Man bliver i det man er vant til!

Med mindre der kommer nogen og river en ud af dødvandet!
Sådan har jeg det i hvert fald! Jeg kan være nok så meget Løvemor, alligevel, vil jeg ikke ret gerne væk fra vante omgivelser, eller omskiftes, det på trods af at jeg ellers har let ved at omstille mig! Når først jeg er ude af det!
Løvemor

Danskere er bange for ting der er nye og fremmede. Måske fordi det er svært at blive accepteret p.g.a. janteloven.
Vi kunne lære noget af amerikanerne.

Det er genetisk bestemt. Mennesker er flok og vanedyr af natur

Kære løvemor!
Det er en meget menneskelig egenskab. Modstand mod forandringer ligger dybt i os, og vi er alle blevet tildelt en større eller mindre del af det.
Det er en af de måder, hvorpå hjernen kan spare energi. Nye omgivelser kræver ekstra tænkning. Samme mekanisme er også en del af baggrunden for vores tendens til at "putte hinanden i kasser". "Kasser" er kendte størrelser, som vi ved, hvordan vi skal reagere overfor, uden at det kræver en masse overvejelser.
Det behøver ikke at være et problem, når bare man er opmærksom på, hvorfor man modsætter sig noget nyt. Er det bare "gammel vane", eller har man tænkt og besluttet? Hvis det kun er "gammel vane", bør man nok lige bruge lidt tid på at tænke sagen igennem.
mvh hønemor1001

- er en baby med en våd ble. :o)

skulle du ikke give det en chance med en anden identitetsbevidsthed. En ganske almindelig voksenperson f.eks? Du må have en fornavn! Prøv at bruge det

det med at omstille sig. Jeg er med alderen blevet dårligere til at omstille mig(er 35 år) før havde jeg overhovedet ingen problemer med det....
Jeg har en drøm om, at læse til psykolog, men tanken om, at skulle flytte 150 km væk fra min hjemby, alene med mine ørn, får mig nærmest til at gå i panik, ihvertfald lige den første tid.
Jeg har haft mange skift den seneste tid og nu skal jeg engentlig starte på et nyt job igen (igennem kommunen) men jeg har så svært ved det, for om 4 måneder, skal jeg omstille mig igen, da jeg skal begynde på uddannelse..
Løvemor, hvordan forbereder du dig rent psykisk, når du skal omstille dig ?? jeg er pessemist ved for mange skift i rap.

... er efter min mening en stor del af evnen til at håndtere forandringer. Hvis man ved eller har besluttet sig i god tid for, hvad man vil/skal, så er det nemmere at indstille sig på det rent psykisk. Den del ser du ud til at have nogenlunde styr på!
Dernæst: Vær i god tid med så meget som muligt. Hvis du skal f.eks. flytte, er det en god idé at lave de nødvendige aftaler med flyttefolk og evt. venner, som skal hjælpe dig med alt fra nedpakning af ting, komme forbi med en frokost, når man har pakket alle sine egne køkkenting ned til pasning af børn på de tidspunkter, hvor det er både praktisk og nødvendigt. Inddrag dit netværk - lav aftalerne i god tid! Ellers risikerer du at folk er optaget, og så kommer du til at stå alene med det hele. Og det kan hurtigt blive uoverskueligt.
Inden du skal i gang med din uddannelse: Har du indrettet en studieplads? Har du et bord, hvor du kan lade bøgerne ligge opslåede, mens du lige ordner noget andet? Har du hylder parat til skolebøger, mapper osv? Har du taske, penalhus, mapper og den slags? Hvis du har styr på DET, inden du starter, tror jeg, at du vil opleve det hele som mindre kaotisk.
Endelig: Sæt dig kun ind i det nødvendige! F.eks. den korte periode, hvor du skal arbejde, - det er ikke nødvenidgt, at du i den periode skal lære alt, hvad der overhovedet er at vide om den arbejdsplads. Hvad er nødvendigt for, at du kan passe dit arbejde tilfredsstillende? Sæt dig ind i DET og ikke mere! Man skal jo overleve! Det er kun en kort periode, og du er ikke afhængig af f.eks. at få en læreplads. Mindre end perfekt er sommetider "godt nok"!!
Alt for mange skift kan godt blive for meget. Hvorfor skal du i arbejde, inden du skal starte i uddannelse? Har du været ledig så længe, at man mener, at du har behov for at "lære at stå op om morgenen"?
mvh hønemor1001

Ja du må meget undskylde mig.. Men vi mennesker VÆLGER altså selv vores eget liv og det på godt og ondt. Dog er der nogle genetiske ting der spiller ind og de ydre påvirkninger op igennem livet har bestemt også sat sine spor - på godt og ondt MEN så holder den ikke længere..
Vi har altid selv et ansvar for de tinfg vi vælger og mange af dem der vælger det monotone og forudsigelige liv, er da dem der sikkert trives bedst med det og er det så galt??
MEN står man i en situation hvor man er utilfreds med visse dele af livet, ja så er man altså selv ansvarlig for at gøre noget ved det- Der kommer ikke nogen eller noget og gør tingene for os- Det er i al fald ikke det vi må tage som udgangspunkt.
Just my coins
KrussedulleQ

må da i sig selv være tegn på en sygdom.

Helt lyst til at "Vappe" dig én, for en sådan bemærkning ?
Her taler vi nick´s på en debat side. HUSK nu det midt i dit
korstog her, med bedrevidende debat-kommentarer om, hvad man kalder sig
her i denne cyber world!

til rådighed for arbejdsmarket, men jeg har helt ærlig ikke lyst til det arbejde jeg skal ud i.
Jeg har lagt meget energi i, at finde et godt sted og det lykkes mig, men min nabos datter boede så på instituationen, så det gik i vasken.
Jeg skulle så igen til at finde et nyt sted og da var jeg kørt tør for ideer, men blev så eninge med jobkonsulenten, at jeg så tog det sidstnævnte sted...grunden til jeg ikke har lyst til arbejdet alligevel er opstået, da jeg var til jobsamtale, hvor lederen fortalte, at de unge på stedet var meget lidt motiveret til noget som helst og at de rendte rundt og sagde bandeord meget af tiden...Det lyder ikke særlig opløftende, da jeg har en dreng, som også siger bandeord og slår, grundet hans handicap...
Men det er for sent nu, at finde et nyt sted. Jeg har mest lyst til at melde mig syg i de få måneder, hvor jeg skal være der.....
Jeg synes du kommer med mange gode forslag til, at forberde sig inden studiestart og de fleste ting, har jeg også tænkt på og forberedt mig til...

Det kan jo være , at du bliver positivt overrasket. Lederen har sikkert fortalt dig om de unges mangel på motivation, for at det ikke skulle komme som et chok for dig efter arbejdsstart. Du kan prøve med at tiltale dem på en ordentlig måde. Som regel bliver det gengældt.
Jeg er bange for, at det kan give dig andre problemer, hvis du får en lang sygemelding. Det kan være, at kommunen ikke vil støtte dig i, at du skal i gang med din uddannelse, hvilket vil være absolut ærgerligt, hvis det er bedre for dig.
mvh hønemor1001