere eller mindre af efterkommer af Abraham og derfor én stor familie.
Slut på epilog.
Israel taber pusten.
Indtil videre havde Israel haft fremgang, som Nationalstat med indtil 4 konger på tronen i Davidsbyen Jerusalem. Saul, David, Salomo og ( Salomo´s søn med Batsheba, hende David betragtede en skæbnesvanger nat, da hun klædte sig nøgen for at vaske sig lige neden for Kong Davids palads tag, hvor David stod og betragtede hende) deres anden barn, en søn, var Salomo.
Selv Davids søn Absalom med hustruen Abigajiil, forsøgte et internt familieopgør med sin fader David og forsøgte endog, at starte en krig imod Kong David af Israel ( sin egen far) , men blev selv dræbt under forsøget på flugt fra sine forfølgere.
For at forstå hvad der foregik i Kana`ans land, som nu havde været under Israels herredømme i henved 500 år, vil jeg fortælle lidt om baggrunden for David og Abigajiil `s søn Absalom og dennes forsøg på et internt oprør imod sin fader David.
David havde været på flugt for sin ”svigerfader” Saul ( datteren; Mikal) igennem 20 år. Under denne periode gennemrejste David landet med sine folk og mødte både velvilje og modstand fra befolkningen i landet, de 12 Israelitiske stammer.
På et tidspunkt kommer David i nærheden af et ”steppeområde” ( ørkenområde) hvor der bor en meget rig fåreavler ved navn Nabal. På det tidspunkt kommer David forbi, medens der er stor fest i anledning af fåreklipningen.
Davids mænd spørger om proviant og ekstra forråd, men bliver afvist af Nabal. Han foragter David og så ham helst død. David bliver stik tosset over den fornedrelse, især nu da han kan mærke, at Kong Sauls tid er ved at være til ende og David er på vej til Jerusalem for, at blive konge.
Sådan behandler man ikke en konge. Imidlertid har Nabals hustru Abigajiil hørt det hele og rider ud for, at formidle David. Hun har hørt meget godt om David og ønsker at se manden personligt. Hun medbringer forråd og hvad de ellers har bedt om og bøjer sig dybt for David.
Det ser David på og bliver straks forelsket i denne frodige kvinde trods det, at David ikke har manglet kvindelig selskab under sin flugtperiode. Beretningen fortæller, at hendes mand Nabal bliver så chokeret over at høre, at David er på vej til hans gård, at han får et hjertetilfælde og dratter død om på stedet. Således bliver den skønne Abigajiil fri til, at gøre hvad hun vil.
David tager hende, samt én til og nu har han faktisk 3 lovformelige hustruer. Abigajiil er det altså, som føder David søn, Absalom, som vælger at strides med sin fader David. I et delt hus kan der ikke herske fred.
Da Kong David bliver gammel og mæt af dage, indsættes sønnen Salomo ( som han har med afdøde Uzijas` hustru Batsheba) til konge i Israel og her oplever man en periode på 60 år i fred, men dyrt ( skatter og afgifter).
Men, træerne gror ikke ind i himmelen. Da Kong Salomo dør og hans søn med en Ammonitisk kvinde Na`ama overtager riget, sker der ting og sager. ”Rehabeam var 41 år gammel da han blev konge i Israel og herskede i alt i 17 år i Jerusalem”.
Nu var han jo sådan lidt bagud; at blive konge når man er 41 år gammel, så hvis han skulle nå at leve op til sin fader Kong Salomo, skulle der fart på. Han skulle bruge penge, mange penge.
Hvordan skaffer man sig penge, når man er konge. Jo, skatter og afgifter. Skatter især. Så han pålagde folket, at betaler endnu mere i skat til tronen, men da sagde folket fra. 2.Krønikebog kap.10 vers 14 :
” Har min fader lagt et tungt åg på eder, vil jeg gøre det tungere; har min fader tugtet eder med svøber, vil jeg tugte eder med skorpioner”.
citat slut.
Riget blev delt og de 10 stammer isolerede sig i det nordlige med Samaria , ( derfor ”fjendskab” mellem samaritanere og Judæere) som hovedstad og Juda og Benjamin, 2 stammer med Jerusalem, som hovedstad.
Det var faktisk et meget dårligt signal at sende til omverdenen, når man gerne vil fastholde identiteten, som en forenet Nationalstat.
Det varede da heller ikke længe, før ” Assyrerkongen Sargon d. 2.” angreb Samaria og fuldendte den belejring hans forgænger på verdensriget Assyriens trone, Salmanassar d. 5. havde påbegyndt. Vi befinder os omkring årstallet 720 f.Kr.
Salmanassar d. 5. år 727, Den Bibelske beretning lyder: ” ….blev Hosea, Elas søn; konge i Samaria over Israel ( 10 stammer) og han herskede i 9 år.
Mod ham drog assyrerkongen Salmanassar op og Hosea underkastede sig og svarede ham skat.
Men siden opdagede assyrerkongen, at Hosea var ved at stifte en sammensværgelse, idet han sendte sendebud til Kong
” So ” af Ægypten og ikke mere svarede assyrerkongen den årlige skat. Så berøvede assyrerkongen ham friheden og lod ham kaste i fængsel.
Assyrerkongen drog op og besatte hele landet; han rykkede frem mod Samaria og belejrede det i tre år; og i Hoseas niende regeringsår indtog assyrerkongen Samaria, bortførte Israel til Assyrien og lod dem bosætte sig i Hala, ved habor, Gozans flod, og i Mediens byer ( Kurdistan).
Derefter lod assyrerkongen folk fra Babel, Kura, Avva, Hamat og Sefarvajim komme og bosætte sig i Samarias byer i stedet for israelitterne; og de tog Samaria i besiddelse og bosatte sig i byerne.
Men den første tid de boede der, frygtede de ikke Herren; derfor sendte Herren løver iblandt dem, som dræbte dem.
Da sendte de assyrerkongen det bud; De folk, du førte bort fra deres hjem og lod bosætte sig i Samarias byer, ved ikke, hvorledes landets Gud skal dyrkes; derfor har han sendt løver imod dem, og de dræber dem, fordi de ikke ved, hvorledes landets Gud skal dyrkes.
Og assyrerkongen bød:
” Lad en af de præster, jeg førte bort derfra, drage derhen, lad ham drage hen og bosætte sig der og lære dem, hvorledes landets Gud skal dyrkes”. 2.Kongebog kap. 17.
citat slut.
Imidlertid, skaber det forsøgte forbund med Ægypten en tiltrængt pause hvor Israels profeter strides mod hinanden om hvem HERREN har talet til.
Dog, Nationalstaten Assyrien var ikke mæt endnu.
Sargon d. 2. søn; Sankerib angreb og underlagde sig faktisk Judæa og krævede skatter for, at Kong Ezekias kunne få lov til at blive på tronen i Jerusalem.
I første omgang klarede Judæa frisag og den beretning lyder sådan:
” I Kong Ezekias` fjortende regeringsår drog assyrerkongen Sankerib ( Sargon 1` søn; Sargon var efterfølger af Salmanassar d. 5.) han drog op mod alle Judas befæstede byer og indtog dem.
Da sendte Kong Ezekias af Juda bud til assyrerkongen i Lakisj og lod sige: ” Jeg har forbrudt mig; drag bort fra mig igen!
Da pålagde assyrerkongen ( Sankerib) Kong Ezekias af Juda, at udrede 300 talenter og 30 talenter guld. …………Se nu, du sætter din lid til Ægypten denne brudte rørkæb, som river sår i hånden på den, der støtter sig til den!…Og nu, indgå et væddemål med min herre, assyrerkongen: jeg giver dig to gange tusind heste, hvis du kan stille ryttere til dem! ………….
(og HERRE sagde) Jeg værner og frelser denne by ( Jerusalem) for min og min tjener Davids skyld!..
Samme nat gik HERRENS engel ud og ihjelslog i assyrernes lejr 185.000 mand; og se, næste morgen tidlig lå de alle døde.
Da brød assyrerkongen Sankerib op, vendte hjem og blev siden i Nineve.
Men da han engang tilbad i sin gud Nisroks hus, slog Adrammelek og Sar`ezer ham ihjel med deres svært, hvorefter de flygtede til Ararats land; og hans søn Asarhaddon blev konge i hans sted”.
citat slut fra 2.Kongebog kap 19
Det jeg nu vil sige er, at her var verdensmagten dengang Assyrien. Assyrien underlagde sig det meste af den daværende verden skånselsløs.
Kun Jerusalem, hovedstad i Judæa ”overlevede” en lille tidsperiode, for endelig i første omgang i 607f.Kr., at blive
Indtaget af Nebukadnezer og endelig i sidste omgang i 588 f.Kr. at være endelig ”udslettet”.
Kong Nebukadnezar af Babel kom til Jerusalem, medens hans folk belejrede det.
Da overgav Kong Jojakin af Judas sig med sin moder, sine tjenere, øverster og hoffolk til Babels konge, og han tog imod ham; det var i kongen af Babels ottende regeringsår.
Og som Herren havde forudsagt, førte han alle skattene i Herrens hus og kongens palads bort og brød guldet af alle de ting, Kong Salomo af Israel havde ladet lave i Herrens helligdom.
Og han førte hele Jerusalem, alle øversterne og de velhavende, 10.000 i tal, bort som fanger, ligeledes grovsmede og låsesmede, så der ikke blev andre tilbage end de fattigste af folket fra landet.
Så førte han Jojakin som fange til Babel, også kongens koder og hustruer, hans hoffolk og alle de højtstående i landet førte han som fanger fra Jerusalem til Babel;
Fremdeles alle de velhavende, 7000 i tal, grovsmedene og låsesmedene, 1000 i tal, alle øvede krigere – dem førte Babels konge som fanger til Babel.
Men i Jojakins sted gjorde Babels konge hans farbroder Mattanja til konge, og han ændrede hans navn til Zedekias.
Zedekias var enogtyve år gammel, da han blev konge, og han herskede elleve år i Jerusalem. Hans moder hed Hamital og var en datter af jirmeja fra Libna.
Og Zedekias faldt fra Babels konge.
I hans niende regeringsår på den tidende dag i den tiende måned drog Kong Nebukadnezar af Babel da med hele sin hær mod Jerusalem og belejrede det, og de byggede belejringstårne imod det rundt omkring;
Og belejringen varede til Kong Zedekias` ellevte regeringsår.
Så greb de kongen og bragte ham op til Ribla til Babels konge der fældede dommen over ham.
Hans sønner lod han henrette i hans påsyn, og på Zedekias selv lod han øjnene stikke ud; derpå lod han ham lægge i kobberlænker, og således førte de ham til Babel.
….kom Nebuzar`adan, øversten for livvagten, Babels konges tjener, til Jerusalem.
Han satte ild på Herrens hus og kongens palads og alle husene i Jerusalem; på alle stormændenes huse satte han ild;
og murene om Jerusalem nedbrød alle kaldæernes folk, som øversten for livvagten havde med sig.
Men nogle af de fattigste af folket fra landet lod øversten for livvagten blive tilbage, som vingårdsmænd og agerdyrkere.
Over de folk, der blev tilbage i Judas land; dem, Babels konge Nebukadnezar lod blive tilbage, satte han Gedalja, Ahikams søn, Sjafans sønnesøn.
Og Gedalja besvor dem og deres folk og sagde;: Frygt ikke for kaldæerne! Bliv i landet og underkast eder Babels konge, så vil det gå eder vel!
citat slut fra 2.kongebog kap 25.
Jeg frygter I ikke læser dette helt og fuldt ud. Jeg ville håbe I ville gøre det. Det er meget vigtige oplysninger, som I ikke ellers vil få del i.
Det er nu eller aldrig. Så læs dem eller download dem og forsøg at forstå, hvad som sker. Ellers er det umuligt at forstå hvad som sker i mellem østen i dag og hvorfor jøderne handler som de gør og hvorfor deres ”fjender” gør som de gør.
Venlig hilsen
Enoch
Læs ikke dette, hvis ud keder dig eller er træt eller ikke gider lange afhandlinger.
Nu er du advaret.
Dette henvender sig til dem der der har læst mine indlæg om Israel. OK?
Del; 1, a.
Kana`ans land, indbyggerne går til angreb må Moses og hans folk?
Det var dem Moses og Aron ( Moses` storebror) holdt mønstring over sammen med Israels tolv høvdinge, én for hvert fædrendehus.
Alle israelitterne i deres fædrendehuse fra tyve år og opefter, det blev mønstret, alle våbenføre mænd i Israel, alle de mønstrede udgjorde 603.550.
citat slut fra 4.Mosebog kap 1 vers 44.
Del; 1, b.
På den tid byggede Josva et alter for HERREN, Israels Gud, på Ebals bjerg, sådan som Herrens tjener Moses havde befalet israelitterne, og sådan som det er foreskrevet i Moses` lovbog, et alter af utilhuggede sten (løse kampesten eller klippesten) , som ikke var bearbejdet med jern.
Der bragte de brændofre og måltidsofre til Herren.
På stenene skrev han i israelitternes påsyn, en ” afskrift af den lov” , Moses havde skrevet.
Hele Israel, såvel de , som ” landets egne” (indbyggere) , folkets ældste , dets skrivere ( dem der nedskrev loven og beretningerne vi læser) og dommere stod på begge sider af arken lige over for levitpræsterne, som bar Herrens pagts ark, denne ……………..
Da alle kongerne vest for Jordan, i Bjerglandet, i Lavlandet og i hele Kystlandet op mod Libanon, hittitterne, amoritterne, kana`anæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne; hørte hvad der var sket, samledes de alle som én for at gå til angreb på Joasva og Israel.
citat slut fra Josvabogen 8 vers 30 og kap. 9 vers 1.
Del; 1, c.
Efterskrift 1: Abraham tog sig endnu en hustru, som hed Ketura; og hun fødte ham Zimran, Joksjan, Medan, Midjan, Jusbak, og Sjua, 6 sønner i alt.
Efterskrift 2: Abraham gav Isak alt, hvad han ejede; men de sønner, Abraham havde med sine medhustruer, skænkede han gaver og sendte dem, medens han endnu levede, bort fra sin søn Isak, østpå til Østlandet.
Efterskrift 3: …så udåndede han. Og Abraham døde i en god alderdom, gammel og mæt af dage, og samledes til sin slægt.
Og hans sønner Isak og Ismael jordede ham i Makpelas klippehule på hetitten Efrons, Zohars søns, mark over for Mamre, den mark, Abraham havde købt af hetitterne; der jordede Abraham og hans hustru Sara ( som var død og begravet her 23 år i forinden).
Efterskrift 4: Abraham havde således hustru Sarah, samt flere medhustruer af hvilke beretningen fortæller om Hagar den sorte Ægypterinde og Ketura ( iflg. ordbog: én af Abrahams friller, stammoder til seks Arabiske stammer bl.a. midjaniterne) og deres henholdsvis 1 søn og 6 sønner.
Således bliver Abraham en nøgleperson i det område for fremtiden og ” de” ( de folkeslag) , som i dag bebor land området, som strækker sig
fra den Persiske Gulf mod øst, til Ægypten mod vest, Middelhavet mod nord og Det Indiske Ocean med Afrika, som den sydlige ”grænse”.
Inden for dette landområde bebos ” det hele” mere eller mindre af efterkommer af Abraham og derfor én stor familie.
Slut på epilog.
Israel taber pusten.
Indtil videre havde Israel haft fremgang, som Nationalstat med indtil 4 konger på tronen i Davidsbyen Jerusalem. Saul, David, Salomo og ( Salomo´s søn med Batsheba, hende David betragtede en skæbnesvanger nat, da hun klædte sig nøgen for at vaske sig lige neden for Kong Davids palads tag, hvor David stod og betragtede hende) deres anden barn, en søn, var Salomo.
Selv Davids søn Absalom med hustruen Abigajiil, forsøgte et internt familieopgør med sin fader David og forsøgte endog, at starte en krig imod Kong David af Israel ( sin egen far) , men blev selv dræbt under forsøget på flugt fra sine forfølgere.
For at forstå hvad der foregik i Kana`ans land, som nu havde været under Israels herredømme i henved 500 år, vil jeg fortælle lidt om baggrunden for David og Abigajiil `s søn Absalom og dennes forsøg på et internt oprør imod sin fader David.
David havde været på flugt for sin ”svigerfader” Saul ( datteren; Mikal) igennem 20 år. Under denne periode gennemrejste David landet med sine folk og mødte både velvilje og modstand fra befolkningen i landet, de 12 Israelitiske stammer.
På et tidspunkt kommer David i nærheden af et ”steppeområde” ( ørkenområde) hvor der bor en meget rig fåreavler ved navn Nabal. På det tidspunkt kommer David forbi, medens der er stor fest i anledning af fåreklipningen.
Davids mænd spørger om proviant og ekstra forråd, men bliver afvist af Nabal. Han foragter David og så ham helst død. David bliver stik tosset over den fornedrelse, især nu da han kan mærke, at Kong Sauls tid er ved at være til ende og David er på vej til Jerusalem for, at blive konge.
Sådan behandler man ikke en konge. Imidlertid har Nabals hustru Abigajiil hørt det hele og rider ud for, at formidle David. Hun har hørt meget godt om David og ønsker at se manden personligt. Hun medbringer forråd og hvad de ellers har bedt om og bøjer sig dybt for David.
Det ser David på og bliver straks forelsket i denne frodige kvinde trods det, at David ikke har manglet kvindelig selskab under sin flugtperiode. Beretningen fortæller, at hendes mand Nabal bliver så chokeret over at høre, at David er på vej til hans gård, at han får et hjertetilfælde og dratter død om på stedet. Således bliver den skønne Abigajiil fri til, at gøre hvad hun vil.
David tager hende, samt én til og nu har han faktisk 3 lovformelige hustruer. Abigajiil er det altså, som føder David søn, Absalom, som vælger at strides med sin fader David. I et delt hus kan der ikke herske fred.
Da Kong David bliver gammel og mæt af dage, indsættes sønnen Salomo ( som han har med afdøde Uzijas` hustru Batsheba) til konge i Israel og her oplever man en periode på 60 år i fred, men dyrt ( skatter og afgifter).
Men, træerne gror ikke ind i himmelen. Da Kong Salomo dør og hans søn med en Ammonitisk kvinde Na`ama overtager riget, sker der ting og sager. ”Rehabeam var 41 år gammel da han blev konge i Israel og herskede i alt i 17 år i Jerusalem”.
Nu var han jo sådan lidt bagud; at blive konge når man er 41 år gammel, så hvis han skulle nå at leve op til sin fader Kong Salomo, skulle der fart på. Han skulle bruge penge, mange penge.
Hvordan skaffer man sig penge, når man er konge. Jo, skatter og afgifter. Skatter især. Så han pålagde folket, at betaler endnu mere i skat til tronen, men da sagde folket fra. 2.Krønikebog kap.10 vers 14 :
” Har min fader lagt et tungt åg på eder, vil jeg gøre det tungere; har min fader tugtet eder med svøber, vil jeg tugte eder med skorpioner”.
citat slut.
Riget blev delt og de 10 stammer isolerede sig i det nordlige med Samaria , ( derfor ”fjendskab” mellem samaritanere og Judæere) som hovedstad og Juda og Benjamin, 2 stammer med Jerusalem, som hovedstad.
Det var faktisk et meget dårligt signal at sende til omverdenen, når man gerne vil fastholde identiteten, som en forenet Nationalstat.
Det varede da heller ikke længe, før ” Assyrerkongen Sargon d. 2.” angreb Samaria og fuldendte den belejring hans forgænger på verdensriget Assyriens trone, Salmanassar d. 5. havde påbegyndt. Vi befinder os omkring årstallet 720 f.Kr.
Salmanassar d. 5. år 727, Den Bibelske beretning lyder: ” ….blev Hosea, Elas søn; konge i Samaria over Israel ( 10 stammer) og han herskede i 9 år.
Mod ham drog assyrerkongen Salmanassar op og Hosea underkastede sig og svarede ham skat.
Men siden opdagede assyrerkongen, at Hosea var ved at stifte en sammensværgelse, idet han sendte sendebud til Kong
” So ” af Ægypten og ikke mere svarede assyrerkongen den årlige skat. Så berøvede assyrerkongen ham friheden og lod ham kaste i fængsel.
Assyrerkongen drog op og besatte hele landet; han rykkede frem mod Samaria og belejrede det i tre år; og i Hoseas niende regeringsår indtog assyrerkongen Samaria, bortførte Israel til Assyrien og lod dem bosætte sig i Hala, ved habor, Gozans flod, og i Mediens byer ( Kurdistan).
Derefter lod assyrerkongen folk fra Babel, Kura, Avva, Hamat og Sefarvajim komme og bosætte sig i Samarias byer i stedet for israelitterne; og de tog Samaria i besiddelse og bosatte sig i byerne.
Men den første tid de boede der, frygtede de ikke Herren; derfor sendte Herren løver iblandt dem, som dræbte dem.
Da sendte de assyrerkongen det bud; De folk, du førte bort fra deres hjem og lod bosætte sig i Samarias byer, ved ikke, hvorledes landets Gud skal dyrkes; derfor har han sendt løver imod dem, og de dræber dem, fordi de ikke ved, hvorledes landets Gud skal dyrkes.
Og assyrerkongen bød:
” Lad en af de præster, jeg førte bort derfra, drage derhen, lad ham drage hen og bosætte sig der og lære dem, hvorledes landets Gud skal dyrkes”. 2.Kongebog kap. 17.
citat slut.
Imidlertid, skaber det forsøgte forbund med Ægypten en tiltrængt pause hvor Israels profeter strides mod hinanden om hvem HERREN har talet til.
Dog, Nationalstaten Assyrien var ikke mæt endnu.
Sargon d. 2. søn; Sankerib angreb og underlagde sig faktisk Judæa og krævede skatter for, at Kong Ezekias kunne få lov til at blive på tronen i Jerusalem.
I første omgang klarede Judæa frisag og den beretning lyder sådan:
” I Kong Ezekias` fjortende regeringsår drog assyrerkongen Sankerib ( Sargon 1` søn; Sargon var efterfølger af Salmanassar d. 5.) han drog op mod alle Judas befæstede byer og indtog dem.
Da sendte Kong Ezekias af Juda bud til assyrerkongen i Lakisj og lod sige: ” Jeg har forbrudt mig; drag bort fra mig igen!
Da pålagde assyrerkongen ( Sankerib) Kong Ezekias af Juda, at udrede 300 talenter og 30 talenter guld. …………Se nu, du sætter din lid til Ægypten denne brudte rørkæb, som river sår i hånden på den, der støtter sig til den!…Og nu, indgå et væddemål med min herre, assyrerkongen: jeg giver dig to gange tusind heste, hvis du kan stille ryttere til dem! ………….
(og HERRE sagde) Jeg værner og frelser denne by ( Jerusalem) for min og min tjener Davids skyld!..
Samme nat gik HERRENS engel ud og ihjelslog i assyrernes lejr 185.000 mand; og se, næste morgen tidlig lå de alle døde.
Da brød assyrerkongen Sankerib op, vendte hjem og blev siden i Nineve.
Men da han engang tilbad i sin gud Nisroks hus, slog Adrammelek og Sar`ezer ham ihjel med deres svært, hvorefter de flygtede til Ararats land; og hans søn Asarhaddon blev konge i hans sted”.
citat slut fra 2.Kongebog kap 19
Det jeg nu vil sige er, at her var verdensmagten dengang Assyrien. Assyrien underlagde sig det meste af den daværende verden skånselsløs.
Kun Jerusalem, hovedstad i Judæa ”overlevede” en lille tidsperiode, for endelig i første omgang i 607f.Kr., at blive
Indtaget af Nebukadnezer og endelig i sidste omgang i 588 f.Kr. at være endelig ”udslettet”.
Kong Nebukadnezar af Babel kom til Jerusalem, medens hans folk belejrede det.
Da overgav Kong Jojakin af Judas sig med sin moder, sine tjenere, øverster og hoffolk til Babels konge, og han tog imod ham; det var i kongen af Babels ottende regeringsår.
Og som Herren havde forudsagt, førte han alle skattene i Herrens hus og kongens palads bort og brød guldet af alle de ting, Kong Salomo af Israel havde ladet lave i Herrens helligdom.
Og han førte hele Jerusalem, alle øversterne og de velhavende, 10.000 i tal, bort som fanger, ligeledes grovsmede og låsesmede, så der ikke blev andre tilbage end de fattigste af folket fra landet.
Så førte han Jojakin som fange til Babel, også kongens koder og hustruer, hans hoffolk og alle de højtstående i landet førte han som fanger fra Jerusalem til Babel;
Fremdeles alle de velhavende, 7000 i tal, grovsmedene og låsesmedene, 1000 i tal, alle øvede krigere – dem førte Babels konge som fanger til Babel.
Men i Jojakins sted gjorde Babels konge hans farbroder Mattanja til konge, og han ændrede hans navn til Zedekias.
Zedekias var enogtyve år gammel, da han blev konge, og han herskede elleve år i Jerusalem. Hans moder hed Hamital og var en datter af jirmeja fra Libna.
Og Zedekias faldt fra Babels konge.
I hans niende regeringsår på den tidende dag i den tiende måned drog Kong Nebukadnezar af Babel da med hele sin hær mod Jerusalem og belejrede det, og de byggede belejringstårne imod det rundt omkring;
Og belejringen varede til Kong Zedekias` ellevte regeringsår.
Så greb de kongen og bragte ham op til Ribla til Babels konge der fældede dommen over ham.
Hans sønner lod han henrette i hans påsyn, og på Zedekias selv lod han øjnene stikke ud; derpå lod han ham lægge i kobberlænker, og således førte de ham til Babel.
….kom Nebuzar`adan, øversten for livvagten, Babels konges tjener, til Jerusalem.
Han satte ild på Herrens hus og kongens palads og alle husene i Jerusalem; på alle stormændenes huse satte han ild;
og murene om Jerusalem nedbrød alle kaldæernes folk, som øversten for livvagten havde med sig.
Men nogle af de fattigste af folket fra landet lod øversten for livvagten blive tilbage, som vingårdsmænd og agerdyrkere.
Over de folk, der blev tilbage i Judas land; dem, Babels konge Nebukadnezar lod blive tilbage, satte han Gedalja, Ahikams søn, Sjafans sønnesøn.
Og Gedalja besvor dem og deres folk og sagde;: Frygt ikke for kaldæerne! Bliv i landet og underkast eder Babels konge, så vil det gå eder vel!
citat slut fra 2.kongebog kap 25.
Jeg frygter I ikke læser dette helt og fuldt ud. Jeg ville håbe I ville gøre det. Det er meget vigtige oplysninger, som I ikke ellers vil få del i.
Det er nu eller aldrig. Så læs dem eller download dem og forsøg at forstå, hvad som sker. Ellers er det umuligt at forstå hvad som sker i mellem østen i dag og hvorfor jøderne handler som de gør og hvorfor deres ”fjender” gør som de gør.
Venlig hilsen
Enoch