SuperDebat.dk > Computer & Internet > Fri debat: Computer/Internet
8tilføjet af anonym
Lørdag nat blev computeren hacket, hvad nu?
Lørdag nat blev vores maskine hacket. Der er ingen tvivl om at det er det der er sket, som det sidste vi så inden vi hev stikket ud var et dokument der hedder ham vi har mistænkt for det. Nu er der et pass på vores maskine, ikke sat på af os. Kan vi knække den kode? Der må være beviser på hackning i sådan en maskine, ikke?
Vi havde forøvrigt et indbrudsforsøg ½ time efter vi havde slukket maskinen, 2 mænd prøvede at komme ind i huset, vi ringede efter politiet og de forsvandt.
Politiet vil have mig til at tro på det ikke er ulovligt at hacke sig ind i andres maskiner, det har jeg meget svært ved at forestille mig. Jeg ville unægteligt blive sat fast hvis jeg bare forsøgte mig med at skaffe mig adgang til deres system.
Hvad gør jeg? Er dette er civilt søgsmål? Hvordan får jeg adressen på den der har gjort det? Vi tror han har fået vores ip fra en privat, lille, hjemmeside som han har skaffet sig adgang til.
Aner virkeligt ikke vores levende råd og er meget bange for at være i vores hjem.
tilføjet af m35kbh
Lyder som et lille privat hævntogt?
Selvfølgelig er det ulovligt at hacke sig ind på andres maskiner. Måske har betjenten ikke forstået det, men så må du bede om at tale med en af deres jurister på politigården - så ring til dem og få det afklaret. Det lyder da helt grotesk, hvis hackeren tilmed har lavet indbrud. Har I noget af værdi for andre på jeres maskine? Er det nogen som ved I har en særlig tyk bankbog, som de vil lænse over jeres netbank?
Jeg tror desværre ikke du skal gøre dig de helt store forhåbninger om at politiet kaster deres sidste IT-eksperter over sagen, da hacking forekommer hyppigt - de fleste er bare unge mænd som lige skal prøve det lidt inden de skal videre i livet. Hackede selv computere for sjov som teenager. Indbruddet kombineret med hacking gør det hele meget mere alvorligt.
Men uanset at jeg tror på at der findes en masse gode betjente derude som bare vil gøre deres job, så er der bare ikke ressourcer til ret meget i dag. År med skattestop, en kritiseret politireform og prikken over i'et at de sparsomme ressourcer så bruges på at jage studerende der ryger hash og på at tabe slaget om ungdomshuset har fået politiet i knæ. Jeg har personligt oplevet flere gange at politiet ikke kan rykke ud til voldssager, så mit håb om et politi der fungerer på ordenlige vilkår har vist lange udsigter.
det er ikke ulovligt at hacke sig ind på andres maskiner.
Der findes lovlige hackerprogrammer.
Hvis du så stjæler noget fra f.eks personens bankoplysninger, begynder det så at blive ulovligt.
tilføjet af Læser
Har du andre problemer
der indikere du er paranoid eller er det kun dette ene problem? Er du agent for NASA eller CIA - siden din hjemmePC er så interessant at den skal hackes? Din sidste oplevelse inden du "hev stikket ud" (hvorfor?) peger modsat hvad du tror der er hændt dig.
tilføjet af nona
Det LYDER vanvittigt
Det ER vanvittigt, og det er også forkert 😃
Du må ikke gå på en andens personlige PC uden denne andens tilladelse.
Ligesom du heller ikke må gå i en andens postkasse.
Ja, du må ikke engang gå ind i en andens stue uden at være inviteret.
Det er krænkelse af privatsfæren. Straffen er til at overskue, hvis ikke du stjæler noget, men et rap over fingrene kan det vel altid blive til 😃
[l][s][s][l]
tilføjet af anonym
Tjae
Som sagt er jeg en af de kritiske røster overfor ham vi har mistænkt.
Synes måske du er en smule hurtig ud af starthullerne, er hverken paranoid eller agent, men som andre også har sagt så er dette et privat hævntogt.
Vi hev stikket ud da vi fandt ud af vi ingen kontrol havde over maskinen, ikke en gang virusscanneren kunne vi få til at arbejde.
tilføjet af anonym
Det er hævntogt.
Men vi er bare i tvivl om hvor det kommer fra. Vi har for nyligt overtaget en mishandlet hund fra et par der gik fra hinanden, kvinden i det forhold er nu begyndt at skabe sig tosset. Så er der jo ham med undergrundsfesterne, begge er lige ustabile og begge er et lige godt bud. Begge er dybt kriminelle, den ene med forbindelser til rockermiljøet som han tidligere har brugt til at få folk til at makke ret og den anden deler galdeligt ud af sin krop til diverse Christinia plastik-rockere, med en fiks lille historie kunne jeg godt forestille mig hun kunne få dem op i det røde felt.
Vi har intet af værdi på den maskine, bortset fra for over 20.000 kroners musik og lydudstyr til min kærestes hobby. Det er indbruddet der gør os urolige, det virker meget mærkeligt at det bare er et sammentræf at fremmede beslutter sig for at bryde ind den samme nat som han beslutter sig for at hacke vores maskine (Vi er 100% sikre på det er ham der har skaffet sig adgang, tvivlen er om det er hyende eller ham der har været her med venner)
Men tak for rådet med hensyn til politiet, jeg vil nu ringe op og tage en samtale med dem, uden at have for store forhåbninger selvfølgeligt...
tilføjet af Kigger på
Firewall, virus-scan, og spær det trådløse netværk
Sikkerhedens grundregler for hjemmecomputere:
1) Hav en ordentlig firewall - det er kun de nødvendigste porte der skal være åbne
2) Hav et ordentligt og opdateret virusfjerner program
3) Brug wpa-kryptering OG spær for alle mac-addresser I ikke selv bruger
Jeg hader at skrive det, men sikkerhed er en integreret del af linux - ikke af windows. Når I engang får computeren tilbage, skal I bare geninstallere jeres styresystem - hvad med at benytte lejligheden til at prøve linux. DR's magasin "Penge" havde en udsendelse for nogle uger siden, hvor en almindelig familie prøvede linux i 14 dage - så var de overbevist om, at det er bedre for dem end windows.
Linux er ikke for alle - men prøve det. Prøv evt. at snakke med nogen på http://www.ubuntudanmark.dk/ Specielt onlinedebatten: http://www.ubuntudanmark.dk/forum/ Der kan I spørge om alt muligt, men husk at fortælle, at I intet kender til linux, så de ved at de ikke kan regne med I ved noget om det.
Man kan prøve linux (ubuntu) helt uden at installere noget - så kan man risikofrit se om det er noget for en eller ej.
Uanset hvad, gælder sikkerhedsrådene, når I får computeren tilbage. Man kan gratis og nemt starte den indbyggede firewall i ubuntu på ca 10 sekunder (den hedder ufw, hvilket står for "uncomplicated firewall) - jeg aner ikke om man gratis kan finde en ordentlig firewall til windows.
Undskyld reklameindslaget, men jeg ser en masse beskeder her inde hvor jeg tænker, at den bruger ville sikkert blive mere glad for sikkerheden i linux. Der er en årsag til, at servere ofte er linux, nemlig sikkerheden!