Malker hun blot de sidste "godter"?
Efter 10 års samliv, var damen og jeg "groet fra hinanden", så vi valgte at vi begge skulle nye græsgange.
Vi har så en datter men hende har vi "styr" på.
Vi taler stadig fint sammen på "venne-plan" og er enige om samvær med vores barn osv osv osv. Somme tider hjælper hun endda lidt til med det huslige og kommer ofte på besøg. I aften har hun endda inviteret mig på middag i hendes nye hus, bare sådan på venne-niveau.
Men ligger der mon noget bag? Så spørger hun fx om ikke hun må få et af væg-urene, jo så spørger jeg om jeg må få et dørslag til spaghetti osv, om hun må låne 200 kr en uges tid og de kommer da som regel også tilbage til aftalt tid.
Osv osv osv.
Jeg har bare sådan en fæl mistanke om at der ligger et eller andet skummelt bag. Normalt er der jo dømt "KRIG" når et par - særligt dem med børn - skilles, men sådan er det slet ikke her.
Men når hun så kommer på besøg sådan fx om formiddagen fx under påskud af at have købt lidt for mig hos købmanden (hun fik bilen, en gammel en og hun har barnet så det er ok med mig), så er det som om at hun er mest interesseret i at tjekke sin facebook-profil (hun har ikke internet det nye sted), eller lige låne lidt penge, eller om jeg ikke liiige har en skruetrækker og nogle skruer hun kan sætte nogle lamper op med, eller...
Så siger jeg da også jo jeg har da. Men når jeg så spørger HENDE om hun fx har tid til at køre mig til lægen (6 km væk) og aftalt i god tid, så siger hun guhjælpe mig, jooo det kan jeg da godt... MEN SÅ SKAL JEG HAVE BENZINPENGE!...
Den bil vi/ hun nu har kører vel 12 km pr liter, så en tier er vel passende til sådan en lille tur tænker jeg så... Men næh nej alt under 50 går ikke...
Hun ringer næsten heller aldrig til mig mere, kun hvis hun vil opnå et eller andet, fx "gøre mig en tjeneste" ved at fjerne alt pant i huset (ofte 50-100 kr) hvis hun fejer og hænger lidt vasketøj op for mig...
Er vi bare gode til at skilles og ikke lave den klassiske krig, eller skal hun liiiiiige malke de sidste "dråber" ud af mig?
Vi har så en datter men hende har vi "styr" på.
Vi taler stadig fint sammen på "venne-plan" og er enige om samvær med vores barn osv osv osv. Somme tider hjælper hun endda lidt til med det huslige og kommer ofte på besøg. I aften har hun endda inviteret mig på middag i hendes nye hus, bare sådan på venne-niveau.
Men ligger der mon noget bag? Så spørger hun fx om ikke hun må få et af væg-urene, jo så spørger jeg om jeg må få et dørslag til spaghetti osv, om hun må låne 200 kr en uges tid og de kommer da som regel også tilbage til aftalt tid.
Osv osv osv.
Jeg har bare sådan en fæl mistanke om at der ligger et eller andet skummelt bag. Normalt er der jo dømt "KRIG" når et par - særligt dem med børn - skilles, men sådan er det slet ikke her.
Men når hun så kommer på besøg sådan fx om formiddagen fx under påskud af at have købt lidt for mig hos købmanden (hun fik bilen, en gammel en og hun har barnet så det er ok med mig), så er det som om at hun er mest interesseret i at tjekke sin facebook-profil (hun har ikke internet det nye sted), eller lige låne lidt penge, eller om jeg ikke liiige har en skruetrækker og nogle skruer hun kan sætte nogle lamper op med, eller...
Så siger jeg da også jo jeg har da. Men når jeg så spørger HENDE om hun fx har tid til at køre mig til lægen (6 km væk) og aftalt i god tid, så siger hun guhjælpe mig, jooo det kan jeg da godt... MEN SÅ SKAL JEG HAVE BENZINPENGE!...
Den bil vi/ hun nu har kører vel 12 km pr liter, så en tier er vel passende til sådan en lille tur tænker jeg så... Men næh nej alt under 50 går ikke...
Hun ringer næsten heller aldrig til mig mere, kun hvis hun vil opnå et eller andet, fx "gøre mig en tjeneste" ved at fjerne alt pant i huset (ofte 50-100 kr) hvis hun fejer og hænger lidt vasketøj op for mig...
Er vi bare gode til at skilles og ikke lave den klassiske krig, eller skal hun liiiiiige malke de sidste "dråber" ud af mig?